31993L0038

RAADETS DIREKTIV 93/38/EOEF af 14. juni 1993 om samordning af fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, sidste punktum, artikel 66, artikel 100 A og 113,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1) ,

i samarbejde med Europa-Parlamentet(2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3) , og

ud fra foelgende betragtninger:

1) Det er noedvendigt at vedtage foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil den 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

2) restriktioner, der hindrer fri udveksling af varer og tjenesteydelser i forbindelse med indkoebs- og tjenesteydelsesaftaler inden for vand-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne, er forbudt efter Traktatens artikel 30 og 59;

3) efter Euratom-Traktatens artikel 97 kan ingen i nationaliteten begrundet restriktion goeres gaeldende over for virksomheder, som hoerer under en medlemsstats juridisktion, og som oensker at deltage i opfoerelsen af atomanlaeg af videnskabelig eller industriel karakter inden for Faellesskabet eller at udfoere tjenesteydelser i forbindelse dermed;

4) opnaaelsen af disse maal kraever ligeledes samordning af de udbudsprocedurer, som ordregivende anvender i disse sektorer;

5) Hvidbogen om Gennemfoerelsen af Det Indre Marked indeholder et handlingsprogram og en tidsplan for aabning af adgangen til offentlige kontrakter i de sektorer, der er udelukket fra anvendelsesomraadet for Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter(4) , og Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb(5) ;

6) Hvidbogen om Gennemfoerelsen af Det Indre Marked indeholder ligeledes et handlingsprogram og en tidsplan for indfoerelse af fri adgang til tjenesteydelsesaftaler;

7) til de udelukkede sektorer hoerer bl.a. vand- og energiforsyning samt transport og, for saa vidt angaar direktiv 77/62/EOEF, telekommunikation;

8) hovedbegrundelsen for udelukkelsen af disse sektorer var, at virksomheder inden for disse sektorer i nogle tilfaelde henhoerer under den offentlige ret, i andre tilfaelde under privatretten;

9) for at sikre en reel aabning af markedet samt en passende ligevaegt i anvendelsen af reglerne om tilbudsgivning i disse sektorer maa de paagaeldende virksomheder defineres paa anden maade end ved henvisning til deres retlige status;

10) da problemerne ved indkoeb har samme karakter i de fire sektorer, kan de behandles i én enkelt retsakt;

11) en af hovedgrundene til, at der ikke hersker fri konkurrence paa EF-niveau i forbindelse med indkoeb foretaget af virksomheder inden for disse sektorer, er, at markederne er lukkede, fordi medlemsstaternes myndigheder indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder til levering, tilraadighedsstillelse eller drift af net til ydelse af den paagaeldende tjeneste, udnyttelse af et bestemt geografiske omraade til et bestemt formaal, tilraadighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af offentlige teletjenester;

12) en anden vaesentlig grund til, at der ikke hersker fri konkurrence paa EF-niveau inden for disse sektorer er, at medlemsstaternes myndigheder paa forskellig maade kan oeve indflydelse paa disse virksomheders adfaerd, navnlig ved at have kapitalinteresser i dem eller repraesentation i deres administrations-, ledelses- eller tilsynsorganer;

13) dette direktiv finder ikke anvendelse paa de naevnte virksomheders aktiviteter, som falder uden for vand-, energi-, transport- og telekommunikationssektorerne, eller som falder inden for disse sektorer, men er undergivet almindelige konkurrencevilkaar paa markeder, hvortil adgangen er fri;

14) det er hensigtsmaessigt, at ordregiverne anvender faelles bestemmelser for tilbudsgivning for deres aktiviteter inden for vandforsyning; visse ordregivere har hidtil vaeret omfattet af direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF for saa vidt angaar deres aktiviteter vedroerende vandbygningsprojekter, kunstvanding, draening samt bortledning og rensning af spildevand;

15) reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslaas for indkoebsaftaler, er imidlertid uegnede i forbindelse med koeb af vand i betragtning af noedvendigheden af, at forsyning finder sted fra kilder naer anvendelsesstedet;

16) naar bestemte betingelser er opfyldt, kan udnyttelsen af et geografisk omraade med henblik paa efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast braendsel undergives en alternativ ordning, som goer det muligt at naa samme maal, nemlig aabning af markederne; Kommissionen skal foere kontrol med, at disse betingelser overholdes af de medlemsstater, som anvender denne alternative ordning;

17) Kommissionen har meddelt, at den vil foreslaa foranstaltninger til fjernelse af hindringer for den graenseoverskridende handel med elektricitet inden 1992; reglerne for tilbudsgivning af den type, som foreslaas for indkoebsaftaler, goer det ikke muligt at overvinde de eksisterende hindringer for koeb af energi og braendsel inden for energisektoren; derfor boer koeb af energi ikke medtages i dette direktivs anvendelsesomraade; Raadet vil dog behandle denne situation igen paa grundlag af en rapport og forslag fra Kommissionen;

18) Raadets forordning (EOEF) nr. 3975/87(6) og (EOEF) nr. 3976/87(7) , Raadets direktiv 87/601/EOEF(8) samt Raadets beslutning 87/602/EOEF(9) tilsigter at indfoere oeget konkurrence mellem ordregivere, der driver lufttransport til betjening af offentligheden, og disse ordregivere boer derfor ikke for oejeblikket medtages i dette direktiv; forholdene boer behandles igen paa et senere tidspunkt i lyset af de fremskridt, der er gjort paa det konkurrencemaessige plan;

19) i betragtning af konkurrencesituationen for Faellesskabets soetransport ville det vaere uhensigtsmaessigt for de fleste kontrakter i denne sektor, om de skulle underkastes detaljerede fremgangsmaader; situationen for soetransportvirksomheder med soegaaende faerger boer overvaages; en raekke faerger i kyst- eller flodsejlads, der drives af offentlige myndigheder, boer ikke laengere vaere udelukket fra anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF;

20) det boer goeres lettere at overholde bestemmelserne vedroerende de aktiviteter, som ikke er omfattet af dette direktiv;

21) reglerne for indgaaelse af tjenesteydelsesaftaler boer saa noeje som muligt svare til reglerne for indgaaelse af de i dette direktiv omhandlede indkoebsaftaler og bygge- og anlaegskontrakter;

22) det er noedvendigt at undgaa hindringer for den frie udveksling af tjenesteydelser; tjenesteyderne kan derfor vaere saavel fysiske personer som juridiske personer; dette direktiv beroerer dog ikke anvendelsen paa nationalt plan af regler vedroerende betingelser for udoevelse af en aktivitet eller et erhverv, saafremt de er i overensstemmelse med faellesskabsretten;

23) med henblik paa anvendelse af reglerne om udbud og af tilsynsmaessige hensyn beskrives tjenesteydelsesomraadet bedst ved at inddele tjenesteydelserne i kategorier, der svarer til bestemte positioner i en faelles nomenklatur; i bilag XVI A og XVI B i dette direktiv henvises der til FN's CPC-nomenklatur (Central Product Classification); denne nomenklatur forventes engang i fremtiden at blive erstattet af en faelleskabsnomenklatur; det skal derfor vaere muligt at tilpasse henvisningen til CPC-nomenklaturen i bilag XVI A og XVI B i overensstemmelse hermed;

24) dette direktiv finder kun anvendelse paa tjenesteydelser, der udfoeres i henhold til en aftale; tjenesteydelser, der udfoeres paa andet grundlag, f. eks. love eller administrative bestemmelser eller arbejdskontrakter, er ikke omfattet;

25) i henhold til Traktatens artikel 130 F er opmuntring til forskning og udvikling et af midlerne til at styrke det videnskabelige og teknologiske grundlag for den europaeiske industri, og den frie adgang til at indgaa aftaler vil bidrage til at naa dette maal; samfinansiering af forskningsprogrammer boer ikke vaere omfattet af dette direktiv; aftaler om tjenesteydelser vedroerende forskning og udvikling, bortset fra dem, hvis udbytte udelukkende tilhoerer ordregiverne til brug for egen virksomhed, hvis vederlaget for tjenesteydelsen helt og fuldt afholdes af ordregiveren, er saaledes ikke omfattet af dette direktiv;

26) aftaler om erhvervelse eller leje af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom er af en saadan karakter, at det er uhensigtsmaessigt at lade udbudsprocedurerne finde anvendelse herpaa;

27) voldgifts- og maeglingstjenesteydelser udfoeres saedvanligvis af organer eller enkeltpersoner, der er udpeget eller udvalgt paa en maade, der ikke kan vaere omfattet af udbudsprocedurerne;

28) de tjenesteydelsesaftaler, der er omhandlet i dette direktiv, omfatter ikke aftaler vedroerende emission, koeb, salg eller overfoersel af vaerdipapirer eller andre finansielle instrumenter;

29) dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, der erklaeres hemmelige, eller som vil kunne beroere statens vaesentlige sikkerhedsinteresser, eller som indgaas i overensstemmelse med andre bestemmelser fastsat i bestaaende internationale aftaler eller af internationale organisationer;

30) aftaler med en udpeget eneleverandoer kan under visse betingelser vaere helt eller delvis undtaget fra bestemmelserne i dette direktiv;

31) Faellesskabets eller medlemsstaternes bestaaende internationale forpligtelser maa ikke beroeres af dette direktiv;

32) det er noedvendigt at udelukke visse tjenesteydelsesaftaler, der er indgaaet med en tilknyttet virksomhed, hvis hovedaktivitet er at levere disse tjenesteydelser til den koncern, virksomheden er tilknyttet, og ikke markedsfoere dem;

33) dette direktiv skal i en overgangsperiode kun finde fuld anvendelse paa aftaler om udfoerelse af tjenesteydelser, for hvilke dets bestemmelser vil goere det muligt at udnytte alle muligheder for en oeget samhandel paa tvaers af landegraenserne; aftaler om udfoerelse af andre tjenesteydelser boer overvaages i en vis periode, inden der traeffes beslutning om, hvorvidt direktivet skal finde fuld anvendelse paa dem; denne overvaagningsmekanisme skal indfoeres ved dette direktiv; den skal samtidig give alle interesserede kredse mulighed for at faa adgang til alle relevante oplysninger;

34) de relevante faellesskabsregler for gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater eller anden dokumentation for formelle kvalifikationer finder anvendelse, naar der kraeves dokumentation for saerlige kvalifikationer for at kunne deltage i en udbudsprocedure eller i en projektkonkurrence;

35) produkter, arbejder eller tjenesteydelser skal beskrives ved henvisning til europaeiske specifikationer; for at sikre, at et produkt, et arbejde eller en tjenesteydelse svarer til ordregiverens hensigter med anvendelsen, kan denne henvisning suppleres med specifikationer, som ikke maa aendre arten af den eller de tekniske loesninger i den europaeiske specifikation;

36) ved anvendelsen af dette direktiv gaelder principperne om aekvivalens og gensidig anerkendelse af nationale standarder, tekniske specifikationer og fremstillingsmetoder;

37) Faellesskabets virksomheder boer have adgang til tjenesteydelsesaftaler i tredjelande; saafremt det konstateres, at en saadan adgang retligt eller faktisk er begraenset, boer Faellesskabet forsoege at loese denne situation; der boer vaere mulighed for under saerlige omstaendigheder at vedtage foranstaltninger vedroerende adgangen for virksomheder fra tredjelande til at deltage i de tjenesteydelsesaftaler, der er underlagt bestemmelserne i dette direktiv, eller vedroerende bud hidroerende fra disse tredjelande;

38) naar ordregiverne fastsaetter fristerne for modtagelse af bud efter aftale med de bydende, overholder de princippet om ikke-forskelsbehandling; i mangel af en saadan aftale er det noedvendigt med passende bestemmelser;

39) det vil eventuelt vaere hensigtsmaessigt at forbedre gennemsigtigheden af gaeldende bestemmelser vedroerende arbejderbeskyttelse og arbejdsforhold i den medlemsstat, hvor arbejderne skal udfoeres;

40) nationale bestemmelser om offentlige udbud til gavn for regionaludviklingen boer indgaa i Faellesskabets maalsaetninger under overholdelse af principperne i Traktaten;

41) ordregivere maa kun afvise unormalt lave bud efter skriftlig at have anmodet om oplysninger om tilbuddets sammensaetning;

42) inden for visse graenser boer et bud med oprindelse i Faellesskabet foretraekkes frem for et tilsvarende bud med oprindelse i et tredjeland;

43) dette direktiv maa ikke beroere Faellesskabets stilling i igangvaerende eller kommende internationale forhandlinger;

44) anvendelsesomraadet for dette direktiv skal paa grundlag af resultaterne af saadanne internationale forhandlinger kunne udvides til at omfatte bud med oprindelse i tredjelande i henhold til en raadsbeslutning;

45) de regler, som de paagaeldende virksomheder skal anvende, boer danne grundlag for loyal handelspraksis og vaere saa smidige som muligt;

46) som modstykke til denne smidighed og for at fremme den gensidige tillid boer der sikres et minimum af gennemsigtighed og indfoeres passende metoder for kontrol med anvendelsen af direktivet;

47) det er noedvendigt at tilpasse bestemmelserne i direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF for at fastlaegge klart afgraensede anvendelsesomraader; anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF maa ikke indskraenkes undtagen for kontrakter inden for vandforsyning og telekommunikation, anvendelsesomraadet for direktiv 77/62/EOEF maa ikke indskraenkes undtagen for visse kontrakter inden for vandforsyning; anvendelsesomraadet for direktiv 71/305/EOEF og 77/62/EOEF maa ikke af den grund udvides til at omfatte kontrakter, som indgaas af land-, luft-, soe-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhoerer under statens administration, selv om de udfoerer en oekonomisk virksomhed af kommerciel eller industriel art; alligevel skal visse kontrakter, som indgaas af land-, luft-, soe-, kyst- og flodtransportvirksomheder, der henhoerer under statens administration, og som udfoerer transport udelukkende for at tilgodese offentlighedens behov, omfattes af disse direktiver;

48) direktivet boer tages op til fornyet behandling paa baggrund af erfaringerne;

49) aabningen af markederne i de sektorer, der er omfattet af dette direktiv, vil kunne faa negative foelger for oekonomien i Kongeriget Spanien; i betragtning af, at Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik skal baere endnu stoerre oekonomiske byrder, er det rimeligt at give disse medlemsstater laengere frister til at gennemfoere dette direktiv -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

1) offentlige myndigheder: staten, lokale myndigheder, offentligretlige organer eller sammenslutninger bestaaende af en eller flere af disse myndigheder eller offentligretlige organer.

Et organ anses for offentligretligt, hvis:

- dets opgave er at varetage opgaver af almen interesse, der ikke har industriel eller kommerciel karakter, og

- det er en juridisk person, og

- dets aktivitet for stoerstedelens vedkommende finansieres af staten eller de lokale myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller dets forvaltning er underlagt disses kontrol, eller hvis staten, de lokale myndigheder eller andre offentligretlige organer udpeger mere end halvdelen af medlemmerne i administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet

2) offentlig virksomhed: enhver virksomhed, som de offentlige myndigheder direkte eller indirekte kan have bestemmende indflydelse paa som foelge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gaeldende regler. Bestemmende indflydelse antages at foreligge, naar de offentlige myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed:

- besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital, eller

- raader over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller

- kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan

3) tilknyttet virksomhed: en virksomhed, hvis aarsregnskaber er konsolideret med ordregiverens aarsregnskaber i overensstemmelse med kravene i Raadets direktiv 83/349/EOEF(10) eller, naar det drejer sig om virksomheder, der ikke er underlagt naevnte direktiv, en virksomhed, som ordregiveren direkte eller indirekte kan udoeve en bestemmende indflydelse paa som omhandlet i nr. 2 i denne artikel, eller som kan udoeve bestemmende indflydelse paa ordregiveren, eller som sammen med ordregiveren er underkastet en anden virksomheds bestemmende indflydelse som foelge af ejerforhold, kapitalindskud eller de for virksomheden gaeldende regler

4) indkoebsaftaler, bygge- og anlaegskontrakter og tjenesteydelsesaftaler: gensidigt bebyrdende aftaler, der indgaas skriftligt mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en leverandoer, entreprenoer eller tjenesteyder, og som har til formaal:

a) for indkoebsaftaler: koeb, leasing eller leje, med eller uden forkoebsret, af varer

b) for bygge- og anlaegskontrakter: enten udfoerelse eller baade udfoerelse og projektering eller gennemfoerelse, uanset midlet, af bygge- eller anlaegsvirksomhed som omhandlet i bilag XI. Disse kontrakter kan desuden omfatte saadanne leverancer og tjenesteydelser, som er noedvendige for deres opfyldelse

c) for tjenesteydelsesaftaler: ethvert andet formaal end de i litra a) og b) naevnte med undtagelse af:

i) aftaler om erhvervelse eller leje - uanset finansieringsform - af jord, eksisterende bygninger eller anden fast ejendom eller vedroerende rettigheder hertil; dog er aftaler i en hvilken som helst form om finansielle tjenesteydelser, der indgaas samtidig med, foer eller efter aftalen om erhvervelse eller leje, underlagt dette direktiv

ii) aftaler om taletelefoni-, telex-, mobiltelefoni-, personsoegnings- og satellittjenester

iii) aftale om voldsgifts- og maeglingstjenesteydelser

iv) aftaler om emission, koeb, salg og overfoersel af vaerdipapirer eller andre finansielle instrumenter

v) arbejdsaftaler

vi) aftaler om tjenesteydelser vedroerende forskning og udvikling, bortset fra aftaler, hvis udbytte tilhoerer ordregiveren til brug for egen virksomhed, hvis vederlaget for tjenesteydelsen helt og fuldt afholdes af ordregiveren.

Aftaler, der omfatter baade tjenesteydelser og varer, betragtes som indkoebsaftaler, saafremt varernes samlede vaerdi overstiger vaerdien af de tjenesteydelser, aftalen vedroerer

5) rammeaftale: en aftale, som indgaas mellem en af de ordregivere, der er omhandlet i artikel 2, og en eller flere leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, og som har til formaal at fastlaegge betingelserne, navnlig med hensyn til priser og eventuelt paataenkte maengder, for aftaler, der skal indgaas i loebet af en given periode

6) bydende: en leverandoer, entreprenoer eller tjenesteyder, som afgiver et bud, og ansoeger: den, der anmoder om opfordring til at deltage i et begraenset udbud eller et udbud efter forhandling; tjenesteyderen kan vaere en fysisk eller juridisk person, herunder en ordregiver som omhandlet i artikel 2

7) offentligt udbud, begraenset udbud og udbud efter forhandling: udbudsprocedurer, der anvendes af ordregiverne paa foelgende maade:

a) ved offentligt udbud kan alle interesserede leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere afgive bud

b) ved begraenset udbud kan kun de ansoegere, der af ordregiveren modtager opfordring hertil afgive bud

c) ved udbud efter forhandling henvender ordregiveren sig til bestemte leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere efter eget valg og forhandler kontraktvilkaarene med en eller flere af disse

8) tekniske specifikationer: tekniske forskrifter, navnlig i udbudsmaterialet, som fastlaegger de kraevede egenskaber for et arbejde, et materiale, et produkt, en leverance eller en tjenesteydelse, og hvorved arbejdet, materialet, produktet, leverancen eller tjenesteydelsen kan beskrives objektivt saaledes, at de opfylder kravene for den anvendelse, ordregiveren har tiltaenkt dem. De tekniske forskrifter kan omfatte kvalitet, brugsegenskaber, sikkerhed eller dimensioner samt forskrifter for materialet, produktet, leverancen eller tjenesteydelsen for saa vidt angaar kvalitetssikring, terminologi, symboler, afproevning og proevemetoder, emballering, maerkning og etikettering. Ved bygge- og anlaegskontrakter kan de ogsaa omfatte regler for udformning og omkostningsberegning, betingelser for afproevning af, tilsyn med og godkendelse af arbejderne samt konstruktionsteknik og -metoder samt alle andre tekniske betingelser, som ordregiveren ved almindelige eller saerlige bestemmelser kan fastsaette vedroerende de faerdige arbejder og de materialer og dele, der indgaar heri

9) standard: teknisk specifikation, som er godkendt af et anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse i princippet ikke er obligatorisk

10) europaeisk standard: standard, der er godkendt af Den Europaeiske Standardiseringsorganisation (CEN) eller af Den Europaeiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) som »europaeisk standard« (EN) eller »harmoniseringsdokument« (HD) efter de faelles regler for disse organer eller af Det Europaeiske Institut for Telestandarder (ETSI) efter dets egne regler som »europaeisk telestandard« (ETS)

11) faelles teknisk specifikation: teknisk specifikation, som er udarbejdet efter en af medlemsstaterne godkendt procedure for at sikre ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, og som er offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende

12) europaeisk teknisk godkendelse: godkendelse af et produkts egnethed til en bestemt anvendelse paa grundlag af en teknisk bedoemmelse, som bygger paa, at produktet ifoelge iboende egenskaber og de forskrifter, der gaelder for dets ibrugtagning og anvendelse ifoelge Raadets direktiv 89/106/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(11) , opfylder de vaesentlige krav, der gaelder for bygge- og anlaegsarbejder. Europaeisk teknisk godkendelse udstedes af et organ, der er godkendt hertil af medlemsstaten;

13) europaeisk specifikation: en faelles teknisk specifikation, en europaeisk teknisk godkendelse eller en national standard til gennemfoerelse af en europaeiske standard

14) offentligt telenet: den offentlige telekommunikationsinfrastruktur, der giver mulighed for at overfoere signaler mellem bestemte nettermineringspunkter ved hjaelp af traadforbindelse, radioboelger, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler

nettermineringspunkter: hele det kompleks af fysiske forbindelser og tekniske adgangsspecifikationer, der hoerer til det offentlige telenet, og som er noedvendige for tilslutning til det offentlige net og effektiv kommunikation gennem dette

15) offentlige teletjenester: teletjenester, som medlemsstaterne udtrykkeligt har overdraget til isaer et eller flere teleselskaber at udbyde

teletjenester: de tjenesteydelser, der helt eller delvis bestaar i transmission og rutning af signaler gennem et offentligt telenet ved hjaelp af telekommunikationsteknik, med undtagelse af radio- og tv-spredning

16) projektkonkurrencer: nationale fremgangsmaader, hvorved ordregiveren, navnlig inden for arkitekt- og ingenioerarbejde eller databehandling, kan forskaffe sig planlaegnings- eller projekteringsarbejde, som er udvalgt af en bedoemmelseskomité efter udskrivning af en konkurrence med eller uden praemieuddeling.

Artikel 2

1. Dette direktiv gaelder for ordregivere:

a) der er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2

b) der ikke er offentlige myndigheder eller offentlige virksomheder, og som bl. a. udoever en eller flere af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2, og som driver virksomhed paa grundlag af saerlige eller eksklusive rettigheder, der er indroemmet af en kompetent myndighed i en medlemsstat.

2. Dette direktiv gaelder for foelgende former for virksomhed:

a) tilraadighedsstillelse eller drift af faste net til betjening af offentligheden i forbindelse med produktion, transport eller distribution af:

i) drikkevand, eller

ii) elektricitet, eller

iii) gas eller varme

eller forsyning af disse net med drikkevand, elektricitet, gas eller varme

b) udnyttelse af et geografisk omraade med henblik paa:

i) efterforskning efter eller udvikling af olie, gas, kul eller andet fast braendsel, eller

ii) tilraadighedsstillelse af lufthavne, soehavne eller havne ved indre vandveje eller andre transportterminaler for transportvirksomheder, der opererer til vands eller i luften

c) drift af net til betjening af offentligheden inden for transport med jernbane, automatiske systemer, sporvogn, trolleybus, bus eller kabel.

For transportydelser anses et net for at bestaa, hvis driften foregaar paa betingelser, f.eks. vedroerende ruter, kapacitet og betjeningshyppighed, der er fastsat af en kompetent myndighed i en medlemsstat

d) tilraadighedsstillelse eller drift af offentlige telenet eller ydelse af en eller flere offentlige teletjenester.

3. I stk. 1, litra b), forstaas ved »saerlige eller eksklusive rettigheder« rettigheder, som foelger af en tilladelse, der er meddelt af en kompetent myndighed i den paagaeldende medlemsstat i henhold til en lov eller administrativ bestemmelse, og som tager sigte paa at forbeholde et eller flere foretagender at udoeve en af de former for virksomhed, der er omhandlet i stk. 2

En ordregiver anses navnlig for at have saerlige eller eksklusive rettigheder:

a) naar den til opbygningen af de net eller faciliteter, der er omhandlet i stk. 2, kan benytte ekspropriation eller brugsret eller placere netudstyr paa, under eller over offentlig vej

b) naar den i forbindelse med stk. 2, litra a), leverer drikkevand, elektricitet, gas eller varme til et net, der drives af et foretagende, der har saerlige eller eksklusive rettigheder, der er meddelt af en kompetent myndighed i den paagaeldende medlemsstat.

4. Betjening af offentligheden med bustransport betragtes ikke som en form for virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra c), naar andre foretagender frit kan udfoere samme tjeneste, enten generelt eller i et bestemt geografisk omraade, paa samme vilkaar som ordregiveren.

5. Naar en ordregiver, som ikke er en offentlig myndighed, forsyner net, som skal betjene offentligheden, med drikkevand, elektricitet, gas eller varme, betragtes dette ikke som en form for virksomhed som omhandlet i stk. 2, litra a), naar:

a) for saa vidt angaar drikkevand eller elektricitet:

- den paagaeldende ordregivers produktion af drikkevand eller elektricitet finder sted, fordi forbruget heraf er noedvendigt for udoevelsen af en anden form for virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og

- forsyningen af det offentlige net kun afhaenger af ordregiverens eget forbrug og ikke har oversteget 30 % af dennes samlede drikkevands- eller energiproduktion beregnet som et gennemsnit over de sidste tre aar, heri medregnet det loebende aar

b) for saa vidt angaar gas eller varme:

- den paagaeldende ordregivers produktion af gas eller varme er et uundgaaeligt resultat af udoevelsen af en anden form for virksomhed end den, der er omhandlet i stk. 2, og

- forsyningen af det offentlige net kun tager sigte paa en rationel udnyttelse af denne produktion og svarer til hoejst 20 % af ordregiverens omsaetning beregnet som et gennemsnit over de sidste tre aar, heri medregnet det loebende aar.

6. De i bilag I til X naevnte ordregivere opfylder ovennaevnte kriterier. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om aendringer i deres lister for at sikre, at disse er saa fuldstaendige som muligt. Kommissionen reviderer bilag I til X efter fremgangsmaaden i artikel 40.

Artikel 3

1. En medlemsstat kan anmode Kommissionen om at bestemme, at udnyttelse af geografiske omraader med henblik paa efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast braendsel ikke betragtes som en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra b), nr. i), eller at ordregivere ikke anses for at have saerlige eller eksklusive rettigheder i medfoer af artikel 2, stk. 3, litra b), til en eller flere af disse former for virksomhed, naar alle nedenstaaende betingelser er opfyldt, for saa vidt angaar de gaeldende nationale bestemmelser om saadan virksomhed:

a) naar andre foretagender i de tilfaelde, hvor der kraeves tilladelse til at udnytte et saadant geografisk omraade, ligeledes frit kan ansoege om en saadan tilladelse paa samme vilkaar som ordregiverne

b) naar den tekniske og finansielle kapacitet, som foretagenderne skal have for at udoeve saerlig virksomhed, fastsaettes inden enhver vurdering af de respektive kvalifikationer, som de ansoegere, der konkurrerer om at opnaa tilladelse, er i besiddelse af

c) naar tilladelsen til at udoeve disse former for virksomhed meddeles paa grundlag af objektive kriterier for de midler, der paataenkes anvendt til efterforskningen eller udvindingen, og disse kriterier fastsaettes og offentliggoeres inden indgivelsen af ansoegning om tilladelse; kriterierne skal anvendes uden forskelsbehandling

d) naar alle de betingelser og krav vedroerende udoevelse eller ophoer af virksomhed, herunder bestemmelser om, hvilke forpligtelser udoevelsen skal vaere underkastet, samt bestemmelser om afgifter og andele i ordregivernes kapital eller indtaegter, fastsaettes og stilles til raadighed inden indgivelsen af ansoegning om tilladelse og skal anvendes uden forskelsbehandling; enhver aendring i disse betingelser og krav skal gaelde for alle beroerte ordregivere, og aendringerne skal foretages uden forskelsbehandling; det er dog ikke noedvendigt at fastsaette forpligtelserne vedroerende udoevelsen foer lige inden udstedelsen af tilladelsen, og

e) naar ordregiverne ikke i henhold til nogen form for lov, regler eller administrative krav og heller ikke i henhold til nogen aftale eller forstaaelse er forpligtet til at afgive oplysninger om, hvor de foretager eller paataenker at foretage deres indkoeb, medmindre de nationale myndigheder anmoder herom og da udelukkende med henblik paa de formaal, der er naevnt i Traktatens artikel 36.

2. De medlemsstater, der anvender bestemmelserne i stk. 1, paaser i kraft af tilladelsesbetingelserne eller andre passende foranstaltninger, at ordregiverne:

a) overholder principperne om ikke-forskelsbehandling og udbud ved tildeling af indkoebsaftaler, bygge- og anlaegskontrakter og tjenesteydelsesaftaler, navnlig for saa vidt angaar de oplysninger om deres hensigter om indgaaelse af kontrakter, som de stiller til virksomhedernes raadighed

b) meddeler Kommissionen oplysninger om tildelingen af kontrakter paa de betingelser, som denne fastlaegger i overensstemmelse med artikel 40.

3. For saa vidt angaar de individuelle koncessioner eller tilladelser, der allerede er meddelt inden datoen for medlemsstaternes ivaerksaettelse af dette direktiv i henhold til artikel 45, gaelder stk. 1, litra a), b) og c), ikke, hvis andre ordregivere paa dette tidspunkt uden forskelsbehandling og paa grundlag af objektive kriterier frit kan ansoege om tilladelse til at udnytte geografiske omraader med henblik paa efterforskning efter eller udvinding af olie, gas, kul eller andet fast braendsel. Stk. 1, litra d), finder ikke anvendelse, naar betingelser og krav er fastlagt, anvendt eller aendret inden ovennaevnte dato.

4. En medlemsstat, der oensker at anvende bestemmelserne i stk. 1, underretter Kommissionen herom. I denne forbindelse meddeler den Kommissionen alle love og administrative bestemmelser og enhver aftale eller forstaaelse vedroerende overholdelsen af betingelserne i stk. 1 og 2.

Kommissionen traeffer afgoerelse i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 40, stk. 5 til 8. Den offentliggoer afgoerelsen og begrundelserne herfor i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den sender hvert aar Raadet en rapport om ivaerksaettelsen af denne artikel og undersoeger anvendelsen heraf i forbindelse med den rapport, der er omhandlet i artikel 44.

Artikel 4

1. Ved indgaaelse af indkoebsaftaler, bygge- og anlaegskontrakter og tjenesteydelsesaftaler og ved afholdelse af projektkonkurrencer anvender ordregiverne udbudsprocedurer, der er tilpasset bestemmelserne i dette direktiv.

2. Ordregiverne drager omsorg for, at der ikke finder forskelsbehandling sted af leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere.

3. Ved fremsendelsen af tekniske specifikationer til leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, ved kvalifikationsbedoemmelsen og udvaelgelsen af leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere og ved tildelingen af kontrakter kan ordregiverne stille krav for at beskytte den fortrolige karakter af de oplysninger, de fremsender.

4. Bestemmelserne i dette direktiv begraenser ikke leverandoerernes, entreprenoerernes eller tjenesteydernes ret til at kraeve, at ordregiveren i overensstemmelse med national lovgivning skal behandle de oplysninger, de fremsender, som fortrolige.

Artikel 5

1. Ordregiverne kan betragte en rammeaftale som en aftale efter artikel 1, nr. 4, og indgaa den i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv.

2. Har ordregiverne indgaaet en rammeaftale i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan de henholde sig til artikel 20, stk. 2, litra i), naar de indgaar aftaler, der bygger paa rammeaftalen.

3. Er rammeaftalen ikke indgaaet i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, kan ordregiverne ikke henholde sig til artikel 20, stk. 2, litra i).

4. Ordregiverne maa ikke misbruge rammeaftaler, saa konkurrencen derved forhindres, begraenses eller forvrides.

Artikel 6

1. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter eller projektkonkurrencer, som ordregivere indgaar eller afholder i andet oejemed end udoevelse af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede former for virksomhed eller med henblik paa udoevelse af saadan virksomhed i et tredjeland under omstaendigheder, som ikke indebaerer fysisk udnyttelse af et net eller geografisk omraade inden for Faellesskabet.

2. Dette direktiv gaelder dog for kontrakter eller projektkonkurrencer, der indgaas eller afholdes af ordregivere, som udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), nr. i), og som:

a) vedroerer vandbygningsprojekter, kunstvanding eller draening, forudsat at den maengde vand, der er bestemt til drikkevandsforsyning, udgoer mere end 20 % af den samlede maengde vand, der stilles til raadighed ved hjaelp af de naevnte projekter eller kunstvandings- og draeningsanlaeg, eller

b) vedroerer bortledning eller rensning af spildevand.

3. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om enhver form for virksomhed, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmaessigt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende til orientering offentliggoere oversigter over de kategorier af former for virksomhed, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige aspekter, som ordregiverne maatte paaberaabe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 7

1. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, der indgaas med henblik paa videresalg eller udlejning til tredjemand, saafremt ordregiveren ikke har saerlige eller eksklusive rettigheder til at saelge eller udleje kontraktens genstand, og andre virksomheder frit kan saelge eller udleje den paa de samme betingelser som ordregiveren.

2. Ordregiverne giver efter anmodning Kommissionen meddelelse om alle de kategorier af produkter og aktiviteter, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmaessigt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende til orientering offentliggoere oversigter over de kategorier af produkter og aktiviteter, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige oplysninger, som ordregiverne maatte paaberaabe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 8

1. Dette direktiv gaelder for kontrakter, som ordregivere, som udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d), indgaar om indkoeb, der udelukkende har til formaal at goere det muligt for dem at udfoere en eller flere teletjenester, naar andre virksomheder frit kan yde den samme tjeneste i samme geografiske omraade og paa vilkaar, som i det vaesentlige er identiske.

2. Ordregiverne meddeler efter anmodning Kommissionen alle de kategorier af tjenester, som de anser for undtaget i henhold til stk. 1. Kommissionen kan regelmaessigt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende til orientering offentliggoere oversigter over de kategorier af tjenester, som den anser for undtaget. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige oplysninger, som ordregiverne maatte paaberaabe sig ved fremsendelsen af oplysningerne.

Artikel 9

1. Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter:

a) som ordregivere, der er anfoert i bilag I, indgaar om koeb af vand

b) som ordregivere, der er anfoert i bilag II til V, indgaar om levering af energi eller braendsel til energiproduktion.

2. Raadet tager bestemmelserne i stk. 1 op til fornyet behandling, naar det modtager en rapport fra Kommissionen med passende forslag.

Artikel 10

Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, som af medlemsstaterne erklaeres for hemmelige, eller hvis gennemfoerelse skal ledsages af saerlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gaeldende love eller administrative bestemmelser i den paagaeldende medlemsstat, eller naar beskyttelsen af denne stats vaesentlige sikkerhedsinteresser kraever det.

Artikel 11

Dette direktiv gaelder ikke for offentlige tjenesteydelsesaftaler, som tildeles et foretagende, der selv er en ordregivende myndighed i den i artikel 1, litra b), i Raadets direktiv 92/50/EOEF af 18. juni 1992 om samordning af fremgangsmaaderne ved indgaaelse af offentlige tjenesteydelsesaftaler fastsatte betydning(12) , paa grundlag af en eneret, der er tildelt det i henhold til bekendtgjorte love eller administrative bestemmelser, der er forenelige med Traktaten.

Artikel 12

Dette direktiv gaelder ikke for kontrakter, for hvilke der gaelder andre procedureregler, og som indgaas:

1) i henhold til en i overensstemmelse med Traktaten indgaaet international aftale mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande om vareleverancer, bygge- og anlaegsarbejder, tjenesteydelser eller projektkonkurrencer med henblik paa signatarstaternes faelles gennemfoerelse eller udnyttelse af et projekt; enhver saadan aftale skal meddeles Kommissionen, som kan hoere det ved Raadets afgoerelse 71/306/EOEF(13) nedsatte Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, eller, naar det drejer sig om aftaler vedroerende kontrakter, der indgaas af ordregivere, som udoever en af de i artikel 2, stk. 2, litra d), omhandlede former for virksomhed, det i artikel 39 omtalte Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter

2) i henhold til en international aftale, der er indgaaet i forbindelse med stationering af tropper, og som vedroerer virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland

3) i overensstemmelse med de saerregler, der gaelder for en international organisation.

Artikel 13

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse paa tjenesteydelsesaftaler:

a) som en ordregiver indgaar med en tilknyttet virksomhed

b) der af et joint venture bestaaende af flere ordregivere med henblik paa udoevelse af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede former for virksomhed indgaas med en af de deltagende ordregivere eller med en virksomhed, der er tilknyttet en af de deltagende ordregivere

saafremt mindst 80 % af den gennemsnitlige omsaetning af tjenesteydelser, som den paagaeldende virksomhed har haft i Faellesskabet i loebet af de seneste tre aar, hidroerer fra leveringen af tjenesteydelser til de virksomheder, den er tilknyttet.

Naar den samme tjenesteydelse eller lignende tjenesteydelser praesteres af mere end én virksomhed tilknyttet ordregiveren, skal den samlede tjenesteydelsesomsaetning inden for Faellesskabet i de paagaeldende virksomheder tages i betragtning.

2. Ordregiverne meddeler efter anmodning fra Kommissionen denne foelgende oplysninger vedroerende anvendelse af bestemmelserne i stk. 1:

- de involverede virksomheders navn

- de paagaeldende tjenesteydelsesaftalers art og vaerdi

- alle oplysninger, som Kommissionen maatte finde noedvendige for at godtgoere, at forholdet mellem ordregiveren og den virksomhed, som kontrakterne tildeles, opfylder kravene i denne artikel.

Artikel 14

1. Dette direktiv finder anvendelse paa aftaler, hvis anslaaede vaerdi eksklusive moms mindst andrager:

a) 400 000 ECU for indkoebs- og tjenesteydelsesaftaler, der indgaas af ordregivere, som udoever en af de i artikel 2, stk. 2, litra a), b) og c), omhandlede former for virksomhed

b) 600 000 ECU for indkoebs- og tjenesteydelsesaftaler, der indgaas af ordregivere, som udoever en af de i artikel 2, stk. 2, litra d), omhandlede former for virksomhed

c) 5 000 000 ECU for bygge- og anlaegskontrakter.

2. Ved beregningen af en tjenesteydelsesaftales anslaaede vaerdi medregner ordregiveren tjenesteyderens samlede vederlag under hensyntagen til bestemmelserne i stk. 3 til 33.

3. Ved beregningen af den anslaaede vaerdi for aftaler om finansielle tjenesteydelser medregnes foelgende beloeb:

- for saa vidt angaar forsikringstjenesteydelser: den praemie, der skal betales

- for saa vidt angaar banktjenesteydelser og andre finansielle tjenesteydelser: honorarer, provisioner og rente samt andre former for vederlag

- for saa vidt angaar aftaler, der indebaerer betaling for projektering: honorarer eller provision.

4. Naar det drejer sig om indkoebsaftaler vedroerende leasing eller leje med eller uden forkoebsret, er beregningsgrundlaget for aftalens vaerdi:

a) for tidsbegraensede aftaler, hvis loebetid er hoejst tolv maaneder, den anslaaede samlede kontraktvaerdi for hele aftalens loebetid eller, hvis loebetiden overstiger tolv maaneder, aftalens samlede vaerdi, inklusive den anslaaede restvaerdi

b) for tidsubegraensede aftaler eller aftaler, hvis loebetid ikke kan fastsaettes naermere, det samlede beloeb, der forventes betalt i loebet af de foerste fire aar.

5. Naar det drejer sig om tjenesteydelsesaftaler uden angivelse af en samlet pris, er beregningsgrundlaget for aftalens anslaaede vaerdi:

- for tidsbegraensede kontrakter, hvis loebetid er hoejst otteogfyrre maaneder: den samlede vaerdi for hele loebetiden

- for tidsubegraensede kontrakter eller kontrakter, hvis loebetid er over otteogfyrre maaneder: den maanedlige vaerdi ganget med 48.

6. Naar en paataenkt indkoebs- eller tjenesteydelsesaftale udtrykkeligt indeholder optionsklausuler, er grundlaget for beregningen af aftalens vaerdi den hoejest tilladte samlede vaerdi ved koeb, leasing eller leje med eller uden forkoebsret, inklusive optionerne.

7. Naar det drejer sig om indkoeb af varer eller tjenesteydelser for en given periode gennem en raekke aftaler, der skal indgaas med en eller flere leverandoerer eller tjenesteydere, eller om aftalen, der skal fornyes, beregnes aftalens vaerdi paa grundlag af:

a) den samlede vaerdi af de aftaler, der er indgaaet i loebet af det foregaaende regnskabsaar eller de foregaaende tolv maaneder, og som havde sammenlignelige karakteristika, saa vidt muligt korrigeret for at tage hensyn til forventede aendringer i maengde eller vaerdi i loebet af de efterfoelgende tolv maaneder, eller

b) den samlede vaerdi af de aftaler, der skal indgaas i loebet af de tolv maaneder, der foelger efter tildelingen af den foerste ordre eller i hele aftalens loebetid, hvis denne overstiger tolv maaneder.

8. Den anslaaede vaerdi af en aftale, der omfatter baade tjenesteydelser og vareleverancer, beregnes paa grundlag af tjenesteydelsernes og vareleverancernes samlede vaerdi uanset deres respektive andele. Beregningen omfatter vaerdien af montering og installation.

9. Vaerdien af en rammeaftale beregnes paa grundlag af den hoejeste anslaaede vaerdi af samtlige aftaler, der paataenkes indgaaet i den givne periode.

10. Vaerdien af en bygge- og anlaegskontrakt med henblik paa anvendelse af stk. 1 skal beregnes ud fra arbejdets samlede vaerdi. Ved et arbejde forstaas resultatet af et hele af bygge- og anlaegsarbejder, der i sig selv skal opfylde en oekonomisk og teknisk funktion.

Naar en vareleverance, et arbejde eller en tjenesteydelse opdeles i flere delleverancer eller delarbejder, skal vaerdien af hver enkelt delleverance eller delarbejde tages i betragtning ved beregningen af den i stk. 1 naevnte vaerdi. Er den samlede vaerdi af delleverancerne eller delarbejderne lig med eller stoerre end den i stk. 1 naevnte vaerdi, finder bestemmelserne i dette stykke anvendelse paa samtlige delleverancer eller delarbejder.

For saa vidt angaar bygge- og anlaegskontrakter kan ordregiverne dog fravige bestemmelserne i stk. 1, naar det drejer sig om delarbejder, hvis anslaaede vaerdi eksklusive moms er paa under 1 000 000 ECU, naar den samlede vaerdi af disse delarbejder ikke derved overstiger 20 % af arbejdernes samlede vaerdi.

11. Med henblik paa anvendelse af stk. 1 medtager ordregiverne i bygge- og anlaegskontrakters anslaaede vaerdi vaerdien af alle vareleverancer og tjenesteydelser, som ordregiverne stiller til raadighed for entreprenoeren, og som er noedvendige for kontraktens udfoerelse.

12. Vaerdien af vareleverancer og tjenesteydelser, som ikke er noedvendige for udfoerelsen af en bestemt bygge- og anlaegskontrakt, maa ikke laegges til vaerdien af den paagaeldende bygge- og anlaegskontrakt, saaledes at dette direktiv ikke finder anvendelse paa indkoebet af saadanne vareleverancer og tjenesteydelser.

13. Ordregiverne maa ikke omgaa dette direktiv ved at opdele kontrakterne eller ved at anvende saerlige metoder til at beregne kontrakternes vaerdi.

AFSNIT II Todelt anvendelse

Artikel 15

Indkoebsaftaler og bygge- og anlaegskontrakter samt aftaler, hvis genstand er de i bilag XVI A anfoerte tjenesteydelser, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III, IV og V.

Artikel 16

Aftaler, hvis genstand er de i bilag XVI B anfoerte tjenesteydelser, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 18 og 24.

Artikel 17

Aftaler, hvis genstand samtidig er de tjenesteydelser, der er anfoert i bilag XVI A, og de tjenesteydelser, der er anfoert i bilag XVI B, indgaas i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit III, IV og V, hvis vaerdien af de i bilag XVI A anfoerte tjenesteydelser er stoerre end vaerdien af de i bilag XVI B anfoerte tjenesteydelser. I modsat fald indgaas de i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 18 og 24.

AFSNIT III Tekniske specifikationer og standarder

Artikel 18

1. Ordregiverne skal anfoere de tekniske specifikationer i de generelle dokumenter eller i udbudsmaterialet i forbindelse med de enkelte kontrakter.

2. Tekniske specifikationer fastlaegges ved henvisning til europaeiske specifikationer, naar saadanne findes.

3. Findes der ikke europaeiske specifikationer, skal de tekniske specifikationer saa vidt muligt fastlaegges ved henvisning til andre standarder, der anvendes i Faellesskabet.

4. Ordregiverne fastlaegger de supplerende specifikationer, der er noedvendige for at udbygge europaeiske specifikationer eller andre standarder. De skal derved give fortrinsstilling til specifikationer, der vedroerer funktionsdygtighed frem for design eller egenskabsbeskrivelse, medmindre ordregiverne har objektive grunde til at mene, at saadanne specifikationer vil vaere uhensigtsmaessige henset til kontraktens formaal.

5. Tekniske specifikationer, hvori der naevnes varer af et bestemt fabrikat eller en bestemt herkomst eller en saerlig proces, og som medfoerer, at visse virksomheder faar fortrinsbehandling eller udelukkes, maa ikke anvendes, medmindre saadanne specifikationer er absolut noedvendige i betragtning af kontraktens genstand. Isaer er angivelse af varemaerker, patenter eller typer eller bestemt oprindelse eller herkomst forbudt; saadanne angivelser ledsaget af ordene »eller lignende« er dog tilladt, hvis kontraktgenstanden ikke paa anden maade kan beskrives ved specifikationer, der er tilstraekkeligt praecise og fuldt forstaaelige for alle heraf beroerte.

6. Ordregiverne kan fravige stk. 2

a) hvis det ikke er teknisk muligt paa tilfredsstillende vis at fastslaa overensstemmelse med europaeiske specifikationer

b) hvis anvendelsen af stk. 2 begraenser anvendelsen af Raadets direktiv 86/361/EOEF af 24. juli 1986 om foerste fase af den gensidige anerkendelse af typegodkendelser af teleterminaludstyr(14) eller Raadets beslutning 87/95/EOEF af 22. december 1986 om standardisering inden for informationsteknologi og telekommunikation(15)

c) hvis europaeiske specifikationer ved tilpasningen af bestaaende fremgangsmaader hertil ville tvinge ordregiveren til at indkoebe materiel, der er uforeneligt med allerede anvendt udstyr eller medfoerer uforholdsmaessigt store udgifter eller tekniske vanskeligheder. Ordregiveren maa kun anvende denne undtagelse som led i en klart fastlagt og nedskrevet strategi med henblik paa inden for en bestemt periode at gaa over til europaeiske specifikationer

d) hvis den paagaeldende europaeiske specifikation ikke egner sig til den paataenkte saerlige anvendelse, eller der ikke er taget hensyn til den tekniske udvikling, der er sket siden dens vedtagelse. Ordregivere, der anvender denne undtagelse, giver vedkommende standardiseringsorgan eller ethvert andet organ, der har bemyndigelse til at revidere europaeiske specifikationer, meddelelse om, hvorfor de finder europaeiske specifikationer uhensigtsmaessige, og anmoder om revision

e) hvis det paagaeldende projekt er af aegte innovativ karakter, hvorved anvendelsen af bestaaende europaeiske specifikationer ikke ville vaere hensigtsmaessig.

7. I de bekendtgoerelser, der offentliggoeres efter artikel 21, stk. 1, litra a), eller artikel 21, stk. 2, litra a), skal det angives, om stk. 6 finder anvendelse.

8. Denne artikel beroerer ikke obligatoriske tekniske forskrifter, hvis disse er forenelige med faellesskabsretten.

Artikel 19

1. Ordregiverne meddeler de leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, der er interesseret i at opnaa en kontrakt, og som anmoder herom, de tekniske specifikationer, de regelmaessigt benytter i deres indkoebsaftaler, bygge- og anlaegskontrakter eller tjenesteydelsesaftaler, eller de tekniske specifikationer, som de agter at benytte i forbindelse med aftaler, der er genstand for en periodisk bekendtgoerelse, jf. artikel 22.

2. Findes disse tekniske specifikationer i dokumenter, der er tilgaengelige for interesserede leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, er det tilstraekeligt at henvise til disse dokumenter.

AFSNIT IV Udbudsprocedurer

Artikel 20

1. Ordregiverne kan vaelge en af de procedurer, der er omhandlet i artikel 1, nr. 7, saafremt der har vaeret udbud i overensstemmelse med artikel 21, jf. dog stk. 2.

2. Ordregiverne kan anvende en procedure uden forudgaaende udbud

a) hvis der i forbindelse med en udbudsprocedure ikke er afgivet noget bud eller ikke er afgivet noget antageligt bud, for saa vidt de oprindelige kontraktbetingelser ikke aendres vaesentligt

b) hvis en aftale indgaas udelukkende med henblik paa forskning, forsoeg, undersoegelser eller udvikling og ikke tilsigter et afkast eller genindtjening af forsknings- og udviklingsomkostningerne, og for saa vidt indgaaelsen af en saadan aftale ikke er til skade for udbydelse af senere aftaler, der primaert har samme formaal

c) hvis aftalen af tekniske eller kunstneriske grunde eller af aarsager, der vedroerer beskyttelsen af en eneret, kun overdrages til en bestemt leverandoer, entreprenoer eller tjenesteyder

d) i strengt noedvendigt omfang, hvis sagens yderst hastende karakter som foelge af begivenheder, som ordregiverne ikke har kunnet forudse, goer det umuligt at overholde fristerne, for offentlige eller begraensede udbud

e) ved indkoebsaftaler med henblik paa supplerende leverancer fra den oprindelige leverandoer enten til delvis fornyelse af saedvanlige leverancer eller installationer eller til udvidelse af allerede foretagne leverancer eller af bestaaende installationer, hvis et leverandoerskifte ville goere det noedvendigt for ordregiveren at anskaffe udstyr, som paa grund af en forskel i teknisk beskaffenhed ville medfoere teknisk uforenelighed eller uforholdsmaessigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse

f) ved supplerende arbejder eller tjenesteydelser, der ikke var omfattet af det oprindelige projekt eller den foerst indgaaede kontrakt, og som paa grund af uforudsete omstaendigheder er blevet noedvendige for udfoerelsen af den paagaeldende aftale, hvis kontrakten tildeles den entreprenoer eller tjenesteyder, der udfoerer den oprindelige aftale:

- naar disse supplerende arbejder eller tjenesteydelser ikke teknisk eller oekonomisk kan adskilles fra den oprindelige aftale uden vaesentlige ulemper for ordregiverne, eller

- naar disse supplerende arbejder eller tjenesteydelser til trods for, at de kan adskilles fra den oprindelige aftale, er strengt noedvendige af hensyn til dennes opfyldelse

g) naar bygge- og anlaegskontrakter vedroerer nye arbejder, som bestaar i gentagelsesarbejder, som er overdraget til den virksomhed, som fik overdraget det oprindelige arbejde af samme ordregivere, paa betingelse af at gentagelsesarbejdet er i overensstemmelse med det oprindelige projekt, og at kontrakten om dette arbejde er indgaaet efter udbud. Den mulige anvendelse af denne fremgangsmaade skal forbeholdes allerede ved det oprindelige udbud, og den samlede anslaaede vaerdi af gentagelsesarbejderne skal tages i betragtning af ordregiverne ved anvendelsen af artikel 14

h) for varer, der noteres og koebes paa et raavaremarked

i) ved aftaler, som skal indgaas paa grundlag af en rammeaftale, for saa vidt betingelsen i artikel 5, stk. 2, er opfyldt

j) ved lejlighedskoeb, naar det er muligt for ordregiverne at opnaa leverancer ved at benytte sig af et saerligt fordelagtigt tilbud, der kun gaelder i ganske kort tid, og naar den pris, der skal betales, er vaesentligt lavere end den, der normalt betales paa markedet

k) ved koeb paa saerlig fordelagtige vilkaar, enten hos en leverandoer, som indstiller sin erhvervsvirksomhed, eller hos kuratorer eller likvidatorer i en konkursbehandling, en tvangsakkord eller en tilsvarende behandlingsmaade efter national lovgivning

l) naar den paagaeldende tjenesteydelsesaftale er et led i en projektkonkurrence, der afholdes i henhold til bestemmelserne i dette direktiv, og som i henhold til de gaeldende regler skal indgaas med vinderen eller en af vinderne af konkurrencen. I sidstnaevnte tilfaelde skal alle vinderne af konkurrencen opfordres til at deltage i forhandlingerne.

Artikel 21

1. For indkoebsaftaler, bygge- og anlaegskontrakter og tjenesteydelsesaftaler kan udbud ske:

a) ved bekendtgoerelse affattet i overensstemmelse med bilag XII, del A, B eller C, eller

b) ved vejledende periodisk bekendtgoerelse affattet i overensstemmelse med bilag XIV, eller

c) ved bekendtgoerelse om anvendelse af et kvalifikationssystem affattet i overensstemmelse med bilag XIII.

2. Hvis udbud sker ved periodisk vejledende bekendtgoerelse:

a) skal det af bekendtgoerelsen specifikt fremgaa, hvilke leverancer, arbejder eller tjenesteydelser aftalen vedroerer

b) skal det i bekendtgoerelsen angives, at kontrakten tildeles ved begraenset udbud eller udbud efter forhandling uden efterfoelgende offentliggoerelse af en udbudsbekendtgoerelse, og at interesserede virksomheder opfordres til skriftligt at tilkendegive deres interesse

c) skal ordregiverne efterfoelgende, men inden de paabegynder udvaelgelsen af bydende eller deltagere i en forhandling, anmode samtlige ansoegere om paa grundlag af mere detaljerede oplysninger om kontrakten at bekraefte deres interesse.

3. Hvis udbud sker ved en bekendtgoerelse om anvendelse af et kvalifikationssystem, udvaelges de bydende ved begraenset udbud eller deltagerne ved udbud efter forhandling blandt de ansoegere, der er kvalificerede i henhold til et saadant system.

4. For projektkonkurrencer sker udbud ved bekendtgoerelse affattet i overensstemmelse med bilag XVII.

5. De i denne artikel omhandlede bekendtgoerelser offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 22

1. Ordregiverne bekendtgoer mindst én gang om aaret foelgende ved hjaelp af en periodisk vejledende bekendtgoerelse:

a) for indkoebsaftaler: for hvert produktomraade de samlede indkoeb, der paataenkes foretaget i de kommende tolv maaneder, for hvilke den anslaaede vaerdi i overensstemmelse med artikel 14 andrager mindst 750 000 ECU

b) for bygge- og anlaegskontrakter: de vaesentlige karakteristika for de paataenkte kontrakter, hvis anslaaede vaerdi ikke ligger under den taerskel, som er fastsat i artikel 14, stk. 1

c) for tjenesteydelsesaftaler: det samlede beloeb for de aftaler inden for hver af de i bilag XVI A anfoerte kategorier af tjenesteydelser, som de agter at indgaa i loebet af de naeste tolv maaneder, og hvis samlede anslaaede vaerdi under hensyntagen til bestemmelserne i artikel 14 er mindst 750 000 ECU.

2. Bekendtgoerelsen udarbejdes i overensstemmelse med bilag XIV og offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

3. Naar bekendtgoerelsen anvendes til at foretage udbud i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, litra b), maa den tidligst have vaeret offentliggjort tolv maaneder inden datoen for afsendelsen af den i artikel 21, stk. 2, litra c), omhandlede anmodning. Ordregiveren skal desuden overholde de i artikel 26, stk. 2, fastsatte frister.

4. Ordregiverne kan bl. a. offentliggoere vejledende periodiske bekendtgoerelser vedroerende store projekter uden at gentage de oplysninger, som allerede er givet i en tidligere periodisk vejledende bekendtgoerelse, naar det klart anfoeres, at disse bekendtgoerelser er supplerende.

Artikel 23

1. Denne artikel anvendes paa projektkonkurrencer, som afholdes i forbindelse med en procedure med henblik paa indgaaelse af tjenesteydelsesaftaler, hvis anslaaede vaerdi uden moms mindst svarer til den vaerdi, der er naevnt i artikel 14, stk. 1.

2. Denne artikel anvendes paa alle projektkonkurrencer, hvor konkurrencepraemierne og betalingerne til deltagerne tilsammen beloeber sig til mindst 400 000 ECU for konkurrencer, som afholdes af ordregivere, der udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra a), b) og c), og 600 000 ECU for konkurrencer, som afholdes af ordregivere, der udoever en af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra d).

3. Reglerne for afholdelse af en projektkonkurrence udarbejdes i overensstemmelse med denne artikel og meddeles dem, som er interesseret i at deltage i konkurrencen.

4. Adgangen til at deltage i projektkonkurrencer maa ikke begraenses:

- til en medlemsstats omraade eller en del heraf

- af det forhold, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor projektkonkurrencen afholdes, kraeves, at deltagerne skal vaere enten fysiske eller juridiske personer.

5. Naar der er tale om projektkonkurrencer med et begraenset antal deltagere, fastsaetter ordregiverne klare og ikke-diskriminerende udvaelgelseskriterier. Under alle omstaendigheder skal antallet af ansoegere, der opfordres til at deltage i projektkonkurrencen, fastsaettes saaledes, at der sikres en reel konkurrence.

6. Bedoemmelseskomitéen maa udelukkende bestaa af fysiske personer, som er uafhaengige af deltagerne i projektkonkurrencen. Saafremt der kraeves bestemte faglige kvalifikationer for at deltage i en konkurrence, skal mindst en tredjedel af bedoemmelseskomitéens medlemmer have samme eller tilsvarende kvalifikationer.

Bedoemmelseskomitéen skal vaere uafhaengig i sine afgoerelser og udtalelser. Dens afgoerelser og udtalelser vedtages paa grundlag af anonyme projekter og alene ud fra de kriterier, der er fastsat i bekendtgoerelsen som omhandlet i bilag XVII.

Artikel 24

1. Ordregivere, der har indgaaet en aftale eller har afholdt en projektkonkurrence, skal senest to maaneder efter aftalens indgaaelse paa betingelser, der fastsaettes af Kommissionen, meddele Kommissionen resultatet heraf efter fremgangsmaaden i artikel 40 og ved en bekendtgoerelse affattet i overensstemmelse med bilag XV eller bilag XVIII.

2. Oplysningerne i del I i bilag XV eller i bilag XVIII offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. I denne forbindelse tager Kommissionen hensyn til foelsomme forretningsmaessige oplysninger, som ordregiverne maatte goere gaeldende ved fremsendelsen af oplysningerne, specielt vedroerende punkt 6 og 9 i bilag XV.

3. Ordregivere, der indgaar tjenesteydelsesaftaler henhoerende under kategori 8 i bilag XVI A, for hvilke artikel 20, stk. 2, litra b), gaelder, kan for saa vidt angaar punkt 3 i bilag XV noejes med at angive aftaleformaalets hovedbetegnelse efter klassifikationen i bilag XVI. Ordregivere, der indgaar tjenesteydelsesaftaler henhoerende under kategori 8 i bilag XVI A, for hvilke artikel 20, stk. 2, litra b), ikke gaelder, kan begraense de oplysninger, der gives i medfoer af punkt 3 i bilag XV, naar dette er noedvendigt af erhvervsmaessige fortrolighedshensyn. De skal dog soerge for, at oplysninger, som gives i henhold til naevnte punkt, er mindst lige saa detaljerede som dem, der er indeholdt i det oplysningerne, naar en ordning baseret paa kvalifikationer anvendes, er mindst lige saa detaljerede som den kategori, der omhandles i artikel 30, stk. 7. Naar der er tale om de i bilag XVI B opfoerte tjenesteydelser, angiver ordregiverne i bekendtgoerelsen, om de indvilliger i, at den offentliggoeres.

4. Oplysningerne i del II i bilag XV offentliggoeres ikke, undtagen af statistiske grunde og da i forenklet form.

Artikel 25

1. Ordregiverne skal kunne fremlaegge bevis for, hvornaar de i artikel 20 til 24 omhandlede bekendtgoerelser er afsendt.

2. Bekendtgoerelsernes fuldstaendige ordlyd skal offentliggoeres paa originalsproget i De Europaeiske Faellesskabers Tidende og i TED-databasen. Et resumé af det vigtigste indhold deraf offentliggoeres paa de oevrige faellesskabssprog, men kun teksten paa originalsproget er autentisk.

3. Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer offentliggoer bekendtgoerelserne senest tolv dage efter afsendelsen. Undtagelsesvis og efter anmodning fra ordregiveren bestraeber Publikationskontoret sig paa at offentliggoere den bekendtgoerelse, der er naevnt i artikel 21, stk. 1, litra a), inden for fem dage, forudsat at bekendtgoerelsen er blevet fremsendt til Publikationskontoret pr. elektronisk post, telex eller telefax. Hver udgave af De Europaeiske Faellesskabers Tidende, der indeholder én eller flere bekendtgoerelser, skal indeholde en gengivelse af modellen eller modellerne dertil.

4. Faellesskabet afholder udgifterne til offentliggoerelse af bekendtgoerelserne i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

5. Aftaler eller projektkonkurrencer, for hvilke der offentliggoeres en bekendtgoerelse i De Europaeiske Faelleskabers Tidende i henhold til artikel 21, stk. 1 eller stk. 4, maa ikke offentliggoeres paa anden maade, foer denne bekendtgoerelse er blevet sendt til Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer. En saadan anden offentliggoerelse maa ikke indeholde andre oplysninger end dem, der findes i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 26

1. Ved offentligt udbud fastsaetter ordregiverne fristen for modtagelse af bud til mindst 52 dage regnet fra datoen for bekendtgoerelsens afsendelse. Denne frist for modtagelse af bud kan nedsaettes til 36 dage, hvis ordregiverne har offentliggjort en bekendtgoerelse i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1.

2. Foelgende bestemmelser gaelder ved begraenset udbud og udbud efter forhandling med forudgaaende indkaldelse af bud:

a) fristen for modtagelse af ansoegninger om deltagelse som foelge af en bekendtgoerelse offentliggjort efter artikel 21, stk. 1, litra a), eller som foelge af en anmodning fra ordregiverne efter artikel 21, stk. 2, litra c), fastsaettes som regel til mindst fem uger fra datoen for afsendelse af bekendtgoerelsen eller anmodningen og maa i intet tilfaelde vaere kortere end den offentliggoerelsesfrist, der er fastsat i artikel 25, stk. 3, plus ti dage

b) fristen for modtagelsen af bud kan aftales indbyrdes mellem ordregiveren og de udvalgte ansoegere, naar der gives alle bydende samme tid til at udarbejde og indsende bud

c) hvis det ikke er muligt at opnaa enighed om fristen for modtagelse af bud, fastsaetter ordregiveren en frist, der normalt er paa mindst tre uger, men under ingen omstaendigheder kortere end ti dage regnet fra datoen for opfordringen til at indsende bud; fristen fastsaettes bl. a. under hensyn til de faktorer, der er naevnt i artikel 28, stk. 3.

Artikel 27

I udbudsmaterialet kan ordregiveren anmode den bydende om i buddet at angive, hvilke dele af en kontrakt han eventuelt har til hensigt at give i underentreprise eller underleverance til tredjemand.

Denne angivelse beroerer ikke spoergsmaalet om hovedentreprenoerens ansvar.

Artikel 28

1. Ordregiverne sender normalt udbudsmaterialet og de supplerende dokumenter til leverandoererne, entreprenoererne eller tjenesteyderne senest seks dage efter at have modtaget anmodning herom, forudsat at anmodningen er modtaget i tide.

2. Saafremt der er anmodet derom i tide, sender ordregiverne yderligere oplysninger om udbudsmaterialet senest seks dage foer udloebet af fristen for modtagelse af bud.

3. Kan bud afgives efter gennemgang af en omfangsrig dokumentation, som f. eks. lange tekniske specifikationer, efter besigtigelse af stedet eller efter gennemsyn paa stedet af bilag til udbudsmaterialet, forlaenges tidsfristerne tilsvarende.

4. Ordregiverne opfordrer samtidig skriftlig de udvalgte ansoegere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbudsmaterialet og de supplerende dokumenter. Den skal mindst omfatte foelgende oplysninger:

a) adressen, hvor yderligere dokumenter kan faas, og sidste frist for anmodning derom samt eventuelt pris paa og betalingsmaade for disse dokumenter

b) sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal sendes, samt det eller de sprog, de skal vaere affattet paa

c) en henvisning til alle offentliggjorte udbudsbekendtgoerelser

d) angivelse af, hvilke dokumenter der eventuelt skal vedlaegges

e) kriterierne for tildeling af kontrakten, hvis de ikke fremgaar af bekendtgoerelsen

f) enhver anden saerlige betingelse for deltagelse i kontrakten.

5. Ansoegninger om deltagelse i kontrakten og opfordringer til at afgive bud skal fremsaettes paa den hurtigste mulige maade. Naar ansoegningerne om deltagelse fremsaettes pr. telegram, telex, telefax, telefon eller ad anden elektronisk vej, skal de bekraeftes pr. brev, som sendes inden udloebet af den i artikel 26, stk. 1, fastsatte frist eller de frister, ordregiverne har fastsat i henhold til artikel 26, stk. 2.

Artikel 29

1. Ordregiveren kan i udbudsmaterialet oplyse eller kan af en medlemsstat forpligtes til at oplyse, hos hvilke myndighed eller hvilke myndigheder de bydende kan faa oplysning om, hvilke forpligtelser der gaelder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse paa arbejdspladsen og arbejdsforhold i oevrigt i den medlemsstat, region eller lokalitet, hvor arbejderne eller tjenesteydelserne skal udfoeres, og som finder anvendelse paa de arbejder og tjenesteydelser, der skal udfoeres paa stedet under aftalens opfyldelse.

2. Ordregiveren, der afgiver de i stk. 1 naevnte oplysninger, anmoder de bydende eller deltagerne i udbudsproceduren om at angive, at de ved udarbejdelsen af deres bud har taget hensyn til de forpligtelser, der gaelder i henhold til bestemmelserne om beskyttelse paa arbejdspladsen og arbejdsforhold i oevrigt paa det sted, hvor arbejderne eller tjenesteydelserne skal udfoeres. Dette er ikke til hinder for anvendelse af bestemmelserne i artikel 34, stk. 5, om undersoegelse af unormalt lave bud.

AFSNIT V Kvalifikation, udvaegelse og tildeling

Artikel 30

1. Ordregiverne kan, hvis de oensker det, oprette og anvende et kvalifikationssystem for leverandoerer, entreprenoerer og tjenesteydere.

2. Dette system, der kan omfatte flere kvalifikationstrin, skal forvaltes paa grundlag af objektive kriterier og regler, som er fastlagt af ordregiveren. Denne henviser da til europaeiske standarder, hvor de er relevante. Disse kriterier og regler kan om fornoedent ajourfoeres.

3. Disse kvalifikationskriterier og -regler stilles efter anmodning til raadighed for interesserede leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere. Ajourfoeringer af disse kriterier og disse regler meddeles de paagaeldende leverandoerer, entreprenoerer og tjenesteydere. Hvis en ordregiver finder, at andre ordregiveres eller organers kvalifikationssystem opfylder dens krav, meddeler den de paagaeldende leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere navnene paa disse andre ordregivere eller organer.

4. Ordregiverne skal inden for en rimelig frist underrette ansoegerne om, hvorvidt de er fundet kvalificeret. Hvis det tager mere end seks maaneder fra ansoegningens indgivelse at traeffe denne afgoerelse, skal ordregiveren inden to maaneder fra indgivelsen underrette ansoegeren om grundene til fristens forlaengelse, og om, hvornaar ansoegningen vil blive godkendt eller afvist.

5. Naar ordregiverne traeffer afgoerelse om, hvorvidt en ansoeger er kvalificeret, eller naar kvalifikationskriterierne eller -reglerne ajourfoeres, maa de ikke:

- stille administrative, tekniske eller finansielle krav til nogle leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, som ikke er blevet stillet til andre

- forlange afproevninger eller dokumentation, som overlapper allerede foreliggende objektive beviser.

6. Ansoegere, hvis kvalifikationer ikke godkendes, skal have meddelelse om denne afgoerelse samt om begrundelsen derfor. Begrundelsen skal baseres paa de kvalifikationskriterier, der er omhandlet i stk. 2.

7. Der opbevares en liste over kvalificerede leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere; listen kan opdeles i kategorier efter den kontrakttype, for hvilken kvalifikationen gaelder.

8. Ordregiverne kan kun af grunde, der bygger paa kriterierne i stk. 2, bringe en leverandoers, entreprenoers eller tjenesteyders status som kvalificeret til ophoer. Hensigten om at goere dette skal paa forhaand meddeles leverandoeren, entreprenoeren eller tjenesteyderen skriftligt med angivelse af en begrundelse for dette skridt.

9. Kvalifikationssystemet skal offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende ved en bekendtgoerelse i overensstemmelse med bilag XIII, hvoraf det fremgaar, hvilket formaal kvalifikationssystemet tjener, og hvor reglerne for dets anvendelse kan faas. Naar systemet gaelder i mere end tre aar, skal bekendtgoerelsen offentliggoeres hvert aar. Naar systemet gaelder i mindre end tre aar, er en bekendtgoerelse ved periodens begyndelse tilstraekkelig.

Artikel 31

1. Ordregivere, der udvaelger ansoegere i forbindelse med begraensede udbud eller udbud efter forhandling, skal foelge de objektive kriterier og regler, de har fastlagt, og som er tilgaengelige for interesserede leverandoerer, entreprenoerer og tjenesteydere.

2. Kriterierne kan omfatte udelukkelseskriterierne i artikel 23 i direktiv 71/305/EOEF og i artikel 20 i direktiv 77/62/EOEF.

3. Kriterierne kan vaere, at ordregiveren af objektive grunde er noedsaget til at begraense antallet af ansoegere til et niveau, der er rimeligt ud fra en afvejning af de saerlige forhold, der goer sig gaeldende i forbindelse med udbudsproceduren, og de midler, der kraeves til dens gennemfoerelse. Antallet af udvalgte ansoegere skal dog staa i forhold til kravet om tilstraekkelig konkurrence.

Artikel 32

Hvis ordregiverne kraever, at der fremlaegges attester udstedt af uafhaengige organer til attestering af tjenesteyderens overensstemmelse med bestemte kvalitetsstandarder, skal disse henvise til kvalitetssikringssystemer, der bygger paa de europaeiske standarder af EN 29000-serien certificeret af organer, der opfylder de europaeiske standarder af EN 45000-serien.

Ordregiverne skal anerkende tilsvarende attester udstedt af organer fra andre medlemsstater. De skal ligeledes acceptere anden form for dokumentation for tilsvarende kvalitetssikringsforanstaltninger fra tjenesteydere, der ikke har adgang til at faa udstedt saadanne attester eller ikke har mulighed for at faa dem udstedt inden for den gaeldende frist.

Artikel 33

1. Der kan afgives bud eller forhandles af sammenslutninger af leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere. Det kan ikke forlanges af saadanne sammenslutninger, at de med henblik paa at afgive bud eller paa at forhandle antager en bestemt retlig form, men den udvalgte sammenslutning kan blive noedsaget til at antage en bestemt retlig form, naar den har faaet tildelt kontrakten, hvis denne omdannelse er noedvendig af hensyn til kontraktens opfyldelse.

2. Ansoegere eller bydende, som i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er etableret, har ret til at udfoere den paagaeldende tjenesteydelse, kan afvises alene med den begrundelse, at det i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor kontrakten tildeles, forlanges, at de skal vaere enten en fysisk eller en juridisk person.

3. Af juridiske personer kan det imidlertid forlanges, at de i buddet eller anmodningen om deltagelse opgiver navn og relvante faglige kvalifikationer for de af deres medarbejdere, der vil vaere ansvarlige for den paagaeldende tjenesteydelses udfoerelse.

Artikel 34

1. Med forbehold af nationale love eller administrative bestemmelser om vederlag for visse tjenesteydelser laegger ordregiverne foelgende kriterier til grund for tildelingen af kontrakter:

a) naar tildelingen sker paa grundlag af det oekonomisk mest fordelagtige bud: forskellige kriterier, der varierer efter kontrakten, f. eks. leverings- eller udfoerelsesfrist, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, aestetisk og funktionsmaessig vaerdi, teknisk vaerdi, kundeservice og teknisk bistand, forpligtelser med hensyn til reservedele, leveringsgaranti og pris

b) eller udelukkende den laveste pris.

2. I det i stk. 1, litra a), naevnte tilfaelde skal ordregiverne i udbudsmaterialet eller i udbudsbekendtgoerelsen anfoere alle de kriterier, som de har til hensigt at laegge til grund ved tildelingen, saa vidt muligt i prioriteret raekkefoelge.

3. Hvor kriterierne for tildeling af kontrakten er det oekonomisk mest foredelagtige bud, kan ordregiverne tage alternative bud i betragtning, som forelaegges af en bydende, naar disse alternative bud opfylder de mindstekrav, som ordregiverne stiller. Ordregiverne skal i udbudsmaterialet meddele, hvilke mindstekrav der skal overholdes i de alternative bud, og hvilke saerlige krav der stilles i forbindelse med deres afgivelse. Hvis ordregiverne ikke vil modtage alternative bud, angives dette i udbudsmaterialet.

4. Ordregiverne kan ikke afvise et alternativt bud, alene fordi det er udarbejdet med tekniske specifikationer, som er fastlagt under henvisning til europaeiske specifikationer eller under henvisning til nationale tekniske specifikationer, der er anerkendt som vaerende i overensstemmelse med de vaesentlige krav i direktiv 89/106/EOEF.

5. Er buddene i forbindelse med en bestemt kontrakt unormalt lave i forhold til ydelsen, skal ordregiveren, foer disse bud kan afvises, skriftligt anmode om saadanne naermere enkeltheder vedroerende det paagaeldende bud, som den anser for relevant, og kontrollere disse paa grundlag af de indsendte dokumenter. Den kan fastsaette en rimelig svarfrist.

Ordregiveren kan tage hensyn til oplysninger, der objektivt er begrundet bl. a. med besparelser i forbindelse med konstruktions- eller produktionsmetoden, de valgte tekniske loesninger, de usaedvanligt gunstige forhold for den bydende i forbindelse med kontraktens gennemfoerelse eller det produkts eller det arbejdes originalitet, som den bydende foreslaar.

Ordregiverne kan kun afvise bud, der er normalt lave paa grund af modtagelse af statsstoette, hvis de har konsulteret de bydende, og disse ikke har kunnet godtgoere, at den paagaeldende stoette er blevet meddelt Kommissionen i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 3, eller er blevet godkendt af Kommissionen. Ordregivere, der afviser et bud med denne begrundelse, skal uderrette Kommissionen derom.

Artikel 35

1. Artikel 34, stk. 1, finder ikke anvendelse, naar en medlemsstat ved tildeling af kontrakter anvender andre kriterier, der er i overensstemmelse med gaeldende bestemmelser paa tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, og hvis formaal er at give visse bydende en fortrinsstilling, paa den betingelse at disse bestemmelser er forenelige med Traktaten.

2. Uden at det i oevrigt beroerer stk. 1, er dette direktiv ikke til hinder for, at der indtil den 31. december 1992 kan anvendes bestaaende nationale regler for indgaaelse af indkoebsaftaler og bygge- og anlaegskontrakter, der har til formaal at mindske regionale forskelle og fremme skabelsen af arbejdspladser i udviklingsmaessigt tilbagestaaende omraader og omraader i erhvervsmaessig tilbagegang, saafremt de paagaeldende bestemmelser er forenelige med Traktaten og med Faellesskabets internationale forpligtelser.

Artikel 36

1. Denne artikel gaelder for bud, der omfatter varer med oprindelse i tredjelande, med hvilke Faellesskabet ikke har indgaaet en multilateral eller bilateral aftale, der reelt sikrer faellesskabsvirksomheder en tilsvarende adgang til de paagaeldende tredjelandes markeder. Den beroerer ikke Faellesskabets eller dets medlemsstaters forpligtelser over for tredjelandene.

2. Bud med henblik paa tildeling af en indkoebsaftale kan afvises, hvis andelen af varer med oprindelse i tredjelande, jf. Raadets forordning (EOEF) nr. 802/68 af 27. juni 1968 om den faelles definition af begrebet varers oprindelse(16) , senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3860/87(17) , udgoer mere end 50 % af den samlede vaerdi af de varer, som buddet omfatter.

I denne artikel betragtes programmeller, der benyttes i udstyr til telenet, som varer.

3. Svarer to eller flere bud til hinanden efter de tildelingskriterier, der er fastlagt i artikel 34, foretraekkes bud, der ikke kan afvises efter stk. 2, jf. dog stk. 4. Ved anvendelsen af denne artikel betragtes saadanne bud som svarende til hinanden, hvis deres indbyrdes prisforskel ikke andrager mere end 3 %.

4. Et bud skal dog ikke foretraekkes frem for et andet efter stk. 3, hvis dets godkendelse ville medfoere, at ordregiveren skulle erhverve materiel med tekniske egenskaber, der afviger fra det bestaaende materiels karakteristika, og dette foerer til uforenelighed eller tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse eller uforholdsmaessigt store omkostninger.

5. Ved beregningen af vaerdien af varer med oprindelse i tredjelande, jf. stk. 2, medregnes ved anvendelsen af denne artikel ikke tredjelande, som er omfattet af dette direktivs bestemmelser i kraft af en raadsafgoerelse truffet i overensstemmelse med stk. 1.

6. Kommissionen forelaegger hvert aar, foerste gang i loebet af andet halvaar af 1991, Raadet en rapport om, hvilke fremskridt der er gjort i multilaterale og bilaterale forhandlinger om faellesskabsvirksomheders adgang til tredjelandes markeder paa de omraader, der er omfattet af dette direktiv, hvilke resultater der er opnaaet under disse forhandlinger, samt hvorledes de indgaaede aftaler gennemfoeres i praksis.

Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, kan paa baggrund heraf aendre bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 37

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, hvis deres virksomheder stoeder paa generelle vanskeligheder af retlig eller faktisk art i forbindelse med at faa tildelt tjenesteydelsesaftaler i tredjelande.

2. Kommissionen aflaegger senest den 31. december 1994 og derefter regelmaessigt rapport til Raadet om, hvilke fremskridt der goeres med liberaliseringen af tjenesteydelsesaftaler i tredjelande, og hvorledes det gaar med forhandlingerne med disse lande om dette spoergsmaal, isaer i GATT.

3. Hvis Kommissionen enten paa grundlag af de rapporter, der er omhandlet i stk. 2, eller paa grundlag af oplysninger fra andre kilder konstaterer, at tredjelande ved indgaaelsen tjenesteydelsesaftaler

a) ikke giver faellesskabsvirksomheder samme faktiske adgang til saadanne aftaler, som Faellesskabet giver virksomheder fra det paagaeldende land

b) ikke giver faellesskabsvirksomheder national behandling eller de samme konkurrencemaessige muligheder som nationale virksomheder, eller

c) giver virksomheder fra andre tredjelande en gunstigere behandling end faellesskabsvirksomheder

skal Kommissionen soege at rette op paa forholdet sammen med det paagaeldende tredjeland.

4. I de i stk. 3 anfoerte tilfaelde kan Kommissionen til enhver tid foreslaa Raadet at traeffe afgoerelse om at suspendere eller begraense tildelingen af tjenesteydelsesaftaler til:

a) virksomheder, der er underlagt det paagaeldende tredjelands lovgivning

b) virksomheder, der er tilknyttet de i litra a) anfoerte virksomheder, og som har deres registrerede kontor i Faellesskabet, men ikke har nogen reel og loebende forbindelse med en medlemsstats oekonomi

c) virksomheder, der afgiver bud, hvis genstand er tjenesteydelser, der har deres oprindelse i det paagaeldende tredjeland

i et tidsrum, der fastsaettes i afgoerelsen. Raadet traeffer snarest muligt afgoerelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen kan foreslaa disse foranstaltninger paa eget initiativ eller paa anmodning af en medlemsstat.

5. Denne artikel beroerer ikke Faellesskabets forpligtelser over for tredjelande.

AFSNIT VI Afsluttende bestemmelser

Artikel 38

1. Modvaerdien i national valuta af taerskelvaerdierne i artikel 14 revideres i princippet hvert andet aar med virkning fra den dato, der er fastsat i direktiv 77/62/EOEF, for saa vidt angaar taerskelvaerdierne for indkoebs- og tjenesteydelsesaftaler, og fra den dato, der er fastsat i direktiv 71/305/EOEF, for saa vidt angaar taerskelvaerdierne for bygge- og anlaegskontrakter. Beregningen af denne modvaerdi baseres paa disse valutaers gennemsnitlige dagskurs i forhold til ecu i de 24 maaneder, der slutter den sidste dag i den august maaned, der gaar umiddelbart forud for justeringen med virkning fra den 1. januar. Modvaerdierne offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende i begyndelsen af november.

2. Den i stk. 1 fastsatte beregningsmetode tages op til revision i overensstemmelse med bestemmelse i direktiv 77/62/EOEF.

Artikel 39

1. Kommissionen bistaas, for saa vidt angaar kontrakter, der indgaas af ordregivere, hvis virksomhed er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), af et udvalg af raadgivende karakter, benaevnt Det Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter. Udvalget bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og har Kommissionens repraesentant som formand.

2. Kommissionen raadfoerer sig med udvalget om:

a) aendringer af bilag X

b) revision af taerskelvaerdiernes modvaerdier

c) regler for kontrakter, der indgaas i henhold til internationale aftaler

d) undersoegelse af dette direktivs anvendelse

e) de fremgangsmaader, som er beskrevet i artikel 40, stk. 2, med hensyn til bekendtgoerelser og statistiske rapporter.

Artikel 40

1. Bilag I til X revideres efter fremgangsmaaden i stk. 4 til 8, saaledes at de opfylder kriterierne i artikel 2.

2. De naermere bestemmelser vedroerende udformning, fremsendelse, modtagelse, oversaettelse, opbevaring og distribution af de i artikel 21, 22 og 24 omhandlede bekendtgoerelser og de i artikel 42 omhandlede statistiske rapporter fastsaettes ud fra et oenske om forenkling efter fremgangsmaaden i stk. 4 til 8.

3. Nomenklaturen i bilag XVI A og XVI B samt bekendtgoerelsernes henvisning til nomenklaturens saerlige punkter kan aendres efter fremgangsmaaden i stk. 4 til 8.

4. De aendrede bilag og de naermere bestemmelser, som er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

5. Kommissionen bistaas af Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler og, i forbindelse med revision af bilag X, af det i artikel 39 i dette direktiv omhandlede Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

6. Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de afgoerelser, der skal traeffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster, i givet fald ved afstemning.

7. Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

8. Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse.

Artikel 41

1. Ordregiverne skal opbevare formaalstjenlige oplysninger angaaende hver kontrakt, saaledes at de senere kan begrunde beslutningerne om:

a) virksomhedernes, leverandoerernes eller tjenesteydernes kvalifikation og udvaelgelse samt tildelingen af kontrakterne

b) anvendelsen af undtagelsen fra brugen af europaeiske specifikationer i overensstemmelse med artikel 18, stk. 6

c) anvendelsen af procedurer uden forudgaaende udbud i henhold til artikel 21, stk. 2

d) ikke-anvendelse af bestemmelserne i afsnit III, IV og V i henhold til undtagelserne i afsnit I.

2. Oplysningerne skal opbevares i mindst fire aar efter tildelingen af kontrakten, saaledes at ordregiveren i denne periode kan give Kommissionen de noedvendige oplysninger, hvis den anmoder om det.

Artikel 42

1. Medlemsstaterne soerger for, at Kommissionen efter bestemmelser, som skal fastsaettes i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 40, stk. 4 til 8, hvert aar modtager en statistisk rapport vedroerende den samlede vaerdi af de indgaaede kontrakter, som ligger under taersklerne i artikel 14, men som ellers ville vaere omfattet af dette direktivs bestemmelser, idet denne vaerdi skal fordeles paa hver medlemsstat og paa hver af de virksomhedskategorier, som naevnes i bilag I til X.

2. De naermere bestemmelser fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 40, saaledes at det sikres:

a) at mindre kontrakter ud fra et oenske om administrativ forenkling kan udelukkes, for saa vidt som dette ikke bringer statistikkernes anvendelighed i fare

b) at fremsendte oplysninger behandles fortroligt.

Artikel 43

Artikel 2, stk. 2, i direktiv 77/62/EOEF affattes saaledes:

»2. Dette direktiv gaelder ikke for:

a) kontrakter, som indgaas inden for de omraader, der er naevnt i artikel 2, 7, 8 og 9 i Raadets direktiv 90/531/EOEF af 17. september 1990 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation(18) , eller for kontrakter, der opfylder betingelserne i artikel 6, stk. 2, i naevnte direktiv

b) leverancer, der erklaeres for hemmelige, eller hvis gennemfoerelse maa ledsages af saerlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gaeldende love eller administrative bestemmelser i den paagaeldende medlemsstat, eller naar beskyttelsen af vaesentlige sikkerhedsinteresser i denne stat kraever det.

(1) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.«

Artikel 44

Inden fire aar efter dette direktivs ivaerksaettelse undersoeger Kommissionen i snaevert samarbejde med Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, hvorledes direktivet er anvendt, samt dets anvendelsesomraade, og fremsaetter i givet fald forslag til aendringer med henblik paa tilpasning deraf, isaer paa baggrund af de fremskridt, der er gjort med hensyn til aabningen af adgangen til markederne og med hensyn til konkurrencen. For saa vidt angaar ordregivere, som udoever en form for virksomhed, der er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), handler Kommissionen i naert samarbejde med Det Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

Artikel 45

1. Medlemsstaterne vedtager de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv og anvender dem senest 1. juli 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

2. Kongeriget Spanien kan imidlertid fastsaette, at de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger foerst anvendes fra 1. januar 1997. Den Hellenske Republik og Den Portugisiske Republik kan fastsaette, at de i stk. 3 omhandlede foranstaltninger foerst anvendes fra 1. januar 1998.

3. Direktiv 90/531/EOEF ophoerer med at have virkning fra det tidspunkt, hvor medlemsstaterne gennemfoerer naervaerende direktiv, uden at medlemsstaternes forpligtelser for saa vidt angaar de tidsfrister, som er anfoert i artikel 37 i naevnte direktiv, derved foregribes.

4. Henvisningerne til direktiv 90/531/EOEF skal forstaas som henvisninger til naervaerende direktiv.

Artikel 46

Naar medlemsstaterne vedtager de i artikel 45 omhandlede foranstaltninger, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggoerelsen af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 47

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 48

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 14. juni 1993.

Paa Raadets vegne J. TROEJBORG Formand

(1) EFT nr. C 337 af 31. 12. 1991, s. 1.

(2) EFT nr. C 176 af 13. 7. 1992, s. 136, og EFT nr. C 150 af 31. 5. 1993.

(3) EFT nr. C 106 af 27. 4. 1992, s. 6.

(4) EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 5. Direktivet er senest aendret ved direktiv 89/440/EOEF (EFT nr. L 210 af 21. 7. 1989, s. 1).

(5) EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 88/295/EOEF (EFT nr. L 127 af 20. 5. 1988, s. 1).

(6) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 1.

(7) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 9.

(8) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 12.

(9) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 19.

(10) EFT nr. L 193 af 18. 7. 1983, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 90/605/EOEF (EFT nr. L 317 af 16. 11. 1990, s. 60).

(11) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 12.

(12) EFT nr. L 209 af 24. 7. 1992, s. 1.

(13) EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 15, senest aendret ved afgoerelse 77/63/EOEF (EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 15).

(14) EFT nr. L 217 af 5. 8. 1986, s. 21.

(15) EFT nr. L 36 af 7. 2. 1987, s. 31.

(16) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 1.

(17) EFT nr. L 363 af 23. 12. 1987, s. 30.

BILAG I

PRODUKTION, TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF DRIKKEVAND BELGIEN Virksomhed oprettet ifoelge décret du 2 juillet 1987 de la région wallonne érigeant en entreprise régionale de production et d'adduction d'eau le service du ministère de la région chargé de la production et du grand transport d'eau.

Virksomhed oprettet ifoelge arrêté du 23 avril 1986 portant constitution d'une société wallone de distribution d'eau.

Virksomhed oprettet ifoelge arrêté du 17 juillet 1985 de l'exécutif flamand portant fixation des statuts de la société flamande de distribution d'eau.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomhed oprettet ifoelge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge code communal, article 147 bis, ter et quater sur les régles communales.

DANMARK Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder, der omhandles i § 3, stk. 3, i lovbekendtgoerelse om vandforsyning m.v. af 4. juli 1985.

TYSKLAND Vandproduktions- og forsyningsvirksomheder underlagt Eigenbetriebsverordnungen eller Eigenbetriebsgesetze i delstaterne (kommunale Eigenbetriebe).

Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Gesetze ueber die Kommunale Gemeinschaftsarbeit oder Zusammenarbeit i delstaterne.

Vandproduktionsvirksomheder oprettet ifoelge Gesetz ueber Wasser- und Bodenverbaende vom 10. Februar 1937 og erste Verordnung ueber Wasser- und Bodenverbaende vom 3. September 1937.

(Regiebetriebe), til produktion af og forsyning med vand ifoelge Kommunalgesetze, og specielt Gemeindeordnungen der Laender.

Virksomheder oprettet ifoelge Aktiengesetz vom 6. September 1965, zuletzt geaendert am 19. Dezember 1985 eller GmbH-Gesetz vom 20. Mai 1898, geaendert am 15. Mai 1986, eller med retsstatus som Kommanditgesellschaft, til produktion af eller forsyning med vand paa grundlag af en kontrakt med de regionale eller lokale myndigheder.

GRAEKENLAND Athens vandselskab Etaireia Ydrefseos - Apochetefseos Protevoysis oprettet ifoelge lov 1068/80 af 23. august 1980.

Salonikis vandselskab Organismos Ydefseos Thessalonikis der drives efter praesidentdekret 61/1988.

Volos vandselskab Etaireia Ydrefseos Voloy der drives efter lov 890/1979.

Kommunale selskaber Dimotikis Epicheiriseis ydrefsis - apochetefsis til produktion af eller forsyning med vand og oprettet ifoelge lov 1069/80 af 23. august 1980.

Sammenslutninger af lokale myndigheder Syndesmoi ydrefsis der drives ifoelge lov for lokale myndigheder Kodikas Dimon kai Koinotiton indfoert ved praesidentdekret 76/1985.

SPANIEN Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Ley no 7/1985 de 2 de abril de 1985. Reguladora de las Bases del Régimen local og Decreto Real no 781/1986 Texto Refundido Régimen local.

-Canal de Isabel II. Ley de la Comunidad Autónoma de Madrid de 20 de diciembre de 1984.

-Mancomunidad de los Canales de Taibilla, Ley de 27 de abril de 1946.

FRANKRIG Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge:

dispositions générales sur les régies, code des communes L 323-1 à L 328-8, R 323-1 à R 323-6 (dispositions générales sur les régies), eller

code des communes L 323-8 R 323-4 [régies directes (ou de fait)], eller

décret-loi du 28 décembre 1926, règlement d'administration publique du 17 février 1930, code des communes L 323-10 à L 323-13, R 323-75 à 323-132 (régies à simple autonomie financière), eller

code des communes L 323-9, R 323-7 à R 323-74, décret du 19 octobre 1959 (régies à personnalité morale et à autonomie financière), eller

code des communes L 324-1 à L 324-6, R 324-1 à R 324-13 (gestion déléguée, concession et affermage), eller

jurisprudence administrative, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (gérance), eller

code des communes R 324-6, circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (régies intéressée), eller

circulaire intérieure du 13 décembre 1975 (exploitation aux risques et périls), eller

décret du 20 mai 1955, loi du 7 juillet 1983 sur les sociétés d'économie mixte (participation à une société d'économie mixte), eller

code des communes L 322-1 à L 322-6, R 322-1 à R 322-4 (dispositions communes aux régies, concessions et affermages).

IRLAND Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Local Government (Sanitary Services) Act 1878 to 1964.

ITALIEN Vandproduktions- og -forsyningsvirksomheder oprettet ifoelge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 902 del 4 ottobre 1986.

Ente Autonomo Acquedotto Pugliese oprettet ifoelge RDL 19 ottobre 1919, n. 2060.

Ente Acquedotti Siciliani oprettet ifoelge leggi regionali 4 settembre 1979, n. 2/2 e 9 agosto 1980, n. 81.

Ente sardo Acquedotti e Fognature oprettet ifoelge legge 5 luglio 1963 n. 9.

LUXEMBOURG Lokale vandforsyningsmyndigheder.

Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifoelge loi du 14 février 1900 concernant la création des syndicats de communes telle qu'elle a été modifiée et complétée par la loi du 23 décembre 1958 et par la loi du 29 juillet 1981 og loi du 31 juillet 1962 ayant pour objet le renforcement de l'alimentation en eau potable du grand-duché du Luxembourg à partir du réservoir d'Esch-sur-Sûre.

NEDERLANDENE Sammenslutninger af lokale vandproduktions- og -forsyningsmyndigheder oprettet ifoelge Waterleidingwet van 6 april 1957, aendret ved wetten van 30 juni 1967, 10 september 1975, 23 juni 1976, 30 september 1981, 25 januari 1984, 29 januari 1986.

PORTUGAL Empresa Pública das Águas Livres til produktion af og forsyning med vand ifoelge Decreto-Lei no 190/81 de 4 de Julho de 1981.

Lokale vandproduktions- og forsyningsmyndigheder.

DET FORENEDE KONGERIGE Vandmyndigheder til produktion af eller forsyning med vand ifoelge Water Acts 1945 og 1989.

Central Scotland Water Development Board til produktion af vand og Water Authorities til produktion af og forsyning med vand ifoelge Water (Scotland) Act 1980.

Department of the Environment for Northern Ireland med ansvar for produktion af og forsyning med vand ifoelge Water and Sewerage (Northern Ireland) Order 1973.

BILAG II

PRODUKTION, TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF ELEKTRICITET BELGIEN Virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet oprettet ifoelge artikel 5: Des régies communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Virksomheder til transport af eller forsyning med elektricitet oprettet ifoelge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Ebes, Intercom, Unerg og andre virksomheder til produktion og transport af samt forsyning med elektricitet ifoelge forsyningskoncession efter artikel 8: les concessions communales et intercommunales i loi du 10 mars 1925 sur les distributions d'énergie électrique.

Société publique de production d'électricité (SPE).

DANMARK Virksomheder til produktion og transport af elektricitet paa grundlag af tilladelse ifoelge § 3, stk. 1, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgoerelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesomraade.

Elforsyningsvirksomheder som defineret i § 3, stk. 2, i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning, jf. bekendtgoerelse nr. 607 af 17. december 1976 om elforsyningslovens anvendelsesomraade og ifoelge ekspropriationstilladelser ifoelge artikel 10 til 15 i lov om elektriske staerkstroemsanlaeg, jf. lovbekendtgoerelse nr. 669 af 28. december 1977.

TYSKLAND Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomheder som defineret i § 2 Absatz 2 Gesetz zur Foerderung der Energiewirtschaft (Energiewirtschaftsgesetz) vom 13. Dezember 1935, sidst aendret ved Gesetz vom 19. 12. 1977, og egenproduktion af elektricitet i det omfang, som den ligger inden for anvendelsesomraadet af direktivet ifoelge artikel 2, afsnit 5.

GRAEKENLAND Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy (sammenslutningen af offentlige elvaerker) oprettet ifoelge lov 1468 af 2. august 1950 Peri idryseos Dimosias Epicheiriseos Ilektrismoy, der drives ifoelge lov 57/85: Domi, rolos kai tropos dioikisis kai leitoyrgias tis koinonikopoiimenis Dimosias Epicheirisis Ilektrismoy.

SPANIEN Elektricitetsproduktions-, -transport eller -forsyningsvirksomhed ifoelge artikel 1 i Decreto de 12 de marzo de 1954, der godkender Reglamento de verificaciones eléctricas y regularidad en el suministro de energía og ifoelge Decreto 2617/1966, de 20 de octubre, sobre autorización administrativa en materia le instalaciones eléctricas.

Red Eléctrica de España (REDESA) oprettet ved Decreto Real n. 91 de 23 enero 1985.

FRANKRIG Électricité de France, der er oprettet og drives ifoelge loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité du gaz.

Virksomheder (sociétés d'économie mixte eller régies) til elektricitetsforsyning, der omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'éctricité et du gaz.

Compagnie nationale du Rhône.

IRLAND The Electricity Supply Board (ESB), der er oprettet og drives ifoelge Electricity Supply Act 1927.

ITALIEN Ente nazionale per l'energia elettrica oprettet ifoelge legge n. 1643, 6 dicembre 1962, approvato con Decreto n. 1720, 21 dicembre 1965.

Virksomheder, der drives paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 4, nr. 5 og 8, i Legge 6 dicembre 1962, n. 1643 - Istituzione dell'Ente nazionale per la energia elettrica e trasferimento ad esso delle imprese esercenti le industrie elettriche.

Virksomheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 20 i Decreto del Presidente delle Repubblica 18 marzo 1965, n. 342 - Norme integrative della legge 6 dicembre 1962, n. 1643 e norme relative al coordinamento e all'esercizio delle attività elettriche esercitate da enti ed imprese diverse dell'Ente nazionale per l'energia elettrica.

LUXEMBOURG Compagnie grand-ducale d'électricité de Luxembourg, der producerer eller varetager forsyningen med elektricitet ifoelge convention du 11 novembre 1927 concernant l'établissement et l'exploitation des réseaux de distribution d'énergie électrique dans le grand-duché du Luxembourg approuvée par la loi du 4 janvier 1928.

Société électrique de l'Our (SEO).

Syndicat de communes SIDOR.

NEDERLANDENE Elektriciteitsproduktie Oost-Nederland.

Elektriciteitsbedrijf Utrecht-Noord-Holland-Amsterdam (UNA).

Elektriciteitsbedrijf Zuid-Holland (EZH)

Elektriciteitsproduktiemaatschappij Zuid-Nederland (EPZ).

Provinciale Zeeuwse Energie Maatschappij (PZEM).

Samenwerkende Elektriciteitsbedrijven (SEP).

Virksomheder til elforsyning paa grundlag af tilladelse Vergunning fra amtsmyndighederne ifoelge Provinciewet van 28 januari 1962.

PORTUGAL Electricidade de Portugal (EDP) oprettet ifoelge Decreto-Lei no 502/76 de 30 de Junho de 1976.

Virksomheder til forsyning med elektricitet efter artigo 1o do Decreto-Lei no 344-B/82 de 1 de Setembro de 1982, aendret ved Decreto-Lei no 297/86 de 19 de Setembro de 1986.

Virksomheder til elforsyning i henhold til Decreto Lei no 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Uafhaengige elektricitetsproducenter ifoelge Decreto-Lei no 189/88 de 27 de Maio de 1988.

Empresa de Electricidade dos Açores - EDA, EP, oprettet ifoelge Decreto Regional no 16/80 de 21 de Agosto de 1980.

Empresa de Electricidade da Madeira, EP oprettet ifoelge Decreto-Lei no 12/74 de 17 de Janeiro de 1974 og regionaliseret ifoelge Decreto-Lei no 31/79 de 24 de Fevereiro de 1979 og Decreto-Lei no 91/79 de 19 de Abril de 1979.

DET FORENEDE KONGERIGE Central Electricity Generating Board (CEGB) and the Area Electricity Boards, der producerer, transporterer og distribuerer elektricitet ifoelge Electricity Act 1947 og Electricity Act 1957.

North of Scotland Hydro-Electricity Board (NSHB) ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet, i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

South of Scotland Electricity Board (SSEB), ansvarlig for produktion, transport og distribution af elektricitet i henhold til Electricity (Scotland) Act 1979.

Northern Ireland Electricity Service (NIES), oprettet ifoelge Electricity Supply (Northern Ireland) Order 1972.

BILAG III

TRANSPORT ELLER DISTRIBUTION AF GAS ELLER VARME BELGIEN Distrigaz SA, der drives ifoelge loi du 29 juillet 1983.

Virksomheder, der transporterer gas paa grundlag af tilladelse eller koncession ifoelge loi du 12 avril 1965, aendret ved loi du 28 juillet 1987.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og drives ifoelge loi relative aux intercommunales du 22 décembre 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentligheden.

DANMARK Dansk Olie og Naturgas A/S, der drives paa eneretsgrundlag ifoelge bekendtgoerelse nr. 869 af 18. juni 1979 om eneretsbevilling til indfoersel, forhandling, transport og oplagring af naturgas.

Virksomheder, der drives ifoelge lov nr. 294 af 7. juni 1972 om naturgasforsyning.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas og varme paa grundlag af godkendelse ifoelge kapitel IV i lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgoerelse nr. 330 af 29. juni 1983.

Virksomheder, der transporterer gas paa grundlag af en tilladelse ifoelge bekendtgoerelse nr. 141 af 13. marts 1974 om roerledningsanlaeg paa dansk kontinentalsokkelomraade til transport af kulbrinter.

TYSKLAND Virksomheder, der transporterer og varetager forsyningen med gas, jf. § 2 Absatz 2 i Gesetz zur Foerderung der Energiewirtschaft vom 13. Dezember 1935 (Energiewirtschaftsgesetz), sidst aendret ved loven af 19. december 1977.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentligheden.

GRAEKENLAND DEP, der transporterer eller varetager forsyningen med gas ifoelge ministeriel afgoerelse 2583/1987 (Anathesi sti Dimosia Epicheirisi Petrelaioy armodiotiton schetikon me to fysiko aerio) Systasi tis DEPA AE (Dimosia Epicheirisi Aerioy, Anonymos Etaireia). Athens Municipal Gasworks SA, DEFA der transporterer og varetager forsyningen med gas.

SPANIEN Virksomheder, der drives efter Ley no. 10 de 15 de junio de 1987.

FRANKRIG Société nationale des gaz du Sud-Ouest (gastransport).

Gaz de France, der er oprettet og drives efter loi 46/6288 du 8 avril 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Virksomheder (société d'économie mixte eller régies), der varetager forsyningen med el, og som omhandles i artikel 23 i loi 48/1260 du 12 août 1948 portant modification des lois 46/6288 du 8 avril 1946 et 46/2298 du 21 octobre 1946 sur la nationalisation de l'électricité et du gaz.

Compagnie française du méthane (gastransport).

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager forsyningen med varme til offentligheden.

IRLAND Irish Gas Board, drevet i henhold til Gas Act 1976 til 1987, og andre virksomheder reguleret ved forordning.

Dublin Corporation, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

ITALIEN SNAM og SGM e Montedison, der transporterer gas.

Virksomheder, der varetager forsyningen med gas ifoelge Testo unico delle leggi sull'assunzione diretta dei pubblici servizi da parte dei comuni e delle province approvato con Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 og Decreto del P.R. n. 908 del 4 ottobre 1986.

Virksomheder, der varetager varmeforsyningen til offentligheden, som omhandlet i artikel 10 i Legge 29 maggio 1982, n. 308 norme sul contenimento dei consumi energetici, lo sviluppo delle fonti rinnovabili di energia, l'esercizio di centrali elettriche alimentate con combustibili diversi dagli idrocarburi.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

LUXEMBOURG Société de transport de gaz SOTEG SA.

Gaswierk Esch-Uelzecht SA.

Service industriel de la commune de Dudelange.

Service industriel de la commune de Luxembourg.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

NEDERLANDENE NV Nederlandse Gasunie.

Virksomheder, der transporterer eller varetager forsyningen med gas paa grundlag af en licens (vergunning) fra de lokale myndigheder ifoelge Gemeentewet.

Lokal- eller provinsmyndigheder, der transporterer eller varetager forsyning med gas ifoelge Gemeentewet og Provinciewet.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden.

PORTUGAL Petroquímica e Gás de Portugal, EP ifoelge Decreto-Lei no 346-A/88 de 29 de Setembro de 1988.

DET FORENEDE KONGERIGE British Gas plc og andre virksomheder, der drives efter Gas Act 1986.

Lokale myndigheder eller sammenslutninger af saadanne, der varetager varmeforsyningen til offentligheden i henhold til Local Government (Miscellaneous Provisions) Act 1976.

Electricity Boards ansvarlig for varmeforsyningen i henhold til Electricity Act 1947.

BILAG IV

EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF OLIE ELLER GAS Virksomheder, der har faaet autorisation, tilladelse, licens eller koncession til efterforskning efter eller udvinding af olie eller gas ifoelge foelgende lovbestemmelser:

BELGIEN Loi du 1er mai 1939 complétée par l'arrêté royal no 83 du 28 novembre 1939 sur l'exploration et l'exploitation du pétrole et du gaz.

Arrêté royal du 15 novembre 1919.

Arrêté royal du 7 avril 1953.

Arrêté royal du 15 mars 1960.

Loi au sujet de la plate-forme continentale du 15 juin 1969.

Arrêté de l'exécutif régional wallon du 29 september 1982.

Arrêté de l'exécutif flamand du 30 mai 1984.

DANMARK Lov nr. 293 af 10. juni 1981 om anvendelse af Danmarks undergrund.

Lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgoerelse nr. 182 af 1. maj 1979.

TYSKLAND Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geaendert am 12. Februar 1990.

GRAEKENLAND Lov 87/1975 om oprettelse af DEP-EKY Peri idryseos Dimosias Epicheiriseos Petrelaioy.

SPANIEN Ley sobre Investigación y Explotación de Hidrocarburos de 27 de junio de 1974 og gennemfoerelsesbestemmelserne hertil.

FRANKRIG Code minier (décret 56-838 du 16 août 1956), aendret ved loi 56-1327 du 29 décembre 1956, ordonnance 58-1186 du 10 décembre 1958, décret 60-800 du 2 août 1980, décret 61-359 du 7 avril 1961, loi 70-1 du 2 janvier 1970, loi 77-620 du 16 juin 1977, décret 80-204 du 11 mars 1980.

IRLAND Continental Shelf Act 1960.

Petroleum and Other Minerais Development Act 1960.

Ireland Exclusive Licensing Terms 1975.

Revised Licensing Terms 1987.

Petroleum (Production) Act (NI) 1964.

ITALIEN Legge 10 febbraio 1953, n. 136.

Legge 11 gennaio 1957, n. 6, modificata dalla legge 21 luglio 1967, n. 613.

LUXEMBOURG -

NEDERLANDENE Mijnwet nr. 285 van 21 april 1810.

Wet opsporing delfstoffen nr. 258 van 3 mei 1967.

Mijnwet continentaal plat 1965, nr. 428 van 23 september 1965.

PORTUGAL Area emmergée :

Decreto-Lei no 543/74 de 16 de Outubro de 1974, no 168/77 de 23 de Abril de 1977, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 174/85 de 21 de Maio de 1985 og Despacho no 22 de 15 de Março de 1979.

Area immergée :

Decreto-Lei no 47973 de 30 de Setembro de 1967, no 49369 de 11 de Novembro de 1969, no 97/71 de 24 de Março de 1971, no 96/74 de 13 de Março de 1974, no 266/80 de 7 de Agosto de 1980, no 2/81 de 7 de Janeiro de 1981 og no 245/82 de 22 de Junho de 1982.

DET FORENEDE KONGERIGE Petroleum Production Act 1934 as extended by the Continental Shelf Act 1964.

Petroleum (Production) Act (Northern Ireland) 1964.

BILAG V

EFTERFORSKNING EFTER OG UDVINDING AF KUL ELLER FAST BRAENDSEL BELGIEN Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge arrêté du régent du 22 août 1948 og loi du 22 avril 1980.

DANMARK Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge lovbekendtgoerelse nr. 531 af 10. oktober 1984.

TYSKLAND Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge Bundesberggesetz vom 13. August 1980, zuletzt geaendert am 12. Februar 1990.

GRAEKENLAND Offentlige sammenslutninger af kraftvaerker Dimosia Epicheirisi Ilektrismoy, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge lov om raastoffer af 1973, aendret ved lov af 27. april 1976.

SPANIEN Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge Ley 22/1973, de 21 de julio, de Minas, modificada por la Ley 54/1980 de 5 de noviembre y por el Real Decreto Legislativo 1303/1986 de 28 de junio.

FRANKRIG Virksomheder, der efterforsker efter og udvinder kul eller andet fast braendsel ifoelge code minier (décret 56-863 du 16 août 1956), aendret ved loi 77-620 du 16 juin 1977, décret 80-204 og arrêté du 11 mars 1980.

IRLAND Bord na Mona

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder kul i henhold til Minerals Development Acts, 1940 to 1970.

ITALIEN Carbo Sulcis SpA.

LUXEMBOURG -

NEDERLANDENE -

PORTUGAL Empresa Carbonífera do Douro.

Empresa Nacional de Urânio.

DET FORENEDE KONGERIGE British Coal Corporation (BCC) oprettet ifoelge Coal Industry Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der har en licens udstedt af BBC i henhold til Coal Industry Nationalization Act 1946.

Virksomheder, der efterforsker efter eller udvinder fast braendsel ifoelge Mineral Development Act (Northern Ireland) 1969.

BILAG VI

ORDREGIVERE INDEN FOR JERNBANETRANSPORT BELGIEN Société nationale des chemins de fer belges/Nationale Maatschappij der Belgische Spoorwegen.

DANMARK Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder oprettet ifoelge lov nr. 295 af 6. juni 1984 om privatbanerne, jf. lov nr. 245 af 6. august 1977.

TYSKLAND Deutsche Bundesbahn

Andre virksomheder, der varetager offentlig jernbanetransport som fastsat i § 2 Absatz 1 des Allgemeinen Eisenbahngesetzes vom 29. Maerz 1951.

GRAEKENLAND Organisme des chemins de fer de Grèce (OSE).

Organismos Sidirodromon Ellados (OSE)

SPANIEN Red Nacional de Los Ferrocarriles Españoles.

Ferrocarriles de Vía Estrecha (FEVE).

Ferrocarriles de la Generalitat de Catalunya (FGC).

Eusko Trenbideak (Bilbao).

Ferrocarriles de la Generalitat Valenciana (FGV).

FRANKRIG Société nationale des chemins de fer français og andre réseaux ferroviaires ouverts au public, omhandlet i loi d'orientation des transports intérieurs du 30 décembre 1982, titre II, chapitre 1er du transport ferroviaire.

IRLAND Iarnrod Éireann (Irish Rail).

ITALIEN Ferrovie dello Stato

Virksomheder, der varetager jernbanetransport paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 10 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccaníca e gli automobili.

Virksomheder, der drives paa grundlag af en koncession ifoelge saerlov, som omhandlet i Titolo XI, Capo II, Sezione 1a di Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili.

Virksomheder, der varetager jernbanetransport paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 4 i legge 14 giugno 1949, n. 410 - Concorso dello Stato per la riattivazione del pubblici servizi di trasporto in concessione.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der varetager jernbanetransport paa grundlag af en koncession ifoelge artikel 14 di legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione.

LUXEMBOURG Chemins de fer luxembourgeois (CFL).

NEDERLANDENE Nederlandse Spoorwegen NV.

PORTUGAL Caminhos de Ferro Portugueses.

DET FORENEDE KONGERIGE British Railway Board.

Northern Ireland Railways.

BILAG VII

ORDREGIVERE INDEN FOR BYTRANSPORT MED JERNBANE, SPORVOGN, TROLLEYBUS ELLER BUS BELGIEN Société nationale des chemins de fer vicinaux (SNCV)/Nationale Maatschappij van Buurtspoorwegen (NMB)

Virksomheder, der varetager offentlig transport paa grundlag af en kontrakt fra SNCV ifoelge artikel 16 og 21 i arrêté du 30 décembre 1946 relatif aux transports remunérés de voyageurs par route effectués par autobus et par autocars.

Société des transports intercommunaux de Bruxelles (STIB),

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Antwerpen (MIVA),

Maatschappij van het Intercommunaal Vervoer te Gent (MIVG),

Société des transports intercommunaux de Charleroi (STIC),

Société des transports intercommunaux de la région liégeoise (STIL),

Société des transports intercommunaux de l'agglomération verviétoise (STIAV), og andre virksomheder oprettet ifoelge loi relative à la création de sociétés de transports en commun urbains/Wet betreffende de oprichting van maatschappijen voor stedelijk gemeenschappelijk vervoer af 22 februar 1962.

Virksomheder, der varetager offentlig transport paa grundlag af en kontrakt med STIB ifoelge artikel 10 eller med andre transportvirksomheder ifoelge artikel 11 i arrêté royal 140 du 30 décembre 1982 relatif aux mesures d'assainissement applicables à certains organismes d'intérêt public dépendant du ministère des communications.

DANMARK Danske Statsbaner (DSB).

Virksomheder, der varetager busbefordring (almindelig rutekoersel) paa grundlag af tilladelse ifoelge lov nr. 115 af 29. marts 1978 om buskoersel.

TYSKLAND Virksomheder, der varetager bustransport, (oeffentlicher Personennahverkehr) i henhold til Personenbefoerderungsgesetz vom 21. Maerz 1961, sidst aendret den 25. juli 1989.

GRAEKENLAND Ilektrokinita Leoforeia Periochis Athinon-Peiraios (Elektriske busser i Athen-Piraeus-omraadet), der drives ifoelge dekret 768/1970 og lov 588/1977.

Ilektrikoi Sidirodromoi Athinon-Peiraios (Athen-Piraeus elektriske jernbaner), der drives ifoelge lov 352/1976 og 588/1977.

Epicheirisi Astikon Sygkoinonion (Bytransportselskab), der drives ifoelge lov 588/1977.

Koino Tameio Eisirazeos Leoforeion (Faelles busfond), der drives ifoelge dekret 102/1973.

RODA (Dimotiky Epicheirisi Leoforeion Rodoy) Rhodos kommunale busselskab Roda.

Organismos Astikon Sygkoinonion Thessalonikis (Thessalonikis transportselskab), der drives ifoelge dekret 3721/1957 og lov 716/1980.

SPANIEN Virksomheder, der varetager offentlig transport ifoelge Ley de Régimen local.

Corporación metropolitana de Madrid.

Corporación metropolitana de Barcelona.

Virksomheder, der varetager offentlig bybefordring og mellembysbefordring med bus ifoelge artikel 113 til 118 i Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

Virksomheder, der varetager busbefordring ifoelge artikel 71 i Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1987.

FEVE, RENFE (eller Empresa Nacional de Transportes de Viajeros por Carretera), der varetager offentlig busbefordring ifoelge Disposiciones adicionales. Primera, de la Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifoelge Disposiciones Transitorias, Tercera, de la Ley de Ordenación de Transportes Terrestres de 31 de julio de 1957.

FRANKRIG Virksomheder, der varetager offentlig busbefordring ifoelge artikel 7 II i loi 82-1153 du 30 décembre 1982, transports intérieurs, orientation.

Régie autonome des transports parisiens, Société nationale des chemins de fer français, APTR, og andre virksomheder, der varetager offentlig transport paa grundlag af tilladelser fra syndicat des transports parisiens ifoelge ordonnance de 1959 et ses décrets d'application relatifs à l'organisation des transports de voyageurs dans la région parisienne.

IRLAND Iarnrod Éireann (Irish Rail).

Bus Éireann (Irish Bus).

Bus Átha Alath (Dublin Bus).

Virksomheder, der varetager offentlig befordring paa grundlag af regler i Road Transport Act 1932.

ITALIEN Virksomheder, der udfoerer offentlig befordring paa grundlag af koncession ifoelge Legge 28 settembre 1939, n. 1822 - Disciplina degli autoservizi di linea (autolinee per viaggiatori, bagagli e pacchi agricoli in regime di concessione all'industria privata) - artikel 1, aendret artikel 45 i Decreto del Presidente della Repubblica 28 giugno 1955, n. 771.

Virksomheder, der udfoerer offentlig transport paa grundlag af artikel 1, nr. 4 eller nr. 15, i Regio Decreto 15 ottobre 1925, n. 2578 - Approvazione del Testo unico della legge sull'assunzione diretta del pubblici servizi da parte del comuni e delle province.

Virksomheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 242 eller 256 i Regio Decreto 9 maggio 1912, n. 1447, che approva il Testo unico delle disposizioni di legge per le ferrovie concesse all'industria privata, le tramvie a trazione meccanica e gli automobili.

Virksomheder eller lokale myndigheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 4 i Legge 14 giugno 1949, n. 410 - concorso dello Stato per la riattivazione dei pubblici servizi di trasporto in concessione.

Virksomheder, der drives paa grundlag af koncession ifoelge artikel 14 i Legge 2 agosto 1952, n. 1221 - Provvedimenti per l'esercizio ed il potenziamento di ferrovie e di altre linee di trasporto in regime di concessione.

LUXEMBOURG Chemins de fer du Luxembourg (CFL).

Service communal des autobus municipaux de la ville de Luxembourg.

Transports intercommunaux du canton d'Esch-sur-Alzette (TICE).

Virksomheder, der varetager busbefordring ifoelge Règlement grand-ducal van 3 février 1978 concernant les conditions d'octroi des autorisations d'établissement et d'exploitation des services de transports routiers réguliers de personnes rémunérées.

NEDERLANDENE Virksomheder, der udfoerer offentlig transport ifoelge kapitel II (Openbaar vervoer) i Wet Personenvervoer van 12 maart 1987.

PORTUGAL Rodoviaria Nacional, EP.

Companhia Carris de ferro de Lisboa.

Metropolitano de Lisboa, EP.

Serviços de Transportes Colectivos do Porto.

Serviços Municipalizados de Transporte do Barreiro.

Serviços Municipalizados de Transporte de Aveiro.

Serviços Municipalizados de Transporte de Braga.

Serviços Municipalizados de Transporte de Coimbra.

Serviços Municipalizados de Transporte de Portalegre.

DET FORENEDE KONGERIGE Virksomheder, der udfoerer offentlig busbefordring ifoelge London Regional Transport Act 1984.

Glasgow Underground.

Greater Manchester Rapid Transit Company.

Docklands Light Railway.

London Underground Ltd.

British Railways Board.

Tyne and Wear Kelro.

BILAG VIII

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRAADET LUFTHAVNSFACILITETER BELGIEN Régie des voies aériennes oprettet ifoelge arrêté-loi du 20 novembre 1946 portant création de la régie des voies aériennes, aendret ved arrêté royal du 5 octobre 1970 portant refonte du statut de la régie des voies aériennes.

DANMARK Lufthavne, der drives paa grundlag af tilladelse ifoelge § 55, stk. 1 i lov om luftfart, jf. lovbekendtgoerelse nr. 408 af 11. september 1985.

TYSKLAND Lufthavne som defineret i paragraf 38 II Nr. 1 i Luftverkehrszulassungsordnung vom 19. Maerz 1979, zuletzt geaendert durch die Verordnung vom 21. Juli 1986.

GRAEKENLAND Lufthavne, der drives ifoelge lov 517/1931, der opretter det civile luftfartsvaesen Ypiresia Politikis Aeroporias (YPA).

Internationale lufthavne, der drives ifoelge praesidentdekret 647/1981.

SPANIEN Lufthavne, der administreres af Aeropuertos Nacionales, der drives ifoelge Real Decreto 278/1982 de 15 de octubre de 1982.

FRANKRIG Aéroports de Paris, der drives ifoelge titre V, articles L 251-1 à 252-1 i code de l'aviation civile.

Aéroport de Bâle - Mulhouse, oprettet ifoelge fransk-schweizisk konvention af 4. juli 1949.

Lufthavne, som defineret i article L 270-1, code de l'aviation civile.

Lufthavne, der drives ifoelge cahier de charges type d'une concession d'aéroport, décret du 6 mai 1955.

Lufthavne, der drives paa grundlag af en convention d'exploitation ifoelge article L/221, code de l'aviation civile.

IRLAND Lufthavnene i Dublin, Cork og Shannon, der administreres af Aer Rianta - Irish Airports.

Lufthavne, der drives paa grundlag af en Public Use License ifoelge Air Navigation and Transport Act No 23 of 1936, Transport Fuel and Power Transfer of Departmental Administration and Ministerial Functions Order 1959 (SI No 125 of 1959) og Air Navigation (Aerodromes and Visual Ground Aids) Order 1970 (SI No 291 of 1970).

ITALIEN Civile statslufthavne (aerodromi civili istituiti dallo Stato), som omtalt i artikel 692 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

Virksomheder, der varetager lufthavnsfaciliteter paa grundlag af koncession ifoelge artikel 694 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

LUXEMBOURG Aéroport de Findel.

NEDERLANDENE Lufthavne, der drives ifoelge artikel 18 og foelgende i Luchtvaartwet af 15. januar 1958, aendret 7. juni 1978.

PORTUGAL Lufthavne, der administreres af Aeroportos e Navegaçao Aérea (ANA), EP ifoelge Decreto-Lei no 246/79.

Aeroporto do Fuchal og Aeroporto de Porto Santo, der er regionaliseret ifoelge Decreto-Lei no 284/81.

DET FORENEDE KONGERIGE Lufthavne, der administreres af British Airports Authority plc

Lufthavne, der ifoelge 1986 Airports Act er public limited companies (plc's).

BILAG IX

ORDREGIVERE INDEN FOR OMRAADET SOEHAVNE ELLER HAVNE VED INDRE VANDVEJE ELLER ANDRE TERMINALFACILITETER BELGIEN Société anonyme du canal et des installations maritimes de Bruxelles.

Port autonome de Liège.

Port autonome de Namur.

Port autonome de Charleroi.

Port de la ville de Gand.

La Compagnie des installations maritimes de Bruges - Maatschappij der Brugse haveneinrichtingen.

Société intercommunale de la rive gauche de l'Escaut - Intercommunale maatschappij van de linger Scheldeoever (Antwerpen havn).

Port de Nieuwpoort.

Port d'Oostende.

DANMARK Havne som defineret i artikel 1, I til III i bekendtgoerelse nr. 604 af 16. december 1985 om hvilke havne der er omfattet af lov om trafikhavne, jf. lov nr. 239 af 12. maj 1976 om trafikhavne.

TYSKLAND Soehavne, der helt eller delvis ejes af lokale myndigheder (Laender, Kreise, Gemeinden).

Havne ved indre vandveje, der er undergivet Hafenordnung ifoelge delstaternes Wassergesetze der Laender.

GRAEKENLAND Piraeus (Organismos Limenos Peiraios) .

Oprettet ifoelge noedhjaelpslov 1559/1950 og lov 1630/1951.

Thessaloniki Havn (Organismos Limenos Thessalonikis).

Oprettet ifoelge dekret N.A. 2251/1953.

Andre havne, der administreres efter praesidentdekret 649/1977 P.D. 649/1977 Epopteia, organosi leitoyrgias kai dioikitikos elenchos limenon. (Overvaagning af drift og administrativ kontrol).

SPANIEN Puerto de Huelva, oprettet ifoelge Decreto de 2 de octubre de 1969, no 2380/69. Puertos y Faros. Otorga Régimen de Estatuto de Autonomía al Puerto de Huelva.

Puerto de Barcelona, oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2407/78, Puertos y Faros. Otorga al de Barcelona Régimen de Estatuto de Autonomía.

Puerto de Bilbao oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2408/78. Puertos y Faros. Otorga al de Bilbao Régimen de Estatuto de Autonomía.

Puerto de Valencia oprettet ved Decreto de 25 de agosto de 1978, no 2409/78. Puertos y Faros. Otorga al de Valencía Régimen de Estatuto de Autonomía.

Juntas de Puertos, der drives ifoelge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968 ; Puertos y Faros. Juntas de Puertos y Estatutos de Autonomía og Decreto de 9 de abril de 1970, no 1350/70. Juntas de Puertos. Reglamento.

Havne, der administreres af Comisión de Administrativa de Grupos de Puertos, der drives ifoelge Ley 27/68 de 20 de junio de 1968, Decreto 1958/78 de 23 junio de 1978 og Decreto 571/81 de 6 de mayo de 1981.

Havne, der er opregnet i Real Decreto 989/82 de 14 de mayo de 1982. Puertos. Clasificación de los de interés general.

FRANKRIG Port autonome de Paris oprettet ifoelge loi 68/917 du 24 octobre 1968 relative au port autonome de Paris.

Port autonome de Strasbourg oprettet ifoelge convention du 20 mai 1923 entre l'État et la ville de Strasbourg relative à la construction du port rhénan de Strasbourg et à l'exécution de travaux d'extension de ce port, som bekraeftet ved loi du 26 avril 1924.

Andre havne ved indre vandveje oprettet eller administreret ifoelge artikel 6 (navigation intérieure) i décret 69-140 du 6 février 1969 relatif aux concessions d'outillage public dans les ports maritimes.

Ports autonomes, der drives ifoelge article L 111-1 et suivants og code des ports maritimes.

Ports non autonomes, der drives ifoelge article R 121-1 et suivants i code des ports maritimes.

Havne, der administreres af regionale myndigheder (départements) eller ifoelge koncession fra regionale myndigheder (départements) ifoelge article 6 i loi 86-663 du 22 juillet 1983 complétant la loi 83-8 du 7 janvier 1983 relative à la répartition de compétences entre les communes, départements et l'État.

IRLAND Havne, der drives ifoelge Harbour Acts 1946 to 1976, Port of Dun Laoghaire, der drives ifoelge State Harbours Act 1924, Port of Rosslare Harbour, der drives ifoelge Finguarel og Rosslare Railways og Harbours Act 1899.

ITALIEN Statshavne og andre havne, der drives af Capitaneria di Porto ifoelge Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 32.

Autonome havne, (Enti portuali), oprettet ved lov ifoelge artikel 19 i Codice della navigazione, Regio Decreto 30 marzo 1942, n. 327.

LUXEMBOURG Port de Mertert, der er oprettet og drives ifoelge loi du 22 juillet 1963 relative à l'aménagement et à l'exploitation d'un port fluvilal sur la Moselle.

NEDERLANDENE Havenbedrijven, der er oprettet og drives ifoelge Gemeentewet van 29 juni 1851.

Havenschap Vlissingen, oprettet ved wet van 10 september 1970 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Vlissingen.

Havenschap Terneuzen, oprettet ved wet van 8 april 1970 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Terneuzen.

Havenschap Delfzijl, oprettet ved wet van 31 juli 1957 houdende een gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Havenschap Delfzijl.

Industrie- en havenschap Moerdijk, oprettet ved gemeenschappelijke regeling tot oprichting van het Industrie- en havenschap Moerdijk van 23 oktober 1970, godkendt ved Koninklijk Besluit nr. 23 van 4 maart 1972.

PORTUGAL Porto de Lísboa, oprettet ifoelge Decreto Real de 18 de Fevereiro 1907 og som drives ifoelge Decreto-Lei no 36976 de 20 de Julho de 1948.

Porto do Duoro e Leixões oprettet ifoelge Decreto-Lei no 36977 de 20 de Julho de 1948.

Porto do Sines oprettet ifoelge Decreto-Lei no 508/77 de 14 de Dezembro de 1977.

Portos de Setúbal, Aveiro, Fígueira da Foz, Viana do Castelo, Portimas e Faro der drives ifoelge Decreto-Lei no 37754 de 18 de Fevereiro de 1950.

DET FORENEDE KONGERIGE Harbour Authorities, som omhandlet i section 57 of the Harbours Act 1964 der varetager havnefaciliteter til soegaaende skibe eller fartoejer til sejlads paa indre vandveje.

BILAG X

ORDREGIVERE INDEN FOR TELEKOMMUNIKATION BELGIEN Régie des télégraphes et des téléphones/Regie van Telegrafie en Telefonie.

DANMARK Kjoebenhavns Telefon Aktieselskab.

Jydsk Telefon Aktieselskab.

Fyns Telefon.

Statens Teletjeneste.

Tele Soenderjylland A/S.

TYSKLAND Deutsche Bundespost - Telekom.

Mannesmann - Mobilfunk GmbH.

GRAEKENLAND OTE/Hellenic Telecommunications Organization.

SPANIEN Compañía Telefónica Nacional de España.

FRANKRIG Direction générale des télécommunications.

Transpac.

Telecom service mobile.

Société française de radiotéléphone.

IRLAND Telecom Éireann.

ITALIEN Amministrazione delle poste e delle telecommunicazioni.

Azienda di Stato per i servizi telefonici.

Società italiana per l'esercizio telefonico SpA.

Italcable.

Telepazio SpA.

LUXEMBOURG Administration des postes et télécommunications(1)

NEDERLANDENE Koninklijke PTT Nederland NV og dens filialer.

PORTUGAL Telefones de Lisboa e Porto SA.

Companhia Portugesa Rádio Marconi.

Correios e Telecomunicações de Portugal.

DET FORENEDE KONGERIGE British Telecommunications plc.

Mercury Communications Ltd.

City of Kingston upon Hull.

Racal Vodafone.

Telecoms Securicor Cellular Radio Ltd (Cellnet).

(1) Bortset fra PTT Post BV.

BILAG XI

LISTE OVER FORMER FOR ERHVERVSVIRKSOMHED SVARENDE TIL DEN SYSTEMATISKE FORTEGNELSE OVER OEKONOMISKE AKTIVITETER I DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER (NACE)

/* Tabel: Se EFT */

BILAG XII

A. OFFENTLIGT UDBUD 1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Aftalens art (indkoebsaftale, bygge- og anlaegskontrakt eller tjenesteydelseskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Kategori tjenesteydelse ifoelge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

3. Leverings- eller udfoerelsessted.

4. For indkoebsaftaler og bygge- og anlaegskontrakter:

a) Arten og maengden af de varer, der skal leveres,

eller

ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlaegsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandoererne kan afgive bud paa dele af de oenskede leverancer og/eller paa disse som helhed.

Hvis bygge- og anlaegsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere underentrepriser, stoerrelsen af de forskellige underentrepriser og mulighed for at afgive bud paa et, flere eller samtlige underentrepriser.

c) For bygge- og anlaegskontrakter:

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formaal, naar denne ogsaa omfatter projektering.

5. For tjenesteydelsesaftaler:

a) Angivelse af, om udfoerelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

b) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

c) Angivelse af, om juridiske personer skal anfoere navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udfoere tjenesteydelsen.

d) Angivelse af, om der kan afgives bud paa en del af de paagaeldende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative bud.

7. Undtagelse fra anvendelsen af europaeiske specifikationer, jf. artikel 18, stk. 6.

8. Aftalens varighed eller frist for udfoerelse af tjenesteydelsen.

9. a) Navn og adresse paa det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at faa udleveret udbudsmaterialet og de supplerende dokumenter

b) I givet fald gebyr, der skal erlaegges for at modtage disse dokumenter, samt betalingsbetingelser.

10. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal vaere affattet paa.

11. a) Personer, der har adgang til at overvaere aabningen af buddene.

b) Dato, klokkeslaet og sted for aabning af buddene.

12. I givet fald sikkerhedstillelse og garantier, som forlanges.

13. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkaar og/eller henvisninger til de forskrifter, hvoraf disse fremgaar.

14. I givet fald den retlige form, som den sammenslutning af leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, som kontrakten tildeles, skal have.

15. De minimumskrav af oekonomisk og teknisk art, som leverandoer, entreprenoer eller tjenesteyder, som kontrakten tildeles, skal opfylde.

16. Periode, i hvilken den bydende er forpligtet til at vedstaa sit bud.

17. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildelingen af kontrakter, og deres prioritering. Andre kriterier end den laveste pris skal naevnes, hvis de ikke fremgaar af udbudsbetingelserne.

18. Andre oplysninger.

19. I givet fald henvisning til offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den periodiske bekendtgoerelse, der er relevant for aftalen.

20. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

21. Dato for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgoerelsen (oplyses af Kontoret).

B. BEGRAENSET UDBUD 1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Aftalens art (indkoebsaftale, bygge- og anlaegskontrakt eller tjenesteydelseskontrakt; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Kategori tjenesteydelse ifoelge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

3. Leverings- eller udfoerelsessted.

4. For indkoebsaftaler og bygge- og anlaegskontrakter:

a) Arten og maengden af de varer, der skal leveres,

eller

ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlaegsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandoererne kan afgive bud paa dele af de oenskede leverancer og/eller paa disse som helhed.

Hvis bygge- og anlaegsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere underentrepriser, stoerrelsen af de forskellige underentrepriser og mulighed for at afgive bud paa et, flere eller samtlige underentrepriser.

c) For bygge- og anlaegskontrakter:

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formaal, naar denne ogsaa omfatter projektering.

5. For tjenesteydelsesaftaler:

a) Angivelse af, om udfoerelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

b) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

c) Angivelse af, om juridiske personer skal anfoere navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der skal udfoere tjenesteydelsen.

d) Angivelse af, om der kan afgives bud paa en del af de paagaeldende tjenesteydelser.

6. Angivelse af, om der kan afgives alternative bud.

7. Undtagelse fra anvendelsen af europaeiske specifikationer, jf. artikel 18, stk. 6.

8. Kontraktens varighed eller frist for udfoerelse af tjenesteydelsen.

9. I givet fald den retlige form, som den sammenslutning af leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, som kontrakten tildeles, skal have.

10. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal vaere affattet paa.

11. Sidste frist for afsendelse af opfordringer til at afgive bud.

12. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

13. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkaar og/eller henvisninger til forskrifter, hvoraf disse fremgaar.

14. Oplysning om leverandoerens, entreprenoerens eller tjenesteyderens egne forhold og de minimumskrav af oekonomisk og teknisk art, som leverandoeren, entreprenoeren eller tjenesteyderen skal opfylde.

15. Kriterier, der vil blive lagt til grund for tildelingen af kontrakter, hvis disse ikke fremgaar af opfordringen til at afgive bud.

16. Andre oplysninger.

17. I givet fald henvisning til offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den periodiske bekendtgoerelse, der er relevant for aftalen.

18. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

19. Dato for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgoerelsen (oplyses af Kontoret).

C. UDBUD EFTER FORHANDLING 1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Aftalens art (indkoebsaftale, bygge- og anlaegskontrakt; eller tjenesteydelseskontrakt: hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

Kategori tjenesteydelse ifoelge bilag XVI A og XVI B samt beskrivelse (CPC-klassifikation).

3. Leverings- eller udfoerelsessted.

4. For indkoebsaftaler og bygge- og anlaegskontrakter:

a) Arten og maengden af de varer, der skal leveres,

eller

ydelsernes art og omfang, generel beskrivelse af bygge- og anlaegsarbejdet.

b) Angivelse af, om leverandoererne kan afgive bud paa dele af de oenskede leverancer og/eller paa disse som helhed.

Hvis bygge- og anlaegsarbejdet eller kontrakten er opdelt i flere delleverancer, stoerrelsen af de forskellige delleverancer og mulighed for at afgive bud paa et, flere eller samtlige delleverancer.

c) For bygge- og anlaegskontrakter:

Angivelse af entreprisens eller kontraktens formaal, naar denne ogsaa omfatter projektering.

5. For tjenesteydelseskontrakter:

a) Angivelse af, om udfoerelsen af tjenesteydelsen ved lov eller administrativ bestemmelse er forbeholdt en bestemt profession.

b) Oplysning om denne lov eller administrative bestemmelse.

c) Angivelse af, om juridiske personer skal anfoere navn og faglige kvalifikationer for de medarbejdere, der vil vaere ansvarlige for udfoerelse af tjenesteydelsen.

d) Angivelse af, om der kan afgives bud paa en del af de paagaeldende tjenesteydelser.

6. Undtagelse fra anvendelsen af europaeiske specifikationer, jf. artikel 18, stk. 6.

7. Kontraktens varighed eller frist for udfoerelse af tjenesteydelsen.

8. a) Sidste frist for modtagelse af bud.

b) Adresse, hvortil de skal sendes.

c) Det eller de sprog, de skal vaere affattet paa.

9. I givet fald sikkerhedsstillelse og garantier, som forlanges.

10. De vigtigste finansierings- og betalingsvilkaar og/eller henvisninger til forskrifter, hvoraf disse fremgaar.

11. I givet fald den retlige form, som den sammenslutning af leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, som kontrakten tildeles, skal have.

12. Oplysning om leverandoerens, entreprenoerens eller tjenesteyderens egne forhold og de minimumskrav af oekonomisk og teknisk art, som leverandoeren, entreprenoeren eller tjenesteyderen skal opfylde.

13. I givet fald navn og adresse paa de leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere, som ordregiveren allerede har udvalgt.

14. I givet fald dato for tidligere offentliggoerelser i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

15. Andre oplysninger.

16. I givet fald henvisning til offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den periodiske bekendtgoerelse, der er relevant for kontrakten.

17. Dato for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

18. Dato for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer modtagelse af bekendtgoerelsen (oplyses af Kontoret).

BILAG XIII

BEKENDTGOERELSE OM KVALIFIKATIONSORDNINGEN 1. Ordregiverens navn, adresse, telefonnummer, telegramadresse samt telex- og telefaxnummer.

2. Kvalifikationsordningens formaal.

3. Adresse, hvor reglerne vedroerende kvalifikationsordningen kan faas (hvis forskellig fra adressen naevnt under 1).

4. I givet fald kvalifikationsordningens loebetid.

BILAG XIV

PERIODISK BEKENDTGOERELSE A. For indkoebsaftaler 1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer eller den afdeling, hvor yderligere oplysninger kan faas.

2. Art samt maengde, eller vaerdi af de ydelser eller produkter, der skal leveres.

3. a) Foreloebig dato for udbudsprocedurernes begyndelse (hvis kendt).

b) Den valgte udbudsform.

4. Andre oplysninger (f.eks. anfoeres det, om der senere offentliggoeres en udbudsbekendtgoerelse).

5. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

6. Datoen for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgoerelsen (oplyses af Kontoret).

B. For bygge- og anlaegskontrakter 1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. a) Udfoerelsessted.

b) Ydelsernes art og omfang, almindelig karakteristik af arbejdet eller delarbejderne herunder.

c) Et overslag over udgifterne til det arbejde, der skal ydes.

3. a) Den valgte udbudsform.

b) Den dato, der er fastsat for paabegyndelse af procedurerne for indgaaelse af kontrakten eller kontrakterne.

c) Den dato, der er fastsat for arbejdets begyndelse.

d) Den fastlagte tidsplan for arbejdets faerdiggoerelse.

4. Finansieringsvilkaar for arbejdet og betingelser for prisrevision.

5. Andre oplysninger (f.eks. anfoeres det, om der senere offentliggoeres en udbudsbekendtgoerelse).

6. Datoen for ordregiverens afsendelse af bekendtgoerelsen.

7. Datoen for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgoerelsen (oplyses af Kontoret).

C. For tjenesteydelsesaftaler 1. Navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer paa ordregiveren eller det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at faa yderligere oplysninger.

2. Planlagte samlede indkoeb inden for hver af de i bilag XVI A anfoerte kategorier af tjenesteydelser.

3. a) Foreloebig dato for udbudsprocedurernes begyndelse (hvis denne kendes).

b) Den valgte udbudsform.

4. Andre oplysninger (f.eks. angivelse af, om der senere offentliggoeres en udbudsbekendtgoerelse).

5. Dato for ordregivernes afsendelse af bekendtgoerelsen.

6. Dato for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgoerelsen (oplyses af Kontoret).

BILAG XV

BEKENDTGOERELSE OM INDGAAEDE AFTALER I. Oplysninger til offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende 1. Ordregiverens navn og adresse.

2. Aftalens art (indkoebsaftale, bygge- og anlaegskontrakt eller tjenesteydelsesaftale; hvis der er tale om en rammeaftale, angives dette).

3. Mindst en kort beskrivelse af varernes, arbejdernes eller tjenesteydelsernes art.

4. a) Udbudsform (bekendtgoerelse om kvalifikationssystem, periodisk bekendtgoerelse, indkaldelse af bud).

b) Henvisning til offentliggoerelsen af bekendtgoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

c) For kontrakter, der indgaas uden udbud, angives den relevante bestemmelse i artikel 20, stk. 2, eller i artikel 16.

5. Udbudsprocedure (offentligt udbud, begraenset udbud eller udbud efter forhandling).

6. Antal modtagne bud.

7. Dato for indgaaelse af kontrakten.

8. Pris, der er betalt for lejlighedskoeb i henhold til artikel 20, stk. 2, litra j).

9. Navn og adresse paa leverandoeren(erne), entreprenoeren(erne) eller tjenesteyderen(rne).

10. I givet fald angivelse af, om kontrakten er eller forventes givet i underentreprise.

11. Fakultative oplysninger:

- del af kontrakten, der forventes givet i underentreprise til tredjemand, samt vaerdien af denne del

- kriterier for tildeling af kontrakten

- kontraktpris (eller minimums-/maksimumspriser).

II. Oplysninger, der ikke er bestemt til offentliggoerelse 12. Antal indgaaede kontrakter (naar en kontrakt er blevet delt mellem flere leverandoerer, entreprenoerer eller tjenesteydere).

13. Vaerdien af hver indgaaet kontrakt.

14. Varens eller tjenesteydelsens oprindelsesland (oprindelse inden for eller uden for Faellesskabet samt i sidstnaevnte tilfaelde angivelse af tredjeland).

15. Har der vaeret gjort brug af undtagelserne i artikel 18, stk. 6, fra anvendelsen af europaeiske specifikationer? I bekraeftende fald hvilke(n)?

16. Hvilket kriterium er blevet anvendt ved kontrakttildelingen (det oekonomisk mest fordelagtige bud, den laveste pris, de efter artikel 35 tilladte kriterier)?

17. Er kontrakten blevet tildelt en bydende, som afgav et alternativt bud, jf. artikel 34, stk. 3?

18. Er nogle bud blevet valgt fra med den begrundelse, at de var unormalt lave, jf. artikel 34, stk. 5?

19. Dato for ordregivernes afsendelse af bekendtgoerelsen.

20. For aftaler om de i bilag XVI B opfoerte tjenesteydelser, den ordregivende myndigheds indvilligelse i offentliggoerelse af bekendtgoerelsen (artikel 24, stk. 3).

BILAG XVI A

TJENESTEYDELSER I DEN I ARTIKEL 15 ANFOERTE BETYDNING

/* Tabel: Se EFT */

BILAG XVI B

TJENESTEYDELSER I DEN I ARTIKEL 16 ANFOERTE BETYDNING

/* Tabel: Se EFT */

BILAG XVII

BEKENDTGOERELSE OM PROJEKTKONKURRENCER 1. Navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer paa ordregiveren og paa det kontor, hvortil der kan rettes henvendelse for at faa udleveret de supplerende dokumenter.

2. Projektbeskrivelse.

3. Konkurrencens art: aaben eller begraenset.

4. Ved aabne konkurrencer: sidste frist for modtagelse af projekter.

5. Ved begraensede konkurrencer:

a) Paataenkt deltagerantal eller minimums- og maksimumsantal deltagere.

b) I givet fald navn paa allerede udvalgte deltagere.

c) Kriterierne for udvaelgelse af deltagere.

d) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om at deltage.

6. I givet fald angivelse af, om deltagelse er forbeholdt en bestemt profession.

7. Kriterierne for vurdering af projekter.

8. I givet fald navn paa valgte medlemmer af bedoemmelseskomitéen.

9. Angivelse af, om bedoemmelseskomitéens afgoerelse er bindende for ordregiveren.

10. I givet fald antal praemier, der vil blive uddelt, og vaerdien af disse.

11. I givet fald naermere oplysninger om betalinger til alle deltagere.

12. Angivelse af, om praemiemodtagerne har ret til at faa tildelt opfoelgende kontrakter.

13. Andre oplysninger.

14. Dato for afsendelse af bekendtgoerelsen.

15. Dato for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgoerelsen.

BILAG XVIII

RESULTATERNE AF PROJEKTKONKURRENCER 1. Ordregiverens navn, adresse, telegramadresse, telefon-, telex- og telefaxnummer.

2. Projektbeskrivelse.

3. Samlet deltagerantal.

4. Antal udenlandske deltagere.

5. Konkurrencens vinder(e).

6. I givet fald praemie(r) uddelt.

7. Andre oplysninger.

8. Projektkonkurrencebekendtgoerelsens reference.

9. Dato for afsendelse af bekendtgoerelsen.

10. Dato for Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationers modtagelse af bekendtgoerelsen.