31.5.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 153/102

—

der henviser til artikel 167 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, vedtaget af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO'S konvention om beskyttelse af kulturel mangfoldighed) den 20. oktober 2005,

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) (1),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007) (2),

—

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 16. november 2005 om filmarv og konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter (3),

—

der henviser til Kommissionens henstilling af 24. august 2006 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring (4),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2006 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og om digital bevaring (5),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 18. og 19. november 2010 om muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder (6),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen om kriterierne til vurdering af statsstøtte i Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker (meddelelse om biograffilm) af 26. september 2001 (7),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2010: "Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inkluderende vækst" (KOM(2010)2020),

—

der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 2. juli 2010 om udfordringerne for den europæiske filmarv fra den analoge og den digitale tidsalder (anden rapport om gennemførelse af henstillingen om filmarven) (SEK(2010)0853),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. august 2010: "En digital dagsorden for Europa" (KOM(2010)0245),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. september 2010 om muligheder og udfordringer for europæisk film i den digitale tidsalder (KOM(2010)0487),

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 27. april 2010 med titlen "Frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale" (KOM(2010)0183),

—

der henviser til Kommissionens grønbog af 13. juli 2011 om onlinedistribution af audiovisuelle værker i Den Europæiske Union: Muligheder og udfordringer hen imod et digitalt indre marked (KOM(2011)0427),

—

der henviser til sin beslutning af 2. juli 2002 om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker (8),

—

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 13. november 2001 om en bedre udbredelse af europæiske film på det indre marked og i kandidatlandene (9),

—

der henviser til sin beslutning af 19. februar 2009 om socialøkonomi (10),

—

der henviser til udtalelse fra Regionsudvalget af 2. april 2011 om "Europæisk film i den digitale tidsalder" (11),

—

der henviser til sin beslutning af 12. maj 2011 om frigørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale (12),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelse fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A7-0366/2011),

A.

der henviser til, at kultur danner grundlag for den europæiske identitet og fælles værdier;

B.

der henviser til, at kultur er et centralt emne i nutidens debatter om identitet, social samhørighed og udvikling af en vidensøkonomi, hvilket fremgår af UNESCO's verdenserklæring fra 2001 om kulturel mangfoldighed;

C.

der henviser til, at alle har ret til at deltage i det samfundsmæssige kulturliv og til at nyde kunst og kultur, og til, at filmkunst desuden giver folk mulighed for at lære hinanden at kende og dele menneskelige erfaringer, hvilket bidrager til at skabe en europæisk identitet;

D.

der henviser til, at investeringer i kultur giver ikke-materielle resultater, der komme flere generationer til gode på lang sigt og bidrager til at skabe en europæisk identitet;

E.

der henviser til, at den europæiske audiovisuelle sektor, herunder biograffilm, udgør en betydelig del af EU's økonomi og bør være mere konkurrencedygtig på globalt plan;

F.

der henviser til, at europæisk film er en vigtig del af kulturen, som skaber dialog og forståelse, og som legemliggør og viser europæiske værdier i og uden for EU og samtidig spiller en vigtig rolle i forbindelse med bevarelsen af og støtte til kulturel og sproglig mangfoldighed;

G.

der henviser til, at europæisk film bør styrke den territoriale og sociale sammenhængskraft;

H.

der henviser til, at den digitale tidsalder rummer nye muligheder for den audiovisuelle sektor og ikke mindst for filmindustrien med en mere effektiv distribution, fremvisning og tilgængelighed af film og med den bedre lyd- og billedkvalitet, den tilbyder det europæiske publikum, samtidig med at den også skaber nogle alvorlige udfordringer for europæisk film i forbindelse med overgangen til digitale teknologier, navnlig hvad angår finansiering;

I.

der henviser til, at de digitale teknologier bidrager til gennemførelsen af EU's og nationale målsætninger om forevisning af og adgang til europæiske værker og om social samhørighed;

J.

der henviser til, at den digitale filmteknologi muliggør en fleksibel planlægning og pludselige ændringer i materialet;

K.

der henviser til, at første fase af digitaliseringen af europæisk film har været en blandet succes;

L.

der henviser til, at den nyeste generation af digitalt udstyr er omkring 25-30 % billigere end tidligere modeller og nu ligger på et mere overkommeligt niveau for både de europæiske biografer og finansieringsprogrammerne;

M.

der henviser til, at ikke alle biografer er lige rustet til at klare udfordringerne i forbindelse med digitaliseringen af biografer;

N.

der henviser til, at en fuldstændig digitalisering af både den europæiske filmindustri og dens biografer bør ske hurtigst muligt for at undgå, at adgangen til kulturel mangfoldighed og til flere forskellige platforme forringes, og bør støttes på europæisk og nationalt plan;

O.

der henviser til, at Europa har et enestående biografnetværk bestående af uafhængige biografer og kunstbiografer, der viser et alsidigt program, der appellerer til et andet publikum end de kommercielle mainstreamfilm;

P.

der henviser til, at der bør være forståelse for bekymringerne i kunstbiografsammenslutninger, som har forslået særlige og prioriterede foranstaltninger til fremme af produktionen og distributionen af uafhængige europæiske film;

Q.

der henviser til, at de lokale og regionale myndigheder er centrale enheder i forbindelse med beskyttelse og fremme af den europæiske kulturarv og især i forbindelse med digitalisering af film og biografer og derfor er afgørende partnere i digitaliseringsprocessen;

R.

der henviser til biografernes betydning for fastholdelse af livskvaliteten og samfundslivet i de historiske bykerner og i forstæderne og for en opkvalificering af bymæssige områder;

S.

der henviser til, at succes i Europa er en nødvendig betingelse for, at europæiske biograffilm kan opnå international distribution, som kan gøre det muligt at indfri økonomiske målsætninger og samtidig udgør en form for kultursamarbejde og -diplomati til udbredelse ikke blot af filmene, men også af de forskellige europæiske kulturer i tredjelande;

T.

der henviser til, at den digitale overgang skal ske så hurtigt som muligt for at undgå en fordobling af produktions- og distributionsomkostninger,

U.

bemærker, at den europæiske filmindustri i øjeblikket er opdelt efter nationale og sproglige grænser, og at filmene i første omgang produceres for og forbruges af det lokale publikum i oprindelseslandet;

1.

understreger de europæiske biografers vigtige bidrag til investeringer i digitale teknologier, innovation, vækst og beskæftigelse;

2.

påpeger, at der blev solgt næsten 1 milliard biografbilletter i EU i 2010, og at dette viser biografernes fortsatte popularitet og store økonomiske potentiale og betydelige vækst- og beskæftigelsesmuligheder;

3.

understreger, at europæiske biografer har stigende økonomisk betydning, da sektoren omfatter mere end 30 000 arbejdspladser;

4.

understreger, at ud over den økonomiske fremdrift, som EU's kunstsektor bidrager med, rummer europæiske biografer en yderst vigtig kulturel og social dimension og er en betydelig faktor i Europas kulturelle udvikling og identitet;

5.

bemærker, at det europæiske biografmarked er yderst fragmenteret og diversificeret, idet et stort flertal af biograferne kun har et eller to filmlærreder;

6.

bemærker, at multiplexbiografer udgør størstedelen af de digitaliserede biografer,

7.

bemærker, at der i Europa er en geografisk ulighed i borgernes adgang til biografer, især i Østeuropa og i landdistrikterne;

8.

understreger betydningen af biografernes sociale og kulturelle rolle, som skal bevares, navnlig i landdistrikterne og fjerntliggende egne;

9.

bemærker, at den europæiske filmindustris potentiale er konstant stigende, men andelen af europæiske produktioner, der vises i biografer, bør øges;

10.

påpeger, at små kommercielle og ikke-kommercielle biografer yder et vigtigt bidrag til beskyttelse af kulturarven ved at optage europæiske produktioner på deres programmer;

11.

påpeger, at udbuddet af filmforevisninger i biografsale undergår en forandring med et stigende antal multiplexbiografer og et markant fald i antallet af biograflærreder i de mindre byer og historiske bykerner;

12.

mener, at mangfoldigheden i EU's biograflandskab bør bevares;

13.

bemærker, at succesfilmenes fortrinsstilling er med til at bringe filmmangfoldigheden i Europa og biografernes programmeringsfrihed i fare, og at der derfor er grund til at frygte for en uafvendelig markedskoncentration in biografsektoren;

14.

understreger derfor, at der i forbindelse med digitaliseringen skal værnes om programmangfoldigheden og de kulturelle faciliteter i landdistrikterne og byområderne i alle EU-lande, og at den ikke må føre til lukning af små biografer og arthousebiografer til fordel for multiplexbiografer;

15.

påpeger, at digitaliseringen muliggør billigere distribution af kulturelt indhold i hele det indre marked og kan sikre europæisk films konkurrenceevne og mangfoldighed;

16.

bemærker, at der er et stigende pres for, at alle film skal være kompatible med digital forevisning, og at nogle europæiske biografer allerede er gået over til 100 % digital forevisning;

17.

er bekymret over, at mange uafhængige biografers eksistens er truet af de høje omkostninger i forbindelse med omstillingen til digital teknologi og konkurrencen med biografer, der overvejende viser amerikanske film;

18.

bemærker, at de uafhængige distributører har problemer med at klare de dobbelte omkostninger i overgangsperioden, hvilket har konsekvenser for alle led i filmindustrien;

19.

bemærker, at det er afgørende, at der kan erhverves rettigheder, der dækker flere territorier eller hele Europa, for at kunne frigøre potentialet i onlinedistributionsmarkederne, for at øge udbredelsen af europæiske film og for at forbedre forbrugernes adgang til de europæiske film og tilgængeligheden af europæiske film på Video-On-Demand-platforme;

20.

bemærker, at der findes et antal EU-ordninger, som giver mulighed for at støtte filmindustriens overgang til den digitale tidsalder, f.eks. MEDIA-programmet;

21.

bemærker, at den internationale promovering af europæiske film er utilstrækkelig på grund af manglende finansiering;

22.

understreger samtlige produktionsleds betydning for produktionen af biograffilm samt behovet for at støtte alle disse led;

23.

påpeger, at multimedieteknologien er i færd med at erstatte andre kommunikationsformer, og at det derfor er nødvendigt at lære folk, hvordan de kan modtage den;

24.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at yde finansiel støtte fuld digitalisering af de europæiske biografer i henseende til udstyr og til at udarbejde europæiske og nationale programmer til at støtte overgangen til digitale teknologier så hurtigt som muligt samt til at fremme udbredelsen af europæiske film i en audiovisuel sektor, der på globalt plan er meget konkurrencedygtig;

25.

understreger i denne forbindelse, at programmerne skal tilpasses de praktiske krav på en fleksibel måde;

26.

fremhæver, at digital biografteknologi bør sigte mod at forbedre kvaliteten af billede og lyd (når 2K-opløsning som minimum anvendes) og skal give mulighed for en mere diversificeret og fleksibel programmering af direkte begivenheder og også af begivenheder, der transmitteres tidsforskudt, og af undervisningsmæssige, kulturelle og sportslige begivenheder, idet den giver mulighed for at udnytte bruge en lang række innovative teknologier, som fortsat vil kunne tiltrække publikum i fremtiden;

27.

understreger, at det er afgørende at støtte og fremme EU-produktioner, og anerkender, at EU bidrager markant til digital kreativitet og innovation som f.eks. 3D;

28.

erkender, at selv om digitaliseringen af biograferne er en vigtig prioritet, bør en sammenhængende teknologisk udvikling tages i betragtning, da dette på mellemlang og lang sigt kan være nødvendigt for yderligere at tilpasse sig til nyere fremvisningsformater;

29.

påpeger, at skiftet til digital film i Europa bør tilsigte at skabe nye muligheder for distributionen af europæiske film, bevare diversiteten i europæisk produktion og fremme adgangen hertil for europæiske borgere;

30.

understreger, at Video-On-Demand kan give de europæiske filmselskaber mulighed for at nå et større publikum;

31.

anerkender, at kreativitet og innovation har almen interesse, og understreger, at investeringer i programmer skal prioriteres og støttes for at fremme udbuddet af kvalitetsbetonet kulturelt indhold på nettene;

32.

opfordrer de små og uafhængige biografer til at udnytte deres forretningspotentiale fuldt ud gennem produktdiversificering for at tilføre de tjenester, de udbyder, en merværdi og drage fordel af det nichemarked, de udfylder;

33.

mener, at digitaliseringen indebærer en vigtig mulighed for at fremme anvendelsen af officielle regionale sprog i film samt indlæringen af fremmedsprog;

34.

erkender, at de høje omkostninger i forbindelse med digitaliseringen, som vil give betydelige forretningsmæssige fordele, ikke desto mindre kan væren en væsentlig byrde for mange små og uafhængige biografer, hvis programmer rækker ud over mainstream med en stor andel europæiske film;

35.

erkender i denne forbindelse, at der ved risiko for lukning eller for at afværge lukning er behov for en særlig og prioriteret støtte til denne type biografer og biografteatre;

36.

opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå specifikke foranstaltninger til støtte af disse biografer;

37.

bemærker, at biograferne bærer de tungeste byrder i forbindelse med omkostningerne ved digitalisering, og at det - eftersom der er tale om opbygning af en grundinfrastruktur, der er vigtig for befolkningen, idet den vil muliggøre en bedre kulturtjeneste uafhængigt af bopælen - er vigtigt med offentlig finansiering navnlig for små og uafhængige biografer;

38.

erkender, at biografer er et sted, hvor mennesker mødes og udveksler synspunkter, og understreger, at de små og uafhængige biografers forsvinden, navnlig i de små byer og mindre udviklede regioner, begrænser adgangen til europæiske kulturressourcer, europæisk kultur og europæisk kulturel dialog;

39.

understreger, at problemet med de små biografer især angår landdistrikterne, hvor biografen som mødested kan have en særlig samfundsmæssig betydning;

40.

henleder opmærksomheden på den vanskelige situation for små biografer i byerne, der som såkaldte kunstbiografer bidrager til at beskytte kulturarven;

41.

erkender, at digitaliseringen af små og uafhængige biografer skal fuldføres hurtigst muligt for at holde disse mødesteder åbne for film, kulturel mangfoldighed og publikum;

42.

påpeger faren for overtrædelse af ophavsretten og ulovlig downloading, der truer filmindustrien; opfordrer til, at intellektuelle ejendomsrettigheder håndhæves korrekt i medlemsstaterne;

43.

erkender desuden, at metalskærme indebærer en trussel mod kvaliteten af de værker, der fremvises, og mod respekten for ophavsmændenes ideelle rettigheder, idet de ændrer billedets lysintensitet betragteligt; påpeger, at metalskærme er lavet til 3D; henstiller, at det undgås at vise 2D-film på metalskærme for at respektere ophavsmændenes ideelle rettigheder og sikre publikum en kvalitetsoplevelse;

44.

påpeger, at den europæiske filmindustri har problemer med udbredelsen og distribution af film, især dem med et lille budget, og at mange produktioner kun når ud på de nationale markeder og sjældent vises internationalt, hvilket forhindrer, at de kan nå et bredere publikum i Europa og resten af verden;

45.

advarer om, at der mangler tilstrækkelig uddannelse for filmoperatører i håndtering af det nye digitale biografudstyr og i tilpasning af det til de individuelle film, således at kvaliteten af de film, der vises, kan blive respekteret;

46.

erkender, at digitaliseringen af den audiovisuelle produktion og distribution stiller nye krav til filmarvsinstitutternes indsamling og opbevaring af den europæiske audiovisuelle arv;

47.

understreger behovet for at sikre interoperabilitet mellem de digitale projekteringssystemer og -materialer samt andre enheder, da disse er særligt nødvendige for de mindre og mellemstore filmlærreder, som er underlagt de økonomiske vilkår på det europæiske biografmarked, og som bevarer mangfoldigheden blandt biografer og film;

48.

understreger nødvendigheden af at sikre, at digitaliseringen af biografer sker så teknologineutralt som muligt;

49.

anbefaler, at systemerne standardiseres på basis på ISO-standarder inden for produktion, distribution og filmfremvisning;

50.

mener imidlertid, at hvad specielt angår digital fremvisning må digitaliseringen af biograferne under ingen omstændigheder føre til, at der fastlægges en enkelt standard;

51.

bemærker, at dette heller ikke vil være formålstjenligt med henblik på yderligere tekniske nyskabelser som f.eks. filmforevisningssystemer med laserteknologi;

52.

understreger betydningen af at standardisere 2K-opløsningssystemet, der muliggør fremvisning af film i 3D, HDTV og Blu-Ray samt Video-On-Demand-tjenester;

53.

glæder sig derfor over, at der med 2K-normen er blevet udviklet en unik, åben, kompatibel og global ISO-standard for digital forevisning, som tager højde for de europæiske biografers særlige behov;

54.

opfordrer de europæiske og nationale standardiseringsorganer til at fremme brugen af denne standard;

55.

glæder sig over, at Kommissionen i sit standardiseringsarbejdsprogram for industriel innovation (2010-2013) bebuder en plan om senest i 2013 at fastsætte frivillige standarder for aflevering af digitale film til arkiver, for deres bevarelse samt for 3D-forevisning.

56.

tager højde for den yderligere mulighed, at der kan ydes finansiering til mindre dyre filmfremvisere, som med fordel kan anvendes på steder, hvor der vises et mere alternativt indhold, og som ydermere kan vise sig fordelagtige for specielle film såsom dokumentarfilm og fremmedsprogede film;

57.

indrømmer, at arkiveringen af film som følge af digitaliseringen af dem eller en ren digital fremstilling ganske vist teknisk set er lettere, men i fremtiden vil føre flere udfordringer med sig vedrørende standarder og ophavsretlige spørgsmål;

58.

opfordrer medlemsstaterne til at vedtage lovforanstaltninger til at sikre, at audiovisuelle værker, som i fremtiden vil kunne udgøre begyndelsen til et europæisk multimediebibliotek og blive et vigtigt redskab til beskyttelse og fremme af den nationale arv, digitaliseres, indsamles på grundlag af bestemmelser om pligtaflevering, katalogiseres, bevares og formidles til kulturelle, uddannelsesmæssige og videnskabelige formål, samtidig med at ophavsretten respekteres;

59.

henstiller til, at digitaliseringsprocessen sker så hurtigt som muligt for at undgå omkostningerne ved fremstilling af både celluloidfilm og digitale udgaver af film og ved et dobbelt distributions- og forevisningssystem, og til, at der sørges for tilskyndelsesforanstaltninger, der kan få annoncørerne til skifte fra 35 mm til det digitale format;

60.

opfordrer Kommissionen til at udnytte det europæiske digitale bibliotek Europeana ikke kun som et digitalt bibliotek for trykte produkter, men også for den europæiske filmarv, og til at definere ansvarsområdet for Europeana i overensstemmelse hermed;

61.

understreger behovet for at yde støtte til biografer og filmbiblioteker, som fremmer og opbevarer filmarven;

62.

opfordrer medlemsstaterne til at indføre pligtafleveringsordninger for digitale formater eller til at tilpasse deres eksisterende ordninger til disse formater ved at indføre krav om aflevering af en standardiseret digital master-kopi for digitale film;

63.

opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til EU's konkurrenceregler, når de udformer statslige støtteordninger til digital konvertering, med henblik på at undgå fordrejninger af finansieringsvilkårene for digital film;

64.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde klare retningslinjer for statsstøtte, der bygger på erfaringerne i forskellige medlemsstater, med henblik på at øge retssikkerheden og samtidig give medlemsstaterne mulighed for frit at tilrettelægge film- og biograffinansieringen på nationalt plan;

65.

understreger, at, samtidig med at den offentlige støtte bør være teknologineutral, bør den også sikre, at investeringerne er bæredygtige, og der bør således tages hensyn til biografernes særlige forretningsmodeller og distributørernes tekniske krav;

66.

opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til nationale filmstudier og andre relevante institutioner i forbindelse med overgangen til arbejdet med digital teknologi;

67.

understreger behovet for offentlige og private investeringer, nu hvor filmsektoren træder ind i den digitale tidsalder;

68.

understreger, at for at lette digitaliseringsprocessen bør fleksibel og diversificeret finansiering, både offentlig og privat, stilles til rådighed på lokalt, regionalt, nationalt og europæisk plan navnlig med henblik på at støtte de små og uafhængige biografer inden for en ramme, som opstiller prioriteringer og komplementaritet mellem de forskellige niveauer og fastlægger kvantificerbare målsætninger;

69.

understreger, at selv om de europæiske strukturfonde er en væsentlig kilde til finansieringen af digitaliseringsprojekter og uddannelsesinitiativer, bør midlerne øges, ventetiden afkortes og ansøgningerne forenkles i forbindelse med den nye flerårige finansielle ramme for 2014-2020;

70.

anbefaler, at der i forbindelse med finansiering af digitaliseringsprojekter via de europæiske strukturfonde skal indgå et krav til de støttede biografer om at vise europæiske film;

71.

ønsker desuden mekanismer, der kan forbedre støtten fra programmer under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling;

72.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udbrede bedste praksis inden for finansiering af digitalisering, herunder markedsbaserede løsninger såsom små biografer, der danner netværk med det formål at indgå kollektive aftaler med distributørerne; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og regionerne til at fokusere den offentlige finansiering til digital konvertering på biografer, der ikke kan få dækket deres finansieringsbehov fra andre kilder, og til at gøre overgangsperioden så kort som mulig;

73.

opfordrer Kommissionen til nøje at undersøge de konsekvenser, som overgangen fra traditionel til digital film vil få for alle aktører og berørte parter; understreger, at medlemsstaterne bør tage hensyn til omkostningerne for de små lokale biografer og eventuelle muligheder/konsekvenser for arbejdsmarkedet, når de udarbejder deres nationale digitaliseringsprogrammer;

74.

mener, at biografer i tyndt befolkede egne, hvor kulturbegivenheder er sjældne, og som ikke er i stand til at betale omkostningerne ved overgangen til digitalt udstyr, bør forsynes med digitalt udstyr;

75.

understreger muligheden for fordelagtige lån fra Den Europæiske Investeringsbank til biografer, der stræber efter digitalisering og ikke har tilstrækkelig finansiering;

76.

understreger betydningen af offentlig-private partnerskaber som metode til finansiering af digitaliseringen af biografer og mener, at disse partnerskaber bør fremmes;

77.

understreger, at en offentligt eller privat støttet digitalisering af biograferne ikke må bringe biografteatrenes uafhængighed i fare og føre til en begrænsning af programmeringsmangfoldigheden og af de europæiske films markedsandel;

78.

opfordrer Kommissionen til at løse dette problem, på baggrund bl.a. af forlængelsen af anvendelsen af meddelelsen om biograffilm;

79.

bemærker i denne forbindelse, at enhver form for offentlig støtte til digitalisering af biografer og film skal underkastes samme form for kontrol som statsstøtte til andre sektorer;

80.

tilskynder til samarbejde mellem biografoperatører, lokale myndigheder, biografsale, filmklubber og -foreninger og filmfestivaler med henblik på den bedst mulige udnyttelse af de digitale teknologier, der erhverves med finansiering fra EU;

81.

mener, at der bør gennemføres mekanismer, som integrerer distributører og biografejere, og opfordrer til øget samarbejde mellem små biografer for at minimere omkostningerne til investeringer i digitalt udstyr;

82.

opfordrer medlemsstaterne til at øge finansieringen til forskning i til digital filmteknologi, navnlig kanaler for formidling af filmmateriale og metoder til komprimering af det, således at det netværk, der opstår, kan blive interaktivt og tilbyde forevisning af høj kvalitet og samtidig muliggøre en lettere anvendelse af komprimerede og dekomprimerede billeder;

83.

understreger betydningen af hensigtsmæssige investeringer i forskning, finansiering og uddannelse af fagfolk, der allerede arbejder inden for dette område, for at sætte dem i stand til at tilpasse sig anvendelsen af de nye teknologier og for at sikre social inklusion og jobbeskyttelse;

84.

understreger behovet for at gennemføre uddannelsesprogrammer for fagfolk i den audiovisuelle sektor, som skal give dem mulighed for at lære at bruge de digitale teknologier og for at tilpasse sig til de nye forretningsmodeller, og anerkender de positive resultater af de initiativer, der allerede er i gang på området; mener, at EU bør forpligte sig til at støtte og finansiere disse programmer;

85.

erkender, at den såkaldte VPF-model til finansiering af installeringen af digitalt udstyr er velegnet til store biografnetværk, men ikke er en optimal løsning for de små og uafhængige biografer, som er hæmmet af deres mangel på investeringsmidler, og at VPF-finansieringsmodellen derfor også kan begrænse den kulturelle mangfoldighed;

86.

understreger, at mange små biografer, biografer i landdistrikterne samt arthousebiografer, der hovedsageligt viser europæisk indhold, er udelukket fra VPF-modellen, og at alternative finansieringsmodeller, herunder offentlig støtte, måske er nødvendige for at opretholde og styrke den kulturelle mangfoldighed og sikre konkurrenceevnen;

87.

opfordrer derfor til, at VPF-finansieringsmodellen tilpasses de uafhængige program- og filmkunstbiografers krav og særlige forhold;

88.

bemærker, at de finansieringsmodeller bør fremmes, som giver de uafhængige biografer mulighed for adgang til VPF-betalinger fra alle distributører; anbefaler, at der oprettes indkøbskooperativer, for at fordelene ved gruppepriser kan komme alle biografer til gode;

89.

understreger, at filmuddannelse bidrager til at udvikle kritisk sans og til de unges almene uddannelse, da den gør det muligt at forene kendskab til arv med bevidsthed om den komplekse verden af billeder og lyd;

90.

understreger, at uddannelse gennem film, herunder biografkultur og sprog, kan bibringe borgerne en kritisk tilgang til de forskellige medieformer og derved øge og forstærke de ressourcer og muligheder, der ligger i at besidde digitale færdigheder;

91.

understreger, at filmuddannelse bør gøre det muligt for borgerne at opnå større viden, værdsætte filmkunsten og reflektere over de værdier, som film udtrykker;

92.

opfordrer medlemsstaterne til at inkludere filmuddannelse i deres nationale uddannelsesprogrammer;

93.

fremhæver betydningen af filmuddannelse i uafhængige biografer på alle udannelsestrin for at udvikle et publikum for europæiske film;

94.

opfordrer medlemsstaterne til at støtte undervisningsprogrammer i filmskoler og andre relevante institutioner vedrørende mulighederne for at skabe film med anvendelse af digital teknologi og vedrørende digital filmproduktion og -distribution;

95.

slår til lyd for, at der sørges for uddannelse af høj kvalitet og aktualitet for både faglige og ledelsesmæssige medarbejdere enten via EU-finansieringskilder eller via ansøgere til andre finansieringskilder, der imødekommes, for at sikre en optimal udnyttelse af EU-finansierede digitale teknologier;

96.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle og fremme særlige programmer og begivenheder, f.eks. inden for rammerne af filmfestivaler, for at fremme de unge europæiske borgeres kendskab til og smag for europæiske film;

97.

erkender, at MEDIA-programmet har støttet den europæiske audiovisuelle industri i mere end to årtier og bidraget til udvikling, distribution og markedsføring af europæiske film og til biografoperatørernes uddannelse i digital teknologi;

98.

glæder sig i denne sammenhæng over kommissionsformand Barrosos tilsagn den 18. marts 2011 om at bibeholde og yderligere styrke Media-programmet;

99.

understreger MEDIA-programmets betydning for digitaliseringen af biografer og opfordrer til, at de eksisterende indtægts- og finansieringskilder opretholdes, samt til, at der afsættes flere midler i den næste generation af programmet til at tackle de udfordringer, som de digitale teknologier medfører;

100.

opfordrer Kommissionen til at øremærke midler under det nye MEDIA-program for perioden efter 2013 og fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til at støtte digitaliseringen af biografer, der viser europæisk indhold;

101.

påpeger, at det er nødvendigt, at den næste generation af programmet rummer foranstaltninger, der kan generere en væsentlig merværdi og bidrage til den overordnede Europa 2020-strategi;

102.

understreger, at nye initiativer skal indføres i forbindelse med den næste generation af MEDIA-programmet med henblik på at forbedre og fremme oversættelse, eftersynkronisering, tekstning og overtekstning med henblik på at støtte uafhængige biografer, der satser på europæiske film;

103.

gentager, at investeringen i ny biografteknologi og digitaliseringen bør forbedre tilgængeligheden for handicappede, navnlig gennem indførelse af synstolkning;

104.

opfordrer derfor til, at der i MEDIA-programmet indføjes en "digital programoverskrift", der skal forenkle konverteringen til digitale formater;

105.

gør opmærksom på betydningen af MEDIA's videreuddannelsesprogram, der giver sektorens fagfolk mulighed for at opgradere deres færdigheder og tilpasse sig de skiftende teknologier og produktionsmetoder;

106.

påpeger merværdien ved MEDIA's grundkursus, som fremmer filmstuderendes mobilitet i Europa og fører til bedre integration i denne erhvervssektor og øget europæisk samarbejde og fællesproduktioner; opfordrer derfor til, at denne budgetpost forhøjes;

107.

opfordrer til, at MEDIA-programmet investerer i Video-On-Demand i forbindelse med dets indsats for at støtte en paneuropæisk distribution, fremme det tværnationale samarbejde mellem platforme og belønne grænseoverskridende samarbejdsinitiativer;

108.

understreger merværdien af den europæiske støtte, især med hensyn til grænseoverskridende forevisning af film og forebyggelse af yderligere fragmentering af det europæiske filmmarked;

109.

bemærker, at de digitale teknologier har påvirket den måde, som film distribueres på, via en række forskellige platforme og enheder enten gennem lineære eller ikkelineære tjenester;

110.

erkender, at den digitale infrastruktur efter de første investeringer i digitaliseringsprocessen efterfølgende vil begrænse distributionsomkostningerne betragteligt og give de små uafhængige filmdistributører mulighed for at øge udbredelsen af deres film og derved nå et større publikum;

111.

erkender, at en succesfuld omstilling til digital teknologi er uløseligt forbundet med adgang til højhastighedsbredbånd, der er et redskab til distribution af digitalt indhold, opgradering af digital software og mange andre væsentlige funktioner, og opfordrer derfor institutioner, som ønsker at opgradere til digitale teknologier, til at tage højde for afhængigheden i dette forhold;

112.

bemærker, at de digitale teknologier har bevirket en kraftig udvikling inden for kortfilm og videoer, og at de muliggør nye distributionsmønstre og fleksible udgivelser, f.eks. muligheden for at udgive en film på mange forskellige platforme kort efter biografpremieren;

113.

mener desuden, at den eksklusive udnyttelsesperiode for biografteatre bør bevares for at beskytte biografernes mangfoldighed;

114.

påpeger, at et svagt punkt i digitaliseringsprocessen er den omstændighed, at distributørerne, navnlig de uafhængige distributører, ikke modtager tilstrækkelig støtte til digital distribution og derfor ikke er i stand til at holde trit med denne proces;

115.

opfordrer medlemsstaterne til at fokusere på finansiel støtte til distribution;

116.

opfordrer de europæiske institutioner til at gennemføre forberedende foranstaltninger og pilotprojekter med henblik på at afprøve nye forretningsmodeller, som kan forbedre udbredelsen af europæiske audiovisuelle værker;

117.

opfordrer medlemsstaterne til at udvikle en strategi for oprettelsen af et digitalt biografnetværk, der omfatter filmstudier, énsals- og multiplexbiografer og faciliteter til direkte udsendelser, og som gør brug af alle datatransmissionskanaler, herunder satellit;

118.

understreger, at det er nødvendigt, at udviklingen af nye onlineredskaber følges op ved, at der på europæisk plan sikres et rimeligt vederlag til de audiovisuelle ophavsmænd, som står i et rimeligt forhold til de indtjening, der genereres af disse nye formater og tjenester;

119.

opfordrer medlemsstaterne til at sikre den bredest mulige inddragelse af europæiske film i deres biografers forevisningsprogrammer for at øge deres udbredelse og fremme i hele EU samt give EU-borgerne mulighed for at sætte pris på rigdommen og mangfoldigheden af disse film gennem så mange forskellige platforme som muligt;

120.

mener, at der er behov for at fremme og støtte europæiske koproduktioner, og at stigningen i disse produktioner kan resultere i en mere omfattende distribution af europæiske film rundt om i Europa;

121.

støtter de aktiviteter, der drives af biografnetværk såsom Europa Cinemas, som fremmer europæiske film globalt ved at yde finansiel og operationel hjælp til biografer, der viser et betydeligt antal europæiske film;

122.

erkender betydningen af støtte til uafhængige biografer, der satser på europæiske film (f.eks. medlemmer af Europa Cinemas) med henblik på at styrke deres europæiske programmeringspolitik og mangfoldighed og deres konkurrenceevne på markedet;

123.

opfordrer til en teknologineutral støtte til alle biografer, som viser en stor andel europæiske film, og til et ambitiøst program, uanset indtjeningen eller antallet af biografgæster;

124.

tilskynder medlemsstaterne til at fremme og støtte formidling og udbredelse af europæiske film på deres område gennem dedikerede arrangementer og festivaler; opfordrer medlemsstaterne til også at støtte de forskellige filmskoler, der findes i Europa;

125.

understreger, at film, der præmieres på europæiske festivaler, bør tildeles markedsføringsstøtte for at fremme internationale Video-On-Demand-udsendelser og bistå med at promovere europæisk film;

126.

anerkender den rolle, som Europa-Parlamentets LUX-pris har spillet i forbindelse med fremme af europæiske film og flersprogethed ved at oversætte undertekster til vindende film til alle 23 officielle sprog i EU og samtidig skabe samfundsdebat blandt EU-borgere;

127.

foreslår et bedre samarbejde og interaktion med tredjelande med henblik på at højne de europæiske produktioners profil på verdensmarkedet og navnlig i Middelhavsområdet, fremme kulturudveksling og iværksætte nye initiativer til støtte for Euro-Middelhavsdialogen og den demokratiske dialog i hele regionen, ikke mindst med henblik på de forpligtelser, der følger af Euro-Middelhavskonferencen om film;

128.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.