52018AE0170

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE0170 - EN

Document 52018AE0170

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas (COM(2017) 660 final — 2017/0294 (COD))

EESC 2018/00170

EUT C 262 af 25.7.2018, p. 64–68 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

25.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 262/64

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas

(COM(2017) 660 final — 2017/0294 (COD))

(2018/C 262/11)

Ordfører:

Baiba MILTOVIČA

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 29.11.2017 Rådet for Den Europæiske Union, 22.11.2017
Retsgrundlag	Artikel 194 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence	Sektionen for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet
Vedtaget i sektionen	5.4.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.4.2018
Plenarforsamling nr.	534
Afstemningsresultat (for/imod/hverken for eller imod)	149/1/3

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Civilsamfundet som helhed kan kun blomstre, hvis retsstatsprincippet håndhæves konsekvent. Selv om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ikke på alle punkter er enig med Kommissionen og beklager den oprindelige forsømmelse, der skabte det judiske tomrum, som dette direktiv søger at udfylde, støtter udvalget derfor hensigten med de foreslåede ændringer af 2009-gasdirektivet, som ventes at føre til bedre markedsintegration og forsyningssikkerhed.

1.2.

De foreslåede ændringer i gasdirektivet (1) har resulteret i omfattende debat og uenigheder på medlemsstatsniveau. Udvalget mener, at der er tale om vigtige spørgsmål om principper og solidaritet, som skal håndteres på utvetydig maner.

1.3.

Man skal fuldt ud anerkende politisk og økonomisk følsomme aspekter — hvilket ikke er tilfældet i dag — men EU vil samtidig skulle beslutte, hvorvidt målet om et kohærent, bæredygtigt og retfærdigt energimarked for alle medlemsstater kan nås under de nuværende politiske betingelser. Hvad der er på spil på kort sigt, er en udfordring for visse medlemsstater om at tilsidesætte, hvad de opfatter som deres egne nationale interesser til fordel for støtte til tydelige og konsekvente reguleringsprincipper, som anvendes på det indre marked med hensyn til energiforsyning og -sikkerhed. På lang sigt er udfordringen anderledes, og der er en risiko for, at man bliver låst fast i en omkostningstung infrastruktur for fossil brændsel, som gennem skabelse af øget afhængighed kan reducere EU's evne til at opfylde sine klimaforpligtelser.

1.4.

Udvalget bemærker, at en eliminering af den eksterne afhængighed er en langsigtet ambition, som forudsætter en yderligere udbygning af den indbyrdes sammenkobling af gasforsyningen mellem medlemsstaterne, hvor oplagringskapaciteten forbedres, og hvor der tilføres yderligere kapacitet til alternative forsyningsmuligheder såsom flydende naturgas (LNG), samtidig med at man anerkender vedvarende energikilders stigende betydning.

1.5.

Udvalget mener, at et område, hvor der er lovgivningsmæssig usikkerhed (vedrørende fremtidige anlæggelsesprogrammer som følge af manglende klarhed om den foreslåede undtagelsesprocedure), kan udgøre en risiko for investeringssikkerheden og blokere den fri markedskonkurrence mellem nationale og regionale myndigheder med hensyn til at tiltrække investeringer. Dette skal evalueres sammen med de betydelige forbedringer af gasmarkedet, der er opnået gennem de seneste to årtiers reguleringsprocesser.

1.6.

Udvalget har i et stort antal tidligere udtalelser om energi- og klimapolitik i de senere år (2) understreget, at disse følsomme aspekter vedrørende energiforsyning kun kan håndteres gennem en tydelig og effektiv styring samt en betydelig dosis politisk pragmatisme og goodwill. Dette forslag fra Kommissionen flugter med disse synspunkter og bør nyde hurtig fremme.

1.7.

Udvalget bemærker imidlertid, at ændringerne kan være forbundet med en række juridiske vanskeligheder, og at der uden tvivl vil være en betydelig politisk uenighed og kommercielle bekymringer fra visse erhvervsaktørers side. Det er på denne baggrund beklageligt, at der ikke foreligger en konsekvensanalyse.

1.8.

Udvalget støtter de foreslåede ændringer til gasdirektivet, som har til formål at sikre, at de grundlæggende principper i EU's energilovgivning såsom tredjepartsadgang, tarifregulering, ejerskabsmæssig adskillelse og gennemsigtighed vil gælde EU's gasforbindelser med tredjelande inden for EU's jurisdiktion. I denne forbindelse mener udvalget, at der hurtigst muligt bør vedtages nødvendige ændringer til gasdirektivet, og at der ikke bør skabes retsusikkerhed med hensyn til fuld anvendelse af EU-retten på eksisterende og planlagte forbindelser.

1.9.

Udvalget er af den opfattelse, at alle muligheder for undtagelse fra anvendelsen af de væsentligste bestemmelser i direktivet bør være strengt begrænsede og underlagt tidsbegrænsning (f.eks. højst ti år), kun tillades i særlige tilfælde efter en samlet vurdering fra Kommissionens side for at sikre, at fritagelser ikke er i strid med Unionens mål for energi og negativt påvirker konkurrencen og en effektiv funktion af EU's indre marked for gas eller gasforsyningssikkerheden i Unionen.

2. Baggrund

2.1.

Gas er fortsat en af de vigtigste primære energikilder for EU, og et velfungerende indre gasmarked spiller i mange EU-medlemsstater en vigtig rolle både økonomisk og energisikkerhedsmæssigt. Det er også et faktum, at EU's afhængighed af import af alle former for energi er vokset støt i de seneste 25 år, fra 44 % i 1990 til 53 % i 2015. Det er nødvendigt at importere næsten 70 % af den naturgas, der anvendes i EU, hvoraf 90 % transporteres gennem rørledninger fra tredjelande. Den største leverandør er Rusland, der samlet tegner sig for ca. 40 %, skønt denne andel i visse lande i Østeuropa er betragteligt højere.

2.2.

I erkendelse af at denne afhængighed også kan medføre sårbarhed, har et af de vigtigste elementer i gasdirektivet været at forbedre den indbyrdes sammenkobling af gasforsyningsnettet mellem medlemsstaterne, forbedre oplagringskapaciteten og tilføje ny kapacitet til alternative forsyningsmuligheder såsom LNG. Det konstante mål for energiunionen er at styrke den indre modstandskraft, idet det erkendes, at en eliminering af den eksterne afhængighed er et langsigtet mål.

2.3.

Gasdirektivet fastsatte fælles regler for transmission, distribution, levering og oplagring af naturgas mellem medlemsstaterne, men omfatter ikke gasrørledninger, der forbinder medlemsstater med tredjelande. I kraft af en række foreslåede ændringer søger dette direktiv at udvide gasdirektivets principper til eksisterende og fremtidige rørledninger frem til EU's grænser. Nogle af disse rørledninger, f.eks. dem, der kommer fra Energifællesskabets område, er allerede omfattet af gasdirektivet, men der findes eksisterende gasrørledninger, der kommer ind i EU fra Norge, Algeriet, Libyen, Tunesien, Marokko og Rusland, som vil blive påvirket af dette forslag, ligesom forslaget — efter Brexit — også vil få betydning for rørledninger, der forbinder Storbritannien med EU's medlemsstater.

2.4.

EU-retten gælder naturligvis kun i EU's jurisdiktion og ikke i tredjelande, men disse ændringer vil sikre, at den gælder for enhver retlig eller kontraktmæssig aftale, der indgås mellem en medlemsstat og et tredjeland, fra det sted, hvor rørledningen løber ind i EU's jurisdiktion. Imidlertid kan individuelle medlemsstater, der indgår sådanne aftaler med tredjelandsleverandører, indrømme undtagelser for mange af gasdirektivets centrale principper, når det gælder eksisterende rørledninger. Nye rørledninger, som er planlagt eller under opførelse på det tidspunkt, hvor dette direktiv træder i kraft, vil være underlagt alle de krav, der gælder i det indre marked for naturgas. Såfremt de nationale myndigheder og Kommissionen anser en anmodning om undtagelse for berettiget, kan der imidlertid tilbydes en projektspecifik lovgivningsramme. I realiteten vil dette give Kommissionen en betydelig, hvis ikke afgørende, rolle med hensyn til lovgivnings- og markedsadgangsmæssige betingelser for enhver aftale om en ny rørledning. Disse beføjelser kan ses som en central overensstemmelsesmekanisme som led i udformningen af det generelle energiforsyningsmarked og opretholdelsen af en ligevægt mellem prisoverkommelighed, sikkerhed og bæredygtighed. Udvalget anerkender, at denne tilgang er konsistent i forhold til energiunionens styringsramme og overordnede målsætninger.

3. Resumé af Kommissionens forslag

3.1.

Udvidelsen af gasdirektivets principper anses for vigtig, eftersom processen med at skabe et indre marked for naturgas i EU er nødt til at forholde sig til den realitet, at gastransmissionssystemer ligner et naturligt monopol. De enorme investeringer, der kræves for at etablere så massive infrastrukturvirksomheder, skaber en usædvanlig høj adgangsbarriere for andre markedsoperatører. Der er derfor brug for tiltag for at sikre en forpligtelse til at give tredjeparter adgang, en adskillelse af gasproduktions- og gasleveringsaktiviteter fra gastransmissionsaktiviteter gennem adskillelse af transmissionssystemoperatører, samt en forpligtelse for nationale regulerende myndigheder til at fastsætte eller godkende ikkediskriminerende og omkostningsbaserede takster for benyttelse af transmissionssystemerne.

3.2.

Forslaget omfatter en række ændringer af gasdirektivet, som falder ind under fire brede overskrifter:

—	fastlæggelse af et bredere anvendelsesområde: definitionen på »sammenkoblingslinje« udvides til rørledninger fra/til tredjelande

—	adskillelsesregler: alternative adskillelsesmodeller fremmes

—	høringskrav: EU's regulerende myndigheder skal høre relevante myndigheder i tredjelande om anvendelsen af gasdirektivet op til EU's grænser

—	undtagelser: en medlemsstat kan indrømme en undtagelse fra bestemmelserne i visse af gasdirektivets artikler for eksisterende gasrørledninger til og fra tredjelande.

4. Generelle bemærkninger

4.1.

Det er vigtigt at bemærke, at skønt det vigtigste formål med forslaget er at forbedre det indre energimarkeds effektivitet på mellemlang og lang sigt, kan det hævdes, at disse ændringer i praksis på kort sigt risikerer at medføre en vis grad af retsusikkerhed. Dette hænger sammen med, at medlemsstaterne kan søge en række undtagelser fra visse krav i gasdirektivet for eksisterende rørledninger. Det skal imidlertid bemærkes, at denne usikkerhed med tiden vil blive fjernet, hvis kravene i gasdirektivet — herunder dette direktivs grundprincipper såsom ejerskabsmæssig adskillelse, tredjepartsadgang og tariffer baseret på alle anlægs- og driftsomkostninger — anvendes uforbeholdent og konsekvent.

4.2.

En række nye rørledningsprojekter er endvidere under udvikling — navnlig har Nord Stream 2-projektet affødt en betydelig modstand i nogle medlemsstater. Dette nye element af retsusikkerhed kan få konsekvenser for konstruktionsprogrammer og skabe forsinkelser. Der er også blevet argumenteret for, at ændringerne vil blokere den fri markedskonkurrence mellem nationale og regionale myndigheder med hensyn til at tiltrække udenlandske investeringer. Imidlertid har der som led i udviklingen af det indre marked været mange eksempler på, at national kontrol har veget pladsen af hensyn til EU-borgernes overordnede interesse i anerkendelse af de store fordele, som kan være resultatet af solidarisk handling.

4.3.

Højtryks- og langdistancerørledninger er en kompleks og omkostningstung infrastruktur, hvis omkostninger skal tjenes ind igen over mange år. Selv om der kan være et vist potentiale for at anvende sådanne aktiver til innovativ levering af kulstoffattig gas (bio/hydrogen), er der en betydelig risiko for, at man bliver låst fast i en omkostningstung infrastruktur for fossil brændsel, som gennem skabelse af øget afhængighed kan reducere EU's evne til at opfylde sine klimaforpligtelser.

4.4.

Det er tænkeligt, at nogle medlemsstater kan opfatte ændringerne som en delvis begrænsning af deres suverænitet. Dette skyldes, at det ikke vil være muligt for en medlemsstat at fravige EU-retten gennem en bilateralt forhandlet mellemstatslig aftale på det område, der er omfattet af gasdirektivet, et område, som ikke tidligere har været reguleret på EU-niveau. Udvalget er enig i, at det er logisk og hensigtsmæssigt at udfylde dette retlige tomrum.

4.5.

Det bekymrer i betragtning af ovenstående punkter udvalget, at Kommissionen ikke anså det for nødvendigt at udarbejde en konsekvensanalyse. Det er indlysende, at der på dette politisk følsomme område, hvor økonomiske faktorer kommer i spil, skal fremskaffes evidens til at understøtte argumenterne for de foreslåede ændringer. Det skal bemærkes, at en del af denne evidens er indeholdt i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene og i de grundige analyser, Kommissionen har foretaget, som f.eks. konsekvensanalysen af gasdirektivet.

4.6.

Der er endvidere behov for større klarhed over, hvordan det kommer det indre marked til gavn. Flere medlemsstater har endnu ikke implementeret den tredje energipakke, men det er ikke tydeligt, hvordan disse ændringer vil påvirke implementeringen.

4.7.

Det står imidlertid også klart, at forslaget søger at skabe mulighed for en betydelig intervention, hvor det er nødvendigt, og på det aftalte EU-politikniveau, hvilket kan hindre skabelsen af yderligere afhængighed af russisk gas og derved fremme forsyningsdiversiteten. Udvalget mener, at dette er en målsætning, der vil fremme EU's interesser.

5. Specifikke bemærkninger

5.1.

Dette forslag er en del af et program til styrkelse af kohærens, solidaritet, sikkerhed, konkurrenceevne og markedsregulering for EU's energipolitik — som repræsenteret af energiunionen. I denne sammenhæng er der en målsætning på mellemlang sigt om at reducere afhængigheden af en dominerende gasleverandør gennem øget anvendelse af EØS-områdets egne gaskilder og LNG-terminaler, forbedret energieffektivitet og øget anvendelse af vedvarende energi. På kort sigt er der en beskeden mulighed for at substituere naturgas inden for visse områder af elproduktionen, f.eks. på visse kraftvarmeværker. Dette er navnlig tilfældet for fjernvarmesystemer. Hurtigt kontrollerbare gasfyrede kraftværker og kraftvarmeværker anvendes også til at afbøde de naturlige udsving i vedvarende energi og yder dermed et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden i både elektricitets- og fjernvarmesektoren. Der er ringe muligheder for substituering af naturgas inden for bolig- og erhvervsbyggeri, da det er urealistisk for sektoren at opretholde alternativt udstyr/infrastruktur.

5.2.

Det bør tillige bemærkes, at medlemsstaternes regeringer gentagne gange har påpeget, at »sammenkobling« (integration med nabolande, etablering af fælles markeder for naturgas, udvikling af regional naturgasinfrastruktur som f.eks. »Baltic Connector« osv.) vil tilvejebringe betingelserne for fair konkurrence mellem gasleverandører, et højere serviceniveau og flere valgmuligheder for alle forbrugere af naturgas. På de markeder, hvor naturgasforbruget falder fra år til år, er kun få leverandører interesserede i at forsyne de private forbrugere.

5.3.

Som led i den igangværende debat om naturgasforsyninger til EU fortolkes udtrykket »energisikkerhed« på to forskellige måder. På den ene side argumenteres der for, at man ved en betragtelig forøgelse af kapaciteten af de rørledninger, der fører gassen til Europa, vil styrke energimodstandskraften, i og med at man baner vej for, at supplerende naturgasforsyninger kan kompensere for mangelsituationer forårsaget af det vedvarende fald i produktionen af alle former for fossil brændsel i Europa (kul, olie og gas). Det kan tillige spille en rolle i forbindelse med mangelsituationer som følge af fluktuationer i leverancen af elektricitet fra vedvarende energikilder og en vigtig rolle for energiomstillingen. Naturgas, som har det mindste CO2-aftryk af de fossile brændsler, er tydeligvis førstevalget, når vedvarende energi eller kerneenergi enten ikke anses for hensigtsmæssig eller ikke er tilgængelig.

5.4.

På den anden side argumenteres der for, at Europas sårbarhed risikerer at blive forstærket, hvis en forøget kapacitet med hensyn til naturgas fremmer afhængigheden af et land (Rusland), hvis interesser kan afvige betydeligt fra EU's, og som kan anvende gasforsyningen som en økonomisk og udenrigspolitisk forhandlingsbrik. Medlemsstaternes økonomiske og politiske interesser er til en vis grad i konflikt på dette punkt, og det er vanskeligt at se, hvordan disse to fortolkninger kan harmoniseres på kort til mellemlang sigt.

5.5.

Alt i alt har udvalgets synspunkt, som det er blevet udtrykt i mange udtalelser i de seneste år og navnlig i udtalelserne vedrørende energiunionens oprettelse og virkemåde, været, at kun gennem en effektiv og aftalt styringsmekanisme kan EU's fastlagte klima- og energisikkerhedsmålsætninger blive indfriet. Dette omfatter en mindskelse af risikoen for at blive alt for afhængig af én energileverandør.

5.6.

Hensigten med dette direktiv er at håndtere en lovgivningsmæssig gråzone og at sikre, at det indre markeds regler og principper anvendes, samt at et ureguleret område kommer ind under EU-retten med stærkere involvering af Kommissionen i undersøgelsen af spørgsmål af fælles interesse.

5.7.

Ændringerne til gasdirektivet har til formål at sikre, at de grundlæggende principper i EU's energilovgivning såsom tredjepartsadgang, tarifregulering, ejerskabsmæssig adskillelse og gennemsigtighed vil gælde EU's gasforbindelser med tredjelande inden for EU's jurisdiktion. I denne forbindelse mener udvalget, at der hurtigst muligt bør vedtages nødvendige ændringer til gasdirektivet, og at der ikke bør skabes retsusikkerhed med hensyn til fuld anvendelse af EU-retten på eksisterende og planlagte forbindelser.

5.8.

Udvalget er af den opfattelse, at mulighederne for undtagelse fra anvendelsen af de væsentligste bestemmelser i direktivet bør være strengt begrænsede og underlagt tidsbegrænsning (f.eks. højst ti år) og kun tillades i særlige tilfælde efter en samlet vurdering fra Kommissionens side for at sikre, at eventuelle fritagelser ikke er i strid med Unionens mål for energi eller negativt påvirker konkurrencen og en effektiv funktion af EU's indre marked for gas eller gasforsyningssikkerheden i Unionen.

Bruxelles, den 19. april 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94.

(2) EUT C 487 af 28.12.2016, s. 70; EUT C 487 af 28.12.2016, s. 81; EUT C 246 af 28.7.2017, s. 34.

Top