12.12.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/10

1.

I hvidbogen »Den europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg« fra 2001 (1) præsenteredes begrebet »motorveje til søs« som højkvalitetstransporttjenester baseret på nærskibsfart. Motorveje til søs består af infrastruktur, faciliteter og tjenester, der strækker sig over mindst to medlemsstater. Formålet med motorveje til søs er at flytte en væsentlig del af godstransporten fra vejtransport til søtransport. En vellykket indførelse af disse vil bidrage til at nå to af de vigtigste mål for den europæiske transportpolitik, nemlig en reduktion af belastningen af vejene og en reduceret miljøvirkning fra godstransport. I midtvejsevalueringen af hvidbogen (2) påpeges det stigende problem med belastning af vejene, som koster Fællesskabet omkring 1 % af BNP, og den trussel, som drivhusgasudledningerne fra transport udgør for fremskridtene hen imod Kyoto-målene; desuden bekræftes betydningen af motorveje til søs.

2.

I kapitel 10 i EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren (3) tillades det, at der på visse betingelser kan ydes støtte til oprettelse af nye eller forbedrede nærskibsfartsforbindelser med en varighed på højst tre år og en maksimal intensitet på 30 % af driftsomkostningerne og 10 % af investeringsomkostningerne.

3.

Det andet »Marco Polo«-program (herefter benævnt Marco Polo II), som blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1692/2006 af 24. oktober 2006 om det andet »Marco Polo«-program for EF-tilskud til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo II) og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1382/2003 (4), er et af de to fællesskabsfinansieringsinstrumenter, der direkte og udtrykkeligt støtter motorveje til søs, som udgør den ene af de fem foranstaltninger, der støttes med henblik på at undgå trafik eller flytte trafik væk fra landevejene. Under Marco Polo II ydes der hovedsagelig støtte til den del af motorveje til søs, der vedrører tjenester. Denne støtte tildeles efter årlige indkaldelser af forslag fra aktører i branchen. Den tildelte finansielle støtte begrænses af de tilskud, der er til rådighed under Marco Polo-programmet. Finansieringen af motorveje til søs kan også ske gennem regionalpolitikken.

4.

I henhold til artikel 5, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1692/2006 er »motorveje til søs-projekter« inden for rammerne af Marco Polo II-programmet på visse betingelser berettiget til EF-tilskud med en maksimal intensitet på 35 % af de samlede udgifter til etablering og drift af transporttjenesten og en maksimal varighed på 60 måneder som fastsat i bilag I, punkt 1, litra a) og 2, litra a) i kolonne B.

5.

I artikel 7 i forordning (EF) nr. 1692/2006 hedder det følgende: EF-tilskud til projekter, der er omfattet af programmet, er ikke til hinder for, at der til samme projekter kan ydes offentlig støtte på nationalt, regionalt eller lokalt niveau, for så vidt en sådan støtte er forenelig med de i traktaten fastsatte statsstøtteregler og ikke overskrider de samlede grænser, der er fastsat for hver type projekt i bilag I.

6.

Ifølge artikel 7 i forordning (EF) nr. 1692/2006 kan medlemsstaternes myndigheder derfor supplere EU-finansieringen ved at bevilge deres egne finansielle ressourcer til projekter, som er udvalgt i henhold til de kriterier og procedurer, der er fastlagt i denne forordning, og inden for de lofter, der er fastsat i forordningen. Målet med artikel 7 i forordning (EF) nr. 1692/2006 er, at virksomheder, som er interesseret i et projekt, skal kunne regne med et forudfastsat beløb i offentlig finansiering uanset dets oprindelse. Det kan nemlig godt være tilfældet, at de finansielle ressourcer fra EU, der tildeles efter forordning (EF) nr. 1692/2006, ikke er tilstrækkelige til at sikre alle de udvalgte projekter den størst mulige støtte. Hvis et stort antal acceptable projekter forelægges i et givet år, kan en række projekter rent faktisk få tildelt begrænsede beløb i EU-finansiering. Mens det forhold, at man har et stort antal udvalgte projekter, kunne være et tegn på succes for Marco Polo II, vil denne succes blive bragt i fare, hvis de involverede virksomheder skulle trække deres tilbud tilbage eller blive afskrækket fra at fremsætte fremtidige tilbud som følge af manglen på den nødvendige offentlige finansiering til igangsætning af de relevante tjenester. Det er endvidere vigtigt for potentielle tilbudsgivere, at der i forvejen fastsættes et beløb for offentlig finansiering, som man kan regne med.

7.

På denne baggrund har Kommissionen bemærket, at der blandt de interesserede parter og medlemsstaternes myndigheder er tvivl om sidstnævntes mulighed for at yde supplerende statsstøtte til Marco Polo II-projekter, der ligger ud over det, der er tilladt for nærskibsfart i henhold til kapitel 10 i EU-retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren. Betingelserne for støtteberettigelse under retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren adskiller sig nemlig en smule fra betingelserne under Marco Polo II. I retningslinjerne fastsættes en maksimal intensitet på 30 % af driftsomkostningerne (35 % af de samlede udgifter under Marco Polo II) og en maksimal varighed på tre år (i forhold til fem år under Marco Polo II). Sådanne forskelle har formentlig forvirret potentielle tilbudsgivere i forbindelse med motorveje til søs-projekter.

8.

På baggrund af ovenstående mener Kommissionen, at den maksimale varighed og intensitet for statsstøtte og EU-finansiering til projekter, som er udvalgt i henhold til forordningen, bør være den samme. Derfor vil Kommissionen på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), i mangel af EU-finansiering, eller i et omfang, der ikke er dækket af EU-finansiering, tillade statsstøtte til igangsætning af »motorveje til søs-projekter« under Marco Polo II med en maksimal intensitet på 35 % af driftsomkostningerne og en maksimal varighed på fem år (5). Det samme gælder for projekter, der udvælges under Marco Polo II, men hvor finansieringen i sidste ende tilvejebringes via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) (6) eller Samhørighedsfonden (7).

9.

Igangsætningsstøtte til driftsomkostninger må ikke overstige ovennævnte varighed og intensitet, uanset finansieringskilden. Støtten kan ikke kumuleres med kompensation for offentlig tjeneste. Kommissionen gør også opmærksom på, at de samme støtteberettigede omkostninger ikke kan få fordel af to fællesskabsfinansieringsinstrumenter.

10.

Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om statsstøtte, som de planlægger at yde på grundlag af den foreliggende meddelelse til projekter, der udvælges under forordning (EF) nr. 1692/2006.

11.

Artikel 12a i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (8) omhandler oprettelse af »motorveje til søs«, som samler godstransportstrømme på logistiske søtransportruter på en sådan måde, at det vil forbedre eksisterende søtransportforbindelser eller etablere nye rentable, regelmæssige og hyppige søtransportforbindelser til godstransport mellem medlemsstaterne med henblik på at mindske den trafikale overbelastning af vejnettet og/eller forbedre forbindelserne til periferiområder og -stater samt øområder og østater. Det transeuropæiske net af motorveje til søs skal bestå af faciliteter og infrastrukturer, der berører mindst to havne beliggende i to forskellige medlemsstater.

12.

Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet vedrører Fællesskabets støtte til udvikling af infrastruktur, herunder i forbindelse med motorveje til søs. Andet led i artikel 12a, stk. 5, i beslutning nr. 1692/96/EF indeholder imidlertid en mulighed for, at der med forbehold af traktatens artikel 87 og 88 kan ydes fællesskabsstøtte til igangsætningsstøtte til et projekt. Denne støtte kan ydes, hvis det skønnes nødvendigt for at gøre projektet finansielt levedygtigt. Det kan nemlig ske, at det tilbudsgivende konsortium af havne og operatører lider igangsætningstab inden for iværksættelsesperioden for motorveje til søs-tjenester.

13.

Igangsætningsstøtte under Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet er begrænset til »behørigt begrundede anlægsomkostninger«, og skal forstås som investeringsstøtte. Dette kan omfatte afskrivning af skibe anvendt på ruten (9). I henhold til Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet er igangsætningsstøtte begrænset til to år med en maksimal intensitet på 30 %.

14.

Inden for rammerne af TEN-T-projekter kan medlemsstaterne tilvejebringe finansielle ressourcer i det omfang, hvor der ikke er mulighed for fællesskabsfinansiering. I tilfælde af igangsætningsstøtte til skibsfartstjenester henvises der imidlertid i andet led i artikel 12a, stk. 5, i beslutning nr. 1692/96/EF til traktatens statsstøttebestemmelser. Medlemsstaterne kan derfor tilvejebringe supplerende støtte i det omfang, hvor der ikke er mulighed for fællesskabsfinansiering, men de skal i den forbindelse overholde reglerne om statsstøtte. For så vidt angår nærskibsfart, er der givet retningslinjer for anvendelsen af statsstøttereglerne i kapitel 10 i retningslinjerne for statsstøtte til søtransportsektoren; sidstnævnte gælder derfor for supplerende statsstøtte. EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren tillader imidlertid støtte til investeringer med en maksimal intensitet på 10 % i løbet af tre år. Hvis et motorvej til søs-projekt udvælges som TEN-T-projekt, men ikke får den maksimale fællesskabsstøtte til investeringer, dvs. 30 % i løbet af to år, kan det derfor ske, at den offentlige støtte ikke vil nå det størst mulige beløb, hvis den nationale statsstøtte ikke må overstige de 10 % over tre år, som er tilladt efter EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren. Forskellen i den maksimale varighed af de to ordninger (to år under beslutning nr. 1692/96/EF og tre år under EU's retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren) kan endvidere give anledning til usikkerhed og forvirring. For at skabe klarhed og for at give mulighed for en forudfastsat offentlig støtte til virksomheder, der deltager i et motorvej til søs-projekt under TEN-T, bør den maksimale intensitet og varighed for supplerende statsstøtte, der ydes af medlemsstaterne, være den samme som den maksimale intensitet og varighed for fællesskabsfinansiering.

15.

På baggrund af ovenstående vil Kommissionen på grundlag af traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), i mangel af fællesskabsfinansiering til igangsætningsstøtte eller til den del, der ikke er omfattet af fællesskabsfinansiering, tillade statsstøtte til investeringer med en maksimal intensitet på 30 % og en maksimal varighed på to år til projekter, der er i overensstemmelse med artikel 12a i beslutning nr. 1692/96/EF, og som er udvalgt i overensstemmelse med proceduren i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (10). Det samme gælder, når medlemsstaterne beslutter at finansiere projektet via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling eller Samhørighedsfonden.

16.

Igangsætningsstøtte til investeringer må ikke overstige ovennævnte varighed og intensitet, uanset finansieringskilden. Den kan ikke kumuleres med kompensation for offentlig tjeneste. I dette tilfælde gør Kommissionen ligeledes opmærksom på, at de samme støtteberettigede omkostninger ikke kan få fordel af to fællesskabsfinansieringsinstrumenter.

17.

Medlemsstaterne skal underrette Kommissionen om statsstøtte, som de planlægger at yde på grundlag af nærværende meddelelse til projekter, der udvælges i henhold til forordning (EF) nr. 680/2007.

18.

Kommissionen anvender de retningslinjer, der er omhandlet i denne meddelelse, fra dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.