This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62022CN0709
Case C-709/22, Syndyk Masy Upadłości A: Request for a preliminary ruling from the Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (Poland) lodged on 17 November 2022 — Syndyk Masy Upadłości A v Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu
Sag C-709/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (Polen) den 17. november 2022 — Syndyk Masy Upadłości A mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu
Sag C-709/22: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (Polen) den 17. november 2022 — Syndyk Masy Upadłości A mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu
EUT C 104 af 20.3.2023, p. 13–13
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
20.3.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 104/13 |
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu (Polen) den 17. november 2022 — Syndyk Masy Upadłości A mod Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu
(Sag C-709/22)
(2023/C 104/16)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Wojewódzki Sąd Administracyjny we Wrocławiu
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Syndyk Masy Upadłości A
Sagsøgt: Dyrektor Izby Administracji Skarbowej we Wrocławiu
Præjudicielle spørgsmål
1) |
Skal bestemmelserne i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/310 af 18. februar 2019 om tilladelse til, at Polen indfører en særlig foranstaltning, der fraviger artikel 226, i direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem (1), (herefter »Rådets afgørelse 2019/310«), bestemmelserne i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2), (herefter »direktiv 2006/112«), og i særdeleshed artikel 395 og artikel 273 heri, samt proportionalitetsprincippet og neutralitetsprincippet fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning og praksis, som under omstændighederne i den foreliggende sag indebærer, at konkursboets kurator nægtes samtykke til overførsel af midler, der er indsat på den afgiftspligtiges momskonto (ordning med opdelt betaling), til en af denne angivet bankkonto? |
2) |
Skal artikel 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) — Ejendomsret — sammenholdt med chartrets artikel 51, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, fortolkes således, at disse bestemmelser er til hinder for en national lovgivning og praksis, som under omstændighederne i den foreliggende sag indebærer, at kurator i konkursboet nægtes tilladelse til overførsel af midler, der er indsat på den afgiftspligtiges momskonto (ordning med opdelt betaling), hvorved der sker indefrysning af midler — der udgør ejendom for den afgiftspligtig person, der er under konkurs — på ovennævnte momskonto og dermed gør det umuligt for kurator at udføre sine opgaver under konkursbehandlingen? |
3) |
Skal retsstatsprincippet, der følger af artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union (herefter »TEU«) og retssikkerhedsprincippet, som gennemfører retsstatsprincippet, princippet om loyalt samarbejde som omhandlet i artikel 4, stk. 3, TEU samt princippet om god forvaltning som omhandlet i chartrets artikel 41, stk. 1, henset til konteksten for og formålene med Rådets afgørelse 2019/310 og bestemmelserne i direktiv 2006/112, fortolkes således, at de er til hinder for en national praksis, der — idet den indebærer, at et konkursbos kurator nægtes tilladelse til at overføre midler, der er indsat på den afgiftspligtiges momskonto (ordning med opdelt betaling) — bringer de mål, der efterstræbes med konkursbehandlingen, som er defineret af skifteretten som henhørende under polsk jurisdiktion i henhold til artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdning) (3) , i fare, og følgelig fører til en situation, hvor statskassen gennem anvendelsen af en uhensigtsmæssig national foranstaltning begunstiges som kreditor på bekostning af alle øvrige kreditorer? |