Appel iværksat den 20. december 2022 af Studio Legale Ughi e Nunziante til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 10. oktober 2022 i sag T-389/22, Studio Legale Ughi e Nunziante mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

(Sag C-776/22 P)

(2023/C 223/12)

Processprog: italiensk

Parter

Appellant: Studio Legale Ughi e Nunziante (ved avvocati A. Clemente, L. Cascone, A. Marega og F. de Filippis)

Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 119 og 126 i Rettens procesreglement

Retten tilsidesatte begrundelsespligten, idet den indledningsvis henviste til Domstolens praksis vedrørende »retten til at repræsentere sig selv« for dernæst uden videre at undersøge et — helt andet — emne vedrørende advokatens uafhængighed.

Retten fremkom ikke med argumenter for at begrunde, at kravet om advokatens uafhængighed finder anvendelse i det tilfælde, hvor appellanten er et advokatkontor, der er stiftet som en sammenslutning, eller for at begrunde sin egen holdning, hvorefter den blotte omstændighed, at de advokater, der har anlagt søgsmålet, er medlemmer af den pågældende sammenslutning, kan udelukke deres uafhængighed.

Andet anbringende om tilsidesættelse og/eller fejlagtig anvendelse af artikel 51 i Rettens procesreglement og af artikel 19 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol

Appellanten har indleveret al den dokumentation, der er påkrævet i henhold til artikel 51, stk. 2, i Rettens procesreglement, og fuldt ud påvist, at de pågældende advokater har ret til at give møde for en domstol i Italien, og der er derfor ikke som anført sket en tilsidesættelse af statuttens artikel 19, stk. 4.

Hvad angår den hævdede tilsidesættelse af statuttens artikel 19, stk. 3, har fortolkningen af kravet om advokatens uafhængighed været genstand for flere nyere afgørelser fra Domstolen, som der ses bort fra i den appellerede kendelse. I det foreliggende tilfælde er der intet, der viser, at partnerne i advokatfirmaet ikke skulle være i stand til at udøve deres erhverv bedst muligt og i klientens interesse.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af artikel 47 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og i givet fald af artikel 51, stk. 4, samt artikel 55, stk. 1, i Rettens procesreglement

Retten begrænsede sig til — efter at have behandlet spørgsmålet om den hævdede manglende uafhængighed — at konstatere, at der i Rettens procesreglement ikke er fastsat nogen udtrykkelig mulighed for berigtigelse af en sådan fejl, og den fastslog følgelig automatisk, at sagen skulle afvises.

Retten undlod at tage hensyn til, at dette krav om uafhængighed er blevet udviklet i retspraksis; muligheden for berigtigelse er ikke fastsat udtrykkeligt af den simple grund, at det angivelige krav ikke fremgår udtrykkeligt af nogen bestemmelse. Rettens formalistiske fortolkning har medført en alvorlig og uoprettelig tilsidesættelse af appellantens rettigheder og af chartrets artikel 47 og 52.

Bevilling af appel

Ved kendelse af 8. maj 2023 har Domstolen (afdelingen for bevilling af appel) besluttet, at appellen admitteres delvist. Svarskriftet skal omhandle det andet og det tredje appelanbringende.