—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/265 af 9. februar 2023 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af keramiske fliser med oprindelse i Indien og Tyrkiet (1) (den omtvistede forordning) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgerne.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Med det første anbringende gøres det gældende, at den omtvistede forordning er i strid med artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (2) (grundforordningen), for så vidt som Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at konkludere, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade.

2.

Med det andet anbringende gøres det gældende at den omtvistede forordning er i strid med grundforordningens artikel 3, stk. 6, for så vidt som Kommissionen anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved at konkludere, at import fra de omhandlede lande påførte den dominerende EU-erhvervsgren skade.

3.

Med det tredje anbringende gøres det gældende, at den anfægtede forordning er i strid med grundforordningens artikel 4, stk. 1, for så vidt som Kommissionen gennemførte en skadesanalyse, der ikke var baseret på en betydelig andel af den samlede produktion i Unionen som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i WTO’s antidumpingaftale.

4.

Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at den anfægtede forordning er i strid med grundforordningens artikel 2, stk. 9, og artikel 2, stk. 10, for så vidt som (i) Kommissionen fejlagtigt fratrak salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og fortjenesten hos Bien & Qua-gruppens forbundne forhandler fra eksportprisen, og subsidiært som (ii) Kommissionen ved ikke at anvende de samme fradrag på normalværdien ikke foretog en rimelig sammenligning.