11.9.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/59

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS)

KOM(2008) 402 endelig — 2008/0154 (COD)

2009/C 218/13

Rådet besluttede den 11. september 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 175 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Antonello PEZZINI til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 28. januar 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 451. plenarforsamling den 25. og 26. februar 2009, mødet den 25. februar 2009, følgende udtalelse med 166 stemmer for, 5 imod og 5 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   Udvalget anser revisionen af fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) som en kærkommen lejlighed til at relancere denne frivillige fællesskabsordning for at sikre dens endelige konsolidering som en målestok for høj miljøpræstation og et kommunikations- og markedsføringsværktøj for organisationerne, for produktionen og for produkternes livscyklus i et nært samspil med andre miljøpolitiske instrumenter.

1.2   Udvalget mener, at det nye foreslåede regelsæt stadig er for kompliceret, og at det er nødvendigt at tænke mere kreativt for at skabe de betingelser, der er nødvendige for, at markedet kan anerkende EMAS-ordningen som en stor gevinst for miljøet med fordele og byrder, som står i et rimeligt forhold til målet, særligt for mindre organisationer og virksomheder. Ordningen må også sikres fuld international anerkendelse og det er nødvendigt at begrænse procedurerne og de tekniske og administrative omkostninger, som stadigt er for høje.

1.3   Efter udvalgets mening kunne man have gjort et stort fremskridt ved på EU-plan at gøre sig klart, hvilke forpligtelser og byrder der for den enkelte bruger er forbundet med anvendelsen af forskellige miljøregler, og hvilke fordele og lettelser der kan opnås ved at deltage i EMAS-ordningen.

1.3.1   Det er også vigtigt, at de beslutningstagende og kontrollerende myndigheder udvikler en positiv kultur på dette område.

1.4   Udvalget anser det for afgørende vigtigt at opmuntre særligt de små organisationer til at deltage i EMAS-ordningen ved at gøre det lettere for dem at få adgang til informationer, disponible finansieringsmidler og de offentlige institutioner, træffe eller fremme tekniske støtteforanstaltninger, forenkle procedurerne og mekanismerne samt mindske byrder og omkostninger i forbindelse med registrering og forvaltning.

1.5   Efter udvalgets mening bør EMAS-ordningen blive en egentlig målestok for høj miljøpræstation og en garanti for miljøkvalitet, som også er et plus ved markedsføringen af produkterne under behørig hensyntagen til sammenhængen med miljømærkeforordningen.

1.6   Udvalget går ind for, at den enkelte organisation eller virksomhed påtager sig et ansvar ved den frivillige deltagelse i EMAS-ordningen, hvad enten det drejer sig om at påtage sig forpligtelser og underkaste sig kontrol under fuld inddragelse af personalet eller at udnytte de fordele, der måtte følge heraf, og det er derfor modstander af enhver form for kollektivt ansvar i en andens navn og for en andens regning. Derimod bør der tilskyndes til dannelse af klynger og netværk, især grænseoverskridende, til fremme og udbredelse af EMAS.

1.7   Udvalget understreger vigtigheden af at inddrage de berørte aktører løbende og systematisk på fællesskabs-, nationalt og regionalt plan som den vigtigste betingelse for opfyldelse af et hvilket som helst miljømål i EMAS-ordningen, der har et klart proaktivt og ikke repressivt formål.

1.8   Udvalget bifalder, at Kommissionen har fastlagt en række nøgleindikatorer i tilknytning til faktorer såsom:

—	energieffektivitet og -besparelse,

—	arealudnyttelse og bevarelse af jordbunden,

—	vand og luft,

—	emissioner,

—	affaldsbehandling,

—	bevarelse af biodiversiteten,

gennem anvendelse af et opstrammet, men brugervenligt system, og med begrænsede udgifter til miljørapportering.

1.8.1   Udvalget er af den opfattelse, at det i henhold til de gældende kriterier for forenkling af bureaukratiet og lempelse af de administrative procedurer burde have været muligt at pålægge medlemslandene at fritage EMAS-certificerede virksomheder for yderligere miljøkrav ud over EMAS-redegørelsen, idet sådanne krav stadig findes undertiden som unødig chikane eller på grund af bureaukratisk inerti.

1.8.2   Da procedurerne for EMAS-certificeringen kræver en mere påpasselig brug af miljøet i alle dets aspekter, burde registreringsudgifterne for EMAS-certificeringen afskaffes især for de organisationer, der opererer i områder med en betydelig miljøpåvirkning (1), og hvor fremstillings- og forarbejdningssystemets udnyttelse af miljøet derfor er mere omfattende.

1.9   Udvalget anser det for vigtigt at satse mere på EMAS-ordningen og give ordningen en bedre støtte på EU-plan via rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (Competitiveness and Innovation framework Programme - CIP) (2) og tildeling af midler fra Den Europæiske Investeringsbank og strukturfondene. På nationalt plan kan dette ske ved hjælp af offentlige kontrakter, skattelettelser, nedsættelse af registrerings- og fornyelsesgebyrer og skattelettelser for reinvesteret indtjening.

1.10   Udvalget efterlyser en tættere sammenkædning af den foreslåede lovgivning med samtlige miljøregler og miljøpolitiske instrumenter, som gælder samtidigt, og som den må koordineres med, så man undgår overlapninger og dobbeltarbejde.

1.11   Udvalget er fast overbevist om, at udbredelsen af EMAS-certificeringen, understøttet af et kvalitetsimage og et indhold, der står for høj miljøpræstation, især kan bidrage til at:

—	forbedre arbejdstagernes, arbejdsgivernes og borgernes adfærd i forhold til miljøproblemerne,

—	indvirke på en bæredygtig produktion,

—	begunstige en bæredygtig handel,

—	udbrede et bæredygtigt forbrug.

1.12   Udvalget anbefaler, at der gøres en indsats for i højere grad at anerkende den rolle, som EMAS-registrerede virksomheder spiller for fremme af ordningen og deltagelsen i den i hele kunde-leverandørkæden på EU's indre marked, så der opstår en selvforstærkende kultur og praksis for bæredygtig udvikling.

1.13   Udvalget fremhæver betydningen af den procedure med henblik på EMAS-certificering af sit eget hovedsæde, som det selv har taget fat på, og opfordrer de andre EU-institutioner til at gøre ligeså og dermed blive et eksempel til efterfølgelse.

2.   Indledning

2.1	Udviklingen af de frivillige instrumenter skal betragtes som en vigtig komponent i EU's miljøpolitik, hvilket Kommissionen dog også indrømmer, idet den erkender, at »disse værktøjers store potentiale (…) endnu ikke (er) fuldt udnyttet« (3).

2.2

De frivillige instrumenter på miljøområdet kan frembyde store fordele, når de: — gør det muligt at virkeliggøre de værdier, der ligger i »virksomhedernes sociale ansvar«; — implicit anerkender forskellene mellem virksomhederne og mellem organisationerne; — giver virksomhederne og organisationerne større fleksibilitet i opfyldelsen af deres mål; — nedsætter de samlede omkostninger, som virksomhederne må afholde for at efterleve lovgivningen; — forenkler procedurerne og mindsker papirarbejdet uden at skabe eller kræve indført nye, komplekse selvrefererende ledelses- og kontrolsystemer; — opmuntrer virksomheder og organisationer til teknologisk innovation med en positiv indvirkning på miljøet og en optimal indvirkning på konkurrencen; — formidler et image og et klart budskab til markedet, offentlige myndigheder og borgerne; — formindsker eller afskaffer andre byrder og administrative forpligtelser på nationalt plan og i EU; — har et positivt ry, der er anerkendt på de internationale markeder.

2.3

Blandt de frivillige instrumenter, der er udarbejdet, vedtaget og forbedret af EU, kan, udover EMAS-ordningen, nævnes EF-miljømærket (4), miljøvaredeklarationen (Environmental Product Declaration – EPD), livscyklusvurderingen (Life Cycle Assessment – LCA), grønne offentlige indkøb (Green public procurement – GPP) (5), Energy Star-mærket (6) såvel som de frivillige aftaler (7), Agenda 21 og den europæiske standard EN ISO 14001.

2.4

Samspillet med andre miljøpolitiske instrumenter får stadig større betydning: det gælder f.eks. samspillet med fællesskabsordningen for miljøledelse, der er fastlagt i standard ISO 14001 (8) – med 35 000 certificeringer – og som hviler på den grundlæggende forpligtelse for virksomhedernes topledelse til at sikre overensstemmelse med lovgivningen, konstant at forbedre sig og forbygge forurening.

2.5

I øvrigt præsenteres EMAS-ordningen inden for rammerne af handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (9) - hvorom udvalget i øjeblikket udarbejder sin egen udtalelse - som et samspilsinstrument med: — miljømærket, — direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC), — direktivet om emissionshandel, — »Seveso II«-direktivet, — Direktiv 2005/32/EF om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter og særdirektiverne til fastlæggelse af specifikke produktkrav under EPD- og LCA-ordningerne (10).

2.6

Siden 1992 har udvalget været af den opfattelse, at fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) spiller en vigtig rolle for stimuleringen og forbedringen af miljøbeskyttelsen, og det ser positivt på den foreslåede ordning, som skal sikre en bedre beskyttelse af miljøet, især fordi miljømålene skal nås ved hjælp af organisatoriske midler i virksomheden, med incitamenter til større påpasselighed, med et øget og forbedret informationsniveau (11) og under inddragelse af samtlige ansatte.

2.7

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 erstattede forordningen af 1993 og udvidede certificeringsmuligheden til alle virksomheder som følge af en revision, som »tager udgangspunkt i en evaluering af dens anvendelse i medlemsstaterne og udviklingen i EU's miljøpolitik, hvor der satses på frivillige ordninger og på ansvarliggørelse af de forskellige aktører for at fremme en bæredygtig udvikling (12)«. Herom har udvalget ikke undladt at afgive en udtrykkeligt positiv udtalelse (13).

2.8

Blandt de grundlæggende elementer i EMAS-ordningen fremhæver udvalget især: — den frivillige karakter, — det fælles ansvar for beskyttelsen af miljøet, — en kontinuerlig og effektiv miljøledelse, — opnåelsen af troværdige og gennemsigtige resultater, — dets rolle som supplement til andre miljøpolitiske instrumenter til fremme af bæredygtig udvikling, — den størst mulige inddragelse af alle ansatte i virksomheder, organisationer, offentlige myndigheder samt borgerne.

2.9

Blandt de ekstra mål, som EMAS-ordningen gør det muligt at nå, kan fremhæves: — nedbringelse af omkostningerne, særligt på forsyningsområdet og i form af materialebesparelser og et lavere energi- og vandforbrug, — sænkelse af risikoniveauet for arbejdstagerne med mulige fordele på forsikringsområdet og hvad angår tilliden i forhold til virksomhedsledere og investorer, — mulige positive indvirkninger på konkurrenceevnen på grund af en større accept fra forbrugernes og markedets side og en stigende efterspørgsel på certificerede produkter, — udvidelse af markedet for offentlige indkøb, især når det gælder tekniske specifikationer vedrørende miljøpræstation, — bedre inddragelse af arbejdsstyrken og deltagelse i organisationens udvikling på mellemlangt og langt sigt, — større imødekommenhed fra kreditinstitutternes side og privilegeret adgang til finansiering, især via kooperativer og garantiordninger.

2.10	Udvalget mener derfor, at det er positivt, at Kommissionen tager initiativ til at revidere den nuværende lovgivning om frivillig deltagelse i EMAS-ordningen, så hele dens potentiale kan blive udnyttet fuldt ud.

3.   Kommissionens forslag

3.1

Forslaget til revision af fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) sigter gennem en ny forordning, der erstatter forordning (EF) nr. 761/2001 og beslutning 2001/681/EF såvel som beslutning 2006/193/EF, på at: — forøge denne frivillige ordnings positive indvirkning på miljøet ved at forbedre præstationerne fra de organisationer, der deltager i EMAS-ordningen, og ved at udvide ordningens udbredelse; — styrke organisationernes forpligtelse til at respektere alle gældende miljøbestemmelser og til at afgive miljøpræstationsrapporter med udgangspunkt i visse nøgleindikatorer; — harmonisere procedurerne for akkreditering og verifikation; — udvide det geografiske anvendelsesområde, således at organisationer fra tredjelande også kan deltage; — lette den administrative byrde og forenkle procedurerne for registrering; — nedsætte registreringsgebyrer for smv'er; — fastlæggelse af deregulering, især for fornyelse af EMAS-registrering; — forpligte medlemsstaterne til at overveje incitamenter som f.eks. skattelettelser; — forenkle reglerne for brugen af EMAS-logoet; — fremme EMAS gennem oplysningskampagner på EU-plan og i de enkelte lande og gennem andre tiltag, såsom oprettelse af en EMAS-pris; — udarbejde retningslinjer for god praksis for miljøledelse.

4.   Generelle bemærkninger

4.1   Udvalget anser revisionen af fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) som en kærkommen lejlighed til at relancere denne frivillige fællesskabsordning for at sikre dens endelige konsolidering som en målestok for høj miljøpræstation og et kommunikations- og markedsføringsværktøj for organisationerne, for produktionen og for produkternes livscyklus i et nært samspil med andre miljøpolitiske instrumenter.

4.2   Udvalget mener, at den nye foreslåede lovpakke endnu er for kompleks, og at der er brug for at tænke mere kreativt for at tilvejebringe de nødvendige betingelser for, at markedsmekanismerne kan anerkende den miljømæssige merværdi, og for at de offentlige myndigheder kan forenkle hele forvaltningsmiljøet, tilskynde til et mere miljøvenligt design af produkterne og indføre nye former for beskyttelse, særligt for SMV'erne.

4.3   Udvalget efterlyser en større koordinering mellem den foreslåede lovgivning og samtlige miljøregler og miljøpolitiske instrumenter, så man undgår overlapninger og dobbeltarbejde.

4.3.1   EØSU anmoder om, at der indføjes en ny betragtning i den foreslåede forordning, som anfører de direktiver og forordninger, for hvilke EMAS-registrering gælder som opfyldelse af de deri indeholdte krav, således at organisationer og virksomheder ikke påføres en lang række unødige byrder og omkostninger.

4.4   Udvalget understreger vigtigheden af at inddrage de berørte aktører på en vedholdende og systematisk måde, hvilket er den vigtigste betingelse for opnåelse af alle de miljømæssige mål. Denne inddragelse bør være så omfattende som muligt og gælde alle beslutningstagere fra start til slut i processen og alle mulige former for og instrumenter til oplæring og uddannelse for myndigheder, virksomheder, fagforeninger, erhvervs- og forbrugerorganisationer såvel som for interesserede borgere.

4.4.1   Udvalget er af den opfattelse, at i takt med erkendelsen af miljødimensionen som værdi og tilskyndelsen til miljøbeskyttelsestiltag vil tendensen efterhånden gå i retning af en mere bæredygtig produktion og mere bæredygtige modeller.

4.5   I den forbindelse mener udvalget, at EMAS-ordningen burde gøres til genstand for en oplysnings- og kommunikationskampagne rettet mod forskellige kategorier af interesserede parter, lige fra de offentlige myndigheder i centraladministrationen og på lokalt plan til organisationer, mindre virksomheder, borgere, forbrugere og uddannelsessystemet på alle områder og niveauer.

4.6   Det er især vigtigt at opmuntre de små organisationer til at deltage i EMAS-ordningen ved at give dem lettere adgang til information, finansieringsmidler, offentlige institutioner og grønne offentlige indkøb og ved at træffe eller fremme foranstaltninger til teknisk bistand, forenkle procedurer og mekanismer samt begrænse byrder og tekniske omkostninger i forbindelse med evaluering, registrering og forvaltning.

4.6.1   Udvalget mener, at Kommissionens forslag i så henseende stadig er utilstrækkeligt.

4.7   Efter udvalgets mening bør de forskellige byrder og omkostninger ved evaluering, registrering og forvaltning af EMAS-ordningen være langt lavere, særligt for de mindre virksomhedsenheder og de bør kunne omfattes af finansiering som led i gennemførlighedsprojekter under rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP), finansiering fra EIB's side og/eller Den Europæiske Regionaludviklingsfond.

4.7.1   Virksomheder og organisationer, som opererer i områder med en kraftig industriel udvikling eller i områder med et kraftigt økologisk fodaftryk, bør tilskyndes til at deltage i EMAS-ordningen gennem gebyrfri registrering og en forenklet administrativ procedure (14), men med uændrede tekniske kontrol- og overvågningsfaser.

4.8   Udvalget understreger, at det er vigtigt, at EMAS-ordningen anerkendes som en målestok for organisationers og virksomheders miljøpræstation og for evaluering af produkter på det indre og det internationale marked under behørig hensyntagen til sammenhængen med miljømærkeforordningen.

4.9   Udvalget går ind for, at den enkelte organisation eller virksomhed påtager sig et ansvar ved den frivillige deltagelse i EMAS-ordningen, hvad enten det drejer sig om at påtage sig forpligtelser og underkaste sig kontrol eller at udnytte de fordele, der måtte følge heraf.

4.10   Udvalget er derfor modstander af enhver form for kollektiv tildeling af ansvar til en sammenslutning af juridiske personer i deres navn og for deres regning, da en sådan fremgangsmåde ville sænke det høje præstationsniveau, som EMAS-ordningen bør opretholde. Derimod bør klynger og netværk, især grænseoverskridende, tilskyndes til at fremme og støtte EMAS-ordningens udbredelse.

4.11   Udvalget tillægger det stor betydning, at der fastlægges en række nøgleindikatorer i forbindelse med faktorer såsom energieffektivitet og -besparelser, udnyttelse og bevarelse af materialer, vand og luft, emissioner, affaldsbehandling og bevarelse af biodiversiteten med anvendelse af et opstrammet, men brugervenligt system for miljørapportering, hvilket kunne gøres direkte over en internetportal for at begrænse udgifter og byrder, især for mindre organisationer (15).

4.12   For udvalget er det ligeledes vigtigt, at EMAS-ordningen nyder godt af en bedre promovering og større støtte fra EU's side: anvendelse af CIP-programmet, EIB og strukturfondene; på nationalt plan i form af skattelettelser, obligatorisk overholdelse af parametrene for grønne offentlige indkøb fra udbydernes side, nedsættelse af registrerings- og fornyelsesgebyrerne, skattefritagelse for overskud, der reinvesteres i tekniske innovationer knyttet til EMAS-ordningen.

4.13   Udvalget er bekymret over det alt for store antal nationale og regionale strukturer, hvis godkendelse hører under medlemslandene:

—	registreringsorganer,

—	akkrediteringsorganer,

—	kontrolmyndigheder,

—	miljøverifikatorer.

Efter EØSU's mening vil det være hensigtsmæssigt at råde over EU-retningslinjer for forenkling på området.

4.14   Udover at udnytte de kompetente strukturer, der allerede er oprettet i henhold til bestemmelserne om markedsføring af produkter på det indre marked (16), anbefaler udvalget at trække på de mekanismer, der allerede findes, såsom CEN-ISO for teknisk standardisering og bygningers energieffektivitet, uden at oprette nye, bekostelige former og strukturer, der har tendens til at fremmedgøre borgerne endnu mere over for EU.

4.15   Udvalget mener under alle omstændigheder, at der bør afsættes flere EU-midler til uddannelse og støtte til de nationale/regionale forvaltninger og til potentielle brugere af EMAS-ordningen såvel som opdaterede praktiske vejledninger, der er lettilgængelige for brugerne og især for mindre enheder.

4.16   Udvalget er af den opfattelse, at en udbredelse og understøttelse af EMAS-certificeringen som udtryk for høj miljøpræstation og under anvendelse af en almindeligt udbredt og anerkendt procedure vil skabe betydelige, konkrete muligheder for at virkeliggøre:

—	en bæredygtig produktion,

—	en bæredygtig handel,

—	et bæredygtigt forbrug.

4.17   Udvalget anbefaler, at der gøres en indsats for i højere grad at anerkende og støtte den rolle, som EMAS-registrerede virksomheder og organisationer spiller i forhold til kunder og leverandører på EU's indre marked mht. fremme og udbredelse af frivillige former for deltagelse i denne fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision i såvel horisontale som vertikale produktionskæder, så der opstår en selvforstærkende kultur og praksis for bæredygtig udvikling.

4.18   EØSU arbejder for tiden hårdt på at opnå EMAS-certificering af sit eget hovedsæde og opfordrer de andre EU-institutioner til at gøre ligeså for at gå i spidsen med eksemplariske varige løsninger, som kan have en symbolværdi for alle i EU med en potentiel interesse i at opnå EMAS-certificering.

---

(1)  Eksempelvis der, hvor industriens bruttoværditilvækst (BVT) overstiger EU's gennemsnit på nationalt plan med 10 (?) procentpoint. I Italien for eksempel har 16 af de 100 provinser på NUTS III-niveau en BVT i industrien, der overstiger 35 %. Gennemsnittet på EU- og nationalt plan er på 22 % (data fra EUROSTAT).

(2)  Især dets første komponent: iværksætterånd.

(3)  Jf. Kommissionens meddelelse – Midtvejsevalueringen af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (KOM(2007) 225 endelig).

(4)  Jf. Rådets forordning (EØF) nr. 880/92 og forordning (EF) nr. 1980/2000.

(5)  Jf. Kommissionens meddelelse – Offentlige indkøb for et bedre miljø (KOM(2008) 400 endelig); direktiv 2004/18/EF; direktiv 2004/15/EF.

(6)  Jf. forordning (EF) nr. 106/2008 af 15.1.2008 om kontorudstyr, mens Energy Star er et frivilligt mærke.

(7)  Jf. KOM(2002) 412 endelig. Meddelelsen definerer minimumskravene, som disse frivillige aftaler skal overholde for, at de kan betragtes som værende af fællesskabsinteresse.

(8)  1996-versionen af disse standarder blev revideret i 2004. Den nye version EN ISO 14001 indeholder vigtige forbedringer og ændringer.

(9)  Jf. KOM(2008) 397.

(10)  LCA-ordningen (Life Cycle Assessment): evaluering af et produkts livscyklus; EPD-ordningen (Environmental Product Declaration): miljøvaredeklaration.

(11)  EFT C 332 af 16.12.1992, s. 44.

(12)  EFT C 209 af 22.7.1999, s. 14.

(13)  Jf. fodnote 3.

(14)  F.eks. ved at udskyde fristen for miljøredegørelsen fra 1 til 3 år, hvis den ikke er påkrævet, fritage virksomheden for miljøredegørelser, som kræves af lokale sundhedsmyndigheder, og begrænse de byrder, der pålægges af visse ulykkesforsikringer.

(15)  I denne forbindelse kunne brugen af e-forvaltningsprogrammer vise sig at være nyttig.

(16)  Jf. afgørelse 768/2008/EF af 9.7.2008 om fælles rammer for markedsføring af produkter og forordning 765/2008/EF af 9.7.2008.

---