3.5.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/26

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen

KOM(2011) 11 endelig

2011/C 132/06

Hovedordfører: Michael SMYTH

Kommissionen besluttede den 12. januar 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

Årlig vækstundersøgelse: En hurtigere samlet EU-løsning på krisen

KOM(2011) 11 endelig.

Den 18. januar 2011 henviste EØSU's præsidium det forberedende arbejde til Styringsgruppen for Europa 2020.

På grund af sagens hastende karakter udpegede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg på sin 470. plenarforsamling den 15.-16. marts 2011, mødet den 15. marts, Michael Smyth til hovedordfører og vedtog følgende udtalelse med 164 stemmer for, 8 imod og 7 hverken for eller imod.

DEL I:   DEN ÅRLIGE VÆKSTUNDERSØGELSE FORSØMMER LEJLIGHEDEN TIL AT FREMSÆTTE POLITISKE FORSLAG, DER DIREKTE ER MØNTET PÅ INTELLIGENT, BÆREDYGTIG OG INKLUSIV VÆKST

1.   Udvalget støtter i fuldt omfang Europa 2020-strategien samt fremskridtene i retning af en ex-ante finanspolitisk koordinering i det europæiske halvår og håber, at de nuværende lovforslag til en koordinering af den europæiske økonomiske politik, i det mindste for landene i euroområdet, vil være et første skridt mod en egentlig fælles økonomisk politik og en fuld koordination af finanspolitikken.

2.   Hvad angår debatten om økonomisk styring i Europa er udvalget bekymret over den alarmerende tendens til begrænsede, ufokuserede mellemstatslige forslag i stedet for et fællesskabsretligt samarbejde.

3.   Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at forsvare den europæiske integration ved at fremsætte modige, afbalancerede og inklusive forslag, som vil bidrage til, at EU kan påbegynde en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst på baggrund af den stadig nye Europa 2020-strategi.

4.   I den henseende understreger udvalget, at den årlige vækstundersøgelse bør spille en meget fremtrædende rolle med henblik på at fremme en inklusiv politisk reform i medlemsstaterne og på EU-niveau. Det er positivt, at Kommissionen har valgt et omfattende format til den årlige vækstundersøgelse med 10 nærmere specificerede prioriteter under 3 hovedoverskrifter, så der skabes mulighed for en tilbundsgående debat om de aktuelle spørgsmål.

5.   Udvalget beklager imidlertid, at Kommissionen i denne første årlige vækstundersøgelse ikke har benyttet lejligheden til at videreføre Europa 2020-tankegangen om en målrettet indsats for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og i stedet fokuserer på en smal finanspolitisk konsolidering kombineret med forslag vedrørende arbejdsmarkedspolitikkerne, som ofte er uafbalancerede, og som ikke tager højde for det indre markeds europæiske dimension med dets fremtidsorienterede vækstfremmere.

6.   Hvad angår den finanspolitiske konsolidering beklager udvalget, at konsolideringsforslagene udelukkende fokuserer på udgiftssiden – suppleret med et forslag om at overveje en udvidelse af grundlaget for indirekte skatter i nogle medlemsstater. Set i lyset af at den aktuelle statsgældskrise har sit udgangspunkt i en finansiel krise og den dermed forbundne enorme offentlige støtte, som måtte mobiliseres for at redde denne sektor fra at forårsage et totalt systemisk sammenbrud, havde udvalget forventet at se en række forslag om den finansielle sektors bidrag til bæredygtige offentlige budgetter. Derudover er konkrete og ambitiøse forslag til kontrol af de finansielle markeder en forudsætning for at skabe tillid og undgå yderligere uro.

7.   Udvalget understreger, at det vil være umuligt at konsolidere de offentlige budgetter uden en tilstrækkelig høj økonomisk vækst. Det beklager, at Kommissionen ikke har opstillet et vækstscenario, som maksimerer det indre markeds potentiale, men i stedet fokuserer på en drastisk finanspolitisk konsolidering som forudsætningen for vækst Der bør i langt højere grad fokuseres på vækstfremmere, som vil sætte medlemsstaterne i stand til at foretage en konsolidering af budgetterne samtidig med, at de fastholder en bæredygtig vækst. En afbalanceret makroøkonomisk strategi, der skaber en balance mellem en udbuds- og efterspørgselsrelateret økonomisk politik, må efter EØSU's opfattelse udgøre en integreret del af enhver fremtidsorienteret økonomisk strategi. Dette betyder også, at medlemsstater med overskud på betalingsbalancens løbende poster bør opmuntres til at fortsætte en ekspansiv strategi og imødegå manglen på indenlandsk efterspørgsel.

8.   En fremsynet strategi for arbejdsmarkeder, pensionsreformer, arbejdsløshed og flexicurity vil tage udgangspunkt i oprettelse af varige arbejdspladser, skabelse af beskæftigelsesmuligheder, udnyttelse af potentialet i nye økonomiske sektorer og ren energi. EØSU mener, at den sociale dialog spiller en afgørende rolle i enhver arbejdsmarkedsrelateret politik. Sociale sikringssystemer har ligeledes afgørende betydning som automatiske sociale og økonomiske stabilisatorer, der bidrager til at støtte udvikling og produktivitet, afbøde fattigdom samt fremme økonomisk og social samhørighed, hvilket er nødvendigt for at få offentligheden til at bakke op om det europæiske projekt. I indsatsen for at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst er det vigtigt at bygge på disse kerneinstitutioner, der udgør grundlaget for den sociale markedsøkonomi i Europa. Udvalget fastholder derfor, at forslag fra Kommissionen, som er møntet på medlemsstaterne, og som klart griber ind i deres kollektive overenskomstforhandlinger og praksis for ansættelsessikkerhed, er helt uacceptable.

9.   Derudover mener EØSU, at Kommissionen entydigt skal tage stilling til de kvoter og obligatoriske medlemskaber, der gælder for de enkelte erhvervssektorer. Der skal fordomsfrit skelnes mellem regler, som hører under ansvarsområdet for offentlige tjenesteydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og dem, som kan vise sig at udgøre en ægte hindring for udnyttelsen af det indre markeds potentiale. Med hensyn til handelsbestemmelser skal alle følgevirkninger for beskæftigelsen i sektoren undersøges nøje og spørgsmål om lokalplaner eller åbningstider, der i første linje afhænger af lokale, kulturelle, klimatiske og andre forudsætninger, skal afgøres på grundlag af nærhedsprincippet.

10.   Samtidig mener udvalget, at den årlige vækstundersøgelse ikke behandler spørgsmålet om det indre markeds europæiske vækstpotentiale grundigt nok. Den afgørende akt for det indre marked nævnes kun sporadisk, og Kommissionen kommer ikke ind på de hertil relaterede nøgleaspekter for fremme af intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, såsom EU-patenter, et europæisk »erhvervspas«, europæiske infrastrukturprojekter, grænseoverskridende långivning, integrerede realkreditmarkeder, en social iværksætterkultur og sociale investeringsfonde.

11.   I den efterfølgende del uddyber udvalget sine specifikke forslag til de 10 punkter, som Kommissionen har præsenteret. På den måde håber udvalget at kunne lede debatten i retning af de væsentligste emner.

DEL II:   UDVALGETS FORSLAG VEDRØRENDE DE 10 PUNKTER, SOM KOMMISSIONEN HAR FREMSAT

1.   Gennemførelse af en stram finanspolitisk konsolidering

1.1   EØSU mener, at målet er at genskabe balancen i de offentlige budgetter samtidig med, at man undgår at reducere efterspørgslen på en måde, som vil føre til en recession, der vil skabe yderligere underskud, og som vil få europæisk økonomi ud i en nedadgående spiral.

1.2   For ikke at bringe målsætningerne i den europæiske økonomiske genopretningsplan i fare anbefaler EØSU, at der iværksættes programmer, som kan nedbringe statsgælden, og som er forenelige med den økonomiske genopretning samt de sociale og beskæftigelsesmæssige mål i Europa 2020-strategien (1).

1.3   Det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes skattegrundlag, bl.a. ved at lukke skatteoaser, sætte en stopper for kapløbet om at give de største skattelettelser og iværksætte foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig (2).

1.4   Skattebyrden bør flyttes i retning af nye indtægtskilder, såsom en skat på finansielle transaktioner, energiafgifter, afgifter på finansielle institutioner, afgifter på CO2-emissioner (under forudsætning af, at der sker en omstrukturering af markedet for emissionshandel) mm. En sådan beskatning kunne mindske presset på de offentlige budgetter og bidrage til at omdirigere ressourcer i retning af bæredygtige investeringer i realøkonomien. Det kunne ligeledes bidrage til at skaffe nye egne indtægter til EU's budget (3). Beskatningen af finansielle transaktioner betyder ligeledes, at den finansielle sektor vil tilbagebetale en del af den offentlige støtte (4).

1.5   EØSU mener, at sanktionerne som kompensation bør føre til en større europæisk solidaritet i forbindelse med forvaltningen af medlemsstaternes offentlige gæld (5).

2.   Korrektion af de makroøkonomiske ubalancer

2.1   En afbalanceret makroøkonomisk strategi, der skaber en balance mellem en udbuds- og efterspørgselsrelateret økonomisk politik, må efter EØSU's opfattelse udgøre en integreret del af enhver fremtidsorienteret økonomisk strategi. EØSU ønsker at understrege, at det er nødvendigt at nedbringe de store forskelle i de løbende poster. EØSU ønsker, at samordningen af de europæiske økonomiske politikker, i det mindste for landene i euroområdets vedkommende, udgør et første skridt hen imod en sand og egentlig fælles økonomisk politik og hen imod en samordning af budgetpolitikkerne (6).

2.2   EØSU fremhæver den rolle som andre faktorer end prisen, f.eks. produktdifferentiering, teknologisk indhold, produktkvalitet, kvaliteten af produktrelaterede tjenesteydelser (after-sales) mm. spiller i skabelsen af makroøkonomiske ubalancer. Det er nødvendigt at kortlægge variabler, som kan indikere deres niveau og evolution i ØMU-medlemsstaterne.

2.3   En fornuftig lønpolitik må spille en central rolle i håndteringen af krisen. En lønudvikling, der retter sig efter den nationale produktivitetsstigning for hele økonomien, vil set ud fra et makroøkonomisk synspunkt være udtryk for, at der samlet set er fundet en balance mellem en passende udvikling i efterspørgslen og bevarelse af den prismæssige konkurrenceevne. Arbejdsmarkedets parter må derfor bestræbe sig på at undgå en tilbageholdenhed på lønområdet, der baserer sig på en beggar-thy-neighbour-politik og i stedet lade lønpolitikken tage udgangspunkt i produktiviteten (7).

2.4   Hvis det inden for rammerne af en tættere samordning af de økonomiske politikker ud over skatte- og pengepolitikken kommer på tale med øget koordinering af lønpolitikken i eurozonen, skal den frie forhandlingsret respekteres. Statslige målsætninger for arbejdsmarkedsforhandlinger eller sågar statslige påbud om lønnedgang kan i denne sammenhæng ikke accepteres, men må afvises (8).

3.   Sikring af stabiliteten i den finansielle sektor

3.1   EØSU mener, at der skal arbejdes mere intenst på at forberede det finansielle system, der skal komme efter krisen. Det skal være gennemsigtigt, socialt og etisk ansvarligt, bedre kontrolleret og innovativt. Dets vækst skal være afbalanceret, kompatibelt med det øvrige økonomiske system og orienteret mod værdiskabelse på mellemlang og lang sigt, og væksten skal være bæredygtig (9).

3.2   EØSU foreslår at fremme harmoniseringen af de nationale regler til beskyttelse af brugerne af finansielle produkter og tjenesteydelser (forbrugere, virksomheder osv.) uden at underminere medlemsstaternes beføjelser til at bevare højere nationale standarder. Man kan også forestille sig, at den europæiske tilsynsmyndighed (i dag Det Europæiske Finanstilsynssystem – ESFS) udvides med én eller flere forbrugerrepræsentanter udpeget af arbejdsmarkedets parter og forbrugerorganisationerne (10).

3.3   EØSU foreslår at tilskynde til udbygning af systemet til fremskaffelse af finansiel information i bred forstand ved at fremme pluraliteten og indførelsen af nye regler om større gennemsigtighed og effektivitet i evalueringsmetoderne, navnlig hvad angår derivater (11).

3.4   EØSU foreslår at afskaffe det nuværende system med selvregulering, også internationalt. Det er nødvendigt at videreføre koordineringsprocessen mellem de forskellige kompetente myndigheder, indføre en streng regulering, som skal gælde for alle, og skabe sikkerhed for, at den håndhæves. EU bør i de internationale organer gøre alt, for at dette mål bliver nået (12).

3.5   EØSU ser positivt på lovgivningsinitiativer, der skal styrke finansmarkedets regulering og gennemsigtighed, herunder en styrkelse af tilsynet med kreditvurderingsbureauer, selskabsledelse samt bonusser til topchefer og aflønningspolitik (13).

3.6   EØSU bifalder forslaget til en forordning om short selling, som vil løse problemet med modstridende ordninger og skabe klare forhold på dette område af de finansielle markeder (14).

3.7   EØSU anser det for positivt, at man i lyset af den rolle, som kreditvurderingsbureauerne har spillet i den seneste krise på ejendoms- og finansmarkederne verden over, har iværksat et tretrinsprogram for at regulere de opgaver, som disse bureauer varetager for investorerne og forbrugerne. EØSU ser frem til inddragelsen af statsgæld i høringen om en fremtidig forordning (15).

3.8   Det foreslås, at der regelmæssigt offentliggøres en rapport om overvågningen af statsstøtten, som giver et detaljeret billede af gennemførelsen af interventionerne, et skøn over følgerne for markederne med det mål at udarbejde en plan for revalorisering af industrisektoren, som er nødvendig for det økonomiske opsving i EU gennem styrkelse af virksomhederne, især SMV, og de dermed forbundne beskæftigelsesniveauer (16).

3.9   EØSU deler Kommissionens store bekymring for, at skatteydernes penge på ny vil blive anvendt til at dække banktab, og støtter principielt etableringen af et harmoniseret netværk af nationale ex ante-bankafviklingsfonde med forbindelse til en række koordinerede nationale krisestyringsordninger. EØSU mener imidlertid, at etableringen af et brugbart system for bankafviklingsfonde kræver, at medlemsstaterne først når til enighed om vedtagelsen af fælles metoder og ensartede regler for at undgå konkurrenceforvridning.

3.10   Selv på lang sigt kan det være hensigtsmæssigt for den nationale finanspolitik, at en del af bankernes kapital forbliver på offentlige hænder, der giver indblik i banksektoren (17).

4.   Det skal gøres mere attraktivt at arbejde

4.1   Der er brug for tiltag, der skal få omstilling til at betale sig og forbedre adgangen til beskæftigelse for bestemte grupper, der oplever problemer på arbejdsmarkedet. Dette bør sikres ved at forbedre beskæftigelsesmulighederne, reducere de faktorer, der virker som en hindring for at søge arbejde, forbedre skatte- og socialsikringssystemerne, således at det kan betale sig at arbejde, herunder mindske skattebyrden for ægtefæller, samt ved at garantere adgang til de tjenester, der er nødvendige for deltagelsen på arbejdsmarkedet. For dem, der ikke kan arbejde, skal der være tilstrækkelig indkomststøtte og adgang til forsyningspligtydelser (18).

4.2   Udvalget mener, at der generelt bør være adgang til børnepasning af høj kvalitet, og ser dette som en mulighed for at øge livskvaliteten og finde en balance mellem arbejds-, privat- og familieliv, og samtidig øges kvindernes erhvervsfrekvens og familiens indkomst (19).

4.3   Eurostat bør i højere grad fokusere på sort arbejde, såvel under særlige nationale forhold, der kræver en indsats fra medlemsstaternes side, som i kriminelle netværk med relation til ulovlig indvandring, som kan retfærdiggøre et øget retligt samarbejde i EU og en mere fremtrædende rolle for EU, for så vidt som disse former for arbejde også har indvirkning på det indre marked og konkurrencen. Der bør på EU-plan tages skridt til at tilskynde arbejdsmarkedets parter i medlemsstaterne til at iværksætte nationale og sektorspecifikke initiativer indbyrdes samt sammen med myndighederne for at bekæmpe sort arbejde og reducere omfanget af undergrundsøkonomien. På EU-niveau kan arbejdsmarkedets parter i fællesskab analysere og sprede god praksis i medlemsstaterne. Bekæmpelse af sort arbejde forudsætter, at medlemsstaternes myndigheder samarbejder effektivt på tværs af grænserne og fører tilsyn samt formidler information om de dermed forbundne sanktioner (20).

4.4   Det er derfor vigtigt ikke alene at koordinere skatterne og de sociale bidrag i forbindelse med arbejde inden for EU, men også at integrere aspekter af samhandelen mellem EU og resten af verden i analysen (21).

5.   Der skal ske en reform af pensionsordningerne

5.1   EØSU er enig i, at demografiske prognoser bør analyseres og overvåges regelmæssigt, så pensionssystemerne løbende og i passende omfang kan tilpasses nye forhold. Imidlertid skal disse prognoser, inklusive prognoserne for fremtidige offentlige udgifter til pension, bruges og betragtes med forsigtighed, da de bygger på mange antagelser, der er svære at foretage på lang sigt (22).

5.2   En mekanisme, som automatisk hæver pensionsalderen på grundlag af længere forventet levetid eller den demografiske udvikling støttes ikke af EØSU. De fleste af disse mekanismer øger pensionsalderen automatisk som en funktion af øget forventet levealder og andre økonomiske eller arbejdsmarkedsrelaterede parametre. Den slags grundlæggende beslutninger om levevilkår bør ikke tages af en computer, men af et parlament efter en bred offentlig debat, der involverer arbejdsmarkedets parter og andre vigtige aktører. Derudover bør enhver medlemsstat, der indfører denne mekanisme, huske på, at den, selvom den mindsker offentlig modstand mod reformer, kan føre til, at ældre arbejdstagere i stedet må modtage finansiel støtte fra andre søjler i det sociale sikringssystem, hvis de ikke har reelle muligheder for at få et arbejde. At indføre denne mekanisme for pensionsordninger for at skabe tilstrækkelige og bæredygtige pensioner giver således ikke nødvendigvis de lovede fordele. En hævelse af den faktiske pensionsalder bør ikke være et isoleret tiltag, men ledsages af foranstaltninger til forbedrede beskæftigelsesmuligheder for personer, der nærmer sig pensionsalderen (23).

5.3   EØSU støtter indsatsen for at fremme beskæftigelsen for ældre arbejdstagere, men finder at afvikling af ordninger for tidlig tilbagetrækning kræver en grundig debat om rammebetingelser, rækkevidde, politiske støtteforanstaltninger osv. for ikke at skabe sociale problemer, navnlig for ældre (24).

5.4   EØSU er skeptisk over for, at man ved slet og ret at hæve den lovbestemte pensionsalder skal kunne løse de problemer, der hænger sammen med de demografiske udfordringer. Tværtimod mener EØSU, at dette kunne skubbe millioner af ældre mennesker, især kvinder, ned under fattigdomsgrænsen. Målet bør være at hæve den reelle pensionsalder gennem initiativer, der skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, suppleret af effektive vækst- og beskæftigelsespolitikker. Kun en egentlig politik for »aktiv aldring«, der er rettet mod at få flere til at uddanne sig og få del i livslang læring, kan i væsentlig grad forbedre beskæftigelsesraten for ældre mennesker, der holder op med at arbejde tidligt på grund af problemer med helbredet, arbejdsintensiteten, tidlig opsigelse og manglende muligheder for uddannelse eller for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Dertil kommer, at erfaringerne fra nogle medlemsstater viser, at en hævelse af pensionsalderen kan øge presset på andre søjler i det sociale sikringssystem som f.eks. invalidepension eller minimumsindkomst, hvilket vil forhindre et egentligt skridt fremad mod sundere offentlige finanser. Ud over livslang erhvervsrettet læring, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, finansielle incitamenter til at blive i arbejde, herunder også for selvstændige arbejdstagere, og et ændret syn på ældre arbejdstagere fra virksomhedernes side, må følgende foranstaltninger også fremmes for at give ældre arbejdstagere nye valgmuligheder:

—	en ændring af lovgivningen, der i nogle medlemsstater ikke tillader pensionister og modtagere af invalidepension, der ønsker at arbejde, at kombinere løn og pension,

—	indførelse af et bonussystem, der tilskynder arbejdstagere til at blive i arbejde efter den lovbestemte pensionsalder: ydelser, der optjenes efter opnået pensionsalder, bør være mere attraktive end ydelser, der optjenes inden dette tidspunkt,

—	tilskynde medlemsstaterne til at samarbejde med arbejdsmarkedets parter om spørgsmålet om belastende arbejdsforhold,

—	tilbyde omfattende rådgivning og støtte til jobsøgende samt revalideringsforanstaltninger med henblik på længerevarende genindslusning på arbejdsmarkedet,

—	indføre socialt acceptable incitamenter til senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og, hvor det er ønskeligt, udvikle attraktive modeller for en glidende overgang fra arbejde til pensionisttilværelse,

—	indføre foranstaltninger, der skal mindske den fysiske og mentale arbejdsbyrde og herved gøre det muligt at blive længere på arbejdsmarkedet,

—	opmuntre ældre arbejdstagere til at forbedre deres kvalifikationer,

—	gennemføre oplysningskampagner for ældre arbejdstagere og for virksomheder, navnlig SMV'er, om innovativ personaleforvaltning og arbejdstilrettelæggelse, som begunstiger ældre arbejdstagere (25).

5.5   EØSU mener, at obligatoriske pay-as-you-go-ordninger fortsat skal spille en grundlæggende rolle for sikringen af fremtidens pensioner, og at de derfor bør være genstand for særlig opmærksomhed, så man kan få vendt den tendens til lavere erstatningsprocenter, der kan observeres i mange EU-lande (26).

5.6   EØSU noterer sig muligheden for, at der opstår supplerende individuelle og frivillige private pensionsordninger, der fungerer ved siden af det nuværende pensionssystem. I denne forbindelse kunne det undersøges, om det er muligt at stille en garanti på europæisk plan, så de kunne komme grænsearbejdere til gode. Da fremtidige pensionsudbetalinger fastsættes på baggrund af den personlige indkomst og forventede levetid, hvilket især er til ulempe for kvinderne, bør man være særligt opmærksom på de private pensionsordninger, der er indført i visse lande, så risikoen for fattigdom blandt ældre kvinder reduceres (27).

5.7   EØSU anmoder Kommissionen om at revidere direktiv 2003/41/EF om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed for at sikre:

—	at arbejdstagere og fagforeningsrepræsentanter høres om pensionsinvesteringer og de dermed forbundne risici, og at deres synspunkter respekteres,

—	at medlemsstaterne anvender bedste praksis til at sikre, at ansatte med pensionsopsparing i virksomhedsrelaterede pensionsfonde beskyttes mod konkurs (28).

5.8   Det er vigtigt at overvåge pensionsforpligtelsernes generelle niveau. Følgelig kunne de eksisterende regler suppleres med overvågning af og rapportering om implicitte pensionsforpligtelser under anvendelse af en godkendt metode. Det kunne overvejes at revidere reglerne i stabilitets- og vækstpagten for at sikre, at de i tilstrækkelig grad afspejler resultaterne af reformer (herunder overgangen fra 100 % pay-as-you-go-ordninger til delvis fondsbaserede pensionsordninger), der ændrer finansieringen af pensionsordningerne ved at øge de eksplicitte og reducere de implicitte forpligtelser. Herved kunne det undgås, at reformer, der har som mål at tackle bæredygtighedsudfordringer på længere sigt, kommer til at lide på kortere sigt på grund af højere eksplicit offentlig gæld. Hvis der i dag gennemføres effektive reformer på baggrund af prognoserne for 2060, kan dette imidlertid føre til, at man ikke når målet om tilstrækkelige og bæredygtige pensioner. Udvalget anbefaler, at obligatoriske pay-as-you-go-pensionssystemer suppleres af fonde, der i de enkelte tilfælde kan fungere som stødpude for at undgå risici ved hurtige tilpasninger, der ville påvirke de mest udsatte (29).

6.   De arbejdsløse skal i arbejde igen

6.1   EØSU mener, at »aktivering« af arbejdssøgende først og fremmest bør sikres ved, at arbejdsformidlingstjenesterne er effektive og i mindre omfang vha. såkaldte incitamenter, der vedrører arbejdsløshedsunderstøttelsen. Særligt set i lyset af krisen ser udvalget ikke noget behov for en skærpelse af rådighedsbestemmelserne i arbejdsløshedssikringen. Med en aktuel rekordarbejdsløshed er problemet på arbejdsmarkedet ikke en generel mangel på arbejdskraft, men en mangel på kvalificeret arbejdskraft i nogle medlemsstater samt en massiv mangel på arbejdspladser. Dette må udlignes gennem en øget fokusering på en intelligent efterspørgselspolitik, der fremmer fremtidig vækst og innovation samt bidrager til etableringen af yderligere arbejdspladser (30).

6.2   Socialsikringssystemer skal betragtes som en produktiv investering, som kommer alle til gode. Med en kombination af arbejdsløshedsunderstøttelse og en dynamisk arbejdsmarkedspolitik kan man stabilisere økonomien og tilskynde folk til aktivt at tilpasse sig forandringer ved, at de forbedrer deres kompetencer og tager effektive initiativer til at søge ny beskæftigelse og gennemgå omskoling. Man bør vare sig for at fastsætte strengere kriterier for arbejdsløshedsunderstøttelse. Der er nemlig en risiko for, at udelukkede personer kommer i en endnu mere usikker situation, hvilket er en alvorlig hindring for deres faglige (re)integration. Denne udstødelsespolitik kan også føre til en forskydning til andre sektorer af den sociale beskyttelse som f.eks. social bistand eller arbejdsudygtighed, hvilket ikke er ønskeligt (31).

6.3   Det at være i beskæftigelse udgør ikke nødvendigvis et værn mod fattigdom, og derfor bør beskæftigelsesfremme fokusere på fremskaffelsen af mere sikre arbejdspladser med et rimeligt lønniveau. Det er afgørende at opfylde målsætningen om, at »arbejde skal kunne betale sig«, også for handicappede, dvs. at der skal være balance mellem skatteordningerne og de sociale sikringssystemer (32).

6.4   Det var rigtigt at udvide interventionsområdet for Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen for at hjælpe arbejdstagere, der blev afskediget som følge af den aktuelle globale økonomiske krise (33).

6.5   Udvalget støtter bestræbelserne fra beskæftigelsestopmødet i Prag på at indkredse indsatsområder, som skal gennemføres på nationalt og europæisk plan, på baggrund af en styrket arbejdsmarkedsdialog, jobskabelse og foranstaltninger til fremme af efterspørgslen (34).

6.6   EØSU har fremhævet, at det er vigtigt at skabe øget iværksætteraktivitet og en iværksætterkultur, hvis den økonomiske vækst, som er nødvendig for at bevare den europæiske sociale model, skal fremmes. Der bør skelnes mellem reelle iværksætteraktiviteter og økonomisk afhængigt, selvstændigt arbejde. I mange tilfælde er overgangen til økonomisk afhængig, selvstændig arbejdstager ikke frivillig, men et påtvunget valg som følge af eksterne faktorer som f.eks. en eksternalisering af produktionen eller omlægning af virksomheden, hvilket medfører ophør af arbejdskontrakter (35).

6.7   Da Europa var konfronteret med konsekvenserne af den finansielle krise bidrog de sociale sikringssystemer ikke blot til, at befolkningen blev sparet for de mest alvorlige følger, men spillede også på det økonomiske område en kontra-cyklisk og stabiliserende rolle. På grund af manglende konvergenspolitikker kunne disse ordninger blive undergravet, særligt på grund af den fordrejning af konkurrencen, visse medlemsstater griber til, når de bruger en begrænsning af de sociale udgifter som et incitament til at tiltrække udenlandske investeringer. Den tendens er en realitet på det skattemæssige og lønmæssige plan og er ved at brede sig til det sociale område (36).

6.8   EØSU bifaldt, at mange EU-lande i starten af den aktuelle beskæftigelsesmæssige krise iværksatte offentligt støttede instrumenter i den aktive arbejdsmarkedspolitik, så de ansatte i stedet for en fyring fik mulighed for at blive i virksomheden og lade sig efteruddanne. Modeller, hvor virksomhederne har mulighed for at holde på de ansatte under krisen, samtidig med at der gives en solid indkomststøtte til ansatte, der arbejder på nedsat tid, er et langt mere intelligent svar på krisens udfordringer end blot at fyre kvalificeret arbejdskraft, når de første ordrer falder væk, idet ovenstående model sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvalificeret personale til rådighed, når den økonomiske vækst genindfinder sig. Disse modeller bør også etableres i EU-lande, hvor de ikke findes for nærværende, og de bør udvides til at omfatte beskæftigede med atypiske kontraktforhold (37).

7.   Der skal skabes balance mellem sikkerhed og fleksibilitet

7.1   Flexicurity bør ikke fortolkes som et let middel til at afskedige beskæftigede arbejdstagere eller til at underminere den sociale beskyttelse i almindelighed og den sociale beskyttelse af arbejdsløse i særdeleshed. Foranstaltninger, der fremmer flexicurity-modellens sikkerhedsaspekt, bør efter EØSU's mening prioriteres højest i den givne situation (38).

7.2   Anvendelsen af modeller for nedsat arbejdstid viser, at den eksisterende fleksibilitet på arbejdsmarkederne i de fleste EU-lande er tilstrækkelig til, at virksomhederne på kort sigt kan reagere på en faldende ordretilgang. Der findes intet reelt grundlag for at appellere om en reduktion af de eksisterende regler til beskyttelse af arbejdstagerne (39).

7.3   Forandringerne på arbejdsmarkedet har ført til en øget andel deltids- og kontraktarbejde. Disse typer beskæftigelse kan have været med til at gøre adgangen til ansættelse lettere og øget antallet af beskæftigede i Europa. Men arbejdstagere i midlertidig beskæftigelse tenderer til at være mindre produktive, modtage mindre arbejdsgiverstøttet uddannelse og være mere udsat for arbejdsulykker. De risikerer også at sidde fast i midlertidig beskæftigelse. Der bør tages højde for nye risici, og overgangsperioder bør belønnes ved gennemførelsen af flexicurity, men tidsubegrænsede arbejdskontrakter bør ikke systematisk afskaffes. De europæiske arbejdsmarkedsparter har opfordret til, at der tilvejebringes hensigtsmæssig sikkerhed for arbejdstagere under alle former for kontrakter (40).

7.4   Flexicurity-modellen kan kun fungere, hvis de ansatte er veluddannede. Forbindelsen mellem nye kompetencer og jobskabelse er tæt. Virksomhederne har al mulig interesse i at investere i efteruddannelse af deres ansatte. Arbejdstagerne har ansvaret for at efteruddanne sig (41).

7.5   En beskæftigelsesstrategi i retningen af en bæredygtig økonomi kan tage udgangspunkt i viden og knowhow, som allerede er veludviklet i EU's medlemsstater. Disse fordele bør fremmes af EU, der har behov for kvalificerede job. Det er på den måde, at medlemsstaterne kan investere yderligere i deres uddannelses- og videreuddannelsessystemer og blandt andet fremme interessen for fag som videnskab, teknologi og ingeniørvirksomhed. De nuværende offentlige uddannelsesinvesteringer er fuldstændig utilfredsstillende. De bør indgå i en sammenhængende strategi for livslang læring (42).

7.6   Med hensyn til midlertidige foranstaltninger på arbejdsmarkedet er det nødvendigt at sikre, at beskæftigelse på kort sigt kombineres med en passende uddannelse, især om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, og med garantier for lønniveauerne (43).

7.7   Det er tvingende nødvendigt og af afgørende vigtighed at gøre de unge interesserede i tekniske og videnskabelige fag på alle skole- og uddannelsessystemets niveauer, så man hindrer, at de værdier, der er forbundet med produktionsaktiviteterne, går til grunde til fordel for de finansielle og spekulationsmæssige aktiviteter (44).

7.8   Udvalget bifalder Kommissionens initiativ til at fremme validering af ikke-formel læring samt skabe større synlighed omkring de færdigheder, der tilegnes uden for det formelle uddannelsessystem (som f.eks. gennem det europæiske kvalifikationspas).

7.9   EØSU efterlyser en bedre faglig forvaltning, når det gælder innovation på uddannelsesområdet. Forbedringer af EU's uddannelsessystemer er afgørende for at kunne øge beskæftigelsesevnen og mindske uligheder. De institutionelle ændringer på uddannelsesområdet kan ikke holde trit med samfundets behov. Institutionerne er nødt til at være opmærksomme på behovet for et tæt samspil mellem ændringer, innovation og uddannelse (45).

7.10   EØSU slår til lyd for, at almen og faglig uddannelse reintegreres i det virkelige liv og bringes tættere på både borgernes behov og nye generationer af studerendes vaner (46).

7.11   Udvalget støtter idéen om at etablere sektorråd for beskæftigelse og kvalifikationer på EU-plan med deltagelse af forskellige aktører, som dermed involveres i forvaltningen af sektorielle ændringer og foregribelsen af de skiftende behov for beskæftigelse og kvalifikationer samt tilpasningen af kvalifikationerne til udbud og efterspørgsel (47).

7.12   Europæiske sektorråd kan støtte forvaltningen af sektorielle ændringer og bidrage til opfyldelsen af de mål, der knytter sig til initiativet »Nye kvalifikationer til nye job«, samt være nyttige, når der på EU-niveau træffes beslutninger vedrørende sektorielle ændringer (48).

8.   Potentialet i det indre marked skal udnyttes

8.1   Et dynamisk indre marked er såvel en forudsætning for som en støtte til en vellykket »EU 2020«-strategi. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de vigtige og afgørende foranstaltninger, som er nødvendige for fuldendelsen af det indre marked, og samtidig sikre overholdelse og videreudvikling af de økonomiske, sociale og miljømæssige standarder. EØSU har den opfattelse, at rammene for udøvelsen af liberale erhverv er forbrugerbeskyttelseslovgivning, der sikrer, at såvel EU's indre marked som de internationale markeder kan fungere, og som forhindrer markedssvigt – særligt sådanne som har ført til den internationale finanskrise (49).

8.2   Det er vigtigt, at tjenesteydelsesdirektivet gennemføres i fuld overensstemmelse med det indre markeds ånd og regler. Der er behov for effektive og klare gennemførelsesregler, der sikrer en korrekt anvendelse af og opfyldelse af målene i »direktivet om udstationering af arbejdstagere«, nemlig en fair konkurrence mellem virksomheder, respekt for arbejdstagernes rettigheder og forebyggelse af social dumping (50).

8.3   Der er et bydende behov for at anerkende servicesektorens betydning for den økonomiske og sociale udvikling. Prioriteter skal opstilles i følgende rækkefølge:

—	Forretningsservicepolitikker og nedsættelse af en højtstående gruppe. Der bør nedsættes en højtstående gruppe om forretningsservice, som skal foretage en tilbundsgående undersøgelse af sektoren.

—

Arbejdsmarkedspolitikker i forretningsservicesektoren. Ud fra et socialt perspektiv kræves en tilbundsgående undersøgelse på sektorniveau af de udfordringer, der ligger i de nye typer beskæftigelse, der opstår gennem vekselvirkninger mellem forretningsservicesektoren og fremstillingsvirksomheder. Denne undersøgelse skal omfatte almen og erhvervsfaglig uddannelse og livslang læring samt arbejdstagernes ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder vilkår for arbejdstagere involveret i outsourcingprocesser. For at nå dette mål foreslås det, at dagsordenen for social dialog udvides med henblik på at se på de specifikke ændringer i arbejdsvilkår og jobmuligheder, der hidrører fra strukturelle ændringer, som påvirker forretningsserviceydelserne.

—	Forretningsservice i innovationspolitikker. F&U samt innovationsfremmende foranstaltninger inden for serviceydelser bør gives ekstra vind i sejlene.

—	Udvikling af forretningsservicestandarder. Virksomheder bør tilskyndes til at få etableret standarder gennem selvregulering efter en grundig høring af brugerne af forretningsservice.

—	Fremme servicevidenskab som en ny disciplin inden for almen og erhvervsfaglig uddannelse.

—	Det indre marked og lovgivning, der berører forretningsservice. Der er ikke gennemført nogen konsekvensanalyse af tjenesteydelsesdirektivets betydning for forretningsservice. Dette kræver en stor indsats, særligt når direktivet er blevet omsat til national lovgivning.

—	Yderligere forbedringer af statistikker om forretningsservice. Medlemsstaterne opfordres til at samarbejde mere med henblik på at få bedre statistikker om forretningsservice (51).

8.4   Forbrugerbeskyttelsesspørgsmålene skal have en større plads i tjenesteydelsesdirektivet. Den usikkerhed, som kan konstateres i forbindelse med retssituationen ved grænseoverskridende tjenesteydelser skal imødegås med en informationsstrategi på nationalt og EU-plan. Kravene om nøjagtige oplysninger om tjenesteydelser og leverandører må ikke undervurderes (52).

8.5   Hvad angår detailhandelen er det vigtigt, at forretningsmæssig succes ikke straffes, medmindre der er tale om en praksis, som er uforenelig med gennemførelsen af det indre marked, og der - efter ordlyden i EF-traktatens artikel 81 - foreligger klar dokumentation for enten misbrug af en dominerende markedsstilling eller skadevirkninger for forbrugerne (53).

8.6   Med hensyn til en EU-ramme for intellektuelle ejendomsrettigheder støtter udvalget etableringen af et europæisk observatorium for varemærkeforfalskning og piratkopiering, som ville få til opgave at indsamle og videreformidle nyttig information om de arbejdsmetoder, som anvendes af producenterne af varemærkeforfalskede varer, samt yde en særlig bistand til SMV'er og SMI'er. Kommissionen bør i øvrigt regelmæssigt offentliggøre en rapport om de af observatoriet indsamlede oplysninger og dets indsats (54).

8.7   Udvalget afviser at vedtage en særlig ordning, der griber ind i privatlivets fred, for så vidt angår udøvelsen af ophavsretten på internettet, som det er tilfældet i flere medlemsstater, og foreslår i stedet aktive uddannelses- og efteruddannelsestilbud til forbrugerne og især de unge (55).

8.8   Navnlig for så vidt angår forældreløse værker, slår EØSU til lyd for et ensartet system for registrering af ophavsret og beslægtede rettigheder, der ajourføres med regelmæssige mellemrum, så det bliver nemt at finde de forskellige rettighedshavere. Et sådant system ville kunne specificere værkets art og titel samt indehaverne af rettigheder. Udvalget anmoder endvidere Kommissionen om at undersøge muligheden for at foretage en sådan registrering (56).

8.9   Udvalget gentager sin anmodning om, at der oprettes et europæisk patent, som skal gennemføres effektivt i samtlige medlemsstater (57).

8.10   Den globale dimension af det indre marked gør yderligere fælles anstrengelser nødvendige. En passende EU-handlingsplan bør opfylde målene ved:

—	at udvikle EU's eksterne politikker samt de eksterne aspekter af andre EU-politiker i overensstemmelse med en strukturel logik, således at den overordnede sammenhæng styrkes og fælles handling fra medlemsstaternes side fremmes;

—	at sikre en afbalanceret åbning af markederne, herunder overholdelse af ILO's grundlæggende arbejdsnormer, på grundlag af konklusionerne fra Doharunden og en struktureret dialog med privilegerede partnere;

—	at udvide EU's rolle som international reguleringsmagt og lægge op til en international politik, der er baseret på fremme af rettigheder;

—	at tage hånd om arbejdstageres, forbrugeres og lokale producenters interesser på handelspartnernes markeder;

—	at styrke euroens internationale dimension;

—	at sætte som mål at opbygge en vidtstrakt zone for udvikling og økonomisk vækst, som skulle omfatte en hurtig fuldførelse af udvidelsen af EU, naboskabspolitikken, Middelhavsunionen og et styrket partnerskab med Afrika (58).

8.11   Der består hindringer for udviklingen af digital levering, som bør undersøges grundigt, og der bør findes løsninger, som gør det muligt for europæiske virksomheder i den forretningsrelaterede tjenestesektor at være mere aggressive og ekspandere mere uden for EU's grænser. Hindringerne omfatter bl.a. mangel på normer og kompatibilitet, tillid og sikkerhed inden for e-handel, mangel på investeringer i fast og mobil bredbåndsinfrastruktur og den fortsat for ringe anvendelse af ikt i de små og mellemstore virksomheder (59).

8.12   Alvorlige hindringer for e-inddragelse skal imødegås vha. hurtige internetforbindelser, ikt-færdigheder og udvikling af produkter eller tjenesteydelser som kan opfylde behovene i et aldrende samfund og hos handicappede, midler til en bedre koordination af ikt-innovation, støtte til ikt-produkter og –tjenester, som er baseret på åbne standarder, Galileoprogrammet i den digitale dagsorden og en fremskyndelse af udviklingen og tilgængeligheden af nyttigt onlineindhold og –tjenester, der garanterer privatlivets fred, og hvor personoplysninger opbevares på en sikker måde (60).

8.13   Medlemsstaterne skal udarbejde slagkraftige nationale F&U-programmer på ikt- og FET-området, så de kan blive stærke partnere i det europæiske og internationale samarbejde. Der bør afsættes flere strukturfondsmidler til dette formål (61).

8.14   Hvad SMV'er angår, gentager udvalget sine forslag til en ambitiøs Small Business Act for Europa, som indeholder:

—	En bindende retsakt for gennemførelsen af princippet »Tænk småt først« med henblik på gennem tvangsforanstaltninger at sikre en effektiv og konkret indførelse af god forvaltningsskik, både på fællesskabsplan og på nationalt og regionalt plan;

—	En køreplan med en tilhørende nøjagtig tidsplan og tilstrækkelige midler til at gennemføre de konkrete og omfattende bestemmelser i en Small Business Act for Europa;

—	Et klart tilsagn om at reducere de bureaukratiske byrder, herunder navnlig »only once«-princippet for alle administrative formaliteter;

—	En reorganisering af Kommissionens tjenestegrene for at give SMV'erne en decideret partner samt instrumenter til fremme af europæiseringen af virksomhederne;

—	EU-redskaber der kan fungere som løftestang for fremme af kapitaldannelse, netværksdannelse, investeringer og livslang læring i de små og mellemstore virksomheder;

—	En sammenhængende politisk ramme for alle EU's politikker, således at små og mellemstore virksomheder betragtes som reglen snarere end undtagelsen;

—	En omsætning af målene for en Small Business Act for Europa til nationalt niveau, også på det lovgivningsmæssige område;

—	En tilbagevenden til løbende høringer af brancheorganisationer og arbejdsmarkedets parter (62).

8.15   EØSU anmoder om, at der bliver indført et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB) (63) for derved at forenkle medlemsstaternes skattepraksis og gøre den mere retfærdig og gennemsigtig. Det er ligeledes vigtigt at overveje en udvidelse af samarbejdet og koordineringen på selskabsskatteområdet (64).

8.16   Udvalget understreger behovet for at nå frem til et enkelt, harmoniseret indirekte beskatningssystem, der giver færre administrative byrder, skaber klare fordele for virksomheder og enkeltpersoner, garanterer retfærdig beskatning, sikrer indtægter til de offentlige kasser, mindsker risikoen for skattesvig og bidrager til udviklingen og gennemførelsen af det indre marked (65).

8.17   Med hensyn til momssvig er modstanden mod forandringer til stor skade for medlemsstaterne og EU's finanser. Særinteresser sættes over hensynet til det fælles bedste (66).

9.   Der skal tiltrækkes privat kapital til at finansiere væksten

9.1   Kommissionens forslag om at tiltrække mere privat kapital til at finansiere væksten er ret forsigtige. På et tidspunkt hvor de offentlige finanser i de fleste medlemsstater er enten meget begrænsede eller genstand for besparelser bør behovet for at finde alternative finansieringskilder til vækstfremme prioriteres langt højere. Forslaget om at introducere EU-projektobligationer vil bidrage med vigtige infrastrukturinvesteringer, men der bør ligeledes iværksættes en mere systematisk indsats for at mobilisere midlerne fra europæiske pensionsfonde. Dette kan realiseres ved at opmuntre medlemsstaterne til at give deres pensionsfonde incitamenter til at investere i og samfinansiere national infrastruktur.

9.2   Hvis EIB får lov til at udstede euroobligationer, eller snarere EU-obligationer, i alle 27 medlemsstater, kunne der rejses ny kapital til den offentlige sektor uden at være fuldstændig afhængig af den private finansielle sektor. Finansieringen bør findes i foranliggende led, hos f.eks. arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser (IORP), således at EIB bliver en berøringsflade mellem denne kapital og investeringerne. Euroobligationer kan også være et instrument til langsigtet anbringelse af private opsparinger. Udvalget bifalder den hurtige indførelse af projektobligationer, men dette må ikke være et alternativ til eller en erstatning for euroobligationer (67).

9.3   Hvad angår finansieringsstrukturerne for SMV'er i den aktuelle finansielle situation er forslaget om at liberalisere venturekapitalfonde, så de får mulighed for at arbejde i hele EU, velkomment, men tiltaget burde for længst have været realiseret. Det bør også overvejes, hvordan mængden af venturekapital kan øges, efterhånden som det europæiske marked udvides. Hvis der f.eks. oprettes regionale mini-platforme koordineret af et europæisk net, ville der blive skabt et nyt værktøj, der kunne bruges til at rejse ny kapital til mindre virksomheder. Dette ville tilskynde til yderligere venturekapital og finansiering ved business angels. Det ville også hjælpe mindre venturekapitalindskydere med at bistå mindre virksomheder (68).

9.4   Det er almindeligt anerkendt, at markedet svigter med hensyn til fremskaffelsen af »early stage-kapital« til »spin outs« (udløbere fra f.eks. universiteter) og nystartede virksomheder. Man har forsøgt at rette op på dette gennem initiativer som »business angels« og startkapitalfonde, hvilket til dels har hjulpet, men europæiske forskningscentre og universiteter kæmper stadig med overførslen af viden til markedet. Efterspørgslen efter denne »early stage-kapital« er stigende, men udbuddet er nogenlunde statisk. Der bør gøres en større indsats for at give kapitalstærke enkeltpersoner og institutioner incitamenter til at øge omfanget af den risikokapitalfinansiering, som de stiller til rådighed for nystartede teknologivirksomheder og prototypeaktiviteter.

9.5   Praktiske metoder til at bistå SMV'er, f.eks. formidling, skattelettelser, prompte betalinger og foranstaltninger, som forenkler hurtig spredning af midler via statsstøtteundtagelser, bør tilskyndes, især i de sektorer, der er mest berørt af globaliseringen og økonomi- og finanskrisen (69).

10.   Der skal gives omkostningseffektiv adgang til energi

10.1   Foranstaltningerne i den tredje energipakke skal gennemføres med henblik på at skabe et egentligt energimarked baseret på samarbejde mellem landene, større sammenkobling af nettene, bedre koordination mellem operatørerne og styrkelse af de nationale regulerende myndigheders beføjelser (70).

10.2   Energieffektivitet er en forudsætning for det teknologiske spring, som vil gøre det muligt at overgå til en lavemissionsøkonomi. Der er sket fremskridt, men medlemsstaterne må gøre mere for at udvikle vedvarende energikilder i deres investeringsplaner, så det sikres, at private virksomheder, der arbejder med produkter og tjenester, der forbedrer energieffektiviteten, tilbydes de rigtige, stabile regler og incitamenter (71).

10.3   Udvalget har fremlagt et forslag om etablering af målsætninger for energieffektivitet i specifikke nøglesektorer, herunder transport- og byggesektoren, for energitopmødet, som blev afholdt den 4. februar 2011. Forslaget inkluderer bl.a. foranstaltninger som:

—	Internalisering af de eksterne omkostninger ved alle former for energi, således at markedet af sig selv vil bevæge sig i retning af de energiformer, der producerer de laveste CO2-emissioner;

—	Fremme af information om og uddannelse i nye energieffektivitetsteknologier på områder som f.eks. byggesektoren, offentlige bygge- og anlægsarbejder og transport;

—	Mere effektiv brug af potentialet i informations- og kommunikationsteknologier, således at energieffektiviteten fremmes på alle produktions- og forbrugsniveauer.

10.4   Udvalget minder om, at bygninger, der tegner sig for 40 % af EU's samlede energiforbrug, er den største enkeltstående energisluger. Så meget som halvdelen af de potentielle energieffektivitetsforbedringer kan opnås på bygningsområdet og endda med omkostningsbesparelser til følge. Med disse besparelser alene vil EU kunne opfylde sine forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen. Dertil kommer, at disse energibesparelser kan opnås ved at anvende allerede eksisterende teknologi. Forbedring af bygningers energieffektivitet har desuden kun positive følgevirkninger, da det skaber nyttig beskæftigelse, mindsker driftsomkostningerne, øger komforten og skaber et renere miljø. Det bør være én af EU's absolut højeste prioriteter. Udvalget anerkender ligeledes vigtigheden af nye eller videreudviklede materialer til apparaturer i hjemmet eller på kontoret såvel som andre sektorer som energi og transport (72).

10.5   De energiintensive industrier bør bidrage til opnåelse af energi- og klimapolitikkens mål. Det er nødvendigt, at de energi- og miljøpolitiske instrumenter nøje gennemgås og udformes under hensyntagen til deres effekt på disse industriers konkurrenceevne (73).

10.6   De udmærkede miljøresultater, som er opnået med mange glas- og keramikprodukter (isoleringsmaterialer, dobbeltruder mv.), bør fremmes som energisparebenchmark for EU's byggeindustri. Endvidere bør denne teknologi inkluderes i alle planlagte teknologioverførsler til de tredjelande, som har et stort energisparepotentiale (74).

10.7   Udvalget foreslår, at der ses på, om de gældende bestemmelser (telekommunikation, postvæsen, elforsyning) på baggrund af den aktuelle krise og i et bæredygtighedsperspektiv er tilstrækkelige til at forhindre, at kvaliteten af de udbudte ydelser forringes, eller om der opstår udstødelse, sociale kløfter og fattigdom. Samtidig ville det være nyttigt at fastslå, om der kunne være andre områder, som burde være omfattet af kravene om »et højt niveau med hensyn til kvalitet, sikkerhed og overkommelige priser, lige behandling og fremme af universel adgang og af brugernes rettigheder«, der i medfør af protokol nr. 26 til Lissabontraktaten er fastsat som EU-retlige principper (75).

10.8   Man bør undersøge den praktiske mulighed for etablering af en europæisk forsyningspligtydelse for energi som et led i den fælles energipolitik. Det må dog konstateres, at EU-organerne samt de nationale regeringer og medlemsstaterne, der er fanget mellem nationale forskelligheder og fælles behov for at opbygge et europæisk enhedsmarked, har svært ved at vænne sig til idéen om EU-tjenesteydelser af almen (økonomisk eller ikke-økonomisk) interesse. Idéen om at skabe europæiske energitjenester er således endnu ikke taget op af de politiske beslutningstagere. EU-tjenesteydelser af almen interesse er imidlertid nødvendige for den fortsatte, fælles opbygning af Europa. Sådanne tjenesteydelser vil være udtryk for europæisk solidaritet i håndteringen af de udfordringer, som Unionen står over for. Der skal etableres et »fælles europæisk net« og skabes fælles projekter og strukturer til planlægning og forvaltning af det. Nettet bør være indrettet til intelligent forvaltning og drift på alle niveauer for at opnå den bedst mulige balance mellem udbud og efterspørgsel (76).

10.9   De energiintensive industrier har behov for sikre energiforsyninger, som bygger på en passende europæisk energimix, der ikke bør udelukke nogen energikilde (kul, vedvarende energi, atomkraft) og bygge på effektiv konkurrence på el- og gasmarkederne, som udmønter sig i rimelige priser på energiforsyningerne. De nationale energipolitikkers interesser bør i højere grad indgå i en integreret, europæisk tilgang, da energimarkedet hidtil ikke har formået at holde trit med det indre marked for industrivarer. Uanset at nogle medlemsstater har besluttet sig for ikke at bruge atomkraft, er bevarelse af el-fremstilling baseret på fission i EU også ensbetydende med, at man må fastholde knowhow om denne teknologi i Europa. Det siger sig selv, at bibeholdelse af atomkraft forudsætter et højt sikkerhedsniveau og veluddannede medarbejdere (77).

10.10   Hvad angår udviklingen af EU-dækkende standarder for energieffektive produkter henleder udvalget opmærksomheden på Kommissionens initiativer såsom Energy Star-forordningen, hvis normer er blevet obligatoriske for offentlige indkøb af kontormateriel, de harmoniserede standarder for bygningers energiforbrug og styrkelsen af de nationale lovgivningsmyndigheders beføjelser vedrørende energieffektivitet. EØSU anser de frivillige aftaler, der skal indgås med nationale operatører, for at være et nyttigt instrument, men det bør klart fremgå af de godkendte aftaler, at der vil blive indført bindende standarder, hvis ikke de opstillede målsætninger nås (78).

10.11   På samme baggrund anser udvalget det for vigtigt at foretage en nøje vurdering af de høje energiprisers konsekvenser for de mindre velstillede husstande og udsatte personer og udforme EU's og medlemsstaternes politikker i overensstemmelse hermed. Disse husstande bør prioriteres højt, når der skal ydes assistance til at etablere energieffektivitetsforanstaltninger (79).

10.12   Udvalget støtter de tiltag, der har til formål at gennemføre effektiv, samordnet modalitet og at optimere og sammenkoble de forskellige transportformer i et netværk med det sigte at opnå et integreret transportsystem og den mest gnidningsløse trafikafvikling (80).

10.13   EØSU er bevidst om transportsektorens afhængighed af fossile brændstoffer og de deraf følgende konsekvenser for såvel emissioner, sikkerhed og forsyningsafhængighed, og ved godt, at ressourcerne, navnlig olie, er begrænsede. Udvalget mener derfor, at EU's fremtidige transportpolitik bør forfølge fire overordnede mål og samtidig sikre sektorens konkurrenceevne inden for rammerne af 2020-strategien: fremme af kulstoffattige transportformer, energieffektivitet, forsyningssikkerhed og -uafhængighed samt bekæmpelse af trafikal overbelastning (81).

10.14   De overordnede udfordringer og problemstillinger, der skal medtænkes i en bæredygtig transportpolitik, er den stigende urbanisering og efterspørgslen efter bekvemmelig transport i det daglige, beskyttelse af folkesundheden, hvilket vil sige reduktion af forurenende udledninger og drivhusgasser, fastlæggelse af ensartede områder med henblik på udformning af en ægte integreret transportpolitik, og befolkningens og de økonomiske aktørers forståelse for og opbakning til iværksættelse af nye foranstaltninger og ny adfærd i mobilitetssammenhæng (82).

10.15   Udvalget har også støttet EU-initiativer til udvikling af rene og energieffektive køretøjer og fremsat anbefalinger om yderligere tiltag. EØSU understreger, at der er hård konkurrence mellem aktørerne inden for bilindustrien, batteriindustrien og energiforsyningsindustrien om at udvikle de bedste teknologier til de bedste priser. Denne konkurrence er i sig selv en væsentlig drivkraft for innovation og bør ikke hæmmes, men der er brug for markedsincitamenter, så der kan tages afgørende skridt hen imod næste generation af hybride plug-in-køretøjer og fuldt elektriske køretøjer (83).

---

(1)  Jf. EØSU's udtalelse om »Den nationale gældskrises konsekvenser for EU's forvaltning«, EUT C 51 af 17.2.2011, s. 15.

(2)  Se EØSU's brochure »Et program for Europa: civilsamfundets forslag«, CESE 593/2009, fiche 1, pkt. 2.

(3)  Yderligere politiske forslag vedrørende beskatning fremsættes i punkt 8.

(4)  Se EØSU's udtalelse »Afgift på finansielle transaktioner«, EUT C 44 af 11.2.2011, s. 81.

(5)  EUT C 51 af 17.2.2011, s. 15, op cit.

(6)  Se EØSU's udtalelse »Lissabonstrategien efter 2010«EUT C 128 af 18.5.2010, s. 3. og EØSU'S udtalelse »Økonomisk genopretning: status og konkrete initiativer«, EUT C 48 af 15.2.2011, s. 57.

(7)  Jf. EØSU's udtalelse om »Beskæftigelsestopmødets resultater«, EUT C 306 af 16.12.2009, s. 70.

(8)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om øget samordning af de økonomiske politikker med henblik på stabilitet, vækst og beskæftigelse – redskaber til styrkelse af den økonomiske styring i EU«, EUT C 107 af 6.4.2011, 7 .

(9)  Jf. EØSU's udtalelse »Efter krisen: et nyt finanssystem i det indre marked«, EUT C 48 af 15.2.2011, s. 38.

(10)  Jf. EØSU's udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer«, EUT C 54 af 19.2.2011, s. 37.

(11)  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 37, ibid.

(12)  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 37, ibid.

(13)  Jf. EØSU's udtalelse »Efter krisen: et nyt finanssystem i det indre marked«, EUT C 48 af 15.2.2011, s. 38.

(14)  Jf. EØSU's udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om short selling og visse aspekter af credit default swaps«, EUT C 84 af 17.3.2011, s. 34

(15)  EUT C 54 af 19.2.2011, s. 37, op. cit.

(16)  Jf. EØSU's udtalelse om »Beretning fra Kommissionen – Beretning om konkurrencepolitikken 2009«, EUT C 84 af 17.3.2011, s. 7.

(17)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 57, op. cit.

(18)  Jf. EØSU's udtalelse om »Social integration«, EUT C 128 af 18.5.2010, s. 10.

(19)  Jf. EØSU's udtalelse om »Førskoleundervisning og børnepasningsordninger«, EUT C 339 af 14.12.2010, s. 1.

(20)  Jf. EØSU's udtalelse om »Grønbog - Modernisering af arbejdsretten med henblik på tackling af det 21. århundredes udfordringer«, EUT C 175 af 27.7.2007, s. 65.

(21)  Jf. EØSU's udtalelse om »Det territoriale aspekt i skattelovgivningerne og dets indvirkning på industrielle ændringer«, EUT C 120 af 16.5.2008, s. 51.

(22)  Jf. EØSU's udtalelse om »Grønbog - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa«, EUT C 84 af 17.3.2011, s. 38.

(23)  EUT C 84 af 17.3.2011, s. 38, op. cit.

(24)  EUT C 128 af 18.5.2010, s. 10, op. cit.

(25)  EUT C 84 af 17.3.2011, s. 38, op. cit..

(26)  EUT C 84 af 17.3.2011, s. 38, op. cit.

(27)  CESE 72/2011, op. cit. og EØSU's udtalelse om »Køreplanen for ligestilling mellem kvinder og mænd (2006-2010) og opfølgningsstrategien«, EUT C 354 af 28.12.2010, s. 1.

(28)  Jf. EØSU's udtalelse om »Kapitalfonde, hedgefonde og statsejede investeringsfonde og deres indvirkning på industrielle ændringer i Europa«, EUT C 128 af 18.5.2010, s. 56.

(29)  EUT C 84 af 17.3.2011, s. 38, op. cit.

(30)  Jf. EØSU's udtalelse om »Forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker - Del II i de integrerede retningslinjer for Europa 2020«, EUT C 21 af 21.1.2011, s. 66.

(31)  Jf. EØSU's udtalelse om »Udviklingen i de sociale ydelser«, EUT C 44 af 11.2.2011, s. 28, CESE 977/2010.

(32)  Jf. EØSU's udtalelse om »En samlet strategi for arbejde og fattigdom«, EUT C 318 af 23.12.2009, s. 52.

(33)  Jf. EØSU's udtalelse »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1927/2006 om oprettelse af Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen«, EUT C 228 af 22.9.2009, s. 103.

(34)  Jf. EØSU's udtalelse om »Den globale krises effekt på de store europæiske fremstillings- og tjenesteydelsessektorer«, EUT C 318 af 23.12.2009, s. 43.

(35)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: Fremme af iværksættertankegangen gennem uddannelse og læring«, EUT C 309 af 16.12.2006, s. 110 og EØSU's udtalelse om »Nye tendenser inden for selvstændigt arbejde, særligt for så vidt angår økonomisk afhængigt selvstændigt arbejde«EUT C 18 af 19.1.2011, s. 44.

(36)  EUT C 44 af 11.2.2011, s. 28, op. cit.

(37)  EUT C 306 af 16.12.2009, s. 70, op. cit.

(38)  Jf. EØSU's udtalelse om »Hvorledes kan flexicurity benyttes til omstrukturering i forbindelse med den globale udvikling?«, EUT C 318 af 23.12.2009, s. 1.

(39)  EUT C 306 af 16.12.2009, s. 70, op. cit.

(40)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed«, EUT C 211 af 19.8.2008, s. 48.

(41)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 1, ibid.

(42)  Jf. EØSU's udtalelse om »Industrielle ændringers indvirkning på beskæftigelsen som følge af miljø-, energi- og klimaproblematikken«, EUT C 44 af 11.2.2011, s. 40.

(43)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 43. op. cit.

(44)  EUT C 318 af 23.12.2009, s. 43, op. cit.

(45)  Jf. EØSU's udtalelse om »Tilpasning af kvalifikationer til behovene i erhvervsliv og tjenesteydelsessektorer under forandring – bidrag fra en eventuel etablering på EU-plan af sektorråd for beskæftigelse-kvalifikationer«EUT C 347 af 18.12.2010, s. 1.

(46)  EUT C 347 af 18.12.2010, s. 1, ibid.

(47)  EUT C 347 af 18.12.2010, s. 1, ibid.

(48)  EUT C 347 af 18.12.2010, s. 1, op cit..

(49)  Jf. EØSU's udtalelse om »Lissabondagsordenen og det indre marked«, EUT C 347 af 18.12.2010, s. 8

(50)  EUT C 347 af 18.12.2010, s. 8, ibid.

(51)  Jf. EØSU's udtalelse om »Udviklingen inden for forretningsservicesektoren i Europa«, EUT C 27 af 3.2.2009, s. 26.

(52)  Jf. EØSU's udtalelse om »Det indre marked for tjenesteydelser – arbejdsmarkeds- og forbrugerbeskyttelseskrav«, EUT C 175 af 27.7.2007, s. 14.

(53)  Jf. EØSU's udtalelse om »Udviklingen i detailhandelen og konsekvenserne heraf for leverandører og forbrugere,«EUT C 175 af 28.7.2009, s. 57.

(54)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Bedre håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder i det indre marked«, EUT C 18 af 19.1.2011, s. 105.

(55)  EUT C 18 af 19.1.2011, s. 105, op cit.

(56)  EUT C 18 af 19.1.2011, s. 105, op. cit.

(57)  EUT C 18 af 19.1.2011, s. 105, op.cit.

(58)  EUT C 347 af 18.12.2010, s. 8, op. cit. og EØSU's udtalelse om »Den fornyede Lissabonstrategis eksterne dimension«, EUT C 128 af 18.5.2010, s. 41.

(59)  Jf. EØSU's udtalelse om »Tjenesteydelser og den europæiske fremstillingsindustri: Vekselvirkninger og følger for beskæftigelsen, konkurrenceevnen og produktiviteten«, EUT C 318 af 23.12.2006, s. 26.

(60)  Jf. EØSU's udtalelse om: »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En digital dagsorden for Europa«, EUT C 54 af 19.2.2011, s. 58.

(61)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – Nye horisonter for ikt – en strategi for forskning i fremtidig og fremspirende teknologi i Europa«, EUT C 255 af 22.9.2010, s. 54.

(62)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: »Tænk småt først« En »Small Business Act« for Europa«, EUT C 182 af 4.8.2009, s. 30.

(63)  Jf. »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - om gennemførelse af Fællesskabets program for øget vækst og beskæftigelse og forbedret konkurrenceevne for EU's virksomheder: yderligere fremskridt i 2006 og næste skridt hen imod et forslag til et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (FKSSG)« (KOM(2007) 223 endelig, 2.5.2007).

(64)  EUT C 120 af 16.8.2008, s. 51, op. cit.

(65)  Jf. EØSU's udtalelse om »Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden af forpligtelsen til at overholde et minimumsniveau for normalsatsen«, EUT C 51 af 17.2.2011, s. 67.

(66)  Jf. EØSU's udtalelse om »Forslag til Rådets forordning om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende merværdiafgift«, EUT C 347 af 18.12.2010, s. 73.

(67)  EUT C 48 af 15.2.2011, s. 57, op cit..

(68)  Jf. EØSU's udtalelse om »Finansieringsstrukturer for SMV'er i forbindelse med den nuværende økonomiske situation«, EUT C 48 af 15.2.2011, s. 33.

(69)  Jf. EØSU's udtalelse om »Støtte til SMV'ers bestræbelser på at tilpasse sig de globale markedsændringer«, EUT C 255 af 22.9.2010, s. 24.

(70)  Jf. EØSU's udtalelse »Energifattigdom i forbindelse med liberaliseringen og den økonomiske krise,«EUT C 44 af 11.2.2011, s. 53.

(71)  Jf. EØSU's udtalelse om »Energistrategi for 2011-2020«, EUT C 54 af 19.2.2011, s. 1.

(72)  Jf. EØSU's udtalelse »Hvordan påvirkes de industrielle værdikæder i Europa af den aktuelle udvikling på energimarkederne?«, EUT C 77 af 31.3.2009, s. 88.

(73)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 88, ibid.

(74)  Jf. EØSU's udtalelse om »Den europæiske glas- og keramikindustris konkurrenceevne med særlig henvisning til EU's klima- og energipakke«, EUT C 317 af 23.12.2009, s. 7.

(75)  Jf. EØSU's udtalelse om »Hvilke nye tjenesteydelser af almen interesse kan overvinde den økonomiske krise?«EUT C 48 af 15.2.2011, s. 77.

(76)  Jf. EØSU's udtalelse om »Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse: Hvordan skal ansvaret fordeles mellem EU og medlemsstaterne?«EUT C 128 af 18.5.2010, s. 65.

(77)  EUT C 77 af 31.3.2009, s. 88, op. cit.

(78)  Jf. EØSU's udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om den første vurdering af de nationale energieffektivitetshandlingsplaner, jf. direktiv 2006/32/EF om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester – Samarbejde om forbedring af energieffektiviteten«, EUT C 77 af 31.3.2009, s. 54.

(79)  EUT C 54 af 19.2.2011, op. cit.

(80)  Jf. EØSU's udtalelse om »Den europæiske transportpolitik inden for rammerne af Lissabonstrategien efter 2010 og strategien for bæredygtig udvikling«, EUT C 354 af 28.12.2010, s. 23.

(81)  EUT C 354 af 28.12.2010, s. 23, ibid.

(82)  EUT C 354 af 28.12.2010, s. 23, ibid.

(83)  Jf. EØSU's udtalelse om »Større udbredelse af elektriske køretøjer«, EUT C 44 af 11.2.2011, s. 47.

---