3.5.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/8

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013

(sonderende udtalelse)

2011/C 132/03

Ordfører: Xavier VERBOVEN

Medordfører: Miguel Angel CABRA DE LUNA

Kommissionen besluttede den 7. oktober 2010 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om

Den Europæiske Socialfonds fremtid efter 2013

(sonderende udtalelse).

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, der vedtog sin udtalelse den 24. februar 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 470. plenarforsamling den 15.-16. marts 2011, mødet den 15. marts, følgende udtalelse med 172 stemmer for, 1 imod og 7 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg mener at:

1.1	Princippet om økonomisk, social og territorial samhørighed og solidaritetsprincippet, som er indskrevet i traktaten, udgør to af de vigtigste søjler for integrationen af borgere og territorier. Disse principper bør derfor indgå som et centralt element i debatterne om EU's fremtidige budget.

1.2

Samhørighedspolitikken bør ikke kun mindske forskellene mellem regionerne, men bør også bidrage til at mindske de sociale uligheder, der berører bestemte befolkningsgrupper, ved at fremme et samfund med fuld beskæftigelse, lige muligheder, social integration og samhørighed og således, mere bredt, den europæiske sociale model. Den Europæiske Socialfond (ESF) skal fortsat være en strukturfond, som indgår i EU's samhørighedspolitik.

1.3

ESF er det vigtigste støtteinstrument for den europæiske beskæftigelsesstrategi og skal fortsætte med at være et effektivt værktøj til at investere i menneskelige ressourcer, til at øge antallet af kvalitetsjob og til at forbedre den sociale integration inden for rammerne af Europa 2020-strategien. I lyset af den aktuelle økonomiske situation bør ESF derfor fortsætte med at være et vigtigt strategisk og finansielt instrument og dens voksende opgaver (højere arbejdsløshed) bør modsvares af flere ressourcer, som afspejler forhøjelsen af EU's almindelige budget, dvs. mindst 5,9 %, som er det procenttal, Kommissionen har foreslået til generel forhøjelse af EU-budgettet for 2011.

1.4

I disse økonomiske krisetider er Det Europæiske Råds beslutning om at styrke ESF's rolle særlig vigtig. Arbejdsmarkeds- og socialpolitikkerne bør fortsat være den overordnede ramme for ESF. Investeringerne bør både tage sigte på udvikling af de menneskelige ressourcer, opkvalificering og genindslusning af ledige på arbejdsmarkedet. Skabelse af kvalitetsjob, bæredygtig vækst og integrering på arbejdsmarkedet og i samfundet af udsatte samfundsgrupper, herunder unge, kvinder, migranter, langtidsledige, personer langt fra arbejdsmarkedet, ældre, handicappede og etniske mindretal bør imidlertid prioriteres højest for at fremme EU's konkurrenceevne og gennemførelsen af Europa 2020-strategiens målsætninger.

1.5

Erfaringerne med anvendelsen af ESF bør udnyttes til at fremme både den økonomiske genopretning og den økonomiske vækst i EU ved at øge støtten til SMV'er, mikrovirksomheder og den sociale økonomis aktører i overensstemmelse med målene for ESF og ved at gennemføre sociale forbedringer, dels ved at bevare og skabe kvalitetsjob, dels ved at sikre social inklusion, især gennem arbejde.

1.6

ESF bør – som EU-instrument til investering i menneskelige ressourcer – støtte de tre prioriterede områder i Europa 2020-strategien: intelligent vækst, bæredygtig vækst og inklusiv vækst. Politikker til fremme af beskæftigelse, uddannelse, aktiv inklusion og lige muligheder er nøgleelementer i indsatsen for at forbedre borgernes situation ved at udvikle deres viden og kvalifikationer, befordre en innovationskultur, øge beskæftigelsesfrekvensen og fremme et rummeligt arbejdsmarked.

1.7	Partnerskabsprincippet, som sikrer inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og andre civilsamfundsorganisationer, er den grundlæggende garanti for, at foranstaltninger knyttet til strukturfondene, herunder navnlig den europæiske socialfond, fungerer effektivt.

1.8	Det er vigtigt at tage ved lære af arbejdsmarkedsparternes rolle i den sociale dialog og ngo'ernes rolle i partnerskaber for at imødegå virkningerne af den økonomiske krise og opnå resultater.

1.9	Principperne om partnerskab, ikke-forskelsbehandling og tilgængelighed samt bæredygtig udvikling (1) bør opretholdes og styrkes for at fastholde de gode resultater, der blev opnået gennem hele den sidste programmeringsperiode.

1.10

Strukturfondsforordningerne bør tydeligt definere partnerskabsprincippet og ovennævnte øvrige principper i stedet for blot at henvise til »de nationale regler og fremgangsmåder«, og de enkelte partneres rolle må fastlægges klart. Det er nødvendigt at styrke overvågningsudvalgenes position over for de kompetente nationale og regionale myndigheder, hvad angår deres programmerings-, gennemførelses- og overvågningsopgaver.

1.11

EØSU er enigt i, at evalueringen, effektiviteten og resultaterne af fondsanvendelsen må forbedres. For at opnå dette er det imidlertid nødvendigt at fastlægge indikatorer og råde over redskaber til måling af både kvantitative og kvalitative aspekter som led i en bredere ramme, der dækker hele proceduren for gennemførelse af samhørighedspolitikken.

1.12	Der bør sikres sammenhæng mellem de prioriteter, der er opstillet på de forskellige niveauer: europæisk, nationalt, regionalt og lokalt.

1.13

Synergierne med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre fonde bør øges, og principperne om partnerskab, ikke-forskelsbehandling og bæredygtighed bør i den forbindelse styrkes. Overlapninger mellem ESF og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bør undgås, og der bør sikres sammenhæng, eftersom – i lyset af omstruktureringerne – de foranstaltninger, der planlægges gennemført under ESF, er præventive, mens foranstaltningerne under Globaliseringsfonden er afhjælpende.

1.14

Der må gennemføres en lang række forbedringer i gennemførelsen af procedurer og i de praktiske aspekter ved adgangen til ESF-finansiering, navnlig ved at reducere de administrative byrder. Dette skal især ske ved at fremskynde udbetalingerne med henblik på at mindske den finansielle byrde for dem, der gennemfører programmerne, og ved at forenkle fakturerings- og afregningsprocedurerne, f.eks. ved hjælp af fikserede beløb (lump sums).

1.15

Den fremtidige ESF bør sikre tilstrækkelige midler til gennemførelse af Europa 2020-strategien ved hjælp af innovative finansielle instrumenter (2), herunder direkte tildeling af midler til målrettede foranstaltninger inden for beskæftigelse og social inklusion til fordel for de mest udsatte befolkningsgrupper eller personer, der risikerer udstødelse.

1.16

Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet spiller en central rolle i revisionen, gennemførelsen og evalueringen af ESF. EØSU bør derfor fremover sikre en permanent overvågning af anvendelsen af ESF og således bidrage til at forbedre dette nødvendige element i beslutningsprocessen, nemlig kommunikationen mellem EU-institutionerne, arbejdsmarkedets parter og alle civilsamfundets aktører.

2.   Baggrund: den debat, Kommissionen har lanceret om Den Europæiske Socialfonds fremtid

2.1   Man er nået midtvejs i gennemførelsen af ESF-finansierede programmer for perioden 2007-2013.

2.2   Kommissionen har fremlagt sine generelle retningslinjer for EU's fremtidige finansielle rammer i »Gennemgang af EU's budget« (KOM(2010) 700) og for Strukturfondene i konklusionerne i den femte samhørighedsrapport (KOM(2010) 642).

2.3   ESF's fremtid bør ses i lyset af Lissabontraktaten. I henhold til den nye artikel 9 skal Unionen tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed.

2.4   Den ændrede artikel 175 dækker nu territorial samhørighed. Som det vigtigste finansielle EU-instrument til fremme af de menneskelige ressourcer vil ESF fortsat bidrage til at opnå økonomisk, social og territorial samhørighed som indskrevet i artikel 162 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

2.5   Den nye politiske ramme for det kommende årti, dvs. Europa 2020-strategien, blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 17. juni 2010. EU har således forpligtet sig til at opnå en beskæftigelsesfrekvens på 75 % for de 20-64-årige, nedbringe andelen af unge, der forlader skolen i utide, til under 10 %, sikre, at mindst 40 % af den unge generation opnår kvalifikationer fra en højere læreanstalt, reducere antallet af personer, der trues af fattigdom, med 20 millioner samt øge de private og offentlige investeringer i forskning og udvikling til 3 % af BNP (3).

2.6   Kommissionen vil i 2011 forelægge en ny budgetramme for perioden efter 2013, som vil blive ledsaget af lovgivningsforslag vedrørende strukturfondene, herunder Den Europæiske Socialfond. Med dette for øje forelagde Kommissionen den 19. oktober 2010 en meddelelse om »Gennemgang af EU's budget«. Dette bør give lejlighed til at puste nyt liv i ESF og indføre ændringer. ESF's synlighed og særlige karakter bør styrkes inden for EU's nye budgetramme.

2.7   Kommissionens femte rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed, der blev offentliggjort den 10. november 2010, indeholder forslag til den fremtidige samhørighedspolitik.

2.8   Hvad mere konkret angår ESF's fremtid, er der sat overvejelser i gang i form af specifikke studier.

2.9   Endvidere vedtog ESF-udvalget en udtalelse den 3. juni 2010, og Kommissionen afholdt en konference den 23.-24. juni 2010.

2.10   Kommissionen anmodede den 7. oktober 2010 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om en sonderende udtalelse, der skulle behandle de spørgsmål, som ESF-udvalget har rejst i sin udtalelse.

2.11   Debatten har sat fokus på følgende fem temaer:

—	Hvilken merværdi repræsenterer ESF i forhold til de rent nationale finansieringsinstrumenter?

—	Hvad bør ESF's prioriterede opgaver være i forbindelse med Europa 2020-strategien?

—	Hvordan sikres det, at ESF koncentrerer sine midler på prioriterede geografiske og tematiske områder?

—	Hvordan opnås der en optimal synergi med andre fonde, herunder navnlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling?

—	Hvilket gennemførelsessystem bør indføres for at sikre en enklere og samtidig mere effektiv forvaltning?

2.12   På baggrund af den nuværende tendens til tab af arbejdspladser i EU er der endvidere behov for, at ESF spiller en endnu mere fremtrædende samhørighedspolitisk rolle. Derfor bør fondens budget øges betydeligt – med mindst de 5,9 %, som Kommissionen foreslår at øge det samlede EU-budget med i 2011.

3.   Generelle bemærkninger om Den Europæiske Socialfonds fremtid

3.1   Samhørighedsprincippet og solidaritetsprincippet er indskrevet i traktaten og udgør to af de vigtigste søjler for integrationen af borgere og territorier. Disse principper bør derfor indgå som et centralt element i debatterne om EU's fremtidige budget.

3.2   Disse principper cementeres i Lissabontraktaten, som i artikel 174 foreskriver, at »for at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed.«

3.3   Traktaten understreger endvidere: »Unionen stræber navnlig efter at formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer og forbedre situationen for de mindst begunstigede områder.« De to sidste udvidelser af EU har gjort dette mål ekstra vigtigt.

3.4   Endvidere foreskriver EU's charter om grundlæggende rettigheder, som er juridisk bindende, efter at det er inkorporeret i traktaten, at EU ud over den territoriale samhørighed bør fremme den sociale samhørighed ved at garantere alle borgere grundlæggende arbejdsmæssige og sociale rettigheder uafhængigt af deres region eller nationalitet, forbyde forskelsbehandling og yde en indsats bl.a. til fremme af lige muligheder.

3.5   Samhørighedspolitikken bør ikke kun mindske forskellene mellem regionerne, men bør også gennem en personorienteret tilgang fremme et samfund med fuld beskæftigelse, lige muligheder, social integration og samhørighed og således, mere bredt, den europæiske sociale model.

3.6   Det Europæiske Råd besluttede, at strukturfondene var de finansielle instrumenter, der var nødvendige for at gennemføre Lissabonstrategien, som havde været rettet mod de lavest kvalificerede og dem, der havde de største vanskeligheder med at skaffe sig adgang til aktive nationale beskæftigelsespolitikker (4). I den sammenhæng er ESF det vigtigste støtteinstrument for den europæiske beskæftigelsesstrategi og skal fortsætte med at være et effektivt værktøj til at sikre flere kvalitetsjob og til at forbedre den sociale integration inden for rammerne af Europa 2020-strategien.

3.7   Økonomisk, social og geografisk samhørighed skal fortsat være centrale aspekter i Europa 2020-strategien for at sikre, at al energi og kapacitet mobiliseres og fokuseres på strategiens gennemførelse. Strukturfondene er nøgleinstrumenterne til opnåelse af de prioriterede mål inden for det, som i medlemsstaterne, regionerne og lokalområderne går under navnet »intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«. I den sammenhæng skal ESF fortsætte med at være et vigtigt strategisk og finansielt instrument til at øge beskæftigelsen og den sociale inklusion.

3.8   Partnerskabsprincippet, som sikrer inddragelse af arbejdsmarkedsparterne og andre civilsamfundsorganisationer (5), er den grundlæggende garanti for, at foranstaltninger knyttet til strukturfondene, herunder navnlig den europæiske socialfond, fungerer effektivt.

3.9   Det er vigtigt at tage ved lære af arbejdsmarkedsparternes rolle i den sociale dialog og ngo'ernes rolle i partnerskaber for at imødegå virkningerne af den økonomiske krise og opnå resultater.

3.10   Evalueringen, effektiviteten og resultaterne af fondsanvendelsen må forbedres. For at opnå dette er det imidlertid nødvendigt at fastlægge indikatorer og råde over redskaber til måling af både kvantitative og kvalitative aspekter som led i en bredere ramme, der dækker hele proceduren for gennemførelse af samhørighedspolitikken. I øjeblikket fokuserer proceduren på at sikre udgifternes lovlighed og ikke deres effektivitet. Disse to tilgange bør forenes, og den administrative byrde bør ved samme lejlighed bringes ned på et rimeligt niveau i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

3.11   I den aktuelle økonomiske krise bør den europæiske beskæftigelsesstrategi på ny placeres centralt blandt EU's prioriteter, og der bør frigives flere midler til skabelse og bevarelse af flere og bedre job for alle. Arbejdsmarkedspolitikkerne bør fortsat være den overordnede ramme for ESF.

3.12   Det Europæiske Råds beslutning om samhørighedspolitikkens bidrag til den økonomiske genopretningsplan er et klart positivt signal. Strukturfondene, der tegner sig for over en tredjedel af EU's budget, kan udgøre en finansieringskilde, som vil gøre det muligt at tackle udfordringerne på kort, mellemlangt og langt sigt.

3.13   Den tværnationale dimension, som kendetegner tidligere fællesskabsinitiativer (herunder navnlig EQUAL), bør genindføres som et grundlæggende samhørighedspolitisk princip for ikke blot at sikre en europæisk strategi, men især også en strategi, der i højere grad bygger på solidaritet, da der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn hertil i den nye tværgående fremgangsmåde (mainstreaming) i programmeringsperioden 2007-2013. Med dette for øje bør det atter gøres muligt at yde støtte til europæiske projekter, navnlig innovative projekter, der har at gøre med tværnationale netværk.

4.   Særlige bemærkninger og forslag vedrørende de behandlede emner

4.1   ESF's merværdi

4.1.1   Siden Den Europæiske Socialfond blev oprettet, har den vist sin merværdi, navnlig i økonomiske krisetider og til støtte for EU's økonomiske vækst.

4.1.2   ESF er den strukturfond, som berører de enkelte borgere direkte: arbejdstagerne, de arbejdsløse, samfundets udstødte, personer med store vanskeligheder med at få adgang til arbejdsmarkedet, unge, ældre og andre udsatte grupper.

4.1.3   ESF er det vigtigste instrument til at støtte gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Den bør derfor specifikt integreres i de nationale, regionale og lokale arbejdsmarkedspolitikker, samt i ESF's mål.

4.1.4   EU har behov for at investere massivt i menneskelige ressourcer, som uden tvivl er et betydeligt konkurrencemæssigt aktiv for hele samfundet. En sådan investering bør foregribe sociale forandringer og samtidig løse problemer med bevarelse og skabelse af arbejdspladser ved at udvikle arbejdstagernes kvalifikationer og kompetencer, ved at øge de europæiske virksomheders produktivitet, ved at søge innovative og mere effektive metoder til tilrettelæggelse af arbejdet gennem egentlige investeringer i udviklingen af arbejdstagernes kompetencer og sociale integration og ved at fremme lige muligheder og initiativer inden for den sociale økonomi.

4.1.5   I disse økonomiske krisetider er Det Europæiske Råds beslutning om at styrke ESF's rolle særlig vigtig.

4.1.6   Investeringerne bør samtidig tage sigte mod udvikling af menneskelige ressourcer, genindslusning af ledige på arbejdsmarkedet og mod bæredygtig vækst for at sikre synergier og samspil mellem de to processer. Der bør derfor tages hensyn til det bidrag, som effektiv social samhørighed kan yde til fremme af EU's konkurrenceevne. ESF-finansieret støtte til integrering af personer langt fra arbejdsmarkedet (herunder handicappede, unge med særlige problemer med beskæftigelsesegnetheden, ældre mennesker i fare for at forlænge deres ledighed og andre personer, der er ramt af social udstødelse) vil bidrage væsentligt til at forbedre EU's konkurrenceevne og på mellemlangt sigt virkeliggørelsen af Europa 2020-strategiens mål.

4.1.7   Partnerskabsprincippet er den nødvendige garanti for effektive strukturfondsforanstaltninger.

4.1.8   Strukturfondsforordningerne bør tydeligt definere partnerskabsprincippet i stedet for blot at henvise til »de nationale regler og fremgangsmåder«, og de enkelte partneres rolle må fastlægges klart.

4.1.9   Partnerne, herunder den sociale økonomis organisationer, bør have adgang til teknisk bistand, og deres kapacitetsopbygning (capacity building) bør via ESF styrkes ved hjælp af brancheorganisationer.

4.1.10   Der bør iværksættes partnerskaber af høj kvalitet, som inddrager arbejdsmarkedets parter og det organiserede civilsamfund i hver fase af fondens gennemførelse, navnlig i lyset af disse partneres centrale rolle med hensyn til at imødegå virkningerne af den økonomiske krise.

4.1.11   De andre grundlæggende principper for optimering af ESF's merværdi er bæredygtig udvikling til fremme af miljøbeskyttelsen, ligestilling mellem mænd og kvinder og forbud mod forskelsbehandling på baggrund af køn, alder, etnisk oprindelse eller race, religion eller tro, handicap eller seksuel orientering i forbindelse med gennemførelsen af fonden samt adgangen hertil, navnlig for handicappede og personer langt fra arbejdsmarkedet (6).

4.2   ESF's prioriterede opgaver i forbindelse med Europa 2020-strategien

4.2.1   Som understreget i Det Europæiske Råds beslutning bør økonomisk, social og territorial samhørighed være en central opgave i Europa 2020-strategien

4.2.2   Graden af tilpasning mellem ESF og Europa 2020-strategien bør afgøres af, om der foreligger strategiske retningslinjer for omsætning af EU's strategiske prioriteter i operationelle programmer.

4.2.3   I den forbindelse bør ESF fortsat være det vigtigste instrument for gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi. Med dette for øje bør ESF bidrage til at skabe kvalitetsjob, hvilket er afgørende for at sikre økonomisk vækst i EU. Skabelse af kvalitetsjob må gives højeste prioritet, men der bør også gøres en indsats for at skabe andre former for arbejde som f.eks. grønne job som følge af ændringer af produktionsmodellen og for at fremme en bæredygtig og inklusiv vækst.

4.2.4   ESF er EU's vigtigste finansielle instrument til investering i menneskelige ressourcer via foranstaltninger til aktiv integration, aktivering, omskoling og videreuddannelse.

4.2.5   Erfaringerne med anvendelsen af ESF bør udnyttes til at fremme EU's økonomiske genopretning.

4.2.6   Det handler bl.a. om følgende tiltag og prioriteter:

—	at støtte en aktiv inklusion og integration på arbejdsmarkedet, navnlig af unge, ældre arbejdstagere, handicappede og andre udsatte grupper som f.eks. indvandrere, samt at bekæmpe forskelsbehandling;

—	at øge kvinders beskæftigelsesfrekvens og bekæmpe lønforskelle mellem mænd og kvinder;

—	at oprette observatorier for overvågning af arbejdsmarkedet og anvendelsen af strukturfondene;

—	at fremme omskoling og efteruddannelse af arbejdstagere med henblik på innovation og overgang til en lavemissionsøkonomi;

—	at øge støtten til SMV'er, mikrovirksomheder og den sociale økonomis aktører, som repræsenterer 80-90 % af EU's industrielle grundlag, og samtidig skabe kvalitetsjob;

—	at nå frem til en definition af begrebet »uddannelse i en krisetid« på basis af debatter om de forandringer, der finder sted i de forskellige sektorer og regioner;

—	at sikre en bedre udbredelse af god praksis, herunder investering i nedsat arbejdstid kombineret med uddannelse;

—	at styrke den sociale dialog gennem fælles uddannelsesaktiviteter for arbejdsmarkedets parter;

—	at støtte livslang uddannelse og læring;

—	at støtte direkte deltagelse i planlægningen, forvaltningen og evalueringen af fonde i overensstemmelse med artikel 11 i forordning (EF) 1083/2006 ved navnlig at styrke kapacitetsopbygningen (capacity building);

—	at sikre kvalitetsjob og attraktive arbejdsvilkår;

—	at fremme sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen;

—	at stille modtagelsesfaciliteter af både fysisk og finansiel art til rådighed og at træffe foranstaltninger med henblik på at »afinstitutionalisere« personer, der modtager ydelser fra plejecentre, herunder f.eks. handicappede;

—	at modernisere de offentlige arbejdsformidlinger.

4.3   Geografisk og tematisk koncentration af ESF

4.3.1   Strukturfondene er EU's vigtigste instrument til i samarbejde med medlemsstaterne at støtte EU's dårligst stillede områder og de mest udsatte samfundsgrupper med henblik på at mindske socioøkonomiske skævheder mellem de forskellige medlemsstater og de forskellige regioner. Det skal der ikke ændres ved.

4.3.2   Med henblik på en effektiv gennemførelse af Europa 2020-strategien bør såvel den økonomiske som den sociale og territoriale samhørighed endvidere prioriteres højt i den fremtidige ESF ved at satse på at mindske socioøkonomiske forskelle mellem regioner og inden for de samme regioner (som f.eks. uligheder mellem forskellige samfundsgrupper). Alle medlemsstater har mangler på forskellige områder. Samtlige regioner med en arbejdsløshed over gennemsnittet og skævheder på arbejdsmarkedet, som navnlig går ud over de mest udsatte grupper, bør derfor modtage støtte fra ESF. Det gælder også regioner med et højere BNP, f.eks. storby- og grænseregioner.

4.3.3   ESF, som sætter fokus på beskæftigelse, udvikling af menneskelige ressourcer og fremme af social integration, bør fortsat være det instrument, der direkte påvirker de enkelte borgere, herunder navnlig arbejdstagere, arbejdsløse, samfundets udstødte, unge, ældre og andre udsatte personer.

4.3.4   Der bør sikres sammenhæng mellem de prioriteter, der er opstillet på de forskellige niveauer: europæisk, nationalt, regionalt og lokalt.

4.3.5   Denne sammenhæng bør afspejles i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af operationelle programmer.

4.3.6   Hver medlemsstat bør fastlægge prioriteter og arbejdsmetoder, der passer til de særlige forhold og muligheder, der gør sig gældende i deres regioner. Medlemsstaterne bør også fastlægge deres prioriteter under hensyntagen til deres respektive nationale reformplaner, særlige forhold og muligheder og dermed også sikre sammenhæng med Europa 2020-strategien, navnlig inden for beskæftigelse, uddannelse og social inklusion.

4.3.7   Endvidere må passende finansielle støttemekanismer overvejes, f.eks. direkte støttetildeling til foranstaltninger rettet mod udsatte befolkningsgrupper, herunder handicappede (7), med henblik på at koncentrere samhørighedspolitikken om et begrænset antal prioriteter (8). EØSU har tidligere slået til lyd for, at fondene rettes mod specifikke mål inden for rammerne af målsætningen om social inklusion (9).

4.4   Synergi med andre strukturfonde

4.4.1   ESF er det vigtigste instrument til gennemførelse af den europæiske beskæftigelsesstrategi, og det skal der ikke ændres ved.

4.4.2   Imidlertid bør synergierne med Den Europæiske Fond for Regionaludvikling øges, og principperne om partnerskab, ikke-forskelsbehandling og bæredygtighed samt målene for beskæftigelse og social inklusion i den forbindelse styrkes. Således bør fleksibilitetsprincippet styrkes for at optimere komplementariteten og samordningen mellem Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og andre fonde (som f.eks. Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget), så man sikrer finansieringen af supplerende initiativer, som f.eks. initiativer beregnet på at fremme handicappedes adgang til erhvervsuddannelse og infrastruktur.

4.4.3   Overlapninger mellem ESF og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen bør undgås, og der bør sikres sammenhæng, eftersom – i lyset af omstruktureringerne – de foranstaltninger, der planlægges gennemført under ESF, er præventive, mens foranstaltningerne under Globaliseringsfonden er afhjælpende.

4.5   Forvaltningssystem

4.5.1   Der må gennemføres en lang række forbedringer i gennemførelsen af procedurer og i de praktiske aspekter ved adgangen til ESF-finansiering.

4.5.2   For at sikre sådanne forbedringer må partnerskabsprincippet opretholdes og styrkes i den fremtidige ESF. Det er vigtigt at pointere, at partnerskabsprincippet er et grundlæggende værktøj til at sikre en effektiv gennemførelse af ESF, da det muliggør mobilisering af supplerende midler, og det er særdeles vigtigt at udbrede princippet i en tid, hvor der foregår en generel nedskæring af de offentlige udgifter i EU.

4.5.3   Forbedringerne består navnlig i følgende:

—

at reducere den administrative byrde før og under gennemførelsen af det operationelle program ved at gøre procedurerne for adgang til finansiering mere fleksible. Dette skal især ske ved at fremskynde udbetalingerne med henblik på at mindske den finansielle byrde for dem, der gennemfører programmerne, og ved at forenkle fakturerings- og afregningsprocedurerne, f.eks. ved hjælp af fikserede beløb (lump sums) og ved at forenkle regnskabsprocedurerne for det enkelte projekt, idet man tager udgangspunkt i konkrete resultater frem for finansiel dokumentation,

—	at begrænse de nationale myndigheders muligheder for at indføre supplerende mekanismer eller betingelser, som hæmmer adgangen til ESF-finansiering,

—	at sikre en bedre spredning af informationer om finansieringsmulighederne bl.a. ved at indføre europæiske minimumsstandarder for gennemsigtighed og adgang til oplysninger om muligheder for ESF-finansiering, f.eks. ved at anvende et enklere og klarere sprog,

—	at gøre procedurerne for udvælgelse af det projekt, der skal modtage støtte, mere gennemsigtige og effektive, både på nationalt og regionalt niveau, og i den forbindelse sikre, at opmærksomheden især rettes mod innovative projekter,

—	at lægge særlig vægt på nye teknologier, bygninger og transport (herunder varer, tjenesteydelser og infrastruktur) for at fjerne hindringerne for fuld adgang til alle initiativer, der er samfinansieret af ESF.

4.5.4   Det bør sikres, at fondene anvendes effektivt, og der må foretages en kvantitativ og kvalitativ evaluering af resultaterne.

4.5.5   Der må udarbejdes indikatorer for finansieringen.

4.5.6   Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet spiller en central rolle i denne proces.

---

(1)  Som fastslået i artikel 11, 16 og 17 i Rådets forordning (EF) 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

(2)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og de nationale parlamenter af 19. oktober 2010 om »Gennemgang af EU's budget« (KOM(2010) 700).

(3)  Meddelelse fra Kommissionen af 3. marts 2010: »Europa 2020: En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst« (KOM(2010) 2020 endelig).

(4)  EØSU's udtalelse om »Beskæftigelse for prioriterede kategorier (Lissabon-strategien)« (EUT C 256 af 27.10.2007).

(5)  Som fastslået i artikel 11 i Rådets forordning (EF) 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

(6)  Som fastslået i artikel 11, 16 og 17 i Rådets forordning (EF) 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden.

(7)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget af 15.11.10 om »Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer«, KOM(2010) 636.

(8)  EØSU's udtalelse om »Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om Den Europæiske Socialfond« (EUT C 234 af 22.9.2005).

EØSU's udtalelse om »Forslag til Rådets beslutning om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (ifølge EF-traktatens artikel 128)« (EUT C 162 af 25.6.2008, s. 92).

EØSU's udtalelse om »Personer med handicap: beskæftigelse og gradvis opnåelse af større tilgængelighed for personer med handicap i EU. – Lissabonstrategien efter 2010« (EUT C 354 af 28.12.2010, s. 8).

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget af 15.11.2010 om »Den europæiske handicapstrategi 2010-2020: et nyt tilsagn om et Europa uden barrierer«, KOM(2010) 636.

(9)  EØSU's udtalelse om »Fjerde rapport om den økonomiske og sociale samhørighed« (EUT C 120 af 16.5.2005, s. 73, pkt. 4.5.2).

---