3.5.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/47

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: På vej mod en akt for det indre marked — For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne — 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen

KOM(2010) 608 endelig

2011/C 132/08

Ordførere: Benedicte FEDERSPIEL, Martin SIECKER og Ivan VOLEŠ

Kommissionen besluttede den 27. oktober 2010 under henvisning til artikel 262 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – På vej mod en akt for det indre marked – For en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne – 50 forslag med henblik på at blive bedre til at arbejde, iværksætte og handle sammen

KOM(2010) 608 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som vedtog sin udtalelse den 4. marts 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 470. plenarforsamling den 15.-16. marts 2011, mødet den 15. marts, følgende udtalelse med 108 stemmer for og 12 hverken for eller imod:

1.   Generelle bemærkninger

1.1   EØSU bifalder Kommissionens initiativ til at give det indre marked en saltvandsindsprøjtning, men konstaterer, at den ikke har inddraget Monti-, Lamassoure-, Gonzalez-, Grech- og Herzograpporterne til fulde og på effektiv vis stillet det indre marked til rådighed for forbrugerne og borgerne, som Europa-Parlamentet efterlyste i sin betænkning af 10. maj 2010.

1.2   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) har fra civilsamfundets perspektiv fulgt nøje med i det indre marked, og det etablerede i 1994 sit Observatorium for Det Indre Marked til dette formål. Udvalget anmoder derfor Kommissionen om, at Observatoriet for Det Indre Marked, som en af de vigtigste interessenter, tilknyttes initiativer som f.eks. forummet for det indre marked.

1.2.1   EØSU er glad for, at Kommissionen har til hensigt at prioritere høring og dialog med civilsamfundet i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af nye tiltag og håber således, at EØSU som den institutionelle repræsentant for civilsamfundet vil blive inddraget så tidligt som muligt i udformningsfasen for disse foranstaltninger samt i den forudgående og efterfølgende evaluering.

1.3   Bidraget fra civilsamfundets organisationer er nødvendigt for at få det rette fokus på de foranstaltninger, som relanceringen af det indre marked kræver, da disse organisationer repræsenterer markedets brugere. De 50 forslag under behandling er kun starten på en langsigtet proces, der skal puste nyt liv i det indre marked. Denne proces bør aldrig gå i stå, da det indre marked altid er i udvikling.

1.4   EØSU har fundet frem til en række foranstaltninger, der mangler i akten for det indre marked, og udvalget vil til behørig tid fremsætte forslag, der også vil bidrage til at øge borgernes tillid til det. De manglende foranstaltninger er f.eks. copyrightafgifter, revision af ophavsretsdirektivet, netneutralitet, databeskyttelse, investorbeskyttelse, protokol for sociale fremskridt, statutter for det europæiske private selskab, offentlige e-indkøb, europæiske kreditvurderingsbureauer, ligestilling mellem mænd og kvinder, mikro- og familievirksomheder, støtte til dannelsen af nye virksomheder og til udvidelsen af eksisterende virksomheder, kreditkort, betalingskort, elektronisk betaling, forbrugerkredit og overdreven gældsætning, overførsler mellem banker, ungdom, fuld gennemførelse af euroen og sikring af et mere effektivt fungerende fælles eurobetalingsområde (SEPA) osv.

1.5   EØSU fremlægger ikke i denne udtalelse en tilbundsgående analyse af alle forslagene til en akt for det indre marked. Nogle af forslagene er allerede blevet behandlet i andre af udvalgets udtalelser. Udvalget vil tage mere detaljeret stilling, når Kommissionen fremsætter sine forslag efter meddelelsen, herunder forslagene vedrørende EU 2020-flagskibsinitiativer. EØSU har fundet frem til prioriterede områder, som de vigtigste dele af det europæiske civilsamfund repræsenteret i EØSU kunne blive enige om. EØSU beklager, at Kommissionen ikke har foretaget den nødvendige indarbejdelse af kommentarer og konklusioner fra »Rapport om unionsborgerskab 2010 – Afskaffelse af hindringerne for unionsborgernes rettigheder« (1). Disse prioriteter bør kunne sætte alle lokale aktører i det indre marked i stand til at udnytte dets potentiale fuldt ud. EØSU insisterer på, at det er nødvendigt med en holistisk tilgang, der rækker ud over den kunstige opdeling af akten for det indre marked i tre søjler. Udvalget vil rette op på forslagenes eklektiske karakter ved at foreslå, at de enkelte foranstaltninger skal hænge bedre sammen og være gensidigt afhængige. Forslagene supplerer hinanden, idet de indvirker på hinanden og har en bred indvirkning på samfundet: Såvel arbejdstagere som forbrugere, virksomheder og borgere påvirkes. Der findes ikke et specifikt indre marked for hver af disse kategorier. Ifølge EU-traktaten (artikel 3, stk. 3) opretter Unionen »et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt«. EØSU understreger det vigtige i at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse.

1.6   Det har afgørende betydning at kommunikere åbent om merværdien og udfordringerne for at vinde borgernes støtte. Kortsigtede politiske mål, der ofte resulterer i mangel på sammenhæng og/eller ubalancerede forslag, såvel som den finansielle, økonomiske, politiske og sociale krise, gavner ikke borgernes tillid til EU. Det er vigtigt at tage højde for, hvordan virkeligheden ser ud fra borgernes side, og for deres reelle bekymringer.

1.7   Kommissionen kan ikke alene tage ansvaret for at skabe opmærksomhed omkring spørgsmål vedrørende det indre marked og for at oplyse offentligheden om de instrumenter (2), der er tilgængelige for alle. Det er meget vigtigt at få det organiserede civilsamfunds bidrag, ligesom det er bydende nødvendigt at inddrage de nationale regeringer, der er nødt til at tage højde for, at det indre marked er uløseligt knyttet til de nationale økonomier. De politiske partier, medierne, uddannelsesinstitutionerne og alle berørte aktører har et historisk ansvar for, at EU effektivt kan imødegå den globaliserede verdens udfordringer på grundlag af de værdier, der indtil nu har kendetegnet vores sociale markedsøkonomier. Verden venter ikke på os. Europas splittelse, protektionisme, nationalisme og mangel på visioner gør det umuligt for os at konkurrere med de nye globale supermagter.

1.8   Det indre marked er et centralt element i den europæiske integration og i EU 2020-strategien. Det er afgørende at overvåge, forvalte og håndhæve lovgivningen for det indre marked. For at gøre dette bør Kommissionen samarbejde tæt med medlemsstaterne gennem en mere hensigtsmæssig anvendelse af resultattavlen for det indre marked.

2.   Særlige bemærkninger

Følgende aspekter opstilles ikke i en prioriteret rækkefølge. (Forslagenes nummer i akten for det indre marked angives i parentes.)

2.1   Chartret om grundlæggende rettigheder som en væsentlig bestanddel af det indre marked (29)

Kommissionen ønsker at sikre, at der tages hensyn til de rettigheder, der garanteres i chartret, herunder retten til kollektive skridt. Den bekræfter igen EU-institutionernes forpligtelser såvel som det faktum, at chartret om grundlæggende rettigheder er blevet retligt bindende. Som det fremgår af citatet foroven, erklæres det meget klart i EU-traktatens artikel 3, stk. 3, at de økonomiske friheder skal være i balance med respekten for grundlæggende sociale rettigheder. Professor Mario Monti anerkender dette problem og foreslår, at det indre marked afbalanceres med grundlæggende fagforeningsrettigheder. EØSU anbefaler, at Kommissionen integrerer chartret fuldt ud i det indre marked, og at den opfordrer de medlemsstater, der har en opt-out, til at vedtage det.

2.2   Tjenesteydelser (4 og 43)

Videreudviklingen af det indre marked for tjenesteydelser bør fremme en fuld udnyttelse af potentialet i tjenesteydelser for at skabe ny vækst og beskæftigelse samt øge udbuddet og konkurrencen på markedet, hvilket vil komme forbrugerne til gode. Dette ville også være til gavn for alle tjenesteleverandører, navnlig de små og mellemstore, både dem, der opererer i hele det indre marked, og dem, der opererer lokalt, da lovgivningen forenkles, og hindringerne for at komme ind på markedet fjernes. EØSU ønsker sikre tjenesteydelser til en overkommelig pris og af bedre kvalitet til borgerne og virksomhederne. Det er også nødvendigt at forbedre gennemførelsen af servicedirektivet for at udvikle kvikskrankernes aktiviteter og øge mængden af information, der oversættes til andre sprog. Samtidig skal det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne styrkes, og kendskabet til muligheden for at yde grænseoverskridende tjenester skal øges.

Udvalget bifalder også det længe ventede forslag om en revision af forordningen om rejsendes rettigheder i lyset af den seneste tids begivenheder og en konkret sag ved EU-Domstolen.

2.2.1   Finansielle tjenesteydelser i detailleddet (40, 41)

Finansielle tjenesteydelser i detailleddet udgør et af de områder, hvor man har konstateret de største mangler i gennemførelsen af det indre marked. Ud over realkreditlån er der en række andre aspekter, der belyses i udtalelser fra EØSU og af Kommissionen, som fortjener absolut prioritet.

EØSU ser positivt på initiativet til at forbedre adgangen til grundlæggende banktjenester, såvel som bankgebyrernes gennemsigtighed og sammenlignelighed.

2.3   Forsyningspligtydelser (25)

Kommissionen forpligter sig til senest i 2011 at vedtage en meddelelse ledsaget af en række foranstaltninger vedrørende forsyningspligtydelser. EØSU bifalder initiativet om at styrke evalueringen af offentlige tjenesteydelser og fjerne barriererne for universel adgang og fremsætter på ny sin anmodning om et bindende rammedirektiv (3). Målet for meddelelsen og andre foranstaltninger inden for offentlige tjenesteydelser bør være at hjælpe medlemsstaterne med at udvikle og forbedre deres offentlige tjenester i overensstemmelse med protokollen for forsyningspligtydelser. Evalueringen af offentlige tjenester bør indeholde en kritisk, tilbundsgående vurdering af tidligere liberaliseringer, og den bør gennemføres med deltagelse fra alle de vigtigste aktører. EØSU er især optaget af, at kvalitetsstandarderne og adgangen opretholdes, herunder at der er en stærk omstillingsevne for at øge konkurrencen. EU bør udvikle ekspertise i at vurdere effekten af alle initiativerne vedrørende det indre marked og af andre EU-initiativer om offentlige tjenester i overensstemmelse med protokollen for forsyningspligtydelser.

2.4   Bæredygtig udvikling (10, 11 og 27)

EØSU ser positivt på ideen om en plan for energieffektivitet for at undersøge mulighederne for betydelige energibesparelser. Vi har brug for et velfungerende indre marked for energi for at garantere forbrugerne sikre og bæredygtige forsyninger til en overkommelig pris. Et velfungerende indre marked for energi kommer forbrugerne til gode, da det giver større udbud og lavere priser, men det kræver, at fælles minimumsstandarder styrkes. Udviklingen af såkaldt »intelligent måling« til at øge kendskabet til forbrugsmønstre og de dertil knyttede omkostninger kræver yderligere reguleringsmæssige tiltag for at sikre en hurtig anvendelse af nye teknologier og større effektivitet gennem konkurrence inden for energitjenester. Endvidere er EØSU interesseret i resultaterne af undersøgelsen om det hensigtsmæssige i et initiativ om de økologiske fodaftryk (4).

2.5   Små og mellemstore virksomheder og andre retlige former for iværksættervirksomhed  (5) (12, 13, 14 og 37)

2.5.1   Adgang til finansiering er det væsentligste spørgsmål for små og mellemstore virksomheder, navnlig i kølvandet på krisen. Små og mellemstore virksomheder er i vid udstrækning afhængige af banklån, fordi de ikke har adgang til kapitalmarkederne og andre finansieringskilder. EØSU bifalder derfor forslaget om at forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til kapitalmarkederne. At åbne det indre marked for venturekapitalfonde kan også forbedre finansieringen for små og mellemstore virksomheder, særlig inden for innovation og nye teknologier.

2.5.2   Adgang til finansiering er imidlertid kun en del af problemet. Små og mellemstore virksomheder, såvel som den sociale økonomi, har også behov for fortsat og omfattende reducering af unødvendige administrative byrder, som tynger dem uforholdsmæssigt på grund af deres mindre størrelse. I denne forbindelse er det afgørende, at »Small Business Act« gennemføres bedre, så den omsider kan give de forventede resultater, herunder f.eks. statutten for det europæiske private selskab. Af samme årsag bør regnskabsdirektiverne for små og mellemstore virksomheder prioriteres højt. Foranstaltninger, der er nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse, bør udarbejdes sådan, at de består testen for små og mellemstore virksomheder, hvad angår forventede virkninger.

2.5.3   EØSU ser positivt på, at Kommissionen forpligter sig til at udarbejde en forordning om statut for den europæiske stiftelse og til at gennemføre en undersøgelse af gensidige selskaber. Efter EØSU's opfattelse bør sådan en undersøgelse resultere i en statut for det europæiske gensidige selskab. Derudover opfordrer EØSU Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at statutten for den europæiske forening ligeledes bliver en realitet.

2.6   Konkurrenceevne (19, 20 og 21)

Fremme af iværksætterånd er den vigtigste kilde til vækst og beskæftigelse. Dette kræver, at principperne for bedre regulering anvendes. Sammenkoblingen af virksomhedsregistre kan blive det første skridt på vejen mod at forbedre erhvervsklimaet og bidrage til større smidighed på det indre marked. EØSU ser også positivt på andre foranstaltninger til at forbedre erhvervsklimaet, styringen af det indre marked og kommunikationsmetoderne. En hurtig gennemførelse af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag og revisionen af momsdirektiverne burde øge virksomhedernes grænseoverskridende aktiviteter.

2.7   Standardisering (6)

Standarder udgør en vigtig byggesten for det indre marked, og EØSU støtter foranstaltninger til at gøre standardiseringsprocessen mere effektiv. Samtidig understreger udvalget, hvor vigtigt det er, at forbrugere og små og mellemstore virksomheder inddrages mere, samtidig med at man på en konstant og bæredygtig måde sikrer, at de omkostningsmæssige faktorer, der begrænser deres deltagelse i processen, imødegås. Standarderne bør ikke dikteres af bestemte aktører. EU's standarder skal spille en meget større rolle i handlen på verdensplan og bør fremmes i de kommende bi- og multilaterale handelsforhandlinger.

2.8   Det digitale indre marked (2, 5 og 22)

2.8.1   E-handelen ser ud til at være hårdest ramt af opsplitningen i det indre marked, der er karakteriseret ved mangel på harmoniserede bestemmelser og interoperabilitet mellem informationssystemerne samt uløste problemer i forhold til intellektuel ejendomsret. At få løst disse problemer kan derfor efter EØSU's opfattelse hurtigt bidrage til at udvide virksomhedernes aktiviteter, hvilket vil øge udbuddet af produkter og tjenester til forbrugerne og således gøre borgerne mere tilfredse med, hvordan det indre marked fungerer, uden at det vil være til skade for forbrugerbeskyttelsen. Forslag vedrørende e-handel har derfor afgørende betydning.

2.8.2   Elektronisk interoperabilitet er en af de prioriteter, der skal lette alle aktiviteter i det indre marked. Etableringen af et ægte digitalt indre marked skal baseres på gensidig anerkendelse af for eksempel elektroniske signaturer, certifikater, autentifikation og formularer. En udvidelse af informationssystemet for det indre marked (IMI) ville bidrage til at udbygge det administrative samarbejde og udvekslingen af data, hvilket ville være til gavn for administrationen, virksomhederne og borgerne (6).

2.8.3   Med henblik på clearing og forvaltning af ophavsrettigheder er det nødvendigt at fremme tildeling af indholdslicenser, der dækker hele Europa, og at udarbejde EU-regler om ophavsret, der tager højde for alle interesser. På dette område er akten for det indre marked ikke tilstrækkelig proaktiv – der kunne gøres mere for forbrugerne.

2.9   Corporate governance og arbejdstagernes inddragelse (36, 37 og 38)

EØSU ser positivt på Kommissionens forslag om at igangsætte en offentlig høring om corporate governance og på dens støtte til innovative projekter på det sociale område. Kommissionen skal styrke EU's indsats for at fremme corporate governance, så arbejdstagernes inddragelse kan udvikles yderligere, og gennemsigtigheden af virksomhedernes oplysninger kan forbedres. At arbejdstagerne har ret til at blive oplyst og hørt samt til at deltage er blevet integreret som en grundlæggende rettighed i traktaten i form af forskellige måder at inddrage arbejdstagerne på: EUF-traktatens artikel 151, stk. 1, nævner »dialogen på arbejdsmarkedet«, og i artikel 153, stk. 1, litra f), anføres det, at EU skal støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter på følgende områder: »repræsentation af og kollektivt forsvar for arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser, herunder medbestemmelse«. Den offentlige høring bør derfor undersøge, hvordan man kan gøre virksomhedernes oplysninger om sociale og miljørelaterede aspekter samt menneskerettigheder mere gennemsigtige. Et forslag til et initiativ vedrørende socialt iværksætteri, herunder muligheden for, at virksomhederne fortsat udøver deres sociale ansvar på frivilligt grundlag, vil blive kritisk vurderet af EØSU, når det har modtaget en konkret anmodning om udtalelse.

2.10   Arbejdskraftens frie bevægelighed og de økonomiske frihedsrettigheder (30)

Kommissionen planlægger at vedtage et lovgivningsinitiativ, der skal forbedre gennemførelsen af direktivet om udstationering af arbejdstagere, og som kommer til at omfatte eller blive suppleret med en præcisering af udøvelsen af grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder i forbindelse med det indre markeds økonomiske frihedsrettigheder. Det lader således ikke til at være en revision af direktivet, men i stedet en ny retsakt om en forbedret gennemførelse af direktivet. Man bør afdække modsætninger i anvendelsen af direktivet, og medlemsstaternes beføjelser til at styrke deres arbejdsstandarder og systemer for arbejdsmarkedsrelationer, herunder den afgørende rolle, som de forskellige former for overenskomstforhandlinger spiller, bør defineres klart. Resultatet af denne afdækning burde vise, om der er behov for en revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere. Dette bør dog ikke ske på bekostning af konkurrencereglerne og princippet om ikke at diskriminere på grund af nationalitet. Enhver revision af den eksisterende lovgivning eller enhver ny retsakt bør baseres på høringer med arbejdsmarkedets parter og på ligevægt mellem høje arbejdsstandarder og økonomiske frihedsrettigheder (7).

2.11   Lovgivning vedrørende offentlige indkøb (17)

2.11.1   Kommissionen vil i 2012 fremsætte lovgivningsforslag med det formål at forenkle og modernisere EU-reglerne for at gøre tildelingen af kontrakter mere smidig og muliggøre en bedre brug af offentlige kontrakter til støtte for andre politikker. Offentlige indkøb kan støtte innovativ og grøn vækst inden for det nuværende retsgrundlag. Ingen nye forslag bør forhindre konkurrenter fra andre medlemsstater i at deltage på grundlag af de bestemmelser, der blev vedtaget i 2004. Princippet om ligebehandling bør respekteres.

2.11.2   Kommissionens initiativ vedrørende offentlige indkøb burde lægge mere vægt på den vedvarende forskel mellem EU og EU's vigtigste handelspartnere, hvad angår åbenheden af deres markeder for offentlige indkøb. Det bør overvejes, hvor åbne EU's markeder for offentlige indkøb kan være på længere sigt, så længe der hersker ulige konkurrencevilkår i tredjelande. Derfor er det i denne forbindelse nødvendigt, at de ratificerede ILO-konventioner og menneskerettighederne respekteres af alle aktører, både medlemsstaterne og tredjelandene.

2.11.3   Siden projektet om det indre marked blev indledt i midten af 1980'erne, har integrationen af en grundlæggende social klausul været til debat. Dette krav imødekom man i forbindelse med revisionen af reglerne vedrørende offentlige indkøb i 2004. Revisionen af EU's direktiver om offentlige indkøb burde gøre det muligt til fulde at udnytte de nuværende rammer for integreringen af sociale og miljømæssige kriterier i offentlige kontrakter, forudsat at sådanne kriterier er i overensstemmelse med EU-lovgivningens grundlæggende principper (8).

2.12   Den eksterne dimension (24)

EØSU mener, at forslaget om at sikre de europæiske virksomheders konkurrenceevne på et globalt marked er et af de områder, der skal prioriteres højest, da det indre marked ikke kan isoleres fra global konkurrence. Det er nødvendigt at indtage en meget stærkere position i forhandlingerne med de vigtigste handelspartnere for at fremme en indbyrdes tilnærmelse af reglerne og vedtagelsen af internationale standarder på grundlag af EU-standarder. Det indre markeds eksterne dimension og anvendelsen af rimelige handelsregler er ikke kun afgørende for virksomhedernes konkurrenceevne, men også for at forsvare vores sociale og miljømæssige model mod konkurrenceforvridning. Global konkurrenceevne skal dog ikke fremmes på bekostning af opretholdelsen af forbrugernes og borgernes grundlæggende rettigheder.

2.13   Adgang til domstolene/kollektive søgsmål (46)

Adgang til domstolene er afgørende for, at forbrugerne får tillid til det indre marked. De igangværende høringer om alternativ bilæggelse af tvister og kollektive søgsmål – som der blev anmodet om af Europa-Parlamentet (9) og i Montirapporten – skal føre til et lovforslag fra Kommissionens side. EØSU bifalder det kommende lovforslag om alternative tvistbilæggelsesordninger, som bebudes i Kommissionens arbejdsprogram for 2011 og støtter en snarlig vedtagelse heraf. Dette indeholder imidlertid ikke i sig selv nogen garanti for, at forslag bliver fremsat i god tid, eller at de vil sikre en effektiv gennemførelse af hensigtsmæssige og effektive mekanismer, så forbrugerne og virksomhederne får nogle velegnede redskaber, og man undgår uberettigede sagsanlæg.

---

(1)  KOM(2010) 603 endelig.

(2)  Som f.eks. SOLVIT, EURES, de europæiske forbrugercentre og netværket »Enterprise Europe«.

(3)  EUT C 221 af 8.9.2005 s. 17.

(4)  »Det økologiske fodaftryk« bygger på en ide om, at det individuelle forbrug kan omsættes til det overfladeareal, der skal anvendes til at producere det. I 2008 var der 1,8 ha til rådighed pr. indbygger, mens der blev brugt 2,2 ha pr. indbygger.

(5)  Begrebet »små og mellemstore virksomheder« og »virksomhed« bør udvides, så alle former for adgang til det indre marked inkluderes, uanset om de har økonomisk gevinst for øje. Dette vil give et mere fuldstændigt og nuanceret billede af det indre marked og dets mange forskellige aktører. Enhver foranstaltning, der vedrører små og mellemstore virksomheder, angår i lige så høj grad alle former for socioøkonomiske aktører, som f.eks. behovet for at reducere bureaukratiet, fjerne hindringer og unødvendige administrative byrder.

(6)  EUT C 128 af 18.5.2010, s. 103.

(7)  EUT C 44 af 11.2.2011, s. 90.

(8)  Se betragtning 1 og 4 i direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

(9)  Rapport om realisering af et indre marked for forbrugere og borgere (Louis Grech, MP).

---

---