a)

Demografisk ændring i den forstand, at EU's voksende økonomiske ældrekvote vil medføre et pres på dem, der træder ind på arbejdsmarkedet, for at øge produktiviteten for at kompensere for, at en erfaren arbejdsstyrke går på pension, og ligeledes for at bidrage til at dække de øgede sociale udgifter, der også skyldes flere ældre. Mens denne udvikling åbner op for muligheder i plejesektoren, kan den også kræve dialog om spørgsmål om retfærdighed mellem generationerne.

b)

Fremskridt inden for teknologi og innovation, der også støttes af EU's initiativer vedrørende det digitale indre marked og forskning og udvikling, forventes at medføre øget brug af digital teknologi i økonomien og gøre visse job overflødige, mens der kan opstå beskæftigelsesmuligheder på andre økonomiske områder. For at drage fordel af en sådan omstilling skal alle unge europæere, herunder unge med færre muligheder, have adgang til inkluderende formel og ikkeformel uddannelse af høj kvalitet, der vil forbedre alle deres færdigheder og kompetencer.

c)

Efterspørgsel efter et højere niveau af færdigheder og kompetencer på arbejdsmarkedet. Det er allerede svært for arbejdsgiverne at besætte ledige stillinger på højere og mellemhøjt niveau, og samtidig omfatter arbejdsstyrken tre gange flere lavtuddannede, end der er ledige stillinger inden for manuelt arbejde (1). Da efterspørgslen efter lavtuddannede arbejdstagere fortsat er faldende, om end i varierende grad i medlemsstaterne, vil unge, der træder ind på arbejdsmarkedet, have behov for et højere uddannelses- og erhvervsuddannelsesniveau, der giver dem de nøglekompetencer for livslang læring samt specifikke digitale, erhvervsmæssige og personlige færdigheder og kompetencer, der skal hjælpe dem med at håndtere deres forskellige fremtidige karriereforløb.

d)

Behovet for at imødegå klimaændringer, hvor EU's ambitioner om omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi kan skabe øget efterspørgsel på arbejdsmarkedet efter færdigheder og kompetencer, der kræves i sektorer som f.eks. vedvarende energi, miljømæssigt bæredygtig bygge- og anlægsvirksomhed og retrofitting eller bæredygtigt landbrug.

e)

Stigning i globale værdikæder, hvor produktionen af varer og tjenesteydelser er spredt over flere kontinenter. Processen lettes yderligere af fremkomsten af nye beskæftigelsesformer, der f.eks. følger af platformsøkonomien, som påvirker det traditionelle forhold mellem arbejdsgiver og arbejdstager, udviklingen af arbejdsmarkedet og beskæftigelseslovgivningen. Udfordringer såsom indkomstusikkerhed, manglende social beskyttelse, fattigdom blandt personer i arbejde, usikre arbejdsvilkår og chikane på arbejdspladsen skal tackles.