6.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 117/59

A.

der henviser til, at sproglig og kulturel mangfoldighed har stor indflydelse på dagligdagen for borgerne i Den Europæiske Union som følge af mediernes udbredelse, øget mobilitet, migration og globalisering,

B.

der henviser til, at erhvervelse af forskellige former for sproglige færdigheder anses for at være af største betydning for alle EU-borgere, da en sådan kompetence sætter dem i stand til i fuld udstrækning at udnytte de økonomiske, sociale og kulturelle fordele ved den frie bevægelighed inden for EU og ved EU's forbindelser med tredjelande,

C.

der henviser til, at flersprogethed får stadig større betydning i forbindelserne mellem medlemsstaterne, i sameksistensen i vores multikulturelle samfund og inden for rammerne af de fælles EU-politikker,

D.

der henviser til, at det er nødvendigt, at evalueringen af flersprogetheden foregår under anvendelse af anerkendte instrumenter, som f.eks. den fælles europæiske referenceramme for sprog,

E.

der henviser til, at visse europæiske sprog udgør en vigtig bro i forbindelserne til tredjelande og også mellem folk og nationer fra forskellige områder i verden,

F.

der henviser til, at sproglig mangfoldighed anerkendes som en rettighed i artikel 21 og 22 i chartret om grundlæggende rettigheder, og at flersprogethed også bør være forbundet med den målsætning at tilskynde til respekt for forskelligartethed og til tolerance for at forhindre mulige aktive og passive konflikter mellem de forskellige sprogsamfund i medlemsstaterne,

1.

glæder sig over offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse om flersprogethed og over Rådets positive reaktion på den;

2.

bekræfter den holdning, Parlamentet i tidens løb har givet udtryk for i forhold til flersprogethed og kulturel mangfoldighed;

3.

understreger, at der er behov for anerkendelse af, at EU's officielle sprog er ligestillet i alle aspekter af offentlig virksomhed;

4.

mener, at Europas sproglige mangfoldighed udgør et stort kulturelt aktiv, og at det ville være forkert at lægge sig fast på et enkelt hovedsprog i Den Europæiske Union;

5.

anser EU-institutionernes rolle for afgørende for overholdelsen af princippet om ligestilling mellem sprogene, både i forbindelserne mellem medlemsstaterne og internt i EU-institutionerne og desuden i EU-borgernes forbindelser til de nationale forvaltninger og de internationale institutioner og organisationer;

6.

minder om, at flersprogethed ikke kun er vigtig på det økonomiske og sociale område, men at der også skal tages højde for kulturel og videnskabelig kreativitet og formidling samt betydningen af litterær og teknisk oversættelse i borgernes liv og for en bæredygtig udvikling af EU, og fremhæver ikke mindst den rolle, som sprogene spiller til udformning og styrkelse af identiteten;

7.

understreger, at flersprogethed er et tværgående spørgsmål, som har betydelig indvirkning på EU-borgernes liv; anmoder derfor medlemsstaterne om også at gøre flersprogethed til et centralt tema i andre politikker end uddannelse, som f.eks. inden for livslang læring, social integration, beskæftigelse, medier og forskning;

8.

tillægger det meget stor betydning, at der udarbejdes særprogrammer til støtte for oversættelse, og at der udvikles flersprogede terminologidatabaser;

9.

understreger, at flersprogethed skal fremmes gennem informations- og kommunikationsteknologien, og fremhæver derfor, at anvendelsen af den relevante internationale standard (ISO 10646) - der gør det muligt at angive alle sprogs alfabeter - spiller en vigtig rolle i EU's og medlemsstaternes administrative systemer og medier;

10.

foreslår, at der indføres en europæisk dag for oversættere og tolke, eller at der tages hensyn til og fokuseres på disse erhverv på den europæiske sprogdag, som fejres hvert år den 26. september;

11.

understreger, at det er vigtigt at beskytte flersprogetheden i lande eller regioner med to eller flere officielle sprog;

12.

understreger betydningen af at sikre fuld tværsproglig forståelse i de medlemsstater, hvor der findes flere officielle sprog, særlig på ældreområdet og retsområdet og inden for sundhedssektoren, forvaltningsapparatet og beskæftigelsesområdet;

13.

slår til lyd for, at tjenestemænd, der i deres arbejde kommer i kontakt med borgere fra andre medlemsstater, lærer et yderligere EU-sprog;

14.

finder det nødvendigt og formålstjenligt, at voksne får lejlighed til at lære fremmedsprog gennem faglige uddannelsesprogrammer og programmer for livslang læring med det formål at fremme den personlige og faglige udvikling;

15.

understreger, at det er meget vigtigt i skolerne at være særligt opmærksom på og yde særlig støtte til elever, der ikke kan modtage undervisning på deres modersmål, og bifalder kraftigt Kommissionens forslag om at styrke indsatsen hen imod modersmål plus to-målet i uddannelsessystemerne;

16.

beklager, at Kommissionen hidtil hverken har indført et flerårigt program om sproglig mangfoldighed og sprogindlæring eller har oprettet et europæisk agentur på dette område, som krævet i ovennævnte beslutning, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet med stort flertal den 4. september 2003;

17.

understreger desuden, at et indgående kendskab til værtslandets officielle sprog er vigtigt for, at indvandrere og deres familier kan integreres fuldt ud, og fastholder, at de nationale regeringer skal fremme særlige sprogkurser på en effektiv måde, især for kvinder og ældre; opfordrer medlemsstaterne til at handle ansvarligt over for indvandrere og give dem de nødvendige redskaber til at lære værtslandets sprog og kultur og samtidig gøre det muligt for dem og tilskynde dem til at bibeholde deres eget sprog;

18.

erindrer om, at det med henblik herpå er afgørende at sikre undervisningskvaliteten og fremme en relevant uddannelse af lærerne;

19.

mener, at sprogindlæringen bør styrkes i førskolestadiet, navnlig indlæringen af det nationale sprog i det land, hvor børnene går i skole;

20.

mener, at børn i egen interesse bør kunne beherske sproget i det land, hvori de er bosiddende, således at de kan undgå forskelsbehandling under deres skolegang og senere uddannelse og i stedet være i stand til at deltage i alle aktiviteter på lige fod med andre;

21.

foreslår, at medlemsstaterne undersøger muligheden for udveksling af undervisningspersonale på de forskellige uddannelsesniveauer med det formål at undervise i forskellige fag på forskellige sprog, og mener, at denne mulighed især kunne udnyttes i grænseområder, hvorved arbejdstagernes mobilitet og borgernes sprogkundskaber vil kunne forbedres;

22.

anser det for absolut påkrævet at fremme mobiliteten og udvekslingen af sproglærere og studerende; understreger, at en omfattende udveksling af sproglærere i Den Europæiske Union vil bidrage til at opnå, at flest mulige af disse lærere får reel kontakt til det samfund, hvor sprogene, de underviser i, tales som modersmål;

23.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme undervisernes faglige mobilitet og samarbejdet mellem skoler og forskellige lande med det formål at gennemføre undervisningsprojekter, som er teknologisk og kulturelt innovative;

24.

tilskynder til og støtter indførelse af lokale mindretalsmodersmål og fremmede modersmål som et frivilligt skoletilbud og/eller som en aktivitet, der falder uden for almindelig skoleundervisning, og som tilbydes offentligheden generelt;

25.

opfordrer Rådet til at udarbejde en årlig situationsrapport om flersprogethed i formelle og uformelle uddannelsessystemer, efteruddannelse og voksenuddannelse i medlemsstaterne med vægt på forholdet mellem udbredelsen af nationale og regionale sprog samt mindretalssprog og indvandringsspørgsmålet;

26.

minder om, at Europa-Parlamentet i en lang årrække har arbejdet for at fremme sprogindlæring, flersprogethed og sproglig mangfoldighed i EU, herunder regionale sprog og mindretalssprog, da der her er tale om kulturværdier, som bør beskyttes og tilgodeses; mener, at flersprogethed er afgørende for effektiv kommunikation og udgør et instrument til at lette forståelsen mellem mennesker og dermed accepten af forskelle og mindretal;

27.

henstiller, at medlemsstaternes akademiske læseplaner omfatter valgfri undervisning i et tredje fremmedsprog, der påbegyndes i gymnasieskolerne;

28.

understreger betydningen af indlæring af nabolandes sprog som et middel til at fremme kommunikationen og øge den gensidige forståelse i og dermed styrke Den Europæiske Union;

29.

henstiller, at indlæring af de respektive sprog i nabolande og -regioner støttes, især i grænseområder;

30.

gentager, at det er vigtigt at fremme og støtte udviklingen af innovative pædagogiske modeller og strategier for sprogundervisning for at tilskynde borgerne til at tilegne sig sprogkundskaber og skærpe deres interesse og motivation på området;

31.

foreslår, at der på hvert uddannelsestrin uanset geografisk miljø arbejder kvalificerede fremmedsprogslærere;

32.

anbefaler, at fremmedsprogsundervisernes europæiske sammenslutninger og organisationer høres om de programmer og metoder, der skal anvendes;

33.

fastholder, at det er nødvendigt, at politiske tiltag stimulerer læsning og skrivekunst for at nå disse mål;

34.

glæder sig over Kommissionens planer om at iværksætte informations- og bevidstgørelseskampagner om fordelene ved sprogindlæring via massemedier og nye teknologier; anmoder Kommissionen om at udnytte resultaterne af høringerne om sprogindlæring for indvandrerbørn og undervisning i værtsstaten i oprindelseslandets sprog og kultur;

35.

anbefaler og tilskynder til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologier som et uundværligt redskab i sprogundervisningen;

36.

minder om, at det er en politisk prioritet for Europa-Parlamentet, at borgerne tilegner sig sprogkundskaber ved at lære andre fællesskabssprog, idet et af disse sprog bør være et nabolands sprog og et andet et internationalt »lingua franca«; mener, at borgerne derved ville opnå kompetencer og kvalifikationer, der sætter dem i stand til at deltage i det demokratiske samfund som aktive og beskæftigelsesegnede borgere med viden om andre kulturer;

37.

foreslår, at der også sikres en tilfredsstillende grad af flersprogethed i medierne og i indholdet på internettet, hvilket især skal gøre sig gældende i den sprogpolitik, som europæiske og andre EU-websteder og -portaler er baseret på, således at den europæiske flersprogethed respekteres fuldt ud - i det mindste for de 23 officielle EU-sprogs vedkommende;

38.

bemærker, at brugen af undertekster i fjernsynsprogrammer fremmer indlæringen og brugen af EU-sprog og en bedre forståelse af den kulturelle baggrund for audiovisuelle produkter;

39.

opfordrer EU til at drage nytte af de fordele, som visse europæiske sprog giver i de eksterne forbindelser, og opfordrer til, at dette aktiv fremmes ved indledning af en kulturel, økonomisk og social dialog med resten af verden for således at fremme og styrke EU's position på den internationale scene og begunstige tredjelande i den ånd, som EU's udviklingspolitik er baseret på;

40.

foreslår, at Rådet – inden for rammerne af de henstillinger fra FN’s internationale ekspertgruppe om oprindelige sprog, der blev vedtaget i rapporten fra Det Permanente Forum for Oprindelige Folk på dets syvende samling i maj 2008 (E/2008/43) – sammen med civilsamfundsaktører som de første arrangerer en europæisk konference om sproglig mangfoldighed for at emnet kan blive diskuteret indgående;

41.

mener, at der i forbindelse med livslang læring bør ydes tilstrækkelig støtte til at hjælpe borgerne i alle aldersgrupper med at udvikle og løbende forbedre deres sprogfærdigheder gennem adgang til passende sproglig efteruddannelse eller til andre kommunikationslettende medier, også ved hjælp af tidlig sprogindlæring, med det formål at forbedre deres sociale integration, beskæftigelsesmuligheder og velfærd;

42.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte foranstaltninger med det sigte at fremme sprogindlæring for personer i ugunstige situationer og personer tilhørende nationale mindretal og migranter for at sætte dem i stand til at lære sproget/sprogene i værtslandet og/eller værtsregionen med det formål at opnå social integration og at bekæmpe social udstødelse; understreger, at det er nødvendigt for migranterne at være i stand til at anvende deres hovedsprog i forbindelse med udviklingen af deres sproglige færdigheder; opfordrer derfor medlemslandene til at fremme anvendelsen af en persons hovedsprog på samme måde som indlæringen af det pågældende lands sprog;

43.

mener, at støtten skal styrkes til internationaliseringen af de europæiske sprog, der udgør et aktiv for det europæiske projekt, fordi de har afgørende betydning for de sproglige, historiske og kulturelle bånd, der findes mellem EU og tredjelande, og ønsker, at dette sker med det sigte at fremme de demokratiske værdier i disse lande;

44.

mener, at europæiske virksomheder og navnlig SMV'er skal have adgang til effektiv støtte til sproguddannelse og -brug, hvilket vil fremme deres adgang til verdensmarkedet, navnlig de nye vækstmarkeder;

45.

understreger, at forbrugerne har ret til information om produkter, der sælges på markedet i bopælslandet, på det eller de officielle sprog i det pågældende land;

46.

henleder især opmærksomheden på de mulige farer som følge af en kommunikationskløft mellem personer fra forskellige kulturelle baggrunde og den sociale opdeling mellem de flersprogede og dem, der kun taler et sprog; gør desuden opmærksom på, at manglen på sproglige færdigheder fortsat er en alvorlig hindring for udenlandske arbejdstageres sociale integration og integration på arbejdsmarkedet i mange medlemsstater; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe forholdsregler for at indsnævre kløften mellem mennesker, der kan flere sprog, og som har flere muligheder i EU, og mennesker, som kun taler et sprog, og som er udelukket fra mange muligheder;

47.

mener, at der bør ydes støtte til indlæring af tredjelandes sprog, også internt i EU;

48.

kræver, at indikatorerne for sprogkundskaber hurtigst muligt udvides til at omfatte alle de officielle sprog i EU, uden at det berører udvidelsen til andre sprog, der tales inden for EU's område;

49.

bemærker, at indsamling af data bør omfatte prøver i følgende fire sprogfærdigheder: forståelse af skriftligt og mundtligt sprog og skriftlig og mundtlig fremstilling;

50.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser for at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne under anvendelse af den åbne koordinationsmetode med henblik på at lette udveksling af erfaringer og god praksis på området »flersprogethed«, idet der også tages højde for de positive økonomiske virkninger, der f.eks. registreres i virksomheder, som praktiserer flersprogethed;

51.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.