11.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 380/81

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. august 2009 om BNP og mere - Måling af fremskridt i en verden i forandring (KOM(2009)0433),

—

der henviser til konferencen "Hinsides BNP", som Europa-Parlamentet, Kommissionen, Romklubben, WWF og OECD organiserede i november 2007 i Bruxelles,

—

der henviser til rapporten af 14. september 2009 fra Kommissionen for Måling af Økonomiske Resultater og Sociale Fremskridt (Stiglitz-rapporten),

—

der henviser til det globale initiativ om de økonomiske aspekter ved økosystemer og biodiversitet (The Economics of Ecosystems and Biodiversity, TEEB), som blev vedtaget af G8+5-lederne i juni 2007, og til resultaterne heraf, offentliggjort i 2009 og 2010,

—

der henviser til Sterns "Review on the Economics of Climate Change", offentliggjort den 30. oktober 2006,

—

der henviser til Istanbulerklæringen, der blev undertegnet under OECD's andet verdensforum om statistikker, viden og politik den 30. juni 2007,

—

der henviser til konklusionerne af Det Europæiske Råds møder den 10. og 11. december 2009, den 25. og 26. marts 2010 og den 17. juni 2010,

—

der henviser til konklusionerne af 10. november 2009 fra Rådet (økonomi og finans) om statistikker,

—

der henviser til konklusionerne af 23. oktober 2009 fra Rådet (miljø) om en miljøeffektiv økonomi inden for rammerne af Lissabondagsordenen for tiden efter 2010 og EU's strategi for bæredygtig udvikling,

—

der henviser til Kommissionens forslag til forordning om borgerinitiativer (KOM(2010)0132),

—

der henviser til de integrerede retningslinjer for EU's økonomiske politikker og beskæftigelsespolitikker i Europa 2020-strategien, som Kommissionen foreslog den 27. april 2010,

—

der henviser til Kommissionens meddelelser om styreformer i EU: Bedre lovgivning (KOM(2002)0275), om en strategisk gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (KOM(2006)0689), om anden strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (KOM(2008)0032) og om tredje strategiske gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union (KOM(2009)0015),

—

der henviser til EU's handlingsplan for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion (KOM(2008)0397),

—

der henviser til de eksisterende statistiske instrumenter som f.eks. EU-SILC, den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse (LFS), Eurobarometer, oversigten over europæiske værdier og de europæiske sociale undersøgelser (ESS),

—

der henviser til den europæiske undersøgelse af livskvalitet (EQLS), som samordnes af Eurofound, og som giver et omfattende billede af livskvaliteten og levevilkårene i de europæiske lande (og dækker alle EU-medlemsstater og kandidatlande) med over 120 indikatorer, der giver sammenlignelige oplysninger for alle lande (1),

—

der henviser til sine beslutninger af 10. marts (2) og 16. juni 2010 (3) om EU 2020, sin beslutning af 8. oktober 2009 (4) om G20-topmødet i Pittsburgh den 24. og 25. september 2009, sin beslutning af 15. juni 2006 (5) om den reviderede strategi for bæredygtig udvikling og sin beslutning af 24. april 2008 (6) om grønbog om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formål,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi samt Regionaludviklingsudvalget (A7-0175/2011),

A.

der henviser til, at det i stigende grad erkendes af alle internationale institutioner, at det er nødvendigt at forbedre data og indikatorer for at supplere BNP som indikator for samfundets udvikling i almindelighed,

1.

bifalder Kommissionens meddelelse om "BNP og mere - Måling af fremskridt i en verden i forandring" som et muligt supplerende redskab, der kan bidrage til at forbedre de politiske analyser og debatter;

2.

understreger, at BNP er en indikator for aktiviteten på det økonomiske marked og er blevet et standardmåleinstrument, som benyttes af de politiske beslutningstagere verden over; understreger, at BNP er et mål for produktion og ikke måler miljømæssig bæredygtighed, ressourceeffektivitet, social inklusion eller sociale fremskridt generelt; understreger desuden, at det kan være misvisende, idet afhjælpende foranstaltninger efter visse begivenheder som f.eks. ulykker og naturkatastrofer behandles som fordele og ikke som omkostninger;

3.

bemærker, at der ud over måling af økonomisk udvikling og produktivitet findes andre indikatorer, som påvirker og beskriver levevilkårene i et land, og som hidtil ikke er blevet kvantificeret, selv om der findes relevante indikatorer;

4.

understreger behovet for at udvikle supplerende indikatorer til at måle økonomiske og sociale fremskridt på mellemlang og lang sigt; kræver, at der udvikles klare og målbare indikatorer, der tager hensyn til klimaændringer, biodiversitet, ressourceeffektivitet og social inklusion; opfordrer desuden til, at der udvikles indikatorer, der i højere grad fokuserer på de enkelte husstande og afspejler indkomst, forbrug og velstand;

5.

glæder sig over Kommissionens initiativ om at forelægge et indeks for miljøpres sideløbende med BNP, der indledningsvis skal omfatte følgende vigtige miljøpolitiske områder: "klimaændringer og energiudnyttelse", "natur og biodiversitet", "luftforurening og sundhedskonsekvenser", "vandforbrug og -forurening" og "affaldsproduktion og ressourceudnyttelse";

6.

forventer, at det, at opmærksomheden rettes mod bredere og mere bæredygtige indikatorer, også vil føre til mere systematisk fokus på sociale og miljømæssige faktorer i udviklingslandene, herunder klimaændringer, biodiversitet, sundhed, uddannelse og statsforvaltning, og dermed gøre det muligt at målrette udviklingspolitikkerne mod de mest trængende og dårligst stillede befolkningsgrupper; understreger, at sådanne indikatorer bør være forenelige og i overensstemmelse med eksisterende globale initiativer, såsom FN's indeks for menneskelig udvikling;

7.

understreger behovet for at måle livskvaliteten i samfundet; mener, at opnåelse og bevarelse af livskvalitet omfatter vigtige konsensuale faktorer som f.eks. sundhed, uddannelse, kultur, beskæftigelse, boligforhold, miljømæssige vilkår etc.; mener, at indikatorer, der måler sådanne faktorer, bør tildeles en større rolle; foreslår, at EQLS-indikatorerne, som dækker de vigtigste livskvalitetsområder, skal tjene som grundlag for den videre udvikling af både kvalitative og kvantitative parametre;

8.

noterer sig de foranstaltninger og redskaber, der er vedtaget på europæisk plan for at måle og analysere, hvordan lovgivningsmæssige initiativer eventuelt påvirker fremskridtet, som f.eks. konsekvensanalyser, herunder cost-benefit-analyser, analyser af omkostningseffektiviteten, analyser baseret på flere kriterier, risikovurderinger, dataindsamling, statistikker, miljøøkonomiske regnskaber, politisk analyse på forskellige politiske niveauer, rapporter om overvågning af gennemførelsen og håndhævelsen og undersøgelser gennemført inden for forskellige områder af EU-lovgivningen; støtter fuldt ud, at der indføres en fast lovgivningsramme for europæiske miljøøkonomiske regnskaber som et positivt skridt i processen "BNP og mere";

9.

noterer sig den stigende internationale anerkendelse af grænserne for BNP som indikator for sociale fremskridt, naturressourcer og økosystemtjenester, større forandringer som f.eks. dem, der skyldes klimaændringer, og bæredygtig udvikling; anerkender de fremskridt, der er gjort i en række fora, såsom UNDP, Verdensbanken og OECD, og f.eks. også af Kommissionen, i bestræbelserne på at udvikle indikatorer til måling og analyse af fremskridt;

10.

understreger, at det er vigtigt, at der opnås enighed om en systemisk fremgangsmåde til indførelse af et sammenhængende "BNP og mere"-system, der skal bidrage til at forbedre de politiske analyser og debatter;

11.

betoner, at udfordringen består i at udvikle et klart og forståeligt sæt indikatorer, som på samme tid er teoretisk sammenhængende, politisk relevante og empirisk målbare og sikrer sammenlignelighed mellem lande og regioner; understreger, at det er nødvendigt, at dette arbejde udføres i tæt samarbejde med andre relevante institutioner og organisationer;

12.

understreger, at det er nødvendigt at udvikle pålidelige, harmoniserede og ajourførte statistikker og at opnå data og indikatorer, der dækker en lang periode, således at de kan anvendes til at beskrive den fremtidige udvikling og udforme politikker; anbefaler, at de forskellige databaser, der forvaltes af de offentlige myndigheder, bruges og kombineres bedre, og at der i hver medlemsstat anvendes en ensartet metode og fælles standarder, definitioner, klassifikationer og regnskabsregler for at sikre kvaliteten og sammenligneligheden af dataene; opfordrer til, at dataene indsamles og behandles i overensstemmelse med principperne om faglig uafhængighed, upartiskhed, objektivitet, statistisk fortrolighed og omkostningseffektivitet, idet der dog tages behørigt hensyn til spørgsmål om beskyttelse af persondata; mener, at Eurostat bør spille en væsentlig rolle i denne proces;

13.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.