Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling

(2020/C 440/08)

Ordfører: Anne KARJALAINEN (FI/PES), Medlem af kommunalbestyrelsen i Kerava Basisdokument: Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — »Et stærkt socialt Europa for retfærdig omstilling« COM(2020) 14 final

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Introduktion

1.

hilser forslaget til en køreplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder med henblik på at opnå FN's mål for bæredygtig udvikling og gennemføre den europæiske grønne pagt på en socialt retfærdig måde velkommen;

2.

hilser Kommissionens beslutning om at indlede en åben høringsprocedure om gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder i lyset af de store variationer, der er i socialpolitikken på tværs af Europa, velkommen. Situationen i flere byer og områder har også ændret sig markant under covid-19-pandemien;

3.

understreger betydningen af en stærk europæisk social dagsorden, hvor konkurrencedygtighed og social retfærdighed supplerer hinanden. Der er en tæt forbindelse mellem den sociale dagsorden, den grønne pagt og den digitale dagsorden, da den grønne og digitale omstilling skal være baseret på social retfærdighed, lighed og miljømæssig bæredygtighed. RU mener, at det er vigtigt for Fonden for Retfærdig Omstilling at være på linje med EU's sociale søjle for at kunne mindske de regionale forskelle og håndtere de strukturelle omstillinger i EU's regioner. Der bør rettes særligt fokus mod landdistrikterne, områder i en industriel overgangsproces, områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, og regionerne i den yderste periferi, hvis ugunstige situation er blevet forværret af covid-19-pandemien;

4.

slår endnu en gang til lyd for en bedre samordning mellem de økonomiske og sociale politikker mellem EU og de nationale regeringer som led i det europæiske semester og opfordrer til, at man sikrer de lokale og regionale myndigheders deltagelse i denne samordning via delt forvaltning baseret på nærhedsprincippet. Efter dette princip skal opgaverne forbundet med den strategiske planlægning og gennemførelsen ikke blot overdrages til medlemsstaterne, men også til de lokale og regionale myndigheder, som har de bedste forudsætninger for effektivt at imødekomme de lokale behov og udfordringer;

5.

understreger vigtigheden af at have en klar, koordineret og ambitiøs køreplan for gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Nærheds- og proportionalitetsprincippet afgør det niveau, på hvilket EU og medlemsstaterne tager de foreslåede politiske instrumenter i brug og træffer de lovgivningsmæssige foranstaltninger vedrørende gennemførelsen;

6.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de relevante anbefalinger fra bypartnerskaberne inden for rammerne af EU-dagsordenen for byerne, f.eks. om boliger, fattigdom i byerne samt job og kvalifikationer i den lokale økonomi, og til også at anvende deltagelsesbaserede arbejdsmetoder til gennemførelsen af det sociale Europa;

7.

understreger, at covid-19-pandemien ikke må bruges som påskud for at udsætte eller tilbagetrække forslag om forbedring af social retfærdighed, som der refereres til i Kommissionens meddelelse. Tværtimod skal krisen accelerere og intensivere vores bestræbelser på at få et mere retfærdigt og grønt EU. Vi skal opbygge nogle mere bæredygtige og sociale systemer for fremtiden;

8.

bemærker, at de genoprettelsesforanstaltninger, der træffes i den nærmeste fremtid, skal have en stærk social dimension for at sikre stærke sociale sikkerhedsnet, sikre arbejdstagernes job og undgå uretmæssige afskedigelser. Personer i midlertidige og atypiske former for beskæftigelse, kvinder, unge, migranter og personer med handicap er de mest sårbare på arbejdsmarkedet. Personer, som er blevet afskediget på grund af covid-19-pandemien, har ikke nødvendigvis mulighed for at vende tilbage til de job, de havde tidligere. EU-programmer skal understøtte opkvalificeringen af personer med risiko for at blive arbejdsløse, de arbejdsløse og de inaktive, navnlig personer, der har svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet (personer i risiko for at havne i fattigdom og blive ekskluderet socialt, familier med enlige mødre og enlige forsørgere, hvor det kan være svært at finde balancen osv.). Alt dette skal ske samtidig med, at det sikres, at der er lige vilkår for alle, og at der ikke sker forskelsbehandling som følge af køn, fødeland, etnicitet, politiske og religiøse holdninger, alder, handicap, seksuel orientering eller identitet, sygdom, sprog eller andre personlige eller sociale vilkår eller omstændigheder;

9.

understreger, at den nuværende situation har fremskyndet den digitale omstilling, og mange arbejdspladser har derfor været nødt til at tilpasse sig digitalisering og telearbejde. Udvalget anbefaler, at det momentum, der er blevet skabt i de seneste måneder, udnyttes til at regulere telearbejdet og anerkende dets bidrag til dekarboniseringen takket være den mindre transporttid, som er en konsekvens af denne arbejdsform, hvor man ikke er til stede på arbejdspladsen;

10.

bemærker, at genoprettelsesforanstaltninger på mellemlangt og kort sigt skal tackle den sociale dimension af den grønne og digitale omstilling. Vi skal have et retfærdigt arbejdsmarked i fremtidens CO2-neutrale økonomi, der er baseret på anstændige job, stærk social sikring og jobmuligheder dér, hvor folk bor;

11.

påpeger, at offentlige ydelser leveret af lokale og regionale myndigheder har spillet en vigtig rolle under pandemien. Uden disse offentlige ydelser ville pandemien have haft en mere dramatisk indflydelse på borgernes liv. En retfærdig omstilling betyder, at man anerkender den vigtige rolle, det lokale og regionale niveau spiller for at levere offentlige ydelser af høj kvalitet. De lokale og regionale myndigheders levering af disse tjenester må ikke begrænses af udbuds- eller statsstøtteregler;

12.

bemærker, at EU befinder sig ved et vendepunkt, hvor det både er muligt og nødvendigt at tænke nye tanker. Det er vigtigere end nogensinde før at investere i borgernes velbefindende og opregne fordelene ved en velværeøkonomi, som fokuserer på balancen mellem de tre dimensioner i bæredygtig udvikling: den sociale, den økonomiske og den miljømæssige. Disse dimensioner forstærker hinanden og lægger fundamentet for et socialt retfærdigt, bæredygtigt og klimavenligt samfund. Lokale og regionale aktører står i en god position til at kunne gennemføre velværeøkonomien i deres egne aktiviteter, men der er dog også behov for vejledning på EU-niveau;

13.

betragter offentlige indkøb som et andet område, hvor man kan bidrage til en retfærdig omstilling og søge efter nye innovative løsninger, da indkøbsprocedurerne kan være med til at forhindre miljømæssig og social dumping, ved at man medtager kvalitative, miljømæssige og/eller sociale aspekter i kriterierne for tildeling af kontrakter. Da det fortsat er frivilligt at medtage disse aspekter, skal der imidlertid gøres mere for at tilskynde de erhvervsdrivende, som er involveret i offentlige indkøb, til at tilbyde bedre generelle arbejdsvilkår samt integrationsarbejdspladser, der fremmer beskæftigelsesegnetheden hos personer med komplekse behov for integration på arbejdsmarkedet eller personer, der risikerer at blive ekskluderet socialt og havne i fattigdom;

14.

understreger behovet for, at virksomhederne, herunder dem, der er involveret i offentlige indkøb, eksplicit tager højde for menneskerettigheder, både i deres egne aktiviteter og i deres underleverandørkæder. Udvalget foreslår i den forbindelse, at der på EU-niveau indføres bestemmelser om virksomhedsansvar baseret på FN's princip om due diligence i forbindelse med menneskerettigheder.

Lige muligheder for og arbejde til alle

15.

Det Europæiske Regionsudvalg deler Kommissionens mål om at øge beskæftigelsen og skabe flere kvalitetsjob i EU. For at kunne fjerne de ubalancer, der er i forhold til kompetencer og job, er det nødvendigt at forfølge en multidisciplinær og proaktiv tilgang. Fremover vil der være en øget efterspørgsel efter visse kompetencer på arbejdsmarkedet, især inden for anvendelse og udvikling af kunstig intelligens (AI), samt afbødning af, tilpasning til og udnyttelse af klimaforandringer. EU's nye industristrategi skal understøtte skabelsen af kvalitetsjob og den industrielle konkurrenceevne. Strategien skal også styrke Europas modstandsdygtighed, f.eks. ved at øge produktionen af visse nøgleprodukter inden for sundhedssektoren og af værnemidler i EU. Nu, hvor Europa 2020-strategien er ved at nå sin afslutning, er der behov for en ny langsigtet europæisk vækst- og beskæftigelsesstrategi, som er i tråd med verdensmålene for bæredygtig udvikling, for at skabe sammenhæng mellem de forskellige mål for inkluderende vækst, beskæftigelse, mindskelse af fattigdom og industriens konkurrenceevne;

16.

bemærker, at bestemte beskæftigelsessektorer, først og fremmest sundhedssektoren og tjenesteydelser, blev uforholdsmæssigt hårdt ramt, fordi de var eksponeret for risiciene ved covid-19-pandemien. Udvalget understreger betydningen af at kortlægge coronarelaterede erhvervsrisici ordentligt på tværs af sektorer og fremhæver, at alle arbejdstagere, som er udsatte for sådanne risici, ikke bare fortjener stor samfundsmæssig anerkendelse, men først og fremmest sikre arbejdsvilkår;

17.

bemærker, at pandemiens virulens med al tydelighed har afsløret mangler ved sundhedssystemerne i en stor del af EU's medlemslande, og det er derfor nødvendigt at styrke den europæiske sundhedssektor og fremme videnskabelige studier i alle sektorer, navnlig inden for omsorg, pleje og forskning;

18.

påpeger, at demografiske forandringer i Europa kan medføre mangel på arbejdskraft i mange medlemsstater og regioner. Det er derfor vigtigt at sikre arbejdskraftens mobilitet på tværs af grænserne og arbejdstagernes rettigheder. Problemet med mangel på bestemte færdigheder, især i mindre lokale og regionale landdistriktssamfund, bør afhjælpes gennem uddannelse og nye teknologier og ved i stigende grad at gøre brug af telearbejde. Det er også nødvendigt, at EU handler langsigtet i forhold til landdistrikterne;

19.

bemærker, at forandringer på arbejdsmarkedet betyder, at flere risikerer at miste deres job på grund af mangel på tidssvarende færdigheder og på grund af robotteknologi. Tidssvarende færdigheder og adgang til livslang læring er vigtigere end nogensinde før. Der skal anlægges et holistisk perspektiv på opgradering af færdigheder i forhold til personer i forskellige livssituationer, i forskellige ansættelsesforhold og med forskellige uddannelsesbehov. I betragtning af betydningen af videreuddannelse og omskoling af personer i den arbejdsdygtige alder med hensyn til beskæftigelsesegnethed samt generel arbejdskraftmæssig konkurrencedygtighed, og i lyset af de finansielle følger af sådan uddannelse ville Regionsudvalget glæde sig over en relevant aftale blandt de europæiske arbejdsmarkedsparter. En sådan aftale kunne se på, hvordan man gør det nemmere for folk i arbejde at få adgang til uddannelse som et element i udmøntningen af retten til kvalitetsuddannelse og livslang læring, således at omstillinger på arbejdsmarkedet kan håndteres med gode resultater, sådan som det er fastlagt i den europæiske søjle;

20.

understøtter en ungdomsgaranti, der mere effektivt kan bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at gøre garantien permanent og ændre aldersgrænsen til 30. Garantien skal omfatte sårbare grupper (såsom NEET'er, dvs. unge der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse, uledsagede unge migranter og unge, der er vokset op under vanskelige vilkår), og der skal være særligt fokus på, hvilke foranstaltninger der skal træffes ved overgangen fra uddannelse til arbejde. Garantien bør i højere grad finansieres i regi af ESF+, og medlemsstater med ungdomsarbejdsløshed over EU-gennemsnittet bør som minimum afsætte 15 % af ESF+-ressourcerne under delt forvaltning til at støtte unge mennesker. Unge mennesker skal lære færdigheder, der især er relevante for den grønne og den digitale omstilling. Den nationale gennemførelse af ungdomsgarantien skal overvåges inden for rammerne af det europæiske semester for at sikre, at den er tilgængelig for alle unge i alle medlemsstater;

21.

mener, at inklusiv og gensigt anerkendt uddannelse af høj kvalitet samt undervisning i medborgerkundskab styrker den europæiske identitet og gør det lettere at flytte, arbejde og bo frit inden for EU, hvilket er en hjørnesten i et europæisk medborgerskab. Ved at løfte uddannelsesniveauet og styrke færdigheder begrænser man uligheder. Der skal derfor træffes foranstaltninger for at øge ligheden inden for uddannelse, så den enkeltes uddannelse ikke afhænger af familiebaggrund, etnicitet, handicap eller køn;

22.

peger på, at der er et presserende behov for at sikre retten til uddannelse for alle ved at styrke uddannelsessystemernes modstandsdygtighed over for kriser, bl.a. gennem digitalisering af undervisningen og gennem passende læreruddannelser. Udstyr og konnektivitet til brug for fjernundervisning og e-læring bør betragtes som værende en del af en retfærdig omstilling, og adgangen til ovennævnte skal garanteres under lige vilkår med henblik på at fjerne den digitale kløft og den komplekse og betydelige indvirkning heraf på de sociale rettigheder, da manglende adgang til nye teknologier og informationssamfundet er med til at skærpe den ugunstige situation og skabe nye former for social udstødelse;

23.

bemærker, at uddannelsen skal være af tilstrækkelig kvalitet og varighed til at garantere beskæftigelse i fremtiden. Dette vil gøre det nødvendigt at øge tilførslen af ressourcer til og styrke det systematiske arbejde vedrørende undervisning i førskoleinstitutioner og grundskolen for at sikre, at alle kan erhverve sig tilstrækkelige færdigheder til at tage en ungdomsuddannelse. Personer uden en ungdomsuddannelse har meget svært ved at finde beskæftigelse og har høj risiko for at blive marginaliseret. Personer med behov for særlig hjælp og personer med handicap bør have de samme muligheder for at erhverve sig passende basisfærdigheder og for som minimum at tage en ungdomsuddannelse. Med henblik på at skabe et inklusivt samfund bør personer med intellektuel funktionsnedsættelse have mulighed for at erhverve sig tværfaglige færdigheder for at kunne deltage på vellykket vis i samfundet og få en bedre livskvalitet;

24.

bifalder opdateringen af dagsordenen for færdigheder i Europa og udviklingen af erhvervsrettede uddannelser for at kunne opfylde de krav, som de nye professioner stiller — især i forhold til den grønne og den digitale omstilling og AI. Ud over jobspecifikke færdigheder efterspørger arbejdsgiverne også i stadig højere grad »tværgående« eller »bløde« færdigheder. Der skal udarbejdes en individuel læringsplan for hver elev, og alle elever skal have adgang til kvalificeret jobformidling, uddannelsesvejledning og evaluering af deres præstationer. Udvalget ser gerne, at dagsordenen for færdigheder tager fat på bekymringerne vedrørende det potentielle tab af arbejdspladser som følge af øget robotisering af arbejdsmarkedet samt vedrørende mulighederne for uddannelse og beskæftigelse for sårbare grupper og grupper, der er svære at integrere på arbejdsmarkedet, samtidig med at principperne om lige vilkår og muligheder og ikkeforskelsbehandling respekteres;

25.

anbefaler, at viden, færdigheder og kompetencer, som er erhvervet gennem arbejde og gennem ikkeformaliseret uddannelse og frivilligt arbejde, herunder viden og færdigheder erhvervet i udlandet, bør identificeres og anerkendes på EU-niveau. Færdigheder erhvervet på en arbejdsplads og andetsteds kan f.eks. vises i en Europass-portefølje eller ved hjælp af digitale badges (Open Badges);

26.

går ind for at fremskynde skabelsen af et europæisk uddannelsesområde med henblik på at garantere kvalitetsuddannelse til alle og adgang til arbejdsmarkedet på tværs af det indre marked. EU bør intensivere samarbejdet mellem uddannelsessystemer og forskellige uddannelser og styrke samarbejdet inden for rammerne af Bolognaprocessen yderligere. Da det er af afgørende betydning for en succesfuld implementering af den grønne pagt, vil der også være behov for at gøre Erasmus+ grønnere efter pandemien;

27.

mener, at handlingsplanen for digital uddannelse skal fokusere på at styrke voksnes, børns og unges evne til at tænke kritisk og bruge medier kritisk, så de kan gennemskue fake news og forstå vigtigheden af algoritmer og maskinbaseret beslutningstagning i hverdagen. Der skal udarbejdes ensartede kvalitetskriterier for fjernundervisning. Undervisningsplatforme, der etableres af lokale myndigheder med henblik på opfyldelse af egne behov, skal produceres under en softwarelicens, som giver den etablerende myndighed mulighed for at udvikle og distribuere produktet i overensstemmelse med den pågældende myndigheds egne behov. Det vil give digitale europæiske uddannelsesøkosystemer bedre udviklingsmuligheder, og midler til finansiering af projekterne vil primært gå til regionale og lokale aktører, ikke til aktører uden for EU;

28.

mener, at det er vigtigt at forbedre Europas konkurrencedygtighed ved at fremme forskellige forretningsmodeller, og understøtter derfor Kommissionens handlingsplan for den sociale økonomi, som har til formål at skabe tillid efter krisen ved at involvere offentligheden, øge sociale investeringer og social innovation samt skabe job til borgere, der har svært ved at finde arbejde. Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og lokale og regionale myndigheder bør integrere den sociale økonomi i nøglepolitikker, -programmer og -praksisser, så sociale virksomheder får adgang til alle større EU-finansieringsprogrammer og har bedre adgang til offentlige udbud. En følelse af lokalt ejerskab vil mindske de sociale virksomheders motivation til at flytte deres forretningsaktiviteter, da de også har andre lokale miljømæssige eller samfundsmæssige formål;

29.

finder det vigtigt at integrere arbejdet for at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd i alle EU-politikker for at få en retfærdig omstilling, navnlig med fokus på inklusion af kvinder i sårbare situationer (ofre for kønsbaseret vold, familier med enlige møder osv.). Mænd og kvinder er også blevet påvirket forskelligt af coronakrisen, hvilket der skal tages højde for i forhold til de foranstaltninger, der skal træffes, når krisen er overstået.

Retfærdige arbejdsforhold

30.

Det Europæiske Regionsudvalg tilslutter sig Kommissionens synspunkt om, at retfærdige arbejdsvilkår kræver, at der er en solid social dialog mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, som giver dem mulighed for sammen at finde løsninger, der opfylder deres behov. Inklusion af arbejdstagere er vigtig for at kunne opretholde gode arbejdsvilkår, og arbejdsmarkedets parter skal derfor involveres i alle større EU-initiativer, herunder den europæiske grønne pagt. Der er behov for dialog på arbejdspladsen om, hvordan man reducerer CO2-aftrykket gennem ændringer i den daglige arbejds- og driftspraksis;

31.

følger tæt med i, hvordan Kommissionens initiativ om en europæisk minimumsløn for at støtte arbejdet for retfærdige lønninger og forbedre minimumslønnen i lavtlønslande i EU skrider frem. Udvalget understreger samtidig, at et EU-initiativ om en minimumsløn ikke må være en universalløsning, da retten til at forhandle løn gennem kollektive aftaler sikres i lande, hvor et sådant system eksisterer, og arbejdsmarkedets parters autonomi skal respekteres. Velfungerende kollektive forhandlinger og omfattende kollektive overenskomster er den primære metode til at opnå retfærdige lønninger og regulere andre arbejdsvilkår, da arbejdstagere og arbejdsgivere kender deres sektor og region bedst;

32.

imødeser Kommissionens kommende forslag om løngennemsigtighedsforanstaltninger, som bliver et vigtigt redskab til at lukke løngabet mellem mænd og kvinder. Ligeløn bør fremmes gennem udvikling af lovgivning og kollektive overenskomster samt gennem konkrete tiltag på de enkelte arbejdspladser. I gennemsnit tjener kvinder i EU 16 % mindre end mænd, hvilket afspejles i en endnu større forskel mellem mænds og kvinders pension, og Kommissionens ligestillingspolitik er derfor vigtig;

33.

slår til lyd for at opdatere strategien for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og nogle direktiver i forhold til emner som f.eks. psykosocial stress og ergonomiske risici. Velvære på arbejdspladsen og meningsfuldt arbejde for medarbejderne er også konkurrenceparametre i den offentlige sektor i forhold til at sikre medarbejderne og arbejdsgivernes omdømme — faktorer, der giver mulighed for længere arbejdsliv. Det er især vigtigt, at man er opmærksom på at forebygge arbejdsulykker med dødelig udgang, arbejdsrelaterede sygdomme (herunder arbejdsrelateret cancer og forstyrrelser i skeletmuskulaturen) og arbejdsbetinget stress og enhver form for chikane på grund af køn, race, verdenssyn, handicap eller seksuel orientering samt på at sikre passende ressourcer til overvågning. Af andre vigtige emner kan nævnes forebyggelse af pandemirelaterede sundhedsrisici samt nye teknologier og arbejdsmønstre. RU opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til fremme af sikkerhed på arbejdspladsen, også i forhold til arbejde på tværs af grænser og nye typer af job samt ligestilling mellem kvinder og mænd. Der skal tages højde for klimaforandringernes indflydelse på arbejdsvilkår og foranstaltninger til beskyttelse af arbejdstagerne;

34.

bemærker, at nye arbejdsmønstre, som f.eks. konstant konnektivitet, telearbejde, mobilt arbejde samt algoritmebaseret rekruttering og administration kan øge produktiviteten og fleksibiliteten for arbejdstagere, men at der her er brug for fælles løsninger og aftaler mellem arbejdstagere og arbejdsgivere om sikkerhed på arbejdspladsen for at øge velværet på arbejdet og forhindre nye former for stressudløsere. Den omsiggribende digitalisering af arbejdsmønstre kræver en ajourføring af EU-reglerne om arbejdsforhold og arbejdstid, herunder bestemmelser om fastsættelse af retten til at logge af. Der kræves ligeledes foranstaltninger til fordel for grupper, der er særligt sårbare i forbindelse med den digitale kløft (migranter, personer i risiko for at havne i fattigdom og blive socialt udstødt, etniske minoriteter samt digitale kløfter som følge af faktorer som køn, alder og område). Sammen med teknologidrevet udvikling skal der også være fokus på at udvikle menneskecentrerede metoder, serviceydelser og produkter, der er designet med input fra slutbrugerne af systemet på arbejdspladsen. Der skal aftales principper om etisk brug af AI på arbejdspladsen, og der skal organiseres omskoling på arbejdspladser med aktiviteter, der ændres eller overtages af AI. I den henseende glæder udvalget sig over den fælles forpligtelse blandt de europæiske tværsektorielle arbejdsmarkedsparter — BusinessEurope, SMEunited, CEEP og EFS — til at optimere fordelene og tackle udfordringerne ved digitaliseringen af arbejdslivet gennem en autonom rammeaftale om digitalisering (1);

35.

gentager, at »der er behov for en overordnet ramme for at sikre social beskyttelse og sociale rettigheder for alle arbejdstagere (fra sundhed og sikkerhed til livslang læring) med henblik på at skabe lige vilkår inden for platformsøkonomien og den »traditionelle« offline-økonomi« (2). RU opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til fremme af social dialog, bl.a. om aspekter ved platformsarbejde, der går på tværs af grænserne;

36.

mener, at ansvaret for at skabe balance mellem arbejde og privatliv fortsat bør ligge hos arbejdsmarkedets parter. Foranstaltninger til fremme af balance mellem arbejde og privatliv, f.eks. familieorlov og omsorgsprogrammer for familier med enlige mødre eller enlige forsørgere, kan både hjælpe med at øge beskæftigelsen for kvinder og forbedre fødselsraten samt skabe bedre sikkerhed, sundhed og velvære og give kvinderne adgang til arbejdsmarkedet på lige vilkår.

Social sikring og inklusion

37.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger vigtigheden af det nye SURE-instrument, som yder midlertidig støtte til medlemsstater for at forebygge risiciene for arbejdsløshed i nødsituationer. Der skal trækkes på alle erfaringer med SURE, fra det nationale til det lokale niveau, når Kommissionen udarbejder sit forslag til en europæisk arbejdsløshedsgenforsikringsordning for at hjælpe med at reducere arbejdsløshedens indvirkning på medlemsstaternes offentlige økonomier. Lokale og regionale myndigheder bør spille en central rolle for gennemførelsen af initiativet;

38.

bifalder i høj grad det nye fokus på at fremme børns velfærd og understøtte børn på deres vej mod at blive voksne. Børnegarantien skal sikre børns adgang til grundlæggende ydelser, sundhedssektoren og uddannelse, indtil de bliver voksne, og sikre dem en ordentlig bopæl og passende ernæring. Det er især vigtigt, at børnegarantien beskytter de mest sårbare børns rettigheder. Forslaget om at bruge mindst 5 % af de samlede ESF+-udgifter til at hjælpe børn ud af fattigdom er især prisværdigt. Det er ikke kun en moralsk pligt at sikre børns rettigheder og investere i børn, men også den vigtigste investering i en bæredygtig fremtid;

39.

er overbevist om, at Den Europæiske Union vil kunne påvirke arbejds- og miljøforholdene i tredjelande i positiv retning, først og fremmest ved at indgå ambitiøse handelsaftaler om disse forhold. I den forbindelse bakker udvalget op om idéen om at give den nye øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler til opgave at håndhæve de arbejdsmæssige og miljømæssige standarder i handelsaftaler. Vedkommende bør derfor regelmæssigt rådføre sig med fagforeninger og arbejdsgivere om overtrædelser af arbejdstagerrettigheder;

40.

deler Kommissionens syn på vigtigheden af at fortsætte med aktivt at bekæmpe fattigdom. Vigtige aspekter af dette er hjælp til jobsøgning, prismæssigt overkommelige sundhedsydelser af høj kvalitet, adgang til uddannelse, husly og opfyldelse af basale behov. Gældsproblemer kan også føre til vedvarende fattigdom og eksklusion. Reglerne vedrørende markedsføring og urimelige vilkår i forbindelse med kortfristede forbrugslån med høj risiko skal derfor skærpes. God praksis i medlemsstaterne, f.eks. i forbindelse med sociale lån, bør også implementeres. Forhindring af fattigdom hos personer i beskæftigelse er et vigtigt emne, som man kan adressere ved at indføre passende lønninger og andre standarder på arbejdsmarkedet, samt ved at regulere stigninger i leveomkostninger, især omkostninger til husleje i byer og vækstcentre. Nationale indkomstordninger og relaterede hjælpeydelser til inaktive personer er den sidste ressource til sikring af ordentlig levevilkår. Kommissionen fremhæver desuden de nye udfordringer ved indkomstfordelingen, som omstillingen til en CO2-neutral økonomi giver. RU er enig i, at der skal ses nærmere på årsagerne til fattigdom og politiske foranstaltninger til bekæmpelse af den, og opmuntrer til effektive foranstaltninger og en strategi til at reducere fattigdom markant;

41.

anerkender, at den stigende andel af ældre i befolkningen udgør en udfordring for systemernes bæredygtighed, men påpeger, at det også åbner for muligheden for nye økonomiske aktiviteter. Ældre kan yde et markant bidrag til økonomisk vækst som uafhængige og aktive forbrugere af serviceydelser og som samfundsmedlemmer. I forbindelse med bestræbelserne på at forlænge arbejdslivet er det vigtigt at gøre brug af ældre arbejdstageres viden og også give dem mulighed for at forbedre deres faglige kompetencer. En sund aldring må understøttes af tiltag for sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og bekæmpelse af ensomhed. Velværet på arbejdet, det generelle helbred og modstandsdygtigheden på arbejdet skal også forbedres for at sikre, at længere liv også fører til længere arbejdsliv. For at have en god alderdom er det vigtigt, at ældre sikres adgang til prismæssig overkommelig pleje af høj kvalitet. For at udskyde behovet for langvarig pleje og forkorte varigheden af den er det nødvendigt at forbedre de ældres funktionelle kapacitet, og det er nødvendigt at gøre en række forebyggende serviceydelser og foranstaltninger til en aktiv alderdom tilgængelige. Fattigdom blandt pensionister skal forhindres, og den bedste måde at gøre det på er ved at sikre passende pensioner, således at der er garanti for, at alle ældre har tilstrækkelige ressourcer til en anstændig tilværelse, samtidig med at man tager højde for den kløft, der er mellem mænds og kvinders pension. I den forbindelse hilses Kommissionens rapport om effekten af demografiske forandringer samt grønbogen om aldring velkommen;

42.

understreger vigtigheden af at have adgang til en prismæssigt overkommelig sundhedspleje. Investeringer i forebyggende foranstaltninger og rettidig sundhedspleje kan også indeholde udgifter til sundhedspleje. Udviklingen af digitale serviceydelser samt nye og integrerede sundhedsplejemodeller og modeller for sociale tjenester vil også give mulighed for omkostningseffektive og patient/kunde-centrerede processer. Et område, hvor sociale og sundhedsplejerelaterede serviceydelser mødes, er den mentale sundhed, hvor man kan forhindre problemer i at blive værre og omkostninger i at stige, hvis man sætter ind tidligt. Kommissionens forslag om en europæisk kræftplan hilses velkommen. Det skal også bemærkes, at antimikrobiel resistens er en stor, grænseoverskridende sundhedstrussel, og at EU derfor skal fortsætte med at arbejde for at reducere antibiotikaresistens i medlemsstaterne;

43.

understreger, at der er behov for at støtte og beskytte biodiversiteten og miljøet, som har stor betydning for lokaludviklingen i de områder, hvor økonomien er mere afhængig af landbrugsaktiviteter og de værdier og ressourcer, der genereres af det biokulturelle miljø og et biologisk mangfoldigt miljø. Dette har stor social betydning, eftersom det har direkte indvirkning på levestandarden, beskæftigelsen, migration, uddannelsesniveauet, det faglige kvalifikationsniveau og de unges muligheder i disse områder;

44.

påpeger, at fremme af velvære går hånd i hånd med styrkelsen af myndighedernes lokale og regionale identitet, bemyndigelse af både enkeltpersoner og lokalsamfund samt fremme af aktiv inklusion. For at omstillingen skal være retfærdig, skal borgerne have lige muligheder for at deltage i den og øve indflydelse på de beslutninger, der påvirker dem.

---

(1)  https://www.businesseurope.eu/sites/buseur/files/media/reports_and_studies/2020-06-22_agreement_on_digitalisation_–_with_signatures.pdf.

(2)  RU's udtalelse om »Platformsarbejde — lokale og regionale lovmæssige udfordringer« (COR-2019-02655).