Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62015CN0109

Sag C-109/15 P: Appel iværksat den 4. marts 2015 af Marinos Nikolaou til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. oktober 2014 i sag T-331/13, Marinos Nikolaou mod Kommissionen og Den Europæiske Centralbank

EUT C 178 af 1.6.2015, p. 6–7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

1.6.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 178/6


Appel iværksat den 4. marts 2015 af Marinos Nikolaou til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Første Afdeling) den 16. oktober 2014 i sag T-331/13, Marinos Nikolaou mod Kommissionen og Den Europæiske Centralbank

(Sag C-109/15 P)

(2015/C 178/06)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Marinos Nikolaou (ved advokaterne E. Efstathiou, K. Efstathiou og K. Liasidou)

De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Den appellerede kendelse ophæves.

Rettens konklusion om at tage formalitetsindsigelsen til følge ophæves, og navnlig konklusionen om, at »en erklæring fra Eurogruppen ikke […] kan anses for en akt, der skal skabe bindende retsvirkninger i forhold til tredjemand« og følgelig i forhold til appellanterne, og om at Eurogruppen med den omtvistede erklæring »på meget generel vis har udarbejdet en rapport om visse foranstaltninger truffet på det politiske plan i Republikken Cypern«.

Den appellerede kendelse, hvorved Republikken Cypern blev pålagt at reducere værdien af indlån uden at skulle godtgøre nogen adfærd, handling eller beslutning over for Eurogruppen, indstævnte eller sidstnævnte gennem Eurogruppen, ophæves.

Kendelsens konklusion om, at appellanterne tilpligtes at betale sagsomkostningerne, ophæves.

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanterne har til støtte for deres appel fremsat fire anbringender, nærmere bestemt:

1.

den appellerede kendelse er behæftet med en begrundelsesmangel og er blevet afsagt på grundlag en urigtig faktisk og retlig fortolkning hvad angår den institution, der rent faktisk traf afgørelsen om reducering af værdien af »bail in«-indlån.

2.

Den appellerede kendelse er afsagt i strid med almindelige retsprincipper, idet Retten har forvansket den omstændighed, at Eurogruppens omtvistede afgørelse, uanset dens type eller form, i nærværende sag var en akt, der kunne anfægtes ved et annullationssøgsmål.

3.

Den appellerede kendelse er mangelfuld, idet Retten ved dens afsigelse hverken havde undersøgt det retlige og faktiske forhold mellem Euopa-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Eurogruppen eller den omstændighed, at Eurogruppens akter i medfør af princippet om Legal Causation og kriteriet om den egentligt ansvarlige udgjorde akter fra Den Europæiske Centralbank og Euopa-Kommissionen, som ligeledes skulle have handlet i overensstemmelse med Den Europæiske Unions traktat og protokoller samt i henhold til sekundær og afledt ret.

Retten har følgelig ikke undersøgt indholdet af appellanternes argumenter og tvisten, hvorfor den urigtigt har afvist annullationssøgsmålet.

4.

Ved tiltrædelsen af denne appel tilpligtes appellanterne hverken at betale sagens omkostninger i nærværende sag eller omkostningerne afholdt i første instans.


Top