Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52009IP0177

    Foreløbig økonomisk partnerskabsaftale EF/Ghana Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2009 om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Ghana på den anden side

    EUT C 117E af 6.5.2010, p. 112–117 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    6.5.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    CE 117/112


    Onsdag, den 25. marts 2009
    Foreløbig økonomisk partnerskabsaftale EF/Ghana

    P6_TA(2009)0177

    Europa-Parlamentets beslutning af 25. marts 2009 om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Ghana på den anden side

    2010/C 117 E/19

    Europa-Parlamentet,

    der henviser til sine beslutninger af 25. september 2003 om den femte WTO-ministerkonference i Cancún (1), af 12. maj 2005 om evalueringen af Doharunden efter den afgørelse, der blev truffet i WTO’s almindelige råd 1. august 2004 (2), af 1. december 2005 om forberedelserne til WTO’s sjette ministerkonference i Hongkong (3), af 23. marts 2006 om de økonomiske partnerskabsaftalers betydning for udviklingen (4), af 4. april 2006 om evalueringen af Doharunden efter afholdelsen af WTO’s ministerkonference i Hongkong (5), af den 1. juni 2006 om handel og fattigdom: udarbejdelse af handelspolitikker, der kan øge handelens bidrag til fattigdomslindring mest muligt (6), af 7. september 2006 om sammenbruddet i forhandlingerne om Dohaudviklingsdagsordenen (DDA) (7), af 23. maj 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (8), af 12. december 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (9) og dets holdning af 5. juni 2008 om forslag til Rådets forordning om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer for perioden 1. januar 2009 til 31. december 2011 og om en ændring af forordning (EF) nr. 552/97, (EF) nr. 1933/2006 og af Kommissionens forordning (EF) nr. 964/2007 og (EF) nr. 1100/2006 (10),

    der henviser til den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale (ØPA) mellem Ghana på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side,

    der henviser til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, som blev undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 (Cotonouaftalen),

    der henviser til konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) fra april 2006, oktober 2006, maj 2007, oktober 2007, november 2007, maj 2008 og november 2008,

    der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. oktober 2007 om økonomiske partnerskabsaftaler (KOM(2007)0635),

    der henviser til Den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (GATT), særlig artikel XXIV,

    der henviser til ministererklæringen fra det sjette møde i WTO’s ministerkonference, som blev vedtaget den 18. december 2005 i Hongkong,

    der henviser til rapporten og henstillingerne fra taskforcen for handelsrelateret bistand (Aid for Trade), som blev vedtaget af WTO’s almindelige råd den 10. oktober 2006,

    der henviser til De Forenede Nationers årtusindeerklæring af 8. september 2000, der opstiller årtusindudviklingsmålene (MDG-målene), som er udarbejdet af det internationale samfund i fællesskab med henblik på at udrydde fattigdom,

    der henviser til Gleneagleskommunikéet, der blev vedtaget af G8 den 8. juli 2005,

    der henviser til ministererklæringen fra det fjerde møde i WTO’s ministerkonference, som blev vedtaget den 14. november 2001 i Doha,

    der henviser til forretningsordenens artikel 108, stk. 5, sammenholdt med artikel 103, stk. 2,

    A.

    der henviser til, at EU’s hidtidige handelsforbindelser med AVS-landene, som gav disse præferenceadgang til EU’s markeder på ensidig basis, indtil 31. december 2007 var omfattet af en undtagelse fra WTO’s regler,

    B.

    der henviser til, at ØPA’er er WTO-forenelige aftaler, der har til formål at støtte regional integration og fremme den gradvise integration af AVS-økonomierne i verdensøkonomien og derved støtte en bæredygtig social og økonomisk udvikling i AVS-landene og bidrage til den generelle indsats for at udrydde fattigdom i AVS-landene,

    C.

    der henviser til, at WTO-reglerne ikke kræver, at ØPA-landene indgår liberaliseringsforpligtelser på tjenesteydelsesområder, investeringer, offentlige indkøb, intellektuelle ejendomsrettigheder, konkurrence, handelslettelse, databeskyttelse, kapitalbevægelser eller skatteforvaltning, og der henviser til at forhandlinger herom først bør indledes, når begge parter er villige til det; der henviser til, at de erklærede mål for ØPA’er, som er at styrke udviklingen og mindske fattigdommen, skal nås ved en gradvis, velgennemtænkt handelsliberalisering baseret på referenceværdier for udvikling, som kan spille en rolle i forbindelse med at fremme diversitet på markederne, økonomisk vækst og udvikling,

    D.

    der henviser til, at det i konklusionerne af 26.-27. maj 2008 fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) blev understreget, at der er behov for en fleksibel tilgang og for samtidig at sikre passende fremskridt, ligesom Kommissionen blev opfordret til at anvende enhver form for WTO-forenelig fleksibilitet og asymmetri for at kunne tage hensyn til de forskellige udviklingsbehov- og niveauer i AVS-landene og -regionerne,

    E.

    der henviser til, at tidligere præferencesystemer ikke har kunnet bidrage til en afgørende forbedring af den økonomiske situation i disse lande,

    F.

    der henviser til, at foreløbige ØPA’er er aftaler om handel med varer, som har til formål at forhindre en afbrydelse af AVS-handel med EU, og de bør betragtes som en midlertidig løsning, mens indgåelsen af en omfattende ØPA med den vestafrikanske region er under forhandling,

    G.

    der henviser til, at den samlede virkning af handelsregler i ØPA’en kan være langt større end fjernelsen af told,

    H.

    der henviser til, at AVS-landene i henhold til Cotonouaftalens artikel 37, stk. 6, har ret til at undersøge alternative muligheder til ØPA’er,

    I.

    der henviser til, at fuldstændige ØPA’er er et springbræt til endelige ØPA’er,

    J.

    der henviser til, at EU tilbyder AVS-lande 100 % told- og kvotefri adgang til EU’s markeder med overgangsperioder for ris (2010) og sukker (2015),

    K.

    der henviser til, at der er store forskelle i kapacitetsniveauerne mellem de forskellige AVS-lande og mellem AVS-landene og EU,

    L.

    der henviser til, at der er begrænset konkurrence mellem EU og AVS-økonomierne, da størstedelen af EU’s eksport hovedsagelig består af varer, som AVS-landene ikke producerer, men har brug for enten til direkte forbrug eller som input til den indenlandske industri,

    M.

    der henviser til, at den nuværende finansielle og økonomiske krise betyder, at handelspolitik bliver vigtigere end nogensinde for udviklingslandene, så de kan udnytte de internationale handelsmuligheder fuldt ud,

    N.

    der henviser til, at ØPA’erne omfatter en klausul om mestbegunstigelsesbehandling (MFN), som lægger en normal, ikkediskriminerende afgift på vareimport med det formål at sikre, at alle eksportører behandles på samme måde som eksportører med mestbegunstigelsesstatus,

    O.

    der henviser til, at der er blevet forhandlet om nye forbedrede oprindelsesbestemmelser mellem Fællesskabet og AVS-landene, og at de kan blive til stor fordel for AVS-landene, hvis de gennemføres hensigtsmæssigt og med behørig hensyntagen til disse landes lavere kapacitetsniveauer,

    P.

    der henviser til, at EU’-strategien »Aid for Trade« har til formål at støtte udviklingslandenes mulighed for at drage fordel af nye handelsmuligheder,

    Q.

    der henviser til, at fuldstændige ØPA’er ikke kan undgå at komme til at betinge omfanget og indholdet af fremtidige aftaler mellem AVS-lande og andre handelspartnere og regionens holdning i forhandlingerne,

    R.

    der henviser til, at der er ligevægt på handelsbalancen mellem EU og Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (Ecowas),

    S.

    der henviser til, at Ghana er medlem af Ecowas, der består af 15 lande; der henviser til, at der i regionen er stor forskel på de enkelte landes størrelse og BNP,

    T.

    der henviser til, at 12 ud af de 15 lande, der udgør ECOWAS, betragtes som mindst udviklede lande (LDC’er),

    U.

    der henviser til, at Ghana, Cote d’Ivoire og Nigeria ikke klassificeres som LDC’er; der henviser til, at der kan opstå vanskeligheder som følge af de ulige niveauer, for så vidt angår offentlige ressourcer og kapacitet i Ecowas-gruppen, da størstedelen af denne regionale gruppes medlemmer klassificeres som LDC’er,

    1.

    bekræfter sit synspunkt, nemlig at ØPA’erne, hvis de udformes hensigtsmæssigt, udgør en mulighed for at forny handelsforbindelserne mellem EU og AVS-landene en og fremme den økonomiske diversificering og regionale integration samt mindske fattigdommen i AVS-landene;

    2.

    er klar over, hvilke fordele indgåelsen af den foreløbige ØPA mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og AVS-landene på den anden side har haft for eksportørerne, idet den har betydet, at man har kunnet udvide eksportmulighederne til EU efter udløbet af Cotonouaftalen den 31. december 2007 og derfor har kunnet bevare og udvide Ghanas muligheder for eksport til EU væsentligt både gennem fuld markedsadgang samt forbedrede oprindelsesregler;

    3.

    glæder sig over, at Det Europæiske Fællesskab for de fleste produkter tilbyder AVS-landene fuld told- og kvotefri adgang til EU’s markeder for således at støtte liberaliseringen af handelen mellem AVS-landene og EU;

    4.

    understreger, at ØPA’en med Ghana ikke under nogen omstændigheder må bringe samhørigheden i fare eller svække den regionale integration af Ecowas-landene;

    5.

    minder om, at selv om den foreløbige aftale er i overensstemmelse med WTO og kan betragtes som et første skridt i processen, fører den ikke nødvendigvis til en fuldstændig ØPA;

    6.

    henviser til, at WTO-bestemmelserne ikke kræver enighed om eller indeholder et forbud mod tjenesteydelser eller de såkaldte Singapore-spørgsmål;

    7.

    anerkender, at der i den foreløbige ØPA er indført overgangsperioder for små og mellemstore virksomheder (SMV’er), så de kan tilpasse sig de forandringer, der følger af aftalen, og opfordrer indtrængende myndighederne i de pågældende lande til fortsat at støtte SMV’ernes interesser i deres forhandlinger om en omfattende ØPA;

    8.

    opfordrer indtrængende AVS-landene til at fremme liberaliseringsprocessen og støtter for at øge liberaliseringen af handel med tjenester, at sådanne reformer udvides, så de rækker ud over handel med varer;

    9.

    opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at lægge pres på Ghana for at få landet til at acceptere forpligtelser til at liberalisere tjenester og de såkaldte Singaporespørgsmål;

    10.

    opfordrer EU til at yde større og hensigtsmæssig bistand både til myndighederne i AVS-landene og til den private sektor med henblik på at lette økonomiernes overgang efter undertegnelsen af den foreløbige ØPA;

    11.

    opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at redegøre nærmere for den faktiske fordeling i AVS-regionen af midlerne efter den lovede prioritering af udgifterne inden for det øgede Aid for Trade-budget;

    12.

    minder om vedtagelsen i oktober 2007 af EU-strategien »Aid for Trade« med tilsagnet om at øge den samlede handelsrelaterede EU-bistand til 2 mia. EUR (2 000 000 000) årligt inden 2010 (1 mia. EUR fra Fællesskabet og 1 mia. EUR fra medlemsstaterne); insisterer på, at den vestafrikanske region modtager en passende og rimelige andel;

    13.

    opfordrer til en tidlig fastsættelse og fordeling af midlerne til Aid for Trade; understreger, at disse midler bør være yderligere ressourcer og ikke blot EUF-bevillinger med et andet navn, at de skal være i overensstemmelse med Ghanas prioriteter, og at udbetalingen af midlerne skal være rettidig, forudsigelig og passende i forhold til tidsplanen for gennemførelsen af nationale og regionale strategiske udviklingsplaner; modsætter sig enhver form for betingelser i forbindelse med ØPA’erne ved bevillingen af EU-støtte, og opfordrer Kommissionen til at sørge for, at adgangen til midlerne i den 10. EUF holdes adskilt fra forhandlingsresultaterne og –tempoet;

    14.

    opfordrer indtrængende de relevante lande til med henblik på at forbedre samarbejdet med EU at give klare og gennemskuelige oplysninger om den økonomiske og politiske situation og udvikling i disse lande;

    15.

    understreger betydningen af en gennemskuelig forvaltning af naturressourcerne, da de er nøglen til udvikling; opfordrer derfor indtrængende forhandlerne i forbindelse med de fuldstændige ØPA’er til at sørge for en sådan mekanisme og angive bedste praksis, således at Ghana kan få maksimal udbytte af disse ressourcer; bekræfter i denne forbindelse sin beslutning af 13. marts 2007 om virksomhedernes sociale ansvar: et nyt partnerskab (11), og anmoder Kommissionen om at sikre, at EU-baserede multinationale virksomheder med produktionsfaciliteter i AVS-lande overholder Den International Arbejdsorganisations grundlæggende standarder, sociale og miljømæssige konventioner og internationale aftaler, så der på globalt plan kan opnås balance mellem den økonomiske vækst og høje sociale og miljømæssige standarder;

    16.

    understreger betydningen af intraregional handel og behovet for øgede regionale handelsforbindelser, så der kan sikres bæredygtig vækst i regionen; understreger betydningen af samarbejde og kongruens mellem forskellige regionale enheder;

    17.

    opfordrer til en yderligere nedsættelse af tarifferne mellem udviklingslandene og regionale grupper, som i dag udgør 15 til 25 % af handelsværdien, med henblik på yderligere at fremme syd-syd-handelen, økonomisk vækst og regional integration;

    18.

    glæder sig over etableringen af en toldunion i Vestafrika-gruppen og bestræbelserne for at skabe en monetær union, især i betragtning af de firmafordele, som en synkronisering af den vestafrikanske region ville give med et bredere marked, øget handel og større muligheder for stordriftsfordele;

    19.

    ønsker, at der etableres hensigtsmæssige og gennemskuelige overvågningsmekanismer – med en klar rolle og indflydelse – for at følge virkningerne af ØPA’er med øget AVS-ejerskab og bredere høring af aktørerne; understreger, at der bør foretages en gennemgribende revision af den foreløbige ØPA senest fem år efter undertegnelsesdatoen vedrørende dens socioøkonomiske virkning, herunder omkostningerne ved og følgerne af gennemførelsen, med mulighed for at ændre forskrifterne i aftalen og tilpasse anvendelsen heraf;

    20.

    fastholder i overensstemmelse med Paris-principperne om bistandseffektivitet, at bistand bl.a. skal være efterspørgselsbaseret, og opfordrer derfor AVS-landene til at specificere, hvortil der er behov for yderligere ØPA-relaterede midler, navnlig med hensyn til lovgivningsrammer, beskyttelsesforanstaltninger, handelslettelser, støtte til opfyldelse af internationale sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige standarder og standarder for intellektuel ejendomsret samt sammensætningen af ØPA-overvågningsmekanismen;

    21.

    opfordrer Kommissionen til at gøre sit yderste for at genstarte forhandlingerne om DDA og sikre, at liberaliseringsaftaler fortsat fremmer udviklingen i fattige lande;

    22.

    er overbevist om, at fuldstændige ØPA’er bør supplere en aftale om DDA og ikke være et alternativ for AVS-landene;

    23.

    anerkender behovet for et kapitel om handelsbeskyttelse med bilaterale beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer begge parter til at undgå unødig brug af sådanne beskyttelsesforanstaltninger; opfordrer Kommissionen til, inden for rammerne af de fortsatte forhandlinger og med henblik på indgåelsen af en fuldstændig ØPA, at acceptere en revision af de beskyttelsesforanstaltninger, der er indeholdt i den foreløbige ØPA, for at sikre en hensigtsmæssig, åben og hurtig anvendelse, i tilfælde af at kriterierne for deres anvendelse er opfyldt;

    24.

    noterer sig den store forskel mellem offentlige udgifter til landbrugsstøtte, idet EU bruger 55 mia. EUR om året og USA 55 mia. USD om året, mens Ghana siden 1980erne ikke har givet støtte til sine landmænd/producenter af landbrugsprodukter;

    25.

    mener, at selv om landbrugsprodukter fra Ghana har præferenceadgang til EU-markedet, vil ØPA’en kun kunne sikre en udvikling af landbrugsproduktionen i Ghana, hvis produktionskapaciteten styrkes og moderniseres gennem tekniske og finansielle investeringer;

    26.

    understreger, at dette forfordeler landmændene i AVS-landene, idet det formindsker deres konkurrenceevne både nationalt og i udlandet, da deres produkter i reelle tal er dyrere end subsidierede produkter fra EU og USA;

    27.

    støtter derfor de aftalte toldpositionsundtagelser, der er fokuseret på landbrugsprodukter og en række forarbejdede landbrugsvarer, for så vidt de hovedsagelig er baseret på behovet for at beskytte nyoprettede industrier eller følsomme produkter i disse lande;

    28.

    noterer sig, at Ghana har fået toldpositionsundtagelser for kyllinger og andre former for kød samt for tomater, løg, sukker, tobak og øl;

    29.

    understreger, at den fuldstændige ØPA bør fremme eksport af forarbejdede produkter med enklere og forbedrede oprindelsesregler, navnlig i nøglesektorer såsom landbrug;

    30.

    anerkender, at den foreløbige ØPA allerede indeholder et udviklingssamarbejdskapitel (afsnit 2), der omfatter udviklingssamarbejde, finanspolitiske justeringer, konkurrenceevne på udbudssiden og forbedring af erhvervsinfrastrukturen, der skal gennemføres fuldt ud; understreger, at det er bydende nødvendigt at indarbejde kapitler om tjenester, investeringer og handelsrelaterede regler inden for rammerne af den fulde regionale aftale, og opfordrer begge parter til at holde deres løfte om først at afslutte forhandlingerne om konkurrence og offentlige indkøb, når der er opbygget den relevante kapacitet;

    31.

    understreger, at enhver fuldstændig ØPA også skal omfatte bestemmelser om god regeringsførelse, gennemskuelighed i forbindelse med politiske poster og menneskerettigheder;

    32.

    påpeger, at ØPA’erne skal bidrage til opfyldelsen af MDG-målene;

    33.

    opfordrer forhandlingsparterne til at indføje bindende ordninger for investeringer, konkurrence og offentlige indkøb, hvilket kunne give Ghana et skub fremad som et mål for forretninger og investeringer, og som, da sådanne ordninger vil blive anvendt generelt, vil være til gavn for både forbrugere og lokale offentlige administrationer;

    34.

    noterer sig betydningen af input fra ikke-statslige og andre relevante aktører i Ecowas-regionen og af en analyse af virkningerne af ØPA’er, som vil bidrage til at etablere det ægte partnerskab, der er behov for i forbindelse med overvågninger af ØPA’er;

    35.

    anmoder om en hurtig ratifikationsprocedure med henblik på at gøre fordelene ved den foreløbige ØPA tilgængelige for partnerlandene uden unødige forsinkelser;

    36.

    anbefaler en fleksibel, skræddersyet og pragmatisk tilgang i de nuværende forhandlinger om en fuldstændig ØPA; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at tage særligt hensyn til anmodningen fra Ghana vedrørende aftalens udviklingsaspekter; glæder sig i den forbindelse over konklusionerne fra Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) fra maj 2008;

    37.

    opfordrer forhandlingsparterne til som planlagt at afslutte forhandlingerne i 2009; opfordrer parterne til at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for som planlagt at kunne afslutte en fuldstændig ØPA mellem AVS-landene og EU inden udgangen af 2009;

    38.

    understreger, at den fuldstændige ØPA bør omfatte en revisionsklausul og en vurdering af den globale virkning, som bør gennemføres 3-5 år efter undertegnelsen af aftalen; anmoder om, at de europæiske parlamenter og Ghanas parlament inddrages i enhver revision af aftalen;

    39.

    understreger særlig AVS-parlamenternes og ikkestatslige aktørers afgørende rolle i forbindelse med overvågningen og forvaltningen af ØPA’er; er af den opfattelse, at dette kræver en klar dagsorden mellem EU og AVS-landene på grundlag af en participatorisk tilgang;

    40.

    mener, at det er vigtigt, at gennemførelsen af ØPA’er indbefatter etableringen af et passende overvågningssystem, som koordineres af det relevante parlamentariske udvalg, og som inddrager medlemmer af Udvalget om International Handel og Udviklingsudvalget for at sikre en passende balance mellem fastholdelse af Udvalget om International Handels ledende rolle og en overordnet sammenhæng mellem handels- og udviklingspolitikkerne; mener, at dette parlamentariske udvalg bør arbejde på en fleksibel måde og aktivt koordinere sit arbejde med Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU; mener, at denne overvågning bør begynde efter vedtagelsen af hver enkelt foreløbige ØPA;

    41.

    insisterer på, at Parlamentet underrettes og inddrages fuldt ud i forhandlingerne om den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale;

    42.

    pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes og AVS-landenes regeringer og parlamenter, AVS-EU-Ministerrådet og Den Blandende Parlamentariske Forsamling AVS-EU.


    (1)  EUT C 77 E af 26.3.2004, s. 393.

    (2)  EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 397.

    (3)  EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 126.

    (4)  EUT C 292 E af 1.12.2006, s. 121.

    (5)  EUT C 293 E af 2.12.2006, s. 155.

    (6)  EUT C 298 E af 8.12.2006, s. 261.

    (7)  EUT C 305 E af 14.12.2006, s. 244.

    (8)  EUT C 102 E af 24.4.2008, s. 301.

    (9)  EUT C 323 E af 18.12.2008, s. 361.

    (10)  Vedtagne tekster, P6_TA(2008)0252.

    (11)  EUT C 301 E af 13.12.2007, s. 45.


    Top