Alegeți funcționalitățile experimentale pe care doriți să le testați

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Document 62017CA0156

    Sag C-156/17: Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. januar 2020 — Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene) (Præjudiciel forelæggelse – fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger – restriktioner – beskatning af udbytte, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) – tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat – betingelser – objektive differentieringskriterier – kriterier, der reelt eller i medfør af deres art er fordelagtige for hjemmehørende skattepligtige personer)

    EUT C 137 af 27.4.2020, p. 2-3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    27.4.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 137/2


    Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 30. januar 2020 — Köln-Aktienfonds Deka mod Staatssecretaris van Financiën (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Hoge Raad der Nederlanden — Nederlandene)

    (Sag C-156/17) (1)

    (Præjudiciel forelæggelse - fri bevægelighed for kapital og frihed til at foretage betalinger - restriktioner - beskatning af udbytte, der modtages af institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) - tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat - betingelser - objektive differentieringskriterier - kriterier, der reelt eller i medfør af deres art er fordelagtige for hjemmehørende skattepligtige personer)

    (2020/C 137/02)

    Processprog: nederlandsk

    Den forelæggende ret

    Hoge Raad der Nederlanden

    Parter i hovedsagen

    Sagsøger: Köln-Aktienfonds Deka

    Sagsøgt: Staatssecretaris van Financiën

    Procesdeltagere: Nederlandse Orde van Belastingadviseurs og Loyens en Loeff NV

    Konklusion

    1)

    Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter, at en ikke-hjemmehørende investeringsforening ikke kan indrømmes tilbagebetaling af udbytteskat, som er blevet indeholdt af udbytte, som foreningen har modtaget fra enheder med hjemsted i denne medlemsstat, med den begrundelse, at den ikke har fremlagt bevis for, at foreningens aktionærer eller selskabsdeltagere opfylder de i denne lovgivning fastsatte betingelser, forudsat at disse betingelser ikke faktisk stiller ikke-hjemmehørende investeringsforeninger ringere end hjemmehørende investeringsforeninger, og at skattemyndighederne kræver, at også hjemmehørende investeringsforeninger skal fremlægge bevis for opfyldelsen af de nævnte betingelser, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.

    2)

    Artikel 63 TEUF skal fortolkes således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der fastsætter, at en ikke-hjemmehørende investeringsforening ikke kan indrømmes tilbagebetaling af udbytteskat, som foreningen har været pligtig at betale i denne medlemsstat, med den begrundelse, at den ikke opfylder de retlige betingelser, som en sådan tilbagebetaling er underlagt, dvs. at den ikke fuldt ud til sine aktionærer eller selskabsdeltagere udlodder sit investeringsresultat hvert år inden otte måneder efter regnskabsårets afslutning, såfremt det investeringsresultat, som ikke er blevet udloddet, i den medlemsstat, hvor foreningen har sit hjemsted, anses for at være blevet udloddet eller henregnes til det skattebeløb, som denne medlemsstat opkræver hos aktionærerne eller selskabsdeltagerne, som om dette overskud var blevet udloddet, og at en sådan investeringsforening, henset til det formål, der ligger til grund for disse betingelser, befinder sig i en situation, der er sammenlignelig med situationen hos en hjemmehørende investeringsforening, som indrømmes tilbagebetaling af denne skat, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.


    (1)  EUT C 168 af 29.5.2017.


    Sus