Pasirinkite eksperimentines funkcijas, kurias norite išbandyti

Šis dokumentas gautas iš interneto svetainės „EUR-Lex“

Dokumentas 62019CN0530

    Sag C-530/19: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Tyskland) den 11. juli 2019 — NM som kurator i insolvensbehandlingen af NIKI Luftfahrt GmbH’s formue mod ON

    EUT C 328 af 30.9.2019, p. 25—26 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    30.9.2019   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 328/25


    Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Oberster Gerichtshof (Tyskland) den 11. juli 2019 — NM som kurator i insolvensbehandlingen af NIKI Luftfahrt GmbH’s formue mod ON

    (Sag C-530/19)

    (2019/C 328/28)

    Processprog: tysk

    Den forelæggende ret

    Oberster Gerichtshof

    Parter i hovedsagen

    Sagsøgt, indstævnt og appellant: NM som kurator i insolvensbehandlingen af NIKI Luftfahrt GmbH’s formue

    Sagsøger, appellant og indstævnt: ON

    Præjudicielle spørgsmål

    1.

    Hæfter et luftfartsselskab, som i henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 261/2004 (1) skal tilbyde bistand i overensstemmelse med denne forordnings artikel 9, stk. 1, litra b), i henhold til denne forordning for skader opstået i forbindelse med, at en passager er kommet til skade som følge af uagtsomhed fra medarbejdere ved det hotel, som luftfartsselskabet har stillet til rådighed?

    2.

    Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende:

     

    Er luftfartsselskabets forpligtelse i henhold til artikel 9, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 261/2004 begrænset til at finde et hotel til passageren og udrede udgifterne til opholdet, eller skylder luftfartsselskabet opholdet som sådan?


    (1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11.2.2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (EUT 2004, L 46, s. 1)


    Į viršų