11.9.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/8

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om samarbejde og overførsel af viden mellem forskningsinstitutioner, industrien og SMV'er — en vigtig forudsætning for innovation (Initiativudtalelse)

2009/C 218/02

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 10. juli 2008 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug, som udpegede Gerd WOLF til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 3. februar 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 451. plenarforsamling den 25. og 26. februar 2009, mødet den 26. februar 2009, følgende udtalelse med 158 stemmer for og 1 hverken for eller imod:

1.   Resumé og henstillinger

1.1

Nærværende udtalelse beskæftiger sig med samarbejdet og videnoverførslen mellem forskningsinstitutioner (Research Performing Organisations), industrien og SMV'er, da dette samarbejde spiller en afgørende rolle, når det gælder om at udvikle innovative produkter og processer på grundlag af forskningsresultater.

1.2

Udvalget anbefaler, at medarbejdere i industrien og SMV'er systematisk informeres om, hvilke skatte af viden og teknologi der findes på universiteter og i forskningsinstitutioner i EU, og hvordan der etableres kontakt til disse steder. Udvalget anbefaler derfor, at Kommissionen yder en indsats for at etablere et europæisk (internetbaseret) søgeværktøj, som integrerer og supplerer de eksisterende informationssystemer for hermed bedre at imødekomme det særlige informationsbehov.

1.3

Udvalget støtter bestræbelserne på at etablere fri internetadgang til videnskabelige publikationer. Dette vil dog som regel være forbundet med øgede udgifter for det offentlige. Derfor bør man tilstræbe aftaler om gensidige ordninger mellem EU's medlemsstater og med ikke-europæiske stater. Dette bør ikke begrænse forskningsinstitutionernes og forskernes frihed til at vælge det tidsskrift eller det forum til publicering af deres resultater, som sikrer den bedste udbredelse og anerkendelse af deres resultater på verdensplan.

1.4

Udvalget anbefaler at fortsætte overvejelserne om fri adgang til forskningsdata, men også at fastsætte grænserne for en sådan procedure. Den bør ikke omfatte en for tidlig åben adgang til alle data undervejs i forskningsprocessen inklusive såkaldte rådata. Udvalget anbefaler en forsigtig og gradvis fremfærd fra Kommissionens side med inddragelse af de berørte forskere.

1.5

I betragtning af de forskellige arbejdskulturer i forskningsinstitutioner og industri anbefaler udvalget, at der sikres en rimelig afbalancering af de forskellige interesser. Dette vedrører spændingsfeltet mellem offentliggørelse af resultaterne i god tid og den nødvendige hemmeligholdelse samt rettighederne til intellektuel ejendom inklusive patenter.

1.6

Udvalget finder det derfor positivt, at Kommissionen i mellemtiden har præciseret, at den med sin henstilling om behandling af intellektuelle ejendomsrettigheder selv ved kontraktforskning på ingen måde ønsker at gribe ind i den frie aftaleret mellem samarbejdspartnere. Kommissionens henstillinger skal være en hjælp, men må på ingen måde blive en spændetrøje.

1.7	Udvalget gentager sine anbefalinger om et europæisk patent med en rimelig nyhedsbeskyttelsesfrist (grace period) for opfinderne.

1.8

I forbindelse med udvikling af store videnskabelige forskningsinfrastrukturer, f.eks. acceleratorer, strålingskilder, satellitter, jordbaseret astronomisk udstyr eller fusionsanlæg, er forskningsinstitutionerne ikke primært leverandører af ny viden, men ordregivere og kunder. Udvalget anbefaler at undersøge, om de hidtidige erfaringer med anvendelse af de eksisterende støtte-, budget-, licitations- og konkurrenceregler i EU og medlemsstaterne er hensigtsmæssige med hensyn til at bevare og udnytte de færdigheder og den specialviden, som industrien oparbejder i forbindelse med sådanne ordrer til gavn for den europæiske konkurrenceevne og for tilsvarende senere ordrer, eller om der her er behov for nye industripolitiske strategier.

2.   Indledning

2.1	Udvalget har afgivet talrige udtalelser (1) om forskningspolitiske spørgsmål og i denne forbindelse navnlig påpeget, at tilstrækkelig forskning og udvikling er af afgørende betydning for Lissabon- og Barcelonamålene.

2.2

Et særlig vigtigt aspekt i disse anbefalinger var samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, herunder universiteter (Public Research Organisations – PRO'er eller Research Performing Organisations), industrien og SMV'er, og den nødvendige videnoverførsel i denne forbindelse med henblik på at udvikle innovative processer og markedsdygtige produkter. I en uddybelse af dette aspekt fokuserer nærværende udtalelse på de i kapitel 3-5 anførte emner (a) publikationer og oplysninger, (b) samarbejde om udvikling af markedsdygtige produkter og processer samt (c) samarbejde om udvikling af forskningsinfrastrukturer (2).

2.3

Disse emner berører balancen - men også modsætningen - mellem samarbejde og konkurrence. Således er det på den ene side nødvendigt at samarbejde for at bevare og styrke den europæiske industris konkurrenceevne i forhold til landene uden for EU. På den anden side må dette ikke forvride konkurrencen mellem de europæiske virksomheder indbyrdes. Dette bliver reguleret med reglerne om statsstøtte (EU's støttelovgivning), som sikrer et fair indre marked.

2.4	Dette spændingsfelt danner baggrund for de efterfølgende diskussioner og anbefalinger, navnlig med hensyn til rettighederne til intellektuel ejendom og de problemer med fri videregivelse af information, som er knyttet hertil.

2.5

Kommissionen og Rådet har også taget spørgsmålet om samarbejde op, og dette har bl.a. ført til Kommissionens henstilling (3) om intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med videnoverførsel og om en praksiskodeks for universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner. Målet er at påvirke medlemsstaterne og forskningsinstitutionerne i retning af en mere ensartet procedure. Imidlertid har netop disse henstillinger, selv om de i vidt omfang indeholder hensigtsmæssige målsætninger og forslag, rejst nye spørgsmål og med hensyn til rettighederne til intellektuel ejendom ved samarbejds- og kontraktforskning ført til store betænkeligheder hos de berørte organisationer. Nærværende udtalelse kommer bl.a. ind på disse spørgsmål, og hvilke løsninger Kommissionen efterfølgende må finde på dem.

3.   Offentliggørelse af forskningsaktiviteter og resultater

3.1   Videnskabelige publikationer. Traditionelt bliver forskningsresultater efter at have gennemgået en streng evalueringsprocedure (peer review) publiceret i trykte fagtidsskrifter. I nogle tilfælde udgiver forskningsinstitutterne endvidere resultaterne som pre-prints eller tekniske rapporter. Desuden berettes der om dem på fagkonferencer, og de publiceres i konferenceberetningerne.

3.1.1   Internettet som ny dimension. Internettet har åbnet for en ny dimension inden for kommunikation og videnformidling. Forlagene publicerer i dag også de fleste videnskabelige tidsskrifter i elektronisk form på internettet.

3.1.2   Biblioteker og omkostningsspørgsmålet. Bibliotekerne på universiteter og forskningsinstitutioner sørger i vidt omfang for, at der er adgang til såvel trykte som elektroniske publikationer. Imidlertid skal universiteter og forskningsinstitutioner være økonomisk i stand til - og dette er et alvorligt problem (4) - at afholde de hermed forbundne udgifter (til publikationer og abonnementer).

3.1.3   Gratis internetadgang til videnskabelige publikationer. Internetadgangen til videnskabelige publikationer har hidtil normalt været forbundet med udgifter, som skal betales enten af bibliotekerne eller disses moderinstitutioner eller direkte af brugerne, men der har gennem længere tid været bestræbelser i gang for at gøre denne adgang gratis for alle brugere, den såkaldte free open access (5). Man undersøger forskellige forretningsmodeller og betalingsvilkår, som i nogle tilfælde allerede har ført til konkrete aftaler. Udvalget støtter disse bestræbelser. Det vil ikke imidlertid ikke være alle aftaler, som vil være udgiftsneutrale for det offentlige. Derfor bør man tilstræbe gensidige ordninger både mellem EU's medlemsstater og med ikke-europæiske stater.

3.1.3.1   Ubegrænset valgfrihed. Dette bør imidlertid ikke på nogen måde begrænse forskningsinstitutionernes og forskernes frihed til at vælge det tidsskrift eller forum til publicering af deres resultater, som efter deres opfattelse bedst sikrer udbredelse og anerkendelse af deres resultater på verdensplan.

3.1.4   Open access til forskningsdata. Der har desuden været idéer (6) fremme om at give mulighed for generel åben adgang - dvs. ud over den allerede i dag almindelige frivillige udveksling af data mellem samarbejdspartnere - via internettet ikke bare til videnskabelige publikationer, men også til de tilgrundliggende data. Dette er imidlertid forbundet med organisatoriske, tekniske og juridiske spørgsmål (f.eks. beskyttelse af intellektuel ejendom og databeskyttelse) samt spørgsmål om kvalitetssikring og motivation, som ofte kun kan besvares specifikt inden for det enkelte fagområde. Udvalget anser det derfor ganske vist for rigtigt at fortsætte disse overvejelser, men også at fastsætte grænserne for en sådan procedure. Udvalget anbefaler en særlig forsigtig fremfærd fra Kommissionens side i forbindelse med dette spørgsmål, navnlig med inddragelse af de direkte berørte forskere.

3.1.5   Ret til fortrolighed. Udvalget bekræfter, at dette ikke må omfatte en for tidlig åben adgang til alle data undervejs i forskningsprocessen inklusive såkaldte rådata. Forskerne skal først afklare fejlmålinger, fejltagelser, fortolkningsspørgsmål etc., vurdere deres betydning og behandle dem i en intern, fortrolig diskussionsproces, før de giver deres samtykke til en eventuel frigivelse. I modsat fald kan der ske krænkelser af de enkelte forskeres personlige rettigheder samt af grundlæggende forudsætninger for videnskabeligt arbejde og databeskyttelse, men navnlig af kvalitetsstandarder og prioriteringskrav for videnskabelige publikationer.

3.2   Information til virksomheder og SMV'er. Mange virksomheder og SMV'er, som er interesseret i at udvikle nye produkter, er ikke tilstrækkeligt informeret om, hvilke skatte af viden og teknologi, der findes på universiteter og forskningsinstitutioner i EU, og hvordan man etablerer kontakter for at bane vej for et eventuelt samarbejde. Derfor er der behov for information uden for den snævre kreds af eksperter, som går ud over de ovenfor nævnte instrumenter.

3.2.1   Lettilgængelige publikationer. Der findes ganske vist også lettilgængelig (såkaldt populærvidenskabelig) litteratur om videnskabelige og tekniske emner. Desuden har Kommissionen i de seneste år med succes øget sit engagement i udbredelsen af videnskabelige og tekniske resultater af de forskningsprogrammer, som Kommissionen støtter, f.eks. med det fremragende tidsskrift research*eu  (7) og internetportalen CORDIS  (8). Ligeledes begynder universiteter og forskningsinstitutioner i stigende omfang at beskrive deres aktiviteter og resultater på internettet (9), også med henblik på videnoverførsel og eventuelt samarbejde.

3.2.2   Overførselskontorer. Desuden har mange forskningsinstitutioner gennem længere tid drevet deres egne meget nyttige videnoverførselskontorer (10) med specialuddannet personale (teknologioverførselskonsulenter (11)). Disse er dog primært aktive regionalt eller i relation til en enkelt institution, og de er derfor besværlige at anvende for personer, der søger på europæisk plan.

3.2.3   Formidlingsorganisationer og specialrådgivere. For at afhjælpe ovennævnte behov på europæisk niveau er foruden Kommissionen en række organisationer og netværk gået ind i arbejdet, til dels på kommerciel basis, herunder EARTO, Association of European Science and Technology Transfer Professionals og ProTon (12). Kommissionen selv tilbyder hjælp via SMV-portalen og European Enterprise Network (13).

3.2.4   Systematisk søgning. I det omfang, industrien og SMV'ernes behov ikke kan dækkes tilstrækkeligt af de nævnte instrumenter, anbefaler EØSU, at Kommissionen arbejder for - så vidt muligt i samarbejde med en af de store søgemaskinevirksomheder - at dække dette behov systematisk med et europæisk internetsøgesystem, hvor ovennævnte enkeltinformationer sammenfattes i en standardiseret og deducerbar form. Dette ville som første skridt kræve en diskussion om den nærmere definition af målsætningen og omfanget af det første trin i et sådant søgesystem, så der kan opnås erfaringer i en sonderende fase.

3.2.5   Personaleudveksling. Den mest effektive måde at overføre viden på går gennem hovederne på de personer, som veksler mellem forskning og industri, og EØSU gentager derfor i denne forbindelse endnu en gang sin anbefaling om generelt at yde stærkere støtte til en sådan personaleudveksling, bl.a. gennem et stipendiesystem/sabbatical som f.eks. Marie Curie Industry-Academia-stipendiet.

4.   Samarbejde om at udvikle markedsdygtige produkter og processer - fair interesseudligning

4.1   Forskellige arbejdskulturer. Der foreligger allerede en lang række dokumenter og anbefalinger om dette emne. Disse blev nævnt i indledningen, og dette kapitel fokuserer på nogle udvalgte spørgsmål og problemer, som primært har deres rødder i de nødvendigvis forskellige arbejdskulturer og interesser i forskning og industri. En del af disse forskelle har udvalget allerede behandlet udførligt i sin første udtalelse (14) om det europæiske forskningsområde og taget op flere gange siden. De vigtigste berører:

4.2   Offentliggørelse og hemmeligholdelse

—

Forskning kræver en tidlig offentliggørelse af resultaterne, så andre forskere og forskningsgrupper får mulighed for at efterprøve resultaterne. Dette tjener desuden til at fremme den synergi, som opstår gennem den direkte gensidige kommunikation i det videnskabelige samfund, navnlig når flere laboratorier samarbejder om et fælles forsknings- og udviklingsprogram.

—	Også det offentlige må normalt insistere på en tidlig offentliggørelse af resultaterne af den forskning, det støtter, for at sikre retfærdig støttetildeling og konkurrence.

—

Alligevel er det i dag sådan, at også forskningsinstitutioner, som modtager offentlige midler, i tilfælde af resultater med opfindelsespotentiale må indgive en patentanmeldelse, før de offentliggør deres resultater, da det ellers kan skade nyhedsværdien og mulighederne for at opnå patent. Denne nødvendighed, som ligeledes gælder for open access, fremhæves også i Kommissionens henstilling om intellektuel ejendom (15).

—	For at tage brodden af den interessekonflikt, der følger heraf, har EØSU gentagne gange anbefalet, at man i medlemsstaternes patentlovgivning samt i det kommende EU-patent indfører en nyhedsbeskyttelsesfrist (16) (grace period).

—	Til gengæld må en virksomhed som regel - af hensyn til sin konkurrencesituation - i det mindste være interesseret i en fortrolig behandling af resultaterne af sin produktudvikling, indtil der kan tilbydes et salgsmodent nyt produkt, eller de relevante patenter er sikret.

4.3   Søgende forskning - målrettet udvikling. Forskerens produkt er resultater, som udvindes af en kompleks søge- og udforskningsproces, hvis udfald er ukendt. Udvikling omfatter en målrettet, gennemplanlagt fremgangsmåde, som først begynder, når der kan defineres et konkret mål, og vejen til dette mål er tilstrækkelig klar. Alligevel er der flydende overgange, vekselvirkninger og synergier mellem forskning og udvikling, som ikke en gang nødvendigvis optræder i en lineær rækkefølge.

4.4   Forskellige vurderingskriterier. Forskeren og »hans« forskningsinstitution bliver vurderet på hans publikationers (17) og resultaters kvalitet, antal og gennemslagskraft (»impact«) og i stigende grad også på antallet af patenter. Virksomhedslederen bliver derimod primært vurderet på »sin« virksomheds kommercielle indtjening, som igen afhænger af de solgte produkters antal, kvalitet og pris.

4.5   Syntese. Det betyder, at man må bygge bro mellem disse modsætninger og etablere en fair interesseudligning, som giver fordele til begge de samarbejdende, uens parter. Hvis man skal vinde de dygtigste forskere og deres organisationer for denne sag, skal der være et tilstrækkelig stærkt incitament. I denne forbindelse »kan det skade samarbejdet, når rettighederne til forskningsresultaterne overdrages fuldstændig til de ordregivende virksomheder« (18). Årsagen til dette er, at ny viden (foreground) er vokset evolutionært frem af eksisterende viden (background) og dermed indeholder vigtige elementer af den eksisterende viden, som altså er en iboende del af den nye viden. Derfor er der behov for fleksibilitet og frirum i forbindelse med aftalerne om retten til intellektuel ejendom og de tilhørende afvejningsprocesser, så der kan tages hensyn til individuelle forhold og kreative processers natur. I modsat fald kan det ske, at samarbejdet mellem forskning og industri ikke kommer i stand.

4.6   Intellektuel ejendom og Kommissionens henstilling herom. EØSU finder det derfor positivt, at Rådet (konkurrence) har understreget parternes aftalefrihed og i sin afgørelse af 30. maj 2008 præciserer følgende: »opfordrer alle universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner til at tage behørigt hensyn til indholdet i Kommissionens praksiskodeks og gennemføre det i forhold til deres specifikke forhold, herunder også en rimelig fleksibilitet med hensyn til kontraktforskning. « EØSU finder det navnlig positivt, at Kommissionen i mellemtiden også har præciseret (19), at den med sin henstilling (20), som specifikt omhandler dette spørgsmål, selv ved kontraktforskning på ingen måde ønsker at gribe ind i den frie aftaleret. Tværtimod skal der gives tilstrækkelig fleksibilitet på dette område, for så vidt som der ikke foreligger andre begrænsninger, som f.eks. støtterammen for forskning, udvikling og innovation eller andre europæiske eller nationale love.

4.6.1   Yderligere præcisering. Det bør desuden præciseres, at opfindelser, som fører til patenter, ikke bare kan bestilles, men repræsenterer en ekstra kreativ ydelse (21). Udnyttelsen af denne og de deraf følgende indtægter skal altså være genstand for forhandling, og en udnyttelse må heller ikke blokeres af den ordregivende partnervirksomhed - til skade for samfundsøkonomien. Udvalget bifalder derfor, at Kommissionen også er ved at udarbejde en præcisering vedrørende dette spørgsmål. Kommissionens henstillinger skal være en hjælp, men må på ingen måde blive en spændetrøje.

4.7   EU-patent. Udvalget understreger i denne forbindelse endnu en gang (se også punkt 4.2) sine gentagne anbefalinger om et europæisk patent med en rimelig nyhedsbeskyttelsesfrist (grace period) for opfinderne.

4.8   Regler for deltagelse og støtte.Udvalget anbefalede allerede i sin udtalelse (22) om reglerne for deltagelse at give de kommende partnere større frihed i udformningen af kontrakten og i valget af instrumenter. Dette gælder især adgangsrettigheder til deltagernes nye viden og beskyttelsesrettigheder og/eller eksisterende viden og beskyttelsesrettigheder. Her bør der ganske vist tilbydes royaltyfri adgangsret som mulighed, men det bør ikke - som det foreslås for visse tilfælde - foreskrives uden undtagelse. Hvis de statslige universiteter eller forskningsinstitutioner vederlagsfrit stiller intellektuel ejendom til rådighed for erhvervslivet, indebærer det desuden en risiko for at overtræde den europæiske støttelovgivning.

4.9   Offentlig-private partnerskaber. De under punkt 4.6 og 4.8 anførte synspunkter og anbefalinger bør derfor navnlig også finde anvendelse på de i øvrigt meget positive offentlig-private partnerskaber inden for forskning og udvikling og for de tilsvarende fælles teknologiske initiativer.

4.10   Vederlag for arbejdstageropfindelser. Særlig opmærksomhed bør i denne forbindelse rettes mod den lovgivning om arbejdstageropfindelser, som findes i nogle medlemsstater. Denne vedrører opfinderens ret til et patent og et passende vederlag for udnyttelse af opfindelsen, selv om han har gjort sin opfindelse i forbindelse med sit arbejde. Denne ret må under ingen omstændigheder sættes ud af spil.

5.   Samarbejde om udvikling af forskningsinfrastrukturer – bevarelse af knowhow

5.1

Teknisk ukendte områder – enkeltstående eksempler. Foruden det ovenfor behandlede samarbejde mellem forskning og industri findes der imidlertid yderligere en kategori, som ligeledes er af stor betydning, og hvor forskningsinstitutionerne ikke primært leverer ny viden til brug for udvikling af innovative serieprodukter (eller metoder), men er ordregiver og kunde. Det drejer sig primært om udvikling af nye forskningsinfrastrukturer som f.eks. accelleratorer, strålingskilder, satellitter, jordbaseret astronomisk udstyr eller fusionsanlæg. Her udvikler og fremstiller industrien - ofte på grundlag af forudgående udviklingsordrer - vigtige nyskabende enkeltkomponenter.

5.2

Specialisering og risiko. Dette innovative område kræver meget dygtige, specialiserede fagfolk i virksomhederne og - på grund af muligheden for mislykkede projekter - risikovillighed. Det umiddelbare økonomiske udbytte er nemlig for det meste begrænset, især da de fremstillede produkter næsten altid er unika, og virksomhederne ikke sjældent undervurderer den nødvendige indsats. Man må som regel gå ud over den eksisterende knowhows grænser over en bred front.

5.3

Drivkraft for tekniske fremskridt. Sådanne ordrer fører ganske vist til en kraftig vækst i de involverede virksomheders high tech-kapacitet, som på langt sigt forbedrer deres konkurrenceevne på beslægtede områder og generelt er til gavn for det tekniske fremskridt. Alligevel har virksomhederne ofte svært ved at bevare deres potentiale, herunder medarbejdere og ingeniører på de enkelte specialområder, til efterfølgende ordrer, som ikke kommer umiddelbart efter afslutningen af den første, især da det bedre kan betale sig at anvende dem på økonomisk langt mere indbringende udviklings- og produktionsprocesser for serieprodukter.

5.4

Anvendelse af konkurrence- og licitationsregler. Anvendelsen af de eksisterende konkurrence- og licitationsregler kan gøre situationen mere vanskelig, især da det ikke uden videre tillades, at den virksomhed, som har udført udviklingsordren, som en selvfølge også får produktionsordren. Dette kan føre til, at produktionsordren må gives til en mindre erfaren virksomhed, som netop på grund af mindre erfaring har undervurderet udfordringen og derfor afgivet et billigere tilbud. Denne problematik har hos nogle virksomheder sågar ført til, at de ikke længere byder på sådanne ordrer eller ikke længere modtager sådanne ordrer. Heller ikke instrumentet »prækommercielle indkøb (23)« synes i tilstrækkelig grad at give en løsning på problematikken, da der ikke senere opstår nogen serieproduktion.

5.5

Problematik og søgning efter løsninger. EØSU har heller ingen patentløsning herpå. Udvalget vil imidlertid gerne pege på en alvorlig problematik, som ikke kun fordyrer og forsinker sådanne store projekter, men som heller ikke udnytter de evner og erfaringer, der er opnået under processen, optimalt, fordi meget værdifulde evner ofte går tabt igen. Det anbefaler derfor, at Kommissionen udpeger en højtstående ekspertgruppe (24), som skal behandle de hidtidige erfaringer. Dette kunne skabe klarhed over, om de eksisterende støtte-, budget-, konkurrence- og licitationsregler og anvendelsen heraf passer til denne specielle situation, eller om der er behov for nye industripolitiske instrumenter på dette område.

5.6

ITER. EØSU har det indtryk, at Kommissionen er helt klar over problemet f.eks. i forbindelse med det internationale ITER-projekt, og at man her allerede er ved at indlede passende foranstaltninger for at inddrage industrien. Denne fremgangsmåde bør så vidt muligt også overføres til kravene til de kommende forskningsinfrastrukturer (ESFRI-listen).

6.   Udvalgets hidtidige udtalelser om emnet i de seneste tre år

Denne udtalelse har taget højde for følgende relevante udtalelser om emnet, som udvalget har afgivet inden for de seneste tre år:

—	Syvende rammeprogram for forskning og udvikling (INT/269, CESE 1484/2005 - EUT C 65/9, 17.3.06)

—	Nanovidenskab og nanoteknologi (INT/277, CESE 582/2006 - EUT C 185/1, 8.8.06)

—	Femårsevaluering af forskningsindsatsen (1999-2003) (INT/286, CESE 729/2006 - EUT C 195/1, 18.8.06)

—	RTD – særprogrammer (INT/292, CESE 583/2006 - EUT C 185/10, 8.8.06)

—	Forskning og innovation (INT/294, CESE 950/2006 - EUT C 309/10, 16.12.06)

—	Virksomheders deltagelse - syvende rammeprogram (INT/309, CESE 956/2006 - EUT C 309/35, 16.12.06)

—	Virksomheders deltagelse - syvende rammeprogram 2007-2011 (Euratom) (INT/314, CESE 957/2006 - EUT C 309/41, 16.12.06)

—	Investeringer i viden og innovation (Lissabon-strategien) (INT/325, CESE 983/2007 - EUT C 256/17, 27.10.07)

—	Europas potentiale - forskning, udvikling og innovation (INT/326, CESE 1566/2006 - EUT C 325/16, 30.12.06)

—	Det Europæiske Teknologiske Institut (INT/335, CESE 410/2007 - EUT C 161/28, 13.7.07)

—	Grønbog om det europæiske forskningsområde - nye perspektiver (INT/358, CESE 1440/2007 - EUT C 44/1, 16.2.08)

—	Oprettelse af et fællesforetagende for initiativet om innovative lægemidler (INT/363, CESE 1441/2007 - EUT C 44/11, 16.2.08)

—	»Artemis-fællesforetagendet« til gennemførelse af det fælles teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer (INT/364, CESE 1442/2007 – EUT C 44/15, 16.2.08)

—	Oprettelse af et fællesforetagende »Clean Sky« (INT/369, CESE 1443/2007 - EUT C 44/19, 16.2.08)

—	Oprettelse af ENIAC-fællesforetagendet (INT/370, CESE 1444/2007 - EUT C 44/22, 16.2.08)

—	Forsknings- og udviklingsprogrammer for SMV'er (INT/379, CESE 977/2008 - EUT C 224/18, 30.8.08)

—	Konkurrencedygtige europæiske regioner gennem forskning og innovation (INT/383, CESE 751/2008 - EUT C 211/1, 19.8.08)

—	Oprettelse af fællesforetagende for brændselsceller og brint (INT/386, CESE 484/2008 - EUT C 204/19, 9.8.08)

—	Europæisk partnerskab for forskere (INT/435, CESE 1908/2008 - endnu ikke offentliggjort i EUT).

—	EF-rammebestemmelser for en europæisk forskningsinfrastruktur (ERI) (INT/450, CESE 40/2009 – endnu ikke offentliggjort i EUT).

---

(1)  Se kapitel 6.

(2)  INT/450 CESE, 40/2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  K(2008) 1329, 10. april 2008.

(4)  URL: http://ec.europa.eu/research/science-society/pdf/scientific-publication-study_en.pdf.

(5)  Open Access. Opportunities and Challenges — a Handbook. European Commission / German Commission for UNESCO, 2008.

(6)  KOM(2007) 56 af 14.2.2007; K (2008) 1329 af 10.4.2008 - bilag II.

(7)  http://ec.europa.eu/research/research-eu.

(8)  http://cordis.europa.eu/.

(9)  http://www.ott.csic.es/english/index.html i Spanien eller http://www.technologieallianz.de/ i Tyskland.

(10)  KOM(2007) 182 af 4.4.2007.

(11)  KOM (2008) 1329 af 10.4.2008, bilag 2, punkt 7.

(12)  http://www.earto.org/; http://www.astp.net/; eller http://www.protoneurope.org/;

(13)  EEN: http://www.enterprise-europe-network.ec.europa.eu/services_en.htm og SMV-portal http://ec.europa.eu/enterprise/sme/index_de.htm.

(14)  EFT C 204 af 18.7.2000, s. 70.

(15)  K(2008) 1329 af 10.4.2008, henstilling nr. 4 til medlemsstaterne og i bilag I, nr. 7, til de offentlige institutioner.

(16)  Som det f.eks. tidligere var tilfældet i den tyske patentlovgivning.

(17)  Og på det valgte tidsskrifts prestige!

(18)  EFT C 204 af 18.7.2000, s. 70.

(19)  Kommissionens henstilling om forvaltning af intellektuel ejendom ved videnoverførsel og om en kodeks for universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner (2008) ISBN 978-92-79-09850-5. Ordlyden på engelsk i sidste kapitel 4.3 er som følger: »Nevertheless the parties are free to negotiate different agreements, concerning ownership (and/or possible user rights) to the Foreground, as the principles in the Code of Practice only provede a starting point for negotiations …« [»Det står imidlertid parterne frit for at forhandle sig frem til forskellige aftaler vedrørende ejerskab (og/eller eventuelle brugerrettigheder) til den nye viden, eftersom praksiskodeksens principper kun udgør et udgangspunkt for forhandlinger …« – frit oversat]

(20)  K(2008) 1329 af 10.4.2008, bilag I, punkt 17.

(21)  Denne tanke er også grundlaget for vederlag for arbejdstageropfindelser, se punkt 4.10.

(22)  EUT C 309 af 16.12.2006, s. 35.

(23)  KOM(2007) 799 endelig. Meddelelse fra Kommissionen - Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation. Se også EØSU's udtalelse INT/399 om »Prækommercielle indkøb« CESE 1658/2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(24)  Om muligt med inddragelse af de forskningsorganer, der hører under EIROforum.

---