17.11.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/15

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om uddannelses- og videreuddannelsesbehov i forbindelse med et kulstoffrit energisamfund

(sonderende udtalelse)

(2009/C 277/03)

Ordfører: Edgardo Maria IOZIA

I brev af 23. oktober 2008 anmodede Kommissionen Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om i henhold til EF-traktatens artikel 262 at udarbejde en sonderende udtalelse om:

Uddannelses- og videreuddannelsesbehov i forbindelse med et kulstoffrit energisamfund.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Edgardo Maria Iozia til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 15. april 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 453. plenarforsamling den 13.-14. maj 2009, mødet den 13. maj, følgende udtalelse med 161 stemmer for, 7 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1.   Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) er bevidst om den vigtige rolle, som uddannelse i alle aldre og videreuddannelse af teknikere og universitetsuddannede spiller for virkeliggørelsen af et kulstoffrit energisamfund. Regeringer og videnskabelige kredse har erkendt, at bekæmpelsen af den stigende globale opvarmning bør stå øverst på dagsordenen. De mest udviklede lande, der også er ansvarlige for størstedelen af emissionerne, bør tage de største skridt og støtte udviklingslandene i deres bestræbelser på at føre en udviklingspolitik, der både er samfunds- og miljømæssigt bæredygtig.

1.2.   Trods højtidelige erklæringer (Kiev-erklæringen fra 2003, FN's årti for uddannelse for bæredygtig udvikling (2005-2014)) har regeringer og lokale myndigheder, bortset fra nogle få, men vigtige eksempler, kun taget meget få initiativer på uddannelses- og videreuddannelsesområdet.

1.3.   Kommissionen har forpligtet sig til i medlemsstaterne at fremme energieffektivitet, reducere forbruget, begrænse energiafhængigheden af tredjelande og arbejde for en sammenkobling af de tværnationale net - ved at forenkle sammenkoblingsprotokollerne - samt møjsommeligt at skabe en fælles energiplatform, således at EU kan tale med én stemme. Der er i de seneste år sket betydelige fremskridt, men der savnes et klart engagement fra civilsamfundets side, og fremskridtene på uddannelses- og videreuddannelsesområdet har været for små. EØSU bifalder genetableringen af et Generaldirektorat for Energi og håber, at det vil resultere i en mere effektiv samordning af EU's aktioner, hvis ansvaret for bekæmpelse af klimaforandringer samles under én myndighed.

1.4.   I nogle lande er der især på initiativ af ngo'er, som har helliget sig dette specifikke mål, blevet taget en række initiativer til fremme af oplysning og viden. Nogle af disse erfaringer som f.eks. Terra Mileniul III, EUREC (Det europæiske forskningscenter for vedvarende energi), Collodi-fonden (Pinocchio kunne være et fortrinligt eksempel for børns uddannelse i miljø), Arene - Ile-de-France, KITH (Kyoto in the home) blev fremlagt under EØSU's høring, der også havde deltagelse af kommissæren for energi, Andris Piebalgs. Brancheorganisationer som f.eks. EBC (European Building Confederation), organisationer inden for socialt boligbyggeri som f.eks. CECODHAS (Det Europæiske Koordinationsudvalg for Det Sociale Boligbyggeri) og producenter af brændselsceller som f.eks. Fuel Cell Europe bidrager også i høj grad til at sprede information om de muligheder, som findes på markedet.

1.5.   EØSU er overbevist om, at det er nødvendigt at sikre en større og bedre indsats fra en række vigtige samfundsaktørers side:

—	Undervisere. Lærere bør have til opgave at øge de yngre generationers miljøviden og -bevidsthed. Uddannelse i miljø bør både indgå i skolernes læseplaner og være et element i livslang læring.

—

Ansatte i lokale myndigheder. Disse kan øve indflydelse både på byplanlægningsvalg og skolernes undervisningsprogrammer for de yngre generationer, idet de i deres administrative programmer kan integrere de nødvendige foranstaltninger til fremme af et kulstoffattigt samfund. Den vægt, der er blevet lagt på den europæiske Borgmesteraftale, hvor mere end 300 borgmestre har forpligtet sig til at fremme energibesparelser og -effektivitet i deres lokalområde, vidner om betydningen af og mulighederne for handling på dette niveau.

—

Erhvervsforeninger, navnlig små og mellemstore virksomheder. Alle lokale og regionale organisationer bør oprette en service for virksomheder for at fremme oplysnings- og uddannelsesprojekter. I Spanien har man med succes eksperimenteret med »mobile klasseværelser«, dvs. særligt udstyrede busser, som virksomheder kan reservere med henblik på afholdelse af interne uddannelseskurser. Dette projekt, der er blevet til på virksomhedernes fælles initiativ, og som har deltagelse af Junta de Leon y Castilla-regionen, har resulteret i, at der inden for vedvarende energi er blevet uddannet 5 600 personer.

—

Fagforeningsorganisationer. Trades Union Congress (TUC) har f.eks. iværksat pilotprojektet »Grønne arbejdspladser«, der allerede har givet mærkbare resultater i form af de aftaler, der er blevet indgået med visse virksomheder og institutioner om at reducere forbruget og emissionerne. En smart måde, hvorpå man kunne øge indtægterne og udbyttet, ville være at integrere programmer for energieffektivitet i kollektive forhandlinger, med fælles mål og belønning, hvis de nås.

—	Ngo'er. Miljøorganisationers kompetencer kombineret med underviseres og videnskabsfolks undervisningserfaringer kan tilføre uundværlig merværdi. Der kan med lokale myndigheders samtykke arrangeres kurser for undervisere, virksomheder og offentligt ansatte.

—	Bygningsarkitekter og –ingeniører. Disse aktører kan yde et stort bidrag, både når det gælder nybyggeri og renovering af boligmassen.

—	Offentlige myndigheder. Ved at øge andelen af grønne offentlige indkøb, dvs. offentlige kontrakter, der indeholder stadig strengere miljøkrav, vil offentlige myndigheder kunne styre markedet i den rigtige retning.

—	Medlemsstaternes regeringer. Hvis de følger op på deres højtidelige erklæringer med konkret handling, der skal støtte uddannelse i miljø.

1.6.   Investeringer i kulstoffattig energi vil i alle henseender tilføre merværdi. Der er behov for flere millioner nye kvalitetsarbejdspladser for, at man kan nå målene om at begrænse emissionerne, reducere energiafhængigheden af eksterne leverandører, udvikle nye teknologier og fremme forskning.

1.7.   Eftersom det ikke er muligt på europæisk niveau at fastlægge indholdet i skolernes læseplaner, vil det være hensigtsmæssigt at foretage en sammenlignende analyse af kvaliteten.

1.8.   Det vil føre til livsstilsændringer og fornyet glæde ved social interaktion, hvis der også uden for skolen gøres en indsats for at udvikle børns kompetencer og vække deres interesse for aktiviteter, der relaterer til miljøproblemer, ved samtidig at give dem mulighed for selv at vælge de initiativer, de vil deltage i. Hvis der slukkes for fjernsynet, vil børn genopdage de lege, som de tidligere legede med deres kammerater.

1.9.   Størstedelen af de aktioner, der skal iværksættes, henhører under medlemsstaternes, de lokale myndigheders, institutionernes, de økonomiske og sociale aktørers og mere generelt borgernes ansvarsområde. EU vil dog kunne spille en vigtig rolle, når det drejer sig om at fremme hele viften af nødvendige foranstaltninger.

1.10.   Oplysning af forbrugerne. Direktiv 2006/32 bør styrkes og udvides generelt, men også specifikt hvad angår bestemmelserne om oplysning af forbrugerne om forskellige varers og tjenesteydelsers energieffektivitet for dermed at gøre dem til »ansvarlige borgere«. Kommissionen bør i den dokumentation, der ledsager de nationale energiplaner, medtage information om de uddannelses-, videreuddannelses- og oplysningsinitiativer, som den enkelte medlemsstat har til hensigt at gennemføre.

1.11.   Vigtigheden af bygge- og anlægssektoren. Det nye direktiv, som Kommissionen foreslår, vil gøre bygningsarven mere energieffektiv. Kommissionen kunne iværksætte et europæisk program med henblik på at fremme en radikal forbedring af teknikeres kompetencer.

1.12.   Offentlige indkøb. Offentlige indkøb kan have en enorm indflydelse på en styrkelse af energieffektiviteten. Væsentlige, strenge krav om miljøeffektivitet bør integreres i alle bygge- og anlægskontrakter, således at energisparekravet bliver et af de vigtigste elementer ved evalueringen af offentlige indkøbsforslag. Der bør indføres særlige uddannelsestiltag for de berørte offentlige ansatte.

1.13.   Da emnet spænder vidt, bør der oprettes særlige uddannelseskurser for undervisere. Etableringen af et europæisk netværk af nationale fora for uddannelse i ren energi, der baseres på eksisterende organisationer og initiativer for ren energi, og som fungerer som nationale informationskanaler for passende programmer og materialer, kan bevirke, at ren energi i højere grad medtænkes i skolernes læseplaner. EØSU går ind for at etablere et sådant netværk.

2.   Indledning

2.1.   På konferencen for miljøministre (Kiev 2003) blev der vedtaget følgende højtidelige erklæring: »Vi erkender, at uddannelse er afgørende for at kunne beskytte miljøet og fremme en bæredygtig udvikling. Vi opfordrer alle lande til at medtænke bæredygtig udvikling på alle uddannelsesniveauer, lige fra førskolen til videregående uddannelse, med henblik på at gøre uddannelse til drivkraften bag forandringer«.

2.2.   FN erklærede på sin 57. generalforsamling i december 2002 perioden 2005-2014 for FN's årti for uddannelse for bæredygtig udvikling, i samarbejde med UNESCO og andre vigtige organisationer.

2.3.   Kommissær Andris Piebalgs har erklæret: »Vi bør fremme et samfund, der anvender verdens ressourcer på en måde, der sikrer fremtidige generationers overlevelse på lang sigt, og vi bør gøre det på en sådan måde, at der i stigende grad kan sikres sundhed, fred og velstand. Det er en stor udfordring, som kræver radikale samfundsændringer, med andre ord en tredje industriel revolution«.

2.4.   Den nuværende koncentration af CO2 i atmosfæren, der gennem flere tusind år konstant har ligget på 260 ppm, ligger i dag tæt på 390 ppm og stiger med ca. 2 ppm om året. Hvis der ikke tages væsentlige skridt til at reducere emissionerne, vil koncentrationen i 2050 være på 550 ppm. Med en sådan koncentration skønner de internationale agenturer og Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringer (IPCC), at de globale gennemsnitstemperaturer kan stige med hele 6 °C i det 21. århundrede.

2.5.   EU, der er bevidst om sit ansvar som en af de store »forurenere«, tager til konferencen i København med alle kort på hånden for at få de andre store internationale partnere til at give lige så store tilsagn. Det er af afgørende betydning, at der for nylig blev oprettet et Generaldirektorat for Energi, men det vil dog være mest logisk, hvis alle problemstillingerne på klimaforandringsområdet samles under én myndighed.

2.6.   For at de forventede resultater kan opnås, bør samfundet generelt og den enkelte borger naturligvis gøre en indsats, og børn allerede i skolealderen, eller endnu bedre førskolealderen, bør bevidstgøres om miljøet og inddrages i miljøprojektet. Problemet med den globale opvarmning bør ses i forhold til det generelle problem med begrænsede ressourcer og bæredygtig udvikling.

2.7.   Under den offentlige høring afsluttede repræsentanten for KITH sit indlæg med følgende effektfulde omformulering af J.F. Kennedys ord: »Spørg ikke hvad Jorden kan gøre for dig, men hvad du kan gøre for Jorden«. En sådan mentalitetsændring vil være afgørende for menneskehedens fremtid.

3.   Vigtigheden af uddannelse og videreuddannelse i et kulstoffattigt samfund

3.1.   For at målet om et kulstoffattigt samfund kan nås, bør der snarest muligt etableres et infrastrukturnet, herunder strukturer, der skal sikre 1) at borgerne gives korrekt information om spørgsmål vedrørende CO2-emissioner; 2) at der på forskellige niveauer uddannes tilstrækkeligt med teknikere, så de bliver eksperter i de nye kulstoffrie teknologier; 3) at der investeres i forskning og udvikling på området. Ofte udgør traditionelle adfærdsmønstre en barriere for en adfærd, der tager bedre højde for en reduceret CO2-udledning. Dette må uddannelsesforanstaltningerne også tage udgangspunkt i. Derudover er der behov for en teknisk-videnskabelig uddannelse af borgerne. Der bør naturligvis uddannes teknisk personale for at undgå, at manglen på teknikere med de nødvendige kvalifikationer hæmmer udviklingen på området. Blandt de kulstoffrie teknologier, som et tilstrækkeligt antal teknikere og ingeniører bør uddannes i, må man ikke glemme kernekraftsektoren, der i de næste mange år fortsat vil være en kulstoffattig energikilde. Det er i den forbindelse afgørende, at borgerne får fuldstændige og gennemsigtige oplysninger om fordelene og ulemperne ved kernekraft.

3.2.   Særligt hensigtsmæssige er de initiativer, som gennem leg (små konkurrencer, der er baseret på husholdningsaktiviteters indvirkning på miljøet) skal gøre børn bevidste om, hvor vigtigt det er at beskytte miljøet. Hvis børn i skolen får til opgave at medbringe en liste over de handlinger, som dagligt udføres i deres familier, og de lærer at beregne de samlede energibesparelser og CO2-emissionsreduktioner, der vil kunne opnås ved at udføre en række små hverdagshandlinger, vil det ske i konkurrence med andre børn og samtidig involvere deres forældre, der vil blive informeret og mere bevidste om, hvad der forstås ved fornuftig adfærd.

3.3.   Miljøuddannelsen bør begynde allerede på de første klassetrin. Dette vil helt sikkert gøre unge mere bevidste om miljøproblemerne og nye CO2-besparende adfærdsmønstre, men denne uddannelse bør herefter gradvis udvikles på det højest mulige tekniske niveau på alle højere læreanstalter, navnlig skoler, der udbyder teknisk-videnskabelige uddannelser, med de to mål for øje at fremme et samfund, der er mere bevidst om miljøet, og give mange unge et specifikt videngrundlag, der måske kan få dem til at vælge et erhverv, der knytter sig til CO2-emissionskontrol.

3.4.   EU befinder sig i øjeblikket i en global økonomisk krise. En mulig vej ud af denne krise ville være at fremme miljøvenlig højteknologi. En reduktion af CO2-emissionerne er helt klart også en mulighed, eftersom dette kan lade sig gøre på en række vigtige områder i de udviklede økonomier som f.eks. bilindustrien, den offentlige person- og godstransport, bygge- og anlægssektoren og sågar el-produktion, der ofte forbindes med mulige besparelser på grund af en højere energieffektivitet.

3.5.   Den hurtighed, hvormed det europæiske produktionssystem vil kunne styres i retning af nye teknologier – i forhold til andre aktører i verdensøkonomien – kan blive afgørende for den europæiske økonomis fremtid.

3.6.   Selv om nogle EU-lande indtager en international førerposition på en række teknologiske områder, der knytter sig til energibesparelser og lave CO2-emissioner, vil de investeringer, der for nylig er blevet foretaget i andre dele af verden (f.eks. den amerikanske regerings investeringer i bilindustrien), hurtigt kunne bringe EU i en farlig situation, hvor det mister terræn.

3.7.   De store forskelle mellem medlemsstaterne bør under alle omstændigheder reduceres, både når det gælder medlemsstaternes evne til at producere og innovere på dette område og kvaliteten af skole- og universitetsundervisningen på disse områder, samtidig med at udvekslingen mellem medlemsstaternes høje tekniske uddannelser bør fremmes.

3.8.   Vanskelighederne ved at indføre ensartede EU-standarder for uddannelse i miljø bør ikke forhindre de mest udviklede lande i at udnytte mulighederne for formidling af viden. Der bør indføres en sammenlignende analyse af kvaliteten for at hæve gennemsnitsniveauet i EU.

3.9.   EU-programmerne ManagEnergy, Intelligent Energy Europe, Comenius og Leonardo da Vinci, der i varierende grad tager sigte på uddannelse, rådgivning og undervisning, bidrager i høj grad til at fremme et EU, der udnytter sine menneskelige og miljømæssige ressourcer bedst muligt.

3.10.   Ren energi og miljøaspekter vil i højere grad kunne medtænkes i de nationale læseplaner, hvis der etableres et europæisk netværk af nationale fora for uddannelse i ren energi, der er baseret på eksisterende organisationer og initiativer for ren energi, og som fungerer som en national informationskanal, der skal bringe undervisere i kontakt med de rette programmer og materialer.

3.11.   EU bør derfor hurtigst muligt træffe en række sammenhængende og koordinerede foranstaltninger, der skal fremme de nye kulstoffattige teknologier. Det er afgørende at sikre en »kritisk masse« af eksperter, der kan bidrage til udviklingen af dette område i de kommende årtier.

3.12.   Den uddannelse, der udbydes af højere læreanstalter og universiteter, kan og bør koordineres på europæisk niveau ved at fjerne de sproglige barrierer. Der findes flere eksempler på, at europæiske universiteter allerede koordinerer deres uddannelser. Agenturet EUREC udbyder i et samarbejde med universiteter i Tyskland, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Grækenland og Spanien en europæisk master i vedvarende energi. En international master i kulstoffattige teknologier udbydes i et samarbejde mellem universiteterne i Perugia (Italien) og Liege (Belgien) og Mälardalen Universitetet i Västerås (Sverige) (www.masterghg.unipg.it). Sådanne initiativer bør dog udvides og finansieres af EU og styres mod specifikke emner, som en del af en koordineret plan for uddannelse af en ny generation af højtkvalificerede teknikere på alle de vigtigste økonomiske områder.

3.13.   Hvad angår universitets- eller anden videregående uddannelse, bør der oprettes bachelor- og diplomkurser, der specifikt er helliget bæredygtig udvikling (problemer med CO2, men også energibesparelser, produktion af »ren« energi osv.), samtidig med at de midler, der er til rådighed for forskning på disse områder, bør øges betydeligt. Undervisning på højt niveau lader sig ikke gøre, hvis ikke underviserne er involveret i internationale forskningsprojekter inden for det område, som de underviser i.

4.   Uddannelse – eksempler til efterlevelse

4.1.   I EU og resten af verden findes der flere fremragende eksempler på undervisningsaktiviteter, der er knyttet til fremme af miljøbeskyttelse, og som i nogle tilfælde specifikt er forbundet med en reduktion af CO2-emissionerne.

4.2.   Texas Universitet i Austin og dets afdeling Jackson School of Geosciences iværksatte for flere år siden et samarbejdsprogram med primær- og sekundærskolerne i Texas - kaldet GK-12-programmet. Kurser for undervisere og studerende finansieres med offentlige midler (underviserne nyder ligeledes godt af et lille økonomisk incitament på 4 000 USD om året).

4.3.   I EU findes der mange lignende initiativer. Den britiske regering har f.eks. et websted, der opfordrer borgerne til at beregne deres CO2-aftryk, og som giver råd om, hvordan de kan reducere deres forbrug (http://actonco2.direct.gov.uk/index.html).

4.4.   Regionalrådet i Ile-de France arrangerede og finansierede for nylig (2007) et integreret projekt vedrørende uddannelse i miljø og bæredygtig udvikling (EEDD), der skal fremme specifikke pædagogiske initiativer og bringe foreninger sammen med henblik på at koordinere initiativer på regionalt niveau.

4.5.   EU-projektet Young Energy Savers skal resultere i en række morsomme og engagerende tegneserier – ledet af de største tegnere - der skal vise børn, at de ligesom tegneseriefigurerne kan yde et lille, men effektivt, bidrag, når det gælder om at reducere deres CO2-aftryk.

4.6.   Skolen, familien og arbejdspladsen er de bedste steder til at skabe opmærksomhed omkring disse problemer ved hjælp af oplysende tiltag. De fastsatte ambitiøse og nødvendige mål kan kun nås ved at tilskynde til en kollektiv ændring af adfærd og livsstil.

4.7.   Der bør oprettes mekanismer og instrumenter, som giver unge mulighed for at gennemføre egne initiativer uden for skolen. Unge er innovative og åbne over for ændringer, men de foretrækker ofte at handle på eget initiativ. Mange unge engagerer sig ikke i aktiviteter, der er iværksat af voksne, men de påvirkes alligevel heraf på forskellig vis.

5.   Videreuddannelse af teknikere og arbejdsledere

5.1.   Der vil blive oprettet flere millioner nye arbejdspladser i EU og resten af verden.

5.2.   I september 2008 blev der offentliggjort en rapport fra UNEP, ILO, IOE og ITUC med titlen »Grønne arbejdspladser: Mod anstændigt arbejde i en bæredygtig, kulstoffattig verden«. Denne yderst interessante studie forudser, at der i EU vil blive oprettet mellem 950 000 og 1.700000 arbejdspladser inden 2010 og mellem 1.400000 og 2.500000 arbejdspladser inden 2020 afhængigt af, om der vælges en normal eller udvidet strategi. Mellem 60 og 70 % af disse arbejdspladser forventes oprettet i sektoren for vedvarende energi, og mindst en tredjedel af disse arbejdspladser vil være højtkvalificerede job.

5.3.   Hvis der tages højde for alle de teknologier og aktiviteter, der knytter sig til energieffektivitet og energibesparelser, håndtering og genbrug af affald, vandforsyning og den effektive forvaltning heraf samt bæredygtige og nyskabende transportmidler, vil de forventede investeringer, der skal øge beskæftigelsen betydeligt, nå op på flere hundrede milliarder dollars.

5.4.   Af ovenstående fremgår, at videnskabelig og erhvervsmæssig uddannelse er afgørende for, at arbejdstagerne kan rustes til fremtidige aktiviteter.

5.5.   For hurtigere at vende denne nedadgående tendens - trods medlemsstaternes nuværende budgetproblemer – er der behov for massive investeringer i »grønne arbejdspladser«. Betydelige offentlige midler bør afsættes til uddannelse af de yngre generationer og videreuddannelse af arbejdstagerne.

5.6.   Erhvervslivet, fagforeninger, ngo'er og offentlige myndigheder bør i fællesskab afholde specifikke konferencer i medlemsstaterne for at nå frem til de løsninger, der bedst tager højde for særlige forhold i medlemsstaterne, og for dermed at fremme uddannelse og videreuddannelse på de mest innovative områder generelt og i et kulstoffattigt samfund i særdeleshed.

5.7.   Under den offentlige høring blev der – navnlig hvad angår den offentlige forvaltning – sat fokus på nødvendigheden af oplysningsaktiviteter og teknisk støtte for offentlige ledere og ansatte for, at de bedre kan organisere deres arbejde, holde sig informeret om tilgængelige kulstoffattige produkter og –teknologier og fastsætte kvalitativt forsvarlige normer for »grønne« offentlige indkøb.

5.8.   I bygge- og anlægssektoren vil der med en tilsvarende reduktion af emissionerne kunne opnås betydelige energibesparelser. Af de 40 % af energien, som forbruges i bygge- og anlægssektoren, vil 22 % kunne spares væk. 41,7 % af arbejdstagerne (med betydelige forskelle fra land til land) har kvalifikationer på lavt niveau, og det vil være urealistisk dyrt for små virksomheder at uddanne dem. Man bør derfor fremme initiativer i stil med det spanske initiativ, hvor en mobil skole underviser arbejdstagere i miljøvenlige bygge- og anlægsteknologier, uden at de er nødt til at være væk fra arbejdspladsen i længere tid ad gangen. Organisationer inden for socialt boligbyggeri har iværksat en række initiativer, der skal oplyse sagsbehandlere og brugere om disse boliger. Projektet »Energy Ambassadors« består i at uddanne »energiambassadører«, der rekrutteres blandt ansatte i offentlige myndigheder, ikke-lukrative organisationer og sociale organisationer, og som i begyndelsen skal fungere som kontaktpersoner i energispørgsmål i deres organisationer for derefter at sprede denne viden til offentligheden.

5.9.   Arkitekter hører til blandt de erhvervskategorier, der kan have en positiv indflydelse på emissionerne. Flere og flere arkitekter har ændret kulturel tilgang; i stedet for projekter, der er tilpasset en kunstig livsstil, og som i høj grad er baseret på anvendelsen af mekanik og elektricitet, er arkitekter nu mere tilbøjelige til at tilpasse livsstil og levemiljø til de krav, der følger af naturlige rytmer. Det er også vigtigt at udbrede specifik teknisk viden om nye materialers karakteristika, der gør det muligt at opnå energibesparelser.

---