EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021AR0570

Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om kritiske enheders modstandsdygtighed

COR 2021/00570

EUT C 440 af 29.10.2021, p. 99–104 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 440/99


Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om kritiske enheders modstandsdygtighed

(2021/C 440/14)

Ordfører:

Mario GUARENTE (ECR/IT), borgmester i Potenza

Basisdokument:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om kritiske enheders modstandsdygtighed

COM(2020) 829 final

I.   ANBEFALEDE ÆNDRINGER

Anbefalet ændring 1

Artikel 3, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Strategien skal som minimum indeholde følgende elementer:

Strategien skal som minimum indeholde følgende elementer:

a)

strategiske mål og prioriteter med henblik på at styrke kritiske enheders overordnede modstandsdygtighed under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed på tværs af grænser og sektorer

a)

strategiske mål og prioriteter med henblik på at styrke kritiske enheders overordnede modstandsdygtighed under hensyntagen til den indbyrdes afhængighed på tværs af grænser og sektorer

b)

en forvaltningsramme for at nå de strategiske mål og prioriteter, herunder en beskrivelse af roller og ansvarsområder for de forskellige myndigheder, kritiske enheder og andre parter, der er involveret i gennemførelsen af strategien

b)

en forvaltningsramme for at nå de strategiske mål og prioriteter, herunder en beskrivelse af roller og ansvarsområder for de forskellige myndigheder, kritiske enheder og andre parter, der er involveret i gennemførelsen af strategien

c)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at øge kritiske enheders samlede modstandsdygtighed, herunder en national risikovurdering, identifikation af kritiske enheder og enheder svarende til kritiske enheder, og de foranstaltninger til støtte for kritiske enheder, der træffes i overensstemmelse med dette kapitel

c)

en beskrivelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at øge kritiske enheders samlede modstandsdygtighed, herunder en national risikovurdering, identifikation af kritiske enheder og enheder svarende til kritiske enheder, og de foranstaltninger til støtte for kritiske enheder, der træffes i overensstemmelse med dette kapitel

d)

en politisk ramme for øget koordinering mellem de kompetente myndigheder i henhold til artikel 8 i dette direktiv og i henhold til [NIS 2-direktivet] med henblik på udveksling af oplysninger om hændelser og cybertrusler samt udøvelse af tilsynsopgaver.

d)

en politisk ramme for øget koordinering mellem de kompetente myndigheder i henhold til artikel 8 i dette direktiv og i henhold til [NIS 2-direktivet] med henblik på udveksling af oplysninger om hændelser og cybertrusler samt udøvelse af tilsynsopgaver

 

e)

retningslinjer for de planlagte kommunikationsaktiviteter, hvor der er en balance mellem kravet om fortrolighed og behovet for information om risiciene over for de lokale og regionale myndigheder og befolkningen i de pågældende områder .

Strategien ajourføres, når det er nødvendigt, og mindst hvert fjerde år.

Strategien ajourføres, når det er nødvendigt, og mindst hvert fjerde år.

Begrundelse

Kommunikation og information om katastroferisiciene, der kan påvirke kritisk infrastruktur i et bestemt område til såvel de lokale myndigheder som befolkningen er et meget vigtigt redskab til at øge de kritiske enheders modstandsdygtighed, sådan som det bl.a. er fastlagt i Sendairammen under prioritet nr. 1 (1). I den forbindelse skal der også være særligt fokus på kravene om fortrolighed af kritisk information.

Anbefalet ændring 2

Artikel 4, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 8, udarbejder en liste over væsentlige tjenester i de sektorer, der er omhandlet i bilaget. De foretager senest den [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] og efterfølgende, når det er nødvendigt, og mindst hvert fjerde år en vurdering af alle relevante risici, der kan påvirke leveringen af disse væsentlige tjenester, med henblik på at identificere kritiske enheder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, og på at bistå disse kritiske enheder med at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 11.

De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til artikel 8, udarbejder en liste over væsentlige tjenester i de sektorer, der er omhandlet i bilaget. De foretager senest den [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] og efterfølgende, når det er nødvendigt, og mindst hvert fjerde år en vurdering af alle relevante risici, der kan påvirke leveringen af disse væsentlige tjenester, med henblik på at identificere kritiske enheder i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, og på at bistå disse kritiske enheder med at træffe foranstaltninger i henhold til artikel 11.

Ved risikovurderingen tages der højde for alle relevante naturlige og menneskeskabte risici, herunder ulykker, naturkatastrofer, folkesundhedskriser, antagonistiske trusler, herunder terrorhandlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541.

Ved risikovurderingen tages der højde for alle relevante naturlige og menneskeskabte risici, herunder ulykker, naturkatastrofer, folkesundhedskriser, antagonistiske trusler, herunder terrorhandlinger i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541. I den forbindelse lægges der tillige særlig vægt på den eksisterende fysiske infrastrukturs tilstand med henblik på at kunne fastlægge hensigtsmæssige renoveringsprogrammer eller bygge nye anlæg.

Begrundelse

Den eksisterende fysiske infrastrukturs tilstand er vigtig for de kritiske enheders aktuelle og fremtidige evne til at forebygge og forvalte eventuelle hændelser og skal derfor medtages som et element i risikovurderingen og de efterfølgende renoveringsprogrammer eller i forbindelse med byggeri af anlæg.

Anbefalet ændring 3

Artikel 6, stk. 1, litra c) og e)

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Ved fastlæggelsen af betydningen af en forstyrrende virkning, jf. artikel 5, stk. 2, litra c), tager medlemsstaterne som minimum hensyn til følgende kriterier:

Ved fastlæggelsen af betydningen af en forstyrrende virkning, jf. artikel 5, stk. 2, litra c), tager medlemsstaterne som minimum hensyn til følgende kriterier:

a)

antal brugere, der er afhængige af de tjenester, som udbydes af enheden

a)

antal brugere, der er afhængige af de tjenester, som udbydes af enheden

b)

andre sektorers, jf. bilaget, afhængighed af den pågældende tjeneste

b)

andre sektorers, jf. bilaget, afhængighed af den pågældende tjeneste

c)

de konsekvenser, som hændelser kan have med hensyn til omfang og varighed på økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, miljøet og den offentlige sikkerhed

c)

om nødvendigt i samråd med de lokale og regionale myndigheder de konsekvenser, som hændelser kan have med hensyn til omfang og varighed på økonomiske og samfundsmæssige aktiviteter, miljøet og den offentlige sikkerhed

d)

virksomhedens markedsandel på markedet for sådanne tjenester

d)

virksomhedens markedsandel på markedet for sådanne tjenester

e)

det geografiske område, der kan blive berørt af en hændelse, herunder eventuelle grænseoverskridende virkninger

e)

om nødvendigt i samråd med de lokale og regionale myndigheder det geografiske område, der kan blive berørt af en hændelse, herunder eventuelle grænseoverskridende virkninger

f)

enhedens betydning med henblik på at opretholde et tilstrækkeligt tjenesteniveau under hensyntagen til tilgængelige alternative måder til levering af denne tjeneste.

f)

enhedens betydning med henblik på at opretholde et tilstrækkeligt tjenesteniveau under hensyntagen til tilgængelige alternative måder til levering af denne tjeneste.

Begrundelse

De lokale og regionale konsekvenser af hændelser kan bedre vurderes af de lokale og regionale myndigheder.

Anbefalet ændring 4

Artikel 8, stk. 5

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, hører og samarbejder med andre relevante nationale myndigheder, navnlig dem, der er ansvarlige for civilbeskyttelse, retshåndhævelse og beskyttelse af personoplysninger, samt med relevante interesserede parter, herunder kritiske enheder.

Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder, når det er hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med EU-retten og national ret, hører og samarbejder med andre relevante nationale — og når det er hensigtsmæssigt lokale og regionale — myndigheder, navnlig dem, der er ansvarlige for civilbeskyttelse, retshåndhævelse og beskyttelse af personoplysninger, samt med relevante interesserede parter, herunder kritiske enheder.

Begrundelse

Kompetencefordelingen kan være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat.

Anbefalet ændring 5

Artikel 9, stk. 1

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Medlemsstaterne støtter kritiske enheder i deres bestræbelser på at øge deres modstandsdygtighed. Denne støtte kan omfatte udvikling af vejledningsmaterialer og -metoder, støtte til tilrettelæggelse af øvelser med henblik på at teste deres modstandsdygtighed og uddannelse af personale i kritiske enheder.

Medlemsstaterne støtter kritiske enheder i deres bestræbelser på at øge deres modstandsdygtighed. Denne støtte kan omfatte udvikling af vejledningsmaterialer og -metoder, støtte til tilrettelæggelse af øvelser med henblik på at teste deres modstandsdygtighed og uddannelse af personale i kritiske enheder , fremme af risikokommunikation og -information af relevans for de lokale myndigheder og befolkningen i de områder, der potentielt kan blive berørt .

Begrundelse

Kommunikation har stor betydning for at styrke modstandsdygtigheden i lokalsamfundet.

Anbefalet ændring 6

Artikel 16, stk. 2

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen. Hvis det er relevant for udførelsen af dens opgaver, kan gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed indbyde repræsentanter for interesserede parter til at deltage i dens arbejde.

Gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed består af repræsentanter for medlemsstaterne og Kommissionen og en repræsentant for Det Europæiske Regionsudvalg som observatør . Hvis det er relevant for udførelsen af dens opgaver, kan gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed indbyde repræsentanter for interesserede parter til at deltage i dens arbejde.

Begrundelse

RU kan bidrage til arbejdet i gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed som repræsentant for de lokale og regionale myndigheder og med egne praktiske erfaringer og viden.

Anbefalet ændring 7

Artikel 16, stk. 3

Kommissionens forslag

RU's ændringsforslag

Gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed har følgende opgaver:

Gruppen for kritiske enheders modstandsdygtighed har følgende opgaver:

a)

at bistå Kommissionen med at hjælpe medlemsstaterne med at styrke deres kapacitet til at bidrage til at sikre kritiske enheders modstandsdygtighed i overensstemmelse med dette direktiv

a)

at bistå Kommissionen med at hjælpe medlemsstaterne med at styrke deres kapacitet til at bidrage til at sikre kritiske enheders modstandsdygtighed i overensstemmelse med dette direktiv

b)

at evaluere strategierne for modstandsdygtigheden i de i artikel 3 omhandlede kritiske enheder og identificere bedste praksis med hensyn til disse strategier

b)

at evaluere strategierne for modstandsdygtigheden i de i artikel 3 omhandlede kritiske enheder og identificere bedste praksis med hensyn til disse strategier

c)

at lette udvekslingen af bedste praksis med hensyn til medlemsstaternes identifikation af kritiske enheder i overensstemmelse med artikel 5, herunder i forbindelse med grænseoverskridende afhængighed og med hensyn til risici og hændelser

c)

at lette udvekslingen af bedste praksis med hensyn til medlemsstaternes identifikation af kritiske enheder i overensstemmelse med artikel 5, herunder i forbindelse med grænseoverskridende afhængighed og med hensyn til risici og hændelser

d)

efter anmodning at bidrage til udarbejdelsen af de i artikel 6, stk. 3, omhandlede retningslinjer og eventuelle delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til dette direktiv

d)

efter anmodning at bidrage til udarbejdelsen af de i artikel 6, stk. 3, omhandlede retningslinjer og eventuelle delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter i henhold til dette direktiv

e)

årligt at gennemgå de i artikel 8, stk. 3, omhandlede sammenfattende rapporter

e)

årligt at gennemgå de i artikel 8, stk. 3, omhandlede sammenfattende rapporter

f)

at udveksle bedste praksis om udveksling af oplysninger vedrørende anmeldelse af hændelser, jf. artikel 13

f)

at udveksle bedste praksis om udveksling af oplysninger vedrørende anmeldelse af hændelser, jf. artikel 13

g)

at analysere og rådgive om rapporter fra rådgivende missioner i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3

g)

at analysere og rådgive om rapporter fra rådgivende missioner i overensstemmelse med artikel 15, stk. 3

h)

at udveksle oplysninger og bedste praksis om forskning og udvikling i forbindelse med kritiske enheders modstandsdygtighed i henhold til dette direktiv

h)

at udveksle oplysninger og bedste praksis om forskning og udvikling i forbindelse med kritiske enheders modstandsdygtighed i henhold til dette direktiv

i)

hvis det er relevant, at udveksle oplysninger om forhold vedrørende kritiske enheders modstandsdygtighed med Unionens relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer.

i)

hvis det er relevant, at udveksle oplysninger om forhold vedrørende kritiske enheders modstandsdygtighed med Unionens relevante institutioner, organer, kontorer og agenturer

 

j)

gennem inddragelse af de lokale og regionale myndigheder at dele lokale og regionale erfaringer og data, som kan være nyttige ved udarbejdelsen af strategier for modstandsdygtighed .

Begrundelse

Deling af lokale og regionale erfaringer og data kan yde et vægtigt bidrag til udarbejdelsen og gennemførelsen af effektive strategier for modstandsdygtighed.

II.   POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder den betydelige udvidelse af anvendelsesområdet for forslaget til direktiv til også at omfatte følgende sektorer: energi, transport, sundhed, drikkevand, spildevand, digital infrastruktur, offentlig forvaltning og rummet;

2.

opfordrer Kommissionen til at overveje, om direktivet kan udvides til endnu flere sektorer, således at også forsyningskæder for helt nødvendige varer og især fødevareproduktion, -forarbejdning og -distribution omfattes;

3.

er klar over den særlige kompleksitet i distributionskædesektoren og understreger derfor, at der er behov for at behandle spørgsmålet nærmere gennem fremme af særskilte studier for at fastlægge en troværdig metodologisk ramme for at vurdere og beskytte den;

4.

håber bl.a. i lyset af de voldsomme erfaringer fra covid-19-pandemien, at der under alle omstændigheder træffes foranstaltninger for at gøre forsyningskæderne for helt nødvendige varer mere robuste ved at diversificere distributionsnettet og øge antallet af mulige leverandører i forhold til vigtigheden af de varer, der skal leveres;

5.

understreger, at selv om den største del af lovgivningen på området fastlægges på EU-niveau eller nationalt niveau, så har de lokale og regionale myndigheder vigtige opgaver og et vigtigt ansvar for at beskytte deres eget område, og de kan derfor yde et konkret og stort bidrag til modstandsdygtigheden af den kritiske infrastruktur i deres område ved at stille deres viden og erfaringer til rådighed;

6.

bifalder, at man går fra beskyttelse af infrastrukturen til styrkelse af modstandsdygtigheden af de enheder, som forvalter infrastrukturen, men understreger, at man ikke må ignorere beskyttelse af anlæggene og infrastrukturen med tanke på de mulige fysiske skader i tilfælde af naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer og de potentielt alvorlige nationale, lokale, regionale og grænseoverskridende konsekvenser heraf;

7.

understreger de lokale og regionale myndigheders merværdi i grænseoverskridende situationer, især i forhold til at forstå risici og vurdere alvoren af hændelser og de mulige konsekvenser samt de sektorielle og territoriale sammenhænge;

8.

er enig i, at hver medlemsstat med henblik på at sikre en samlet tilgang til kritiske enheders modstandsdygtighed bør have en strategi, der er udarbejdet i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder og fastsætter de mål og politiske foranstaltninger, der skal gennemføres, på grundlag af en vurdering af alle de relevante naturlige eller menneskeskabte risici, f.eks. hændelser, naturkatastrofer, folkesundhedskriser og terrorangreb, som kan indvirke på leveringen af væsentlige tjenester;

9.

understreger, at medlemsstaterne skal nå til enighed om en fælles forståelse af, hvad der menes med kritiske enheder, og hvordan de skal beskyttes, så man kan finde frem til, hvordan man bedst øger de kritiske enheders modstandsdygtighed i betragtning af den store betydning for det indre markeds funktion;

10.

fremhæver det særlige tilfælde med regionerne i den yderste periferi, hvis unikke virkelighed gør disse regioner særligt sårbare. Det siger derfor sig selv, at det er nødvendigt at sikre, at deres infrastrukturer er robuste;

11.

finder det nyttigt, at Kommissionen udarbejder passende retningslinjer for at sikre en effektiv og ensartet anvendelse af direktivet i alle medlemsstater, således at vurderinger og eventuelle senere foranstaltninger foretages efter en helhedsorienteret tilgang, hvor der tages højde for enhver tværsektoriel og grænseoverskridende indbyrdes afhængighed med det sigte at styrke modstandsdygtigheden baseret på beskyttelse, risikoforebyggelse, forretningskontinuitet og genopretning;

12.

understreger, at en styrkelse af samarbejdet mellem regioner, f.eks. gennem Interregprogrammerne eller de europæiske grupper for territorialt (EGTS), med henblik på at øge modstandsdygtigheden af de kritiske enheder, herunder den fysiske infrastruktur, er af afgørende betydning for at forebygge, at disse infrastrukturer ødelægges eller beskadiges, hvilket kan få alvorlige grænseoverskridende konsekvenser;

13.

mener, at der i forbindelse med de nationale risikovurderinger bør tages hensyn til det subnationale niveau, da den fysiske placering af en kritisk enheds infrastruktur kan være bestemmende for indvirkningen og de mulige konsekvenser på stedet;

14.

er enig i, at der er behov for at styrke modstandsdygtigheden af de identificerede kritiske enheder, men er bekymret for de ganske betragtelige finansieringsomkostninger, der kan være forbundet med overholdelsen af de krav, der er fastlagt i forslaget til direktiv;

15.

fremhæver, at Kommissionen bør sørge for specifik støtte i allerede eksisterende programmer, herunder finansiel støtte, for især de offentlige kritiske enheder i det omfang, det er nødvendigt for at fremme indførelsen af effektive og rettidige foranstaltninger;

16.

mener, at strategien for styrkelse af kritiske enheders modstandsdygtighed bør udvikles på nationalt niveau i samråd med det lokale og regionale niveau;

17.

er enig i, at de kritiske enheder i tilfælde af hændelser skal underrette den kompetente myndighed herom uden unødig forsinkelse, og at underretningen skal indeholde »alle tilgængelige oplysninger, der er nødvendige for, at den kompetente myndighed kan forstå hændelsens art, årsag og mulige konsekvenser«. Såfremt der ikke allerede eksisterer strukturer og samarbejder på nationalt niveau til at håndtere kriser, opfordres der til, at der på nationalt niveau etableres netværk og samarbejder mellem relevante myndigheder, herunder lokale og regionale myndigheder, og relevante sektorer til at håndtere kriser med mulighed for hurtig indgriben;

18.

understreger, at det er den enkelte medlemsstat, der har ansvaret for at beskytte den væsentlige infrastruktur og garantere modstandsdygtigheden af de kritiske enheder, der findes i landet, og er enig i, at der skal være et specifikt tilsyn med kritiske enheder af særlig europæisk betydning, dvs. de enheder, som leverer væsentlige tjenester til eller i mere end en tredjedel af medlemsstaterne;

19.

gør opmærksom på behovet for at styrke risikostyringsstrukturen gennem fremme af samarbejde over grænserne og mellem EU-medlemsstaterne;

20.

er enig i, at de forskellige eksisterende strukturer og instrumenter inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen og det europæiske netværk af referencecentre for beskyttelse af kritisk infrastruktur også bør omfattes af det foreslåede direktivs anvendelsesområde;

21.

anerkender, at kommunikation er af afgørende betydning for at øge et lokalsamfunds modstandsdygtighed og anbefaler derfor, at man — i tråd med målene i Sendairammen — fremmer og støtter kommunikations- og informationsinitiativer om de katastroferisici, der kan have betydning for den kritiske infrastruktur i et bestemt område, over for både de lokale myndigheder og befolkningen;

22.

mener, at koordinering, kommunikation og udveksling af bedste praksis mellem det nationale, regionale og lokale niveau og mellem medlemsstaterne kan fremme et mere effektivt samarbejde målt på ressourcer, viden og synergier i hele krisestyringscyklussen.

Bruxelles, den 1. juli 2021.

Apostolos TZITZIKOSTAS

Formand for Det Europæiske Regionsudvalg


(1)  https://www.undrr.org/publication/sendai-framework-disaster-risk-reduction-2015-2030


Top