EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015TN0480

Sag T-480/15: Sag anlagt den 19. august 2015 — KZ m.fl. mod Kommissionen

EUT C 337 af 12.10.2015, p. 39–40 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

12.10.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 337/39


Sag anlagt den 19. august 2015 — KZ m.fl. mod Kommissionen

(Sag T-480/15)

(2015/C 337/44)

Processprog: polsk

Parter

Sagsøgere: KZ (Polen), LA (Polen), LB (Østrig) og LC (Østrig) (ved advokaterne S. Dudzik og J. Budzik)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse K(2015) 4284 endelig af 19. juni 2015 i sag AT.39864 — BASF, hvormed sagsøgernes klage blev afvist på grundlag af artikel 7, stk. 2, i forordning 77[3]/2004 (1), annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført to anbringender.

1.

Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse og retten til effektive retsmidler.

Kommissionen har tilsidesat sagsøgernes ret til effektiv domstolsbeskyttelse og effektive retsmidler, idet den på grundlag af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 773/2004 har afvist sagsøgernes klage i en situation, hvor der var sket en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF til skade for sagsøgerne, men hvor den kompetente nationale konkurrencemyndighed ikke har kunnet indlede en overtrædelsesprocedure, fordi den i den nationale lovgivning fastsatte frist for at indlede en sag om overtrædelse af konkurrencelovgivningen var udløbet, og sagsøgerne heller ikke har haft mulighed for effektivt at kræve skadeserstatning ved at anlægge sag for en national ret.

2.

Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 101 TEUF og 102 TEUF, sammenholdt med artikel 17, stk. 1, andet punktum, TEU, artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 773/2004, samt artikel 7, stk. 1 og 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (2).

Kommissionen har foretaget en åbenbar fejlvurdering, idet den er gået ud fra, at Den Europæiske Unions interesser ikke begrundede, at der blev indledt en sag efter sagsøgernes klage.

Kommissionen har tilsidesat effektivitetsprincippet (effet utile) i artikel 101 TEUF og 102 TEUF, idet den afviste sagsøgernes klage og afslog at indlede en sag, i hvilken forbindelse den støttede sig på den ubegrundede antagelse, at de betingelser for, at det kan fastlås, at der er sket en tilsidesættelse af artikel 101 TEUF, som er opstillet i Rettens dom af 17. juli 1998 i sag T-111/96, ITT Promedia mod Kommissionen, ikke finder anvendelse ved misbrug af en strafferetlig eller forvaltningsretlig sag.


(1)  Kommissionens forordning (EF) nr. 773/2004 af 7.4.2004 om Kommissionens gennemførelse af procedurer i henhold til EF-traktatens artikel 81 og 82 (EUT L 123, s. 18).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16.12.2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1).


Top