Sag anlagt den 26. november 2010 — Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken Tyskland

(Sag C-556/10)

2011/C 38/07

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved G. Braun og H. Støvlbæk, som befuldmægtigede)

Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland

Sagsøgerens påstande

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Direktiv 91/440/EØF og direktiv 2001/14/EF tilsigtede en lige og ikke-diskriminerende adgang til jernbaneinfrastrukturen for alle virksomheder og opstillingen af krav om et konkurrencepræget, dynamisk og gennemsigtigt jernbanemarked i Europa. Artikel 6, stk. 3, i direktiv 91/440/EØF fastsætter, at en infrastrukturforvalters udøvelse af »væsentlige funktioner« skal overdrages til organer eller selskaber, »der ikke selv udfører nogen form for jernbanetransport.«

Kommissionen mener ikke, at den ved direktivet påkrævede uafhængighed for infrastrukturforvalteren er blevet sikret ved udøvelsen af væsentlige funktioner i Tyskland, eftersom flere »væsentlige funktioner« er blevet overdraget et selskab, der, om end det er retligt uafhængigt, er en del af et holdingselskab, hvortil hørte selskaber, der udfører en form for jernbanetransport.

Den i direktiv 2001/14/EF fastlagte uafhængighed skulle ikke blot vise sig i retlig henseende, men også i organisatorisk og beslutningsmæssig henseende. Heraf følger, at den virksomhed, som er blevet betroet væsentlige funktioner, kun kan være organiseret i det samme holdingselskab som en virksomhed, der præsterer jernbanetransportydelser, hvis det ikke kun i retlig henseende er adskilt fra holdingselskabet, men beviseligt heller ikke udgør en erhvervsmæssig enhed med selskabet, hvilket vil sige, at virksomheden også i erhvervsmæssig henseende er uafhængig af holdingselskabet. Hvis de »væsentlige funktioner« således inden for rammerne af en holdingkonstruktion skulle udøves af et datterselskab, ville det ved hjælp af beskyttelsesforanstaltninger skulle sikres, at moderselskabet og datterselskabet ikke kunne handle som en erhvervsmæssig enhed og dermed ikke kunne handle som ét selskab. Denne passende og tilstrækkelige beskyttelsesforanstaltning, som også havde kunnet sikre infrastrukturforvalterens erhvervsmæssige uafhængighed af jernbanetransportvirksomheden, er dog ikke blevet gennemført i Tyskland. De beskyttelsesforanstaltninger, der i det foreliggende tilfælde var blevet iværksat i Tyskland var ikke tilstrækkelige til at sikre uafhængigheden af de væsentlige funktioner, at interessekonflikter blev undgået, og at holdingselskabet blev frataget sin kontrol med det organ, som var blevet betroet væsentlige funktioner.

For det første er der ingen uafhængig myndighed, der fører tilsyn med, at kravet om uafhængighed opfyldes, og i tilfælde af en tilsidesættelse af kravet om uafhængighed har konkurrenterne ingen mulighed for at påklage dette. For det andet er medarbejdernes uafhængighed — dvs. ledelsens og direktionens i det med væsentlige funktioner betroede organ — ikke sikret af følgende grunde:

Udover den ovennævnte tilsidesættelse af kravet om infrastrukturforvalterens uafhængighed ved udøvelsen af væsentlige funktioner har Forbundsrepublikken Tyskland også tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 91/440 og direktiv 2001/14 af følgende grunde:

(1)  Rådets direktiv 91/440/EØF af 29.7.1991 om udvikling af Fællesskabets jernbaner (EFT L 237, s. 25).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/14/EF af 26.2.2001 om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering (EFT L 75, s. 29).