Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om europæisk filantropi: et uudnyttet potentiale

(sonderende udtalelse på anmodning af det rumænske rådsformandskab)

(2019/C 240/06)

Ordfører: Petru Sorin DANDEA

Sonderende udtalelse på anmodning af det rumænske rådsformandskab	Brev af 20.9.2018
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	24.4.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	15.5.2019
Plenarforsamling nr.	543
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	132/5/15

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU anerkender fuldt ud den supplerende og innovative merværdi, som filantropi kan tilføre social samhørighed ved at fremme fælles værdier og gøre vores samfund mere robust. Udvalget anbefaler, at medlemsstaterne anerkender filantropi som en måde at udvise samfundsmæssigt engagement og forpligtelse på, og skaber plads for filantropi og samarbejde med filantropiske aktører med passende lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige initiativer.

1.2.

EØSU opfordrer medlemsstaterne til at etablere et gunstigt miljø for filantropi i overensstemmelse med EU's frihedsrettigheder og grundlæggende rettigheder, som tilskynder til udøvelse af filantropiske og borgerlige tiltag, privat donation til almennyttige formål og oprettelse af filantropiske organisationer, samt at sikre, at sikkerhedsforanstaltninger på nationalt og EU-plan er risikobaserede, forholdsmæssige og evidensbaserede, men også fremmer gennemsigtighed i forbindelse med filantropiske tiltag.

1.3.

Velfærdsstaten og social sikring er en europæisk opfindelse, som misundes af resten af verden. Udvalget mener, at medlemsstaterne bør styrke velfærdsstaten, den europæiske sociale model og de sociale sikringssystemer på grundlag skattemæssig retfærdighed og effektive beskæftigelsespolitikker. Dette vil forbedre filantropiske organisationers supplerende funktion og evne til at opfylde de reelle behov hos de mest sårbare mennesker og tage fat på spørgsmål, som ikke fuldt ud varetages af offentlige institutioner eller den private sektor.

1.4.

Da den frie strøm af kapital er kernen i EU's indre marked, mener EØSU, at det bør være en prioritet for EU og medlemsstaterne at sikre den juridiske og praktiske anvendelse af denne grundlæggende frihed kombineret med princippet om ikkeforskelsbehandling for at fremme grænseoverskridende filantropiske donationer og investeringer. Der bør også overvejes overnationale retlige former for at lette det filantropiske engagement.

1.5.

EU kunne udnytte virkningen af private midler til det fælles bedste ved at indføre finansielle instrumenter, f.eks. gennem InvestEU for 2018, der fungerer som katalysator for fælles tildeling gennem filantropi, som stimulerer fælles investeringer og investeringer med mere sociale virkninger, og som stiller garantiværktøjer til rådighed for at reducere de finansielle risici i forbindelse med opgaverelaterede investeringer, der foretages af filantropiske organisationer. EU bør også fremme indsatsen inden for social innovation.

2.   Indledning

2.1.

Filantropi har såvel i det store som i det små forbedret levevilkårene for befolkningen i Europa og resten af verden. Overalt i Europa bidrager enkeltpersoner, familier, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundets organisationer og virksomheder til det fælles bedste ved at deltage i en lang tradition, der tildeler vores medmenneskelighed en klar, supplerende rolle til staten.

2.2.

Individuelle donationer i alle former er formentlig en lige så gammel tradition som menneskelig interaktion, mens organiserede donationer (f.eks. fra fonde) i mange europæiske lande stammer helt tilbage fra Romerriget. Samtidig er Europa et kontinent præget af mangfoldighed, og filantropi er betinget af forskelle i historie og kultur, økonomiske og politiske forhold og regler.

2.3.

I dag er filantropi en måde at udvise socialt engagement, engagement i offentlighedens interesse, solidaritet og aktivt medborgerskab. Enkeltpersoner er kernen i filantropi: de kan frit bidrage med deres private ressourcer til almennyttige formål og gøre dette ved at støtte eller oprette filantropiske organisationer, der er bundet af principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed.

2.4.

Filantropiske strømme er beskyttede af EU-traktatens frihedsrettigheder. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og lige præcis foreningsfriheden giver borgerne frihed til at oprette og organisere strukturer til filantropi. Mange af dem fremmer EU's værdier som beskrevet i EU-traktatens artikel 2, herunder respekt for den menneskelige værdighed, menneskerettighederne og retsstatsprincippet.

2.5.

Filantropi har til formål at skabe et samfund, som er centreret omkring social samhørighed, aktivt medborgerskab, potentialerealisering og lige muligheder. Dette er vigtige værdier for vores samfund. De udløses af indignation over uretfærdighed, omsorg for de mest sårbare, medfølelse, stræben efter en innovativ fremtid og en følelse af ansvar for at bevare værdifuld natur og kultur. Motiveret af disse værdier tilbyder mange enkeltpersoner og filantropiske organisationer løsninger og konkrete resultater.

2.6.

Europas filantropiske sektor er sammensat af forskellige typer af donorer og filantropiske enheder. Selv om der ikke er foretaget en enkelt, tidssvarende og omfattende undersøgelse af europæisk filantropi, der dækker alle EU-lande, har vi nogle vejledende data om sektoren. I 2016 viste data indsamlet af Donors and Foundations Networks in Europe (DAFNE) og analyseret af det amerikanske Foundation Center, at der er mere end 147 000 registrerede »almennyttige fonde«i Europa med samlede årlige udgifter på næsten 60 mia. EUR. Disse tal er baseret på de senest tilgængelige data fra 24 europæiske lande, herunder 18 EU-medlemsstater. I 2017 gav en undersøgelse offentliggjort af European Research Network on Philanthropy (1) et samlet overblik over filantropiske gaver fra husholdninger, virksomheder, almennyttige fonde og velgørende lotterier i 20 europæiske lande (19 EU-medlemsstater og Schweiz) baseret på datakilder fra 2013. For disse 20 lande anslås det, at filantropiske bidrag i Europa tegner sig for mindst 87,5 mia. EUR årligt (det laveste estimat).

3.   Rolle og værdi

3.1.

Filantropiske initiativer påtager sig samfundsmæssige opgaver på lokalt, regionalt, nationalt, europæisk og internationalt plan. Filantropiske donationer omfatter almennyttige tiltag, lige fra fremme af en mangfoldighed af idéer, inkluderende samfund, integration af personer med handicap, romaer og migranter, menneskerettigheder og retsstatsprincippet til finansiering af forskning og innovation, miljøspørgsmål, kunst og kultur, projekter vedrørende social retfærdighed, nystartede virksomheder og socialøkonomiske virksomheder inden for alle områder af relevans for EU.

3.2.

De forskellige former for filantropi betyder, at sektoren er i stand til at opspore og træde til og støtte nicheområder, når markeds- og regeringsaktører har vanskeligere ved at gøre det (2). Den fungerer ofte som katalysator for innovation og nye idéer. Filantropiske handlinger har en fordel, når det handler om at opdage og afprøve nye metoder til at løse samfundsmæssige problemstillinger. Filantropien gør et forsøg, lykkes ofte og mislykkes nogle gange, men vil altid tage ved lære og dele bedste praksis.

3.3.

I mange tilfælde samarbejder offentlige aktører (såsom de nationale regeringer og lokale myndigheder) og filantropiske aktører om at supplere hinanden i aktiviteter, som styrker vores samfund. Filantropi vil få øget effekt, hvis den kan støttes af offentlige myndigheder. EØSU er bevidst om, at filantropi hjælper mennesker, men ikke indgår i »den europæiske sociale model«— solidarisk social beskyttelse, offentlige tjenester, social dialog — og således ikke kan erstatte den. Udvalget er ligeledes bevidst om, at filantropi måske ikke er tilstrækkelig til at hjælpe de dårligst stillede. Det anbefaler, at man opretholder og videreudvikler solidariske socialsikringssystemer, og anerkender, at de filantropiske organisationer yder en stor hjælp til disse mennesker.

3.4.

Filantropi er åben for alle — alle kan give. Millioner af donorer og sponsorer blandt privatpersoner og virksomheder engagerer sig allerede hvert år i Europa. Det handler først og fremmest om passion, taknemmelighed og engagement i samfundsmæssige spørgsmål som supplement til den offentlige indsats. Der er mange måder, hvorpå enkeltpersoner og organisationer, herunder virksomheder, kan give til almennyttige formål. Disse spænder fra filantropiske gaver/donationer eller investeringer med en social virkning til oprettelse af donorstyrede fonde eller etablering af en uafhængig privat filantropisk organisation med en langsigtet vision.

3.5.

Filantropiske emner er tværnationale, grænseoverskridende og europæiske: almennyttige problemer (såsom klimaforandringer og sundhedsrisici) standser ikke ved grænsen, og europæerne bliver stadig mere mobile. Filantropiske organisationer og donorer arbejder derfor i stigende grad på tværs af grænserne og i samarbejde med partnere fra hele Europa på trods af juridiske hindringer for grænseoverskridende filantropi. Filantropiske aktører gør også en indsats for globale værdier og initiativer såsom målene for bæredygtig udvikling og klimaaftalen og fremmer gennemførelsen heraf på europæisk, nationalt og lokalt plan.

3.6.

Fonde og andre filantropiske organisationer kan også fungere som »initiativtagere«, der samler de forskellige interessenter, der er nødvendige, for at løfte en bestemt udfordring.

3.7.

Visse nationale regeringer indfører eller overvejer at indføre strammere regler, som reducerer det operationelle råderum for filantropi, også under den stadig mere negative offentlige debat, når det drejer sig om civilsamfundsorganisationer (3). Mekanismer til at stimulere filantropi og et overordnet gunstigt miljø er dog afgørende for at skabe en giverkultur. En begrænsning af filantropiens råderum kan øge borgernes mistillid til den værdifulde rolle, som civilsamfundet spiller med hensyn til at fremme udviklingen af samfundet som helhed.

4.   Barrierer, der skal overvindes, for at frigøre filantropiens fulde potentiale i Europa

4.1.

For at frigøre sit fulde potentiale har filantropien og dens organiserede former brug for et gunstigt miljø på EU-plan og i medlemsstaterne. Hertil hører en gunstig social kultur og et gunstigt juridisk miljø, der stimulerer filantropisk engagement. Undersøgelsen fra 2018, Enlarging the Space for European Philanthropy af Oonagh Breen (4) afslørede, at mens virksomheder inden for EU's indre marked frit kan bevæge sig på tværs af grænserne, for så vidt angår kapitalstrømme uden unødige restriktioner, så forholder det sig anderledes for filantropiske organisationer og filantropiske strømme. Desuden er der en bekymrende udvikling med hensyn til indførelse af restriktioner for udenlandsk finansiering i nogle EU-lande og flere sikkerhedspolitiske krav, som udfordrer vilkårene.

4.2.

Organiseret filantropi er en vigtig partner i den civile dialog, som har brug for stærkere håndhævelse (5). Filantropiske organisationer og donorer arbejder i stigende grad på tværs af grænser og samarbejder med partnere, men oplever forskellige juridiske, administrative og skattemæssige hindringer: — For det første skal filantropiske organisationer nogle gange registreres, før de kan operere i et andet land. Status som juridisk person anerkendes ikke altid i udlandet. — For det andet findes der i de fleste lande ingen lovbestemmelser vedrørende flytning af en filantropisk organisations hovedkvarter på tværs af grænser, og denne proces indebærer således en høj grad af retsusikkerhed. — Filantropiske enheder kan ikke ligesom virksomheder fusionere på tværs af grænserne. — Regeringerne bør afholde sig fra at afvikle incitamenter for donationer og sponsorater til filantropiske organisationer, herunder i grænseoverskridende sammenhæng, især for dem, der tilbyder tjenester, der ikke er omfattet af markedet, eller offentlige myndigheder. — Der findes også skattemæssige og administrative barrierer, der hindrer arbejdet, navnlig i forbindelse med grænseoverskridende filantropi, eftersom princippet om forbud mod forskelsbehandling på skatteområdet endnu ikke er gennemført af medlemsstaterne på samme måde og på en meningsfuld vis, når det gælder grænseoverskridende filantropi (6).

4.3.

Derudover ser vi restriktioner på udenlandsk finansiering, selv om filantropisk finansiering bør flyde frit i henhold til EU-princippet om fri bevægelighed for kapital, og i nogle tilfælde indskrænkes filantropiens råderum af medlemsstaters og EU's sikkerhedspolitikker. Den sikkerhedspolitiske dagsorden er af stor betydning og et fælles anliggende, men der må udvises forsigtighed for at undgå potentielle utilsigtede konsekvenser for sektoren. Politiske foranstaltninger skal være risikobaserede og forholdsmæssige.

4.4.

Den filantropiske sektor deltager også aktivt i at håndtere ekstremisme og yde humanitær støtte. Dens viden og ekspertise er et aktiv i håndteringen af disse udfordringer.

4.5.

Politisk miljø: På nationalt og især på europæisk plan skal opfattelsen af filantropiens supplerende rolle i forhold til den offentlige indsats forbedres. Filantropi indgår stadig relativt sjældent i de europæiske institutioners debatter.

5.   Filantropisk vækst og potentiale

5.1.

Filantropi vokser hurtigt. I det seneste årti har et stigende antal private initiativer taget fat på samfundsmæssige spørgsmål, som regeringer og økonomiske aktører har svært ved at løse alene og som er blevet et afgørende grundlag for vores samfund. EØSU beklager den negative indvirkning, det har haft, at regeringerne har haft begrænsede ressourcer til at yde beskyttelse og sociale tjenester til sine borgere. I den forbindelse er en styrkelse af de betingelser, som filantropi kan trives under, et meget aktuelt spørgsmål. Moderne europæiske filantropiske organisationer er unge. Antallet af almennyttige fonde er steget hurtigt i de seneste to til tre årtier. Antallet af franske fonde er f.eks. mere end fordoblet mellem 2001 og 2014. I Belgien blev mere end halvdelen af de eksisterende fonde i 2012 oprettet efter 1995, og sektoren har udviklet sig hastigt i det seneste årti. I Spanien blev langt mere end 70 % af de almennyttige fonde, der eksisterede i 2014, etableret efter 1994 (7).

5.2.

Filantropiske gaver og filantropisk engagement er vokset støt i forskellige europæiske lande, især i de sidste par år. Filantropiske barometre viser en tilsvarende vækst over hele Europa.

5.3.

Lokalsamfundets engagement og den lokale filantropi vokser. Lokalfonde over hele Europa er nu afgørende for den sociale samhørighed.

5.4.

Den yngre generation er særlig engageret i det fælles bedste og er engageret på en række nye måder. Forskere henviser til en global bevægelse, nye værdier og den positive virkning af den teknologiske udvikling (crowdfunding, sociale medier, globale grænseløse formål, men også meget lokale græsrodsinitiativer). Sociale investeringer er nøgleordet.

5.5.

Kvinder spiller også en meget vigtig rolle for filantropi i Europa. Kvinders filantropiske engagement er stigende. Kvinder har tendens til at give på en mere engageret og inkluderende måde og ønsker at møde de mennesker, de donerer til, samarbejder med ligesindede og engagerer sig i den sag, de brænder for. Kvinder giver ofte til mere komplekse spørgsmål såsom kønsbestemt vold og sundhed.

5.6.

At give tilbage er ved at blive en del af erhvervslivets aktiviteter. Filantropisk engagement er en del af og styrker CSR-strategier i virksomheder over hele Europa. Flere og flere virksomheder i alle størrelser bidrager med finansielle ressourcer, produkter, viden og tid til det fælles bedste.

5.7.

Opmærksomheden og støtten bør navnlig rettes mod den voksende socialøkonomiske sektor, som er et område med innovativ filantropisk aktivitet. Stadig flere privatpersoner og iværksættere gør brug af socialøkonomiske forretningsmodeller, som er en vigtig drivkraft for bæredygtig økonomisk og social udvikling (8).

6.   Fremme af filantropi i Europa

6.1.

Anerkende filantropi: anerkende den merværdi, som filantropi kan tilføre den sociale samhørighed ved at styrke fælles værdier og gøre vores samfund mere robust. Fremme af filantropi som en metode til at udvise socialt engagement. Samarbejde med filantropiske aktører og skabe plads til lovgivning og regulering, der fremmer denne form for socialt engagement.

6.2.

Fremme og beskytte filantropi: opfordre medlemsstaterne til at etablere et gunstigt miljø for filantropi. Sikre, at nationale og europæiske sikkerhedsforanstaltninger er risikobaserede, forholdsmæssige og evidensbaserede. Ikke modvirke filantropiske og borgerorienterede tiltag. Skabe incitamenter for private donationer til almennyttige formål i en situation med skattemæssig retfærdighed.

6.3.

Lette grænseoverskridende filantropi: den frie bevægelighed for kapital er kernen i EU's indre marked. Sikre den juridiske og praktiske anvendelse af denne grundlæggende frihedsrettighed kombineret med princippet om ikkeforskelsbehandling for at lette grænseoverskridende filantropiske aktiviteter. Grænseoverskridende investeringer fra filantropiske organisationer er nøgleordet. Der bør også overvejes overnationale retlige former for at lette det filantropiske engagement.

6.4.

Give fælles tilskud og foretage fælles investeringer til det fælles bedste og for et stærkere civilsamfund: gøre det lettere at deltage i sociale innovationsværktøjer og etablere strategiske partnerskaber med filantropiske aktører. EU kan udnytte virkningen af private ressourcer til det fælles bedste ved at indføre finansielle instrumenter, der gør det lettere at yde fælles tilskud og stimulere fælles investeringer fra filantropiske organisationer.

6.5.

Tage innovation til sig: Vi lever i en spændende tid for filantropi. Innovative tilgange som sociale investeringer, sociale obligationer, impact investing og venturefilantropi leverer banebrydende resultater og giver inspiration til såvel traditionelle opfattelser af velgørenhed som virksomhedernes praksis. Nye teknologier og sociale medier giver mulighed for hurtigt at engagere sig i noget nyt og se hurtige resultater. »Data for Good«og digitalisering giver nye muligheder for filantropi i hele Europa. En ny digital europæisk grænseoverskridende donorplatform, der giver donorer fra hele Europa mulighed for at støtte organisationer over hele Europa, er i færd med at blive etableret. Offentlige og private aktører bør fremme og udvikle disse initiativer for at gøre filantropi mere målrettet og virkningsfuldt.

---

(1)  www.ernop.eu.

(2)  Se f.eks. tilfældet med den belgiske NGO Kick Cancer, som finansierer forskning inden for udvikling af lægemidler til kræftsyge børn, https://kickcancer.org/?locale=en.

(3)  Se 2018-undersøgelsen fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder om civilsamfundets råderum, hvor man opstiller en fortegnelse over civilsamfundets udfordringer i forskellige EU-lande herunder filantropisk råderum — https://fra.europa.eu/en/publication/2018/challenges-facing-civil-society-orgs-human-rights-eu.

(4)  Enlarging the Space for European philanthropy (Mere plads til europæisk filantropi).

(5)  EØSU's forbindelsesgruppe om handlingsplan for gennemførelsen af artikel 11, stk. 1 -2, i TEU.

(6)  Boosting cross-border philanthropy in Europe: towards a tax-effective environment (EFC-TGE study) by Hanna Surmatz and Ludwig Forrest, May 2017 (Fremme af grænseoverskridende filantropi i Europa: mod et skattemæssigt effektivt miljø (undersøgelse foretaget af EFC-TGE) af Hanna Surmatz og Ludwig Forrest, maj 2017).

(7)  http://www.fundaciones.org/EPORTAL_DOCS/GENERAL/AEF/DOC-cw585d042d56ecf/Aefsectorfundacional3erInforme3.pdf.

(8)  Fremme af den sociale økonomi som en central drivkraft for den økonomiske og sociale udvikling i Europa — Rådets konklusioner (7. december 2015).