Appel iværksat den 19. december 2012 af Isdin, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Afdeling) den 9. oktober 2012 i sag T-366/11 — Bial-Portela & Ca, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

(Sag C-597/12 P)

2013/C 86/12

Processprog: engelsk

Parter

Appellant: Isdin, SA (ved advocate H.L. Mosback samt abogados Marín Raigal, P. López Ronda og G. Macias Bonilla)

De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) og Bial-Portela & Ca, SA

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Anbringender og væsentligste argumenter

Appellanten gør gældende, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af beviserne, idet den i den appellerede doms præmis 34 anførte, at »appelkammeret med urette lagde til grund, at der ikke er nogen fonetisk lighed mellem tegnene«. Imidlertid lagde appelkammeret ikke, således som Retten har anført, med urette til grund, at der ikke var nogen fonetisk lighed mellem tegnene, men foretog derimod en korrekt analyse af den fonetiske lighed mellem tegnene og konkluderede, at tegnenes samlede lydbillede er forskelligt på trods af de fonetiske ligheder mellem dem. Det gøres gældende, at appelkammerets ovennævnte konklusion, der blev urigtigt gengivet af Retten, bør stadfæstes.

Appellanten gør endvidere gældende, at Retten har foretaget en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, idet den i den appellerede doms præmis 40 lagde til grund, at »varerne i klasse 3 og en stor del af varerne i klasse 5 (…) sædvanligvis udstilles i supermarkeder og derfor vælges af kunderne efter en visuel undersøgelse af emballagen«. Denne konklusion vedrørende de faktiske omstændigheder var ikke underbygget af nogen beviser og udgjorde dermed en urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder, hvorpå en beslutning skulle have været støttet. Denne faktiske omstændighed blev endvidere ikke fremført af nogen af parterne, hvorfor den kun kunne tages i betragtning, såfremt den var velkendt (idet en sådan konklusion i sig selv ville udgøre en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, når henses til argumenterne til støtte for, at denne faktiske omstændighed er lidet sandsynlig). Følgelig kan denne faktiske omstændighed ikke danne grundlag for en konklusion, hvorefter der foreligger risiko for forveksling.

Appellanten gør endvidere gældende, at princippet om audi alteram partem, der er fastsat i varemærkeforordningens (1) artikel 76, stk. 1, (tidligere artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/97 (2)), er blevet tilsidesat af Retten og at den foretog en urigtig anvendelse af varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, litra b), og relevant retspraksis, hvorved der er sket tilsidesættelse af EU-retten. Retten foretog ikke en samlet bedømmelse af de omhandlede mærker, der tog alle faktorer af betydning for den foreliggende sag i betragtning.

(1)  Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).

(2)  Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20.12.1993 om EF-varemærker (EFT L 11, s. 1).