1.

Rådets henstilling af 26. november 2013 om fremme af sundhedsfremmende aktiviteter på tværs af sektorer (1) henstiller bl.a. til medlemsstaterne at arbejde hen imod effektive HEPA (2)-politikker ved at udvikle en tværsektoriel strategi, der involverer politikområder såsom idræt, sundhed, uddannelse, miljø og transport og andre relevante sektorer i overensstemmelse med særlige nationale forhold (3).

2.

Rådets konklusioner af 15. december 2015 om fremme af motoriske færdigheder, fysiske aktiviteter og idrætsaktiviteter for børn opfordrer medlemsstaterne til at overveje at gennemføre tværsektorielle politikker med bl.a. uddannelses-, ungdoms- og sundhedssektoren for at fremme fysiske aktiviteter og motoriske færdigheder i den tidlige barndom (4).

3.

Rådets konklusioner af 9. december 2017 om træneres rolle i samfundet understreger behovet for at tilføje internationale og tværsektorielle dimensioner til træneruddannelsen ved at integrere gode eksempler og nyttige arbejdsmetoder fra arbejde med unge, såsom ikkeformel og uformel læring, arbejde med mennesker med særlige behov og iværksætterånd (5).

4.

Rådets konklusioner af 13. december 2018 om sportens økonomiske dimension og dens samfundsøkonomiske fordele opfordrer medlemsstaterne til at støtte og udbrede ideen om at udvide anskueliggørelsen af sportens økonomiske dimension til også at omfatte samfundsøkonomiske aspekter, navnlig frivilligt arbejde, sundhedsøkonomiske aspekter og innovation, både på europæisk og nationalt plan, og ved at forbedre det tværsektorielle samarbejde (6).

5.

Rådets konklusioner af 11. juni 2020 om styrkelse af træneres stilling gennem bedre muligheder for at erhverve færdigheder og kompetencer opfordrer sportsbevægelsen til i samarbejde med de relevante institutioner på EU-niveau, nationalt, regionalt eller lokalt niveau at styrke det tværsektorielle samarbejde med henblik på at anvende ny indsigt og nye metoder i det daglige arbejde og inddrage forsknings- og innovationssektoren i udviklingen af uddannelsesprogrammer for trænere (7).

6.

Rådets konklusioner af 29. juni 2020 om konsekvenserne af covid-19-pandemien og sportssektorens genopretning opfordrer medlemsstaterne til at fremme tværsektorielt samarbejde og tværsektorielle høringer på de områder, der er relevante for sport på alle niveauer, herunder med sportsbevægelsen, den sportsrelaterede erhvervssektor og andre relevante interessenter, for reelt at løfte de udfordringer, som sportssektoren står over for som følge af covid-19-pandemien, og styrke sportens position i samfundet (8).

7.

EU-arbejdsplanen for sport 2017-2020 anerkender, at sport spiller en positiv rolle i det tværsektorielle samarbejde på EU-plan og således er med til at sikre en bæredygtig udvikling og til på passende vis at tackle de overordnede socioøkonomiske og sikkerhedsrelaterede udfordringer, som EU står over for (9).

8.

Europarådets europæiske sportscharter understreger betydningen af koordinering mellem forskellige politikområder for at sikre, at sport er en integreret del af den sociokulturelle udvikling (10).

9.

De Forenede Nationers 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling forankrer sportens rolle som en vigtig katalysator for bæredygtig udvikling og dens voksende bidrag til at nå målene for bl.a. sundhed, uddannelse og social inklusion (11).

10.

Sport og fysisk aktivitet, når det udøves ansvarligt og tilpasses den enkeltes karakteristika, fremmer sundheden og trivslen for mennesker i alle aldersgrupper, samtidig med at det bidrager til at mindske byrden for sundhedssystemet (12).

11.

Udøvelse af sport i lokalsamfundet, navnlig i sportsklubber, kan styrke den sociale samhørighed og den sociale deltagelse og dermed fremme integration og inklusion.

12.

Frivilligt arbejde inden for sport giver mulighed for at erhverve yderligere færdigheder og yde et aktivt bidrag til udviklingen af lokalsamfund.

13.

Fysisk aktivitet inden for transport i form af gang og cykling er en vigtig del af miljø- og klimabeskyttelsen.

14.

De seneste statistiske undersøgelser viser en tendens til stagnation eller endog tilbagegang i flere medlemsstater i andelen af personer, der deltager i sport eller fysisk aktivitet (13).

15.

Sportsorganisationer har desuden tilsyneladende stadig større problemer med at tiltrække folk til frivilligt arbejde, især i forbindelse med frivilligt engagement på lang sigt, i sportsklubber.

16.

Covid-19-pandemien og de efterfølgende foranstaltninger og restriktioner, der er indført for at forebygge spredning af virusset, har i vid udstrækning påvirket udøvelsen af sport og fysisk aktivitet, navnlig hvad angår kollektiv og organiseret sport i sportscentre.

17.

Sport og fysisk aktivitet er mere end en fritidsaktivitet for den enkelte. På grund af de positive virkninger (14) er der en offentlig interesse i at fremme sport og fysisk aktivitet blandt alle borgere,

18.

Lokale forhold har betydelig indflydelse på den enkeltes beslutning om at føre en aktiv og sund livsstil og engagere sig i frivilligt arbejde inden for sport. Økonomisk overkommelig og let adgang til sport samt sportsanlæg og offentlige rum, der tilskynder til fysisk aktivitet i et sikkert miljø, er særlig vigtige. Det samme gælder for en bæredygtig transportinfrastruktur og byplanlægning, der er tilpasset fodgængeres og cyklisters behov og sikkerhedsmæssige forhold.

19.

Sådanne lokale forhold øger den generelle livskvalitet i en kommune eller region og dermed også dens konkurrenceevne og tiltrækningskraft. De positive virkninger rækker derfor ud over området sport og fysisk aktivitet,

20.

Sport og fysisk aktivitet har mange forbindelser til andre politiksektorer såsom uddannelse, sundhed, ungdom, sociale anliggender, infrastruktur, offentlige rum (f.eks. parker), by- og landudvikling, transport, miljø, forskning, innovation, digitalisering, kultur, økonomi, beskæftigelse, turisme og internationalt samarbejde, herunder deres respektive finansieringsinstrumenter.

21.

Tværsektorielt samarbejde kan spille en vigtig rolle med hensyn til at skabe eller optimere betingelserne for en aktiv og sund livsstil og dermed aktivere det positive sociale potentiale ved sport og fysisk aktivitet samt stimulere innovation og sportens økonomiske dimension. Koordinerede foranstaltninger på flere niveauer kan være mere effektive end enkeltstående interventioner.

22.

Tværsektorielt samarbejde med inddragelse af sportssektoren kan øge den positive indvirkning, som sport og fysisk aktivitet kan have i andre politiksektorer (15).

23.

De forskellige aktører i sportssektoren (16) kan, samtidig med at de forfølger deres egne mål, yde et vigtigt bidrag til et vellykket tværsektorielt samarbejde og til at nå de overordnede politiske mål (17).

24.

Et sådant tværsektorielt samarbejdes succes på lang sigt afhænger ikke mindst af, om de politiske og administrative beslutningstagere fremmer og støtter det, og derfor i sidste ende af, om det er til gensidig gavn for alle berørte parter og deres sektorspecifikke politiske mål.

25.

hvis det er relevant, sammen med de relevante interessenter at udvikle og overvåge gensidige strategier med en klar ansvarsfordeling for at øge borgernes deltagelse i sport og fysisk aktivitet på kort, mellemlang og lang sigt og i denne henseende lægge særlig vægt på tværsektorielt samarbejde

26.

hvis det er relevant, på alle niveauer at indkredse de politiske og administrative områder, der er relevante for sport og fysisk aktivitet, og tilskynde de sektorspecifikke beslutningstagere til at tage større hensyn til de fordele, som sport og fysisk aktivitet kan skabe i deres respektive politikker

27.

at fremme og tilskynde til langsigtet tværsektorielt samarbejde på forskellige niveauer, bl.a. gennem deling af bedste praksis, og lette og støtte det gennem passende foranstaltninger

28.

hvis det er relevant, at inddrage alle interessenter fra sportssektoren, navnlig sportsbevægelsen, i det tværsektorielle samarbejde

29.

at underrette interessenter om relevante EU-finansieringsprogrammer til støtte for tværsektorielle projekter inden for sport og fysisk aktivitet og/eller anvende sådanne programmer, hvis det er relevant (18);

30.

at fremme tværsektorielt samarbejde til gavn for sport, fysisk aktivitet og social samhørighed gennem passende initiativer (19) og støtte udvekslingen af bedste praksis i denne henseende, idet netværket af focal points for sundhedsfremmende fysisk aktivitet (20) inddrages, hvis det er relevant

31.

at tilrettelægge møder med repræsentanter for sportssektoren og andre relevante interessenter for at udvikle, dokumentere og overvåge fælles mål og strategier på europæisk plan med henblik på at øge borgernes deltagelse i sport og fysisk aktivitet på kort, mellemlang og lang sigt og i denne henseende lægge særlig vægt på tværsektorielt samarbejde

32.

at overveje at støtte den tværsektorielle strategi for fremme af projekter inden for sport og fysisk aktivitet i forbindelse med gennemførelsen af relevante EU-finansieringsprogrammer

33.

at underrette medlemsstaterne, sportsbevægelsen og andre relevante interessenter om relevante EU-finansieringsprogrammer og -initiativer, der kan anvendes til at støtte tværsektorielle projekter inden for sport og fysisk aktivitet og fremme en sund livsstil

34.

at indkredse de politiske og administrative områder på EU-plan, der er relevante for sport og fysisk aktivitet, og tilskynde til, at de positive virkninger af sport og fysisk aktivitet i højere grad tages i betragtning i andre politiksektorers planlægning og programmer og i forbindelse med opfyldelsen af EU's overordnede politiske prioriteter

35.

at bidrage til større viden om sektoren, f.eks. ved at tilvejebringe undersøgelser og videnskabelig forskning og analyse til støtte for de positive virkninger af sport og fysisk aktivitet, herunder de finansielle fordele, som sport og fysisk aktivitet kan medføre for andre sektorer;

36.

at engagere sig aktivt i udviklingen af strategier til at øge borgernes deltagelse i sport og fysisk aktivitet

37.

at overveje at blive en del af et initiativ til tværsektorielt samarbejde på alle niveauer for at fremme den vigtige rolle, som sport og fysisk aktivitet kan spille i en sund livsstil, personlig og social udvikling, social samhørighed og social inklusion.