31984L0005

*****

RAADETS ANDET DIREKTIV

af 30. december 1983

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer

(84/5/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Ved direktiv 72/166/EOEF (4), aendret ved direktiv 72/430/EOEF (5), har Raadet truffet bestemmelse om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkoeretoejer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse;

i henhold til artikel 3 i direktiv 72/166/EOEF skal medlemsstaterne traeffe alle formaalstjenlige foranstaltninger for at sikre, at erstatningsansvaret for motorkoeretoejer, der hjemmehoerende i det paagaeldende land, er daekket af en forsikring; der traeffes inden for rammerne af disse foranstaltninger bestemmelse om, hvilke skader der daekkes, samt om forsikringens naermere vilkaar;

der hersker dog stadig betydelige forskelle mellem medlemsstaternes lovgivninger med hensyn til omfanget af den lovpligtige forsikring; disse forskelle har direkte indvirkning paa faellesmarkedets oprettelse og funktion;

det er navnlig berettiget at udstraekke den lovpligtige forsikring til ogsaa at omfatte ansvar, der paadrages for tingsskade;

de beloeb, op til hvilke den lovpligtige forsikring daekker, skal under alle omstaendigheder vaere af en saadan stoerrelse, at der sikres skadelidte tilstraekkelig erstatning, uanset i hvilken medlemsstat skaden indtraeder;

det er noedvendigt at indfoere bestemmelse om, at et organ skal garantere, at skadelidte opnaar erstatning, dersom det koeretoej, som har foraarsaget uheldet, er uforsikret eller ukendt; uden at aendre de i medlemsstaterne gaeldende bestemmelser med hensyn til om dette organs intervention skal tillaegges subsidiaer karakter eller ej samt reglerne om indtraeden i skadelidtes rettigheder er det vigtigt, at skadelidte i et saadant uheld kan rette direkte henvendelse til dette organ som foerste kontaktled; medlemsstaterne boer imidlertid have mulighed for i begraenset omfang at udelukke intervention fra organet, og i tilfaelde af tingsskader forvoldt af et ukendt koeretoej boer de under hensyn til den bestaaende risiko for svig kunne bestemme, at erstatningen for saadanne skader kan begraense eller udelukkes;

af hensyn til skadelidtes interesser boer virkningerne af en klausul om ansvarsfraskrivelse begraenses til forholdet mellem forsikringsselskabet og den for

ulykken ansvarligt; dersom koeretoejet er stjaalet eller tilegnet ved vold, kan medlemsstaterne bestemme, at ovennaevnte organ skal yde skadelidte erstatning;

for at lette den finansielle byrde, som naevnte organ skal baere, kan medlemsstaterne fastsaette en vis selvrisiko i forbindelse med organets intervention med henblik paa erstatning for tingsskader forvoldt at et koeretoej, der ikke er forsikret, eller som er stjaalet eller tilegnet ved magtanvendelse;

familiemedlemmer til forsikringstageren, til foereren eller til enhver anden ansvarlig boer have krav paa samme beskyttelse som andre skadelidte tredjemaend, i hvert fald hvad angaar personskader;

afskaffelsen af kontrollen med forsikring forudsaetter, at det nationale forsikringsbureau i det besoegte land paatager sig at indestaa for betaling af erstatning for skade, der forvoldes af motorkoeretoejer, som er hjemmehoerende i en anden medlemsstat; ved fastlaeggelsen af, om et motorkoeretoej er hjemmehoerende i en bestemt medlemsstat, er det mest bekvemme kriterium, om det paagaeldende koeretoej er forsynet med en nummerplade fra vedkommende stat; artikel 1, stk. 4, foerste led, i direktiv 72/166/EOEF boer aendres derfor i overensstemmelse hermed;

under hensyn til den nuvaerende situation i visse medlemsstater, hvad angaar dels de mindstebeloeb og dels den daekning og den selvrisiko, som ovennaevnte organ anvender i forbindelse med tingsskader, boer der fastsaettes overgangsforanstaltninger med henblik paa en gradvis gennemfoerelse i disse medlemsstater af direktivets bestemmelser om mindstebeloebene og den erstatning for tingsskade, der ydes af naevnte organ -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Den forsikring, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166/EOEF, skal daekke tingsskade saavel som personskade.

2. Medlemsstaterne skal, med forbehold af eventuelle regler om mere omfattende forsikringsdaekning, der maatte gaelde i medlemsstaterne, kraeve, at den lovpligtige ansvarsforsikring mindst skal daekke:

- 350 000 ECU for personskader, saafremt der kun er én skadelidt; saafremt der er flere skadelidte ved samme uheld, multipliceres dette beloeb med antallet af skadelidte;

- 100 000 ECU for tingsskader for hvert uheld uanset antallet af skadelidte.

Medlemsstaterne kan dog for personskader i stedet for ovennaevnte mindstebeloeb fastsaette et mindstebeloeb paa 500 000 ECU, saafremt der er flere skadelidte som foelge af samme uheld, eller et samlet mindstebeloeb paa 600 000 ECU pr. uheld for personskader og tingsskader uanset antallet af skadelidte eller skadernes art.

3. I dette direktiv forstaas ved ECU den regningsenhed, som er defineret i artikel 1 i forordning (EOEF) nr. 3180/78 (1). Modvaerdien i national valuta, som skal anvendes i efter hinanden foelgende perioder paa fire aar at regne fra den 1. januar i foerste aar af hver periode, er lig med vaerdien paa den sidste dag i den forudgaaende september maaned, paa hvilken ECU'ens modvaerdier i alle Faellesskabets valutaer foreligger. Foerste periode begynder den 1. januar 1984.

4. Hver medlemsstat opretter eller godkender et organ, der mindst inden for den lovpligtige forsikrings graenser skal erstatte tingsskader og personskader, der forvoldes af et ukendt koeretoej, eller et koeretoej for hvilket den i stk. 1 omhandlede lovpligtige forsikring ikke er tegnet. Denne bestemmelse griber ikke ind i medlemsstaternes ret til at tillaegge eller undlade at tillaegge dette organs intervention en subsidiaer karakter samt til at give regler for regresretten mellem dette organ, den eller de for uheldet ansvarlige og andre forsikringsselskaber eller organer inden for den sociale sikring, der skal yde skadelidte erstatning for samme skade.

Skadelidte kan under alle omstaendigheder henvende sig direkte til dette organ, som paa grundlag af de oplysninger, skadelidte giver efter anmodning fra organet, er forpligtet til at give vedkommende et begrundet svar paa spoergsmaalet om dets intervention.

Medlemsstaterne kan imidlertid fra organets intervention udelukke personer, der frivilligt har taget plads i det skadevoldende koeretoej, naar garantifonden kan bevise, at de vidste, at dette ikke var forsikret.

Medlemsstaterne kan begraense eller udelukke intervention fra organet ved tingsskader forvoldt af et ukendt koeretoej.

De kan ligeledes give tilladelse til en selvrisiko, som kan goeres gaeldende over for skadelidte, paa op til 500 ECU for tingsskader, der er forvoldt af et koeretoej, der ikke er forsikret.

Hver medlemsstat anvender ioevrigt sine administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser paa naevnte organs interventioner med forbehold af enhver praksis, som maatte vaere mere gunstig for skadelidte.

Artikel 2

1. Ved gennemfoerelsen af artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166/EOEF skal de enkelte medlemsstater traeffe passende foranstaltninger for at sikre, at enhver lovbestemmelse eller enhver klausul i en forsikringspolice, der er udstedt i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i direktiv 72/166/EOEF, og som bestemmer, at forsikringen ikke daekker nedenstaaende personers anvendelse af eller koersel med koeretoejet, ikke har nogen indvirkning paa krav fra tredjemand, der lider skade ved et uheld:

- personer som hverken udtrykkeligt eller stiltiende har tilladelse hertil, eller

- personer, som ikke har et koerekort, der giver dem ret til at foere det paagaeldende koeretoej, eller

- personer, som ikke efterlever vetoforskrifterne vedroerende koeretoejets tekniske og sikkerhedsmaessige stand.

Den i foerste led omhandlede bestemmelse eller klausul kan imidlertid goeres gaeldende over for personer, der frivilligt har taget plads i det skadevoldende koeretoej, saafremt forsikringsselskabet kan bevise, at de vidste, at koeretoejet var stjaalet.

Medlemsstaterne kan - for saa vidt angaar skader, der indtraeffer paa deres omraade - undlade at anvende bestemmelsen i foerste afsnit, saafremt og i det omfang den skadelidte kan opnaa daekning af den lidte skade i medfoer af regler om social sikkerhed.

2. I tilfaelde af at koeretoejet er stjaalet eller tilegnet ved vold, kan medlemsstaterne bestemme, at det i artikel 1, stk. 4, omhandlede organ skal intervenere i stedet for forsikringsselskabet paa de i naervaerende artikels stk. 1 fastsatte betingelser; saafremt koeretoejet er hjemmehoerende i en anden medlemsstat, har dette organ i saa fald ingen regresmulighed mod noget organ i denne medlemsstat.

Medlemsstater, der bestemmer, at det i artikel 1, stk. 4, omhandlede organ skal intervenere i tilfaelde, hvor koeretoejet er stjaalet eller tilegnet ved vold, kan for tingsskade fastsaette en selvrisiko paa op til 250 ECU, der kan goeres gaeldende over for skadelidte.

Artikel 3

Familiemedlemmer til forsikringstageren, til foereren eller til enhver anden person, der er erstatningsansvarlig for en skade, som er daekket af den i artikel 1, stk. 1, omhandlede forsikring, kan ikke under henvisning til dette slaegtskab undtages fra forsikringens daekningsomraade for saa vidt angaar personskader.

Artikel 4

Artikel 1, stk. 4, foerste led, i direktiv 72/166/EOEF affattes saaledes:

»- omraadet for den stat, hvis nummerplader koeretoejet er forsynet med, eller«.

Artikel 5

1. Medlemsstaterne aendrer deres nationale bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december 1987. De underretter straks Kommissionen herom.

2. De saaledes aendrede bestemmelser ivaerksaettes senest den 31. december 1988.

3. Uanset stk. 2:

a) har Den hellenske Republik en frist, der loeber indtil den 31. december 1995, til at forhoeje forsikringsdaekningen til de i artikel 1, stk. 2, fastsatte beloeb. Hvis den benytter sig af denne mulighed, skal forsikringsdaekningen i forhold til de i naevnte artikel fastsatte beloeb udgoere:

- mere end 16 % senest den 31. december 1988,

- 31 % senest den 31. december 1992;

b) har de andre medlemsstater en frist, der loeber til den 31. december 1990 til at forhoeje forsikringsdaekningen til de i artikel 1, stk. 2, fastsatte beloeb. De medlemsstater, der benytter sig af denne mulighed, skal inden for den i stk. 1 fastsatte frist forhoeje forsikringsdaekningen med mindst halvdelen af forskellen mellem den forsikringsdaekning, der gaelder den 1. januar 1984, og de i artikel 1, stk. 2, fastsatte beloeb.

4. Uanset stk. 2:

a) kan Den italienske Republik fastsaette bestemmelser om, at den i artikel 1, stk. 4, femte afsnit, omhandlede selvrisiko indtil den 31. december 1990 andrager 1 000 ECU;

b) kan Den hellenske Republik og Irland fastsaette bestemmelser om,

- at det i artikel 1, stk. 4, omhandlede organ ikke skal kunne yde erstatning for tingsskader indtil den 31. december 1992;

- at den i artikel 1, stk. 4, femte afsnit, og den i artikel 2, sidste afsnit, omhandlede selvrisiko indtil den 31. december 1995 udgoer 1 500 ECU.

Artikel 6

1. Kommissionen forelaegger senest den 31. december 1989 Raadet en rapport om situationen i de medlemsstater, der omfattes af de i artikel 5, stk. 3, litra a), og stk. 4, litra b), fastsatte overgangsforantaltninger, samt paa baggrund af situationens udvikling eventuelt forslag til aendring af disse foranstaltninger.

2. Kommissionen forelaegger senest den 31. december 1993 Raadet en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv samt eventuelt forslag, navnlig vedroerende justering af de i artikel 1, stk. 2 og 4, naevnte beloeb.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 30. december 1983.

Paa Raadets vegne

G. VARFIS

Formand

(1) EFT nr. C 214 af 21. 8. 1980, s. 9 og EFT nr. C 78 af 30. 3. 1982, s. 17.

(2) EFT nr. C 287 af 9. 11. 1981, s. 44.

(3) EFT nr. C 138 af 9. 6. 1981, s. 15.

(4) EFT nr. L 103 af 2. 5. 1972, s. 2.

(5) EFT nr. L 291 af 28. 12. 1972, s. 162.

(1) EFT nr. L 379 af 30. 12. 1978, s. 1.