C2006/193E/02

Tento dokument je výňatok z webového sídla EUR-Lex

EUROPA
EUR-Lex domovská stránka
EUR-Lex - C2006/193E/02 - SK

Pomoc

Pomôcky pri vyhľadávaní

Potrebujete viac možností vyhľadávania? Použite Rozšírené vyhľadávanie

Dokument C2006/193E/02

Pomoc

PROTOKOL
Tirsdag, den 6. september 2005

EUT C 193E af 17.8.2006, s. 16 – 122 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Úradný vestník

17.8.2006

Den Europæiske Unions Tidende

CE 193/16

PROTOKOL

(2006/C 193 E/02)

AFVIKLING AF MØDET

FORSÆDE: Jacek Emil SARYUSZ-WOLSKI

næstformand

1. Åbning af mødet

Formanden åbnede mødet kl. 09.05.

2. Modtagne dokumenter

Formanden havde modtaget:

fra Rådet og Kommissionen

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) — Mod et retfærdigt samfund (KOM(2005)0225 — C6-0178/2005 — 2005/0107 (COD)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. BUDG, EMPL, CULT, FEMM

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (KOM(2005)0305 — C6-0232/2005 — 2005/0126(COD)).

henvist til:	korr.udv. JURI
	rådg.udv. LIBE

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige foranstaltninger til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder (KOM(2005)0276 [01] — C6-0233/2005 — 2005/0127 (COD)).

henvist til:	korr.udv. JURI
	rådg.udv. ITRE, IMCO, LIBE

—

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (KOM(2005)0181 — C6-0234/2005 — 2005/0090(CNS)).

henvist til:	korr.udv. BUDG
	rådg.udv. CONT

—

Forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny straffesag (KOM(2005)0091 — C6-0235/2005 — 2005/0018(CNS)).

henvist til:

korr.udv. LIBE

—

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om grundlæggende rettigheder og unionsborgerskab for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 [02] — C6-0236/2005 — 2005/0038(CNS)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. BUDG, CULT

—

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om strafferet for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om grundlæggende rettigheder og retfærdighed (KOM(2005)0122 [03] — C6-0237/2005 — 2005/0039(CNS)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. BUDG

—

Forslag til Rådets beslutning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere for perioden 2007-2013 som en del af det generelle program om solidaritet og forvaltning af migrationsstrømme (KOM(2005)0123 [03] — C6-0238/2005 — 2005/0048(CNS)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. DEVE, BUDG, EMPL, CULT

—

Forslag til ændringsbudget nr. 4 for regnskabsåret 2005 (11220/2005 — C6-0239/2005 — 2005/2079(BUD)).

henvist til:	korr.udv. BUDG
	rådg.udv. AFET, DEVE

—

Forslag til ændringsbudget nr. 5 for regnskabsåret 2005 (11221/2005 — C6-0240/2005 — 2005/2126(BUD)).

henvist til:

korr.udv. BUDG

—

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse, beredskab og konsekvensstyring i forbindelse med terrorisme for perioden 2007-2013: Det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (KOM(2005)0124 [01] — C6-0241/2005 — 2005/0034(CNS)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. AFET, BUDG

—

Forslag til Rådets afgørelse om et særprogram om forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet for perioden 2007-2013: Det generelle program om sikkerhed og beskyttelse af frihedsrettigheder (KOM(2005)0124 [02] — C6-0242/2005 — 2005/0035(CNS)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. BUDG

—

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for sukker (KOM(2005)0263 [01] — C6-0243/2005 — 2005/0118(CNS)).

henvist til:	korr.udv. AGRI
	rådg.udv. DEVE, INTA, BUDG, CONT, REGI

—

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (KOM(2005)0263 [02] — C6-0244/2005 — 2005/0119 (CNS)).

henvist til:	korr.udv. AGRI
	rådg.udv. DEVE, INTA, BUDG, CONT, REGI

—

Forslag til Rådets forordning om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Det Europæiske Fællesskab og om ændring af forordning (EF) nr. 1258/1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (KOM(2005)0263 [03] — C6-0245/2005 — 2005/0120(CNS)).

henvist til:	korr.udv. AGRI
	rådg.udv. DEVE, INTA, BUDG, CONT, REGI

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophævelse af Rådets direktiv 90/544/EØF om de frekvensbånd, der skal anvendes til samordnet indførelse af fælleseuropæisk landbaseret offentlig personsøgning i Fællesskabet (KOM(2005)0361 — C6-0248/2005 — 2005/0147(COD)).

henvist til:	korr.udv. ITRE
	rådg.udv. IMCO

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statistik over godstransport ad indre vandveje (KOM(2005)0366 — C6-0249/2005 — 2005/0150(COD)).

henvist til:	korr.udv. TRAN
	rådg.udv. ECON

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2000/14/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om støjemission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (KOM(2005)0370 — C6-0250/2005 — 2005/0149(COD)).

henvist til:	korr.udv. ENVI
	rådg.udv. ITRE, IMCO

—

Forslag til Rådets direktiv om detaljerede regler for tilbagebetaling af moms i henhold til direktiv 77/388/EØF til afgiftspligtige personer, der ikke er etableret på landets område, men i en anden medlemsstat (KOM(2004)0728 [03] — C6-0251/2005 — 2005/0807(CNS)).

henvist til:	korr.udv. ECON
	rådg.udv. IMCO

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om finansiering af europæisk standardisering (KOM(2005)0377 — C6-0252/2005 — 2005/0157(COD)).

henvist til:	korr.udv. IMCO
	rådg.udv. BUDG, ITRE

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit gennem deres område (KOM(2005)0381 [01] — C6-0253/2005 — 2005/0158(COD)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. AFET

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser på grundlag af medlemsstaternes ensidige anerkendelse af visse opholdstilladelser udstedt af Schweiz og Liechtenstein i forbindelse med transit gennem deres område (KOM(2005)0381 [02] — C6-0254/2005 — 2005/0159(COD)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. AFET

—

Det Forenede Kongerige og Nordirlands initiativ med henblik på vedtagelse af Rådets afgørelse om ændring af afgørelse 2003/170/RIA om fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder (10706/2005 — C6-0255/2005 — 2005/0808(CNS)).

henvist til:

korr.udv. LIBE

—

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning vedrørende Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (omarbejdning) (KOM(2005)0399 — C6-0256/2005 — 2005/0166(COD)).

henvist til:	korr.udv. LIBE
	rådg.udv. ENVI, JURI

3. Bevillingsoverførsler

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 18/2005 (C6-0186/2005 — SEK(2005)0683).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

* *

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 19/2005 (C6-0187/2005 — SEK(2005)0684).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

* *

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 20/2005 (C6-0188/2005 — SEK(2005)0685).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

* *

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 21/2005 (C6-0189/2005 — SEK(2005)0757).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

* *

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 22/2005 (C6-0212/2005 — SEK(2005)0821).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

* *

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 23/2005 (C6-0227/2005 — SEK(2005)0822).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

* *

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 24/2005 (C6-0228/2005 — SEK(2005)0899).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

* *

Budgetudvalget har behandlet Kommissionens forslag til bevillingsoverførsel DEC 26/2005 (C6-0229/2005 — SEK(2005)0901).

Efter at have modtaget Rådets udtalelse vedtog udvalget i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i finansforordningen af 25. juni 2002 at godkende den foreslåede overførsel som helhed.

4. Naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) (indgivne beslutningsforslag)

Følgende beslutningsforslag var som afslutning på forhandlingen om naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) blevet indgivet i henhold til forretningsordenens artikel 103, stk. 2 (punkt 18 i protokollen af 05.09.2005):

—

Gerardo Galeote Quecedo, Françoise Grossetête, Luís Queiró, Othmar Karas, Markus Ferber, Richard Seeber, Luis de Grandes Pascual, László Surján, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, José Ribeiro e Castro, María Esther Herranz García, María del Pilar Ayuso González og Cristina Gutiérrez-Cortines for PPE-DE-Gruppen om brandene i sommer i Sydeuropa og oversvømmelserne i Centraleuropa (B6-0458/2005)

—	Vittorio Prodi for ALDE-Gruppen om naturkatastrofer i EU i sommerens løb (B6-0462/2005)

—	Rosa Miguélez Ramos, Edite Estrela, Heinz Kindermann og Herbert Bösch for PSE-Gruppen om brandene og oversvømmelserne i Europa i sommeren 2005 (B6-0466/2005)

—	Liam Aylward, Alessandro Foglietta og Rolandas Pavilionis for UEN-Gruppen om naturkatastrofer i EU i sommerens løb (B6-0467/2005)

—	Ilda Figueiredo, Pedro Guerreiro, Willy Meyer Pleite, Helmuth Markov og Dimitrios Papadimoulis for GUE/NGL-Gruppen om naturkatastrofer (brande og oversvømmelser) (B6-0471/2005)

—	Claude Turmes, Satu Hassi og Eva Lichtenberger for Verts/ALE-Gruppen om naturkatastrofer (B6-0472/2005).

5. Debat om tilfælde af krænkelse af menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet (meddelelse om indgivne beslutningsforslag)

Følgende medlemmer eller grupper havde fremsat anmodning om afholdelse af en sådan debat i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 115, ledsaget af følgende beslutningsforslag:

I — HUNGERSNØD I NIGER

—	Panagiotis Beglitis og Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen om fødevaresituationen i Niger (B6-0460/2005)

—	Marie-Hélène Aubert, Marie Anne Isler Béguin og Frithjof Schmidt for Verts/ALE-Gruppen om hungersnøden i Niger (B6-0464/2005)

—	Luisa Morgantini og Gabriele Zimmer for GUE/NGL-Gruppen om fødevaresituationen i Niger (B6-0470/2005)

—	Fiona Hall og Johan Van Hecke for ALDE-Gruppen om hungersnøden i Niger (B6-0473/2005)

—	John Bowis og Bernd Posselt for PPE-DE-Gruppen om hungersnøden i Niger (B6-0476/2005)

—	Ģirts Valdis Kristovskis, Eoin Ryan og Roberts Zīle for UEN-Gruppen om hungersnøden i Niger (B6-0479/2005).

II — KRÆNKELSE AF MENNESKERETTIGHEDERNE I KINA, ISÆR VEDRØRENDE RELIGIONSFRIHED

—	Graham Watson for ALDE-Gruppen om krænkelse af menneskerettighederne i Kina, især vedrørende religionsfrihed (B6-0457/2005)

—	Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen om krænkelse af menneskerettighederne i Kina, især vedrørende religionsfrihed(B6-0461/2005)

—	Raül Romeva i Rueda, Hélène Flautre, Helga Trüpel og Claude Turmes for Verts/ALE-Gruppen om krænkelse af menneskerettighederne i Kina, især vedrørende religionsfrihed (B6-0465/2005)

—	Jonas Sjöstedt for GUE/NGL-Gruppen om de grundlæggende rettigheder i Kina (B6-0469/2005)

—	José Ribeiro e Castro, Mario Mauro, John Bowis, Bernd Posselt, Vytautas Landsbergis, Thomas Mann og Georg Jarzembowski for PPE-DE-Gruppen om krænkelse af menneskerettighederne i Kina, især vedrørende religionsfrihed (B6-0475/2005)

—	Bastiaan Belder for IND/DEM-Gruppen om krænkelse af menneskerettighederne i Kina, især vedrørende religionsfrihed(B6-0477/2005)

—	Cristiana Muscardini, Marcin Libicki, Konrad Szymański og Roberta Angelilli for UEN-Gruppen om religionsfrihed i Kina (B6-0478/2005).

III — DE POLITISKE FANGERS SITUATION I SYRIEN

—	Philippe Morillon for ALDE-Gruppen om menneskerettighedssituationen i Syrien, især for så vidt angår Riad Seif og Mamun al Humsi (B6-0456/2005)

—	Pasqualina Napoletano for PSE-Gruppen om de politiske fangers situation i Syrien (B6-0459/2005)

—	Hélène Flautre og Cem Özdemir for Verts/ALE-Gruppen om de politiske fanger i Syrien, især Riad Seif og Mamun al Humsi (B6-0463/2005)

—	Vittorio Agnoletto for GUE/NGL-Gruppen om menneskerettighederne i Syrien (B6-0468/2005)

—	Charles Tannock og Bernd Posselt for PPE-DE-Gruppen om menneskerettighederne i Syrien (B6-0474/2005)

—	Cristiana Muscardini og Sebastiano (Nello) Musumeci for UEN-Gruppen om de politiske fangers situation i Syrien (B6-0480/2005).

Taletiden fordeltes i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 142.

6. Eksponering for elektromagnetiske felter ***II (forhandling)

Indstilling ved andenbehandling Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) [05571/6/2005 — C6-0129/2005 — 1992/0449B((COD)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Csaba Őry (A6-0249/2005).

Jacques Barrot (næstformand i Kommissionen) tog ordet.

Csaba Őry forelagde indstillingen ved andenbehandling.

Talere: Ria Oomen-Ruijten for PPE-DE-Gruppen, Stephen Hughes for PSE-Gruppen, Elizabeth Lynne for ALDE-Gruppen, Sepp Kusstatscher for Verts/ALE-Gruppen, Ilda Figueiredo for GUE/NGL-Gruppen, Roger Helmer løsgænger, Thomas Mann, Harlem Désir, Marian Harkin, Elisabeth Schroedter, Jiří Maštálka, Anja Weisgerber, Karin Jöns, Alyn Smith, Philip Bushill-Matthews, Harald Ettl, Alexander Radwan, Ole Christensen, Avril Doyle, Proinsias De Rossa og Jacques Barrot.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 4.7 i protokollen af 07.09.2005.

7. Progress-programmet ***I (forhandling)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress [KOM(2004)0488 — C6-0092/2004 — 2004/0158(COD)] — Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

Ordfører: Karin Jöns (A6-0199/2005)

Jacques Barrot (næstformand i Kommissionen) tog ordet.

Karin Jöns forelagde sin betænkning.

Talere: Ilda Figueiredo (ordfører for udtalelse fra FEMM), Raymond Langendries for PPE-DE-Gruppen, og Jan Andersson for PSE-Gruppen.

FORSÆDE: Miroslav OUZKÝ

næstformand

Talere: Luigi Cocilovo for ALDE-Gruppen, Bairbre de Brún for GUE/NGL-Gruppen, Derek Roland Clark for IND/DEM-Gruppen, Ria Oomen-Ruijten, Richard Howitt, Siiri Oviir, Kyriacos Triantaphyllides, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Lissy Gröner, Anna Záborská, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou og Jacques Barrot.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 9.15 i protokollen af 06.09.2005

8. Fjernsyn uden grænser (forhandling)

Betænkning: Anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF »Fjernsyn uden grænser«, som ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 [2004/2236(INI)] — Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Henri Weber (A6-0202/2005).

Henri Weber forelagde sin betænkning.

Talere: Luis Herrero-Tejedor for PPE-DE-Gruppen, Gyula Hegyi for PSE-Gruppen, Claire Gibault for ALDEGruppen, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen, Dimitrios Papadimoulis for GUE/NGL-Gruppen, Ruth Hieronymi, Vladimír Železný for IND/DEM-Gruppen, Nikolaos Sifunakis, Giulietto Chiesa, Alyn Smith, Mario Borghezio, Manolis Mavrommatis, Maria Badia I Cutchet, Anneli Jäätteenmäki, Thomas Wise, Ivo Belet og Jacques Barrot (næstformand i Kommissionen).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 9.17 i protokollen af 06.09.2005

FORSÆDE: Antonios TRAKATELLIS

næstformand

9. Afstemningstid

Resultaterne af afstemningerne som helhed (ændringsforslag, særskilte afstemninger, opdelte afstemninger osv.) fremgår af bilag 1, som er vedlagt protokollen.

9.1. Anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: Struktur, emner og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union (forretningsordenens artikel 117)

Anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg Struktur, emner og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 1)

Godkendt.

9.2. Anmodning om høring af Regionsudvalget: Struktur, emner og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union (forretningsordenens artikel 118)

Anmodning om høring af Regionsudvalget Struktur, emner og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 2)

Godkendt.

9.3. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Kongeriget Marokko som følge af udvidelsen *** (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union [9649/2005 — KOM(2004)0848 — C6-0200/2005 — 2004/0292(AVC)] — Udenrigsudvalget

Ordfører: Elmar Brok (A6-0219/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 3)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0308).

Parlamentet afgav dermed samstemmende udtalelse

9.4. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien som følge af udvidelsen *** (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union [9648/2005 — KOM(2004)0736 — C6-0199/2005 — 2004/0265(AVC)] — Udenrigsudvalget

Ordfører: Elmar Brok (A6-0220/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 4)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0309).

Parlamentet afgav dermed samstemmende udtalelse

9.5. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Jordan som følge af udvidelsen *** (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen om oprettelse af en associering mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union [5092/2005 — KOM(2004)0578 — C6-0202/2005 — 2004/0196(AVC)] — Udenrigsudvalget

Ordfører: Elmar Brok (A6-0221/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 5)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0310).

Parlamentet afgav dermed samstemmende udtalelse

9.6. Den fælles markedsordning for råtobak * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for råtobak [KOM(2005)0235 — C6-0193/2005 — 2005/0105(CNS)] — Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Joseph Daul (A6-0233/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 6)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0311).

9.7. Økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler [KOM(2005)0194 — C6-0140/2005 — 2005/0094(CNS)] — Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter

Ordfører: Joseph Daul (A6-0234/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 7)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0312).

9.8. Satellitbaseret radionavigation ***I (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation [KOM(2004)0477 — C6-0087/2004 — 2004/0156(COD)] — Udvalget om Industri, Forskning og Energi

Ordfører: Etelka Barsi-Pataky (A6-0212/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 8)

KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0313).

Indlæg til afstemningen:

—	Etelka Barsi-Pataky (ordfører), som havde stillet et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 6, 7, 8 og 19, som blev godtaget.

9.9. Aftale EF/Libanon om lufttrafik * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Libanesiske Republik om visse aspekter af lufttrafik [KOM(2005)0062 — C6-0059/2005 — 2005/0012(CNS)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Paolo Costa (A6-0232/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 9)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0314).

9.10. Aftale EF/Georgien om lufttrafik * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Georgien om visse aspekter af lufttrafik [KOM(2005)0061 — C6-0060/2005 — 2005/0009(CNS)] — Transport- og Turismeudvalget

Ordfører: Paolo Costa (A6-0231/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 10)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0315).

9.11. Fiskerioplysninger og teledetektionsmetoder * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder [KOM(2004)0724 — C6-0187/2004 — 2004/0252(CNS)] — Fiskeriudvalget

Ordfører: Paulo Casaca (A6-0238/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 11)

KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0316).

9.12. Aftale EF/Albanien om tilbagetagelse af personer * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse [KOM(2004)0092 — C6-0053/2005 — 2004/0033(CNS)] — Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

Ordfører: Ewa Klamt (A6-0214/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 12)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0317).

9.13. Adgang til EU's eksterne bistand * (forretningsordenens artikel 131) (afstemning)

Betænkning: Forslag til Rådets forordning om adgangen til EU's eksterne bistand [8977/2005 — C6-0156/2005 — 2005/0806(CNS)] — Udviklingsudvalget

Ordfører: Michael Gahler (A6-0239/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 13)

KOMMISSIONENS FORSLAG, ÆNDRINGSFORSLAG og FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget ved en enkelt afstemning (P6_TA(2005)0318).

9.14. Håndtering af affald fra udvindingsindustrien ***II (afstemning)

Indstilling ved andenbehandling Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF [16075/1/2004 — C6-0128/2005 — 2003/0107(COD)] — Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Jonas Sjöstedt (A6-0236/2005)

(Kvalificeret flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 14)

RÅDETS FÆLLES HOLDNING

Erklæret godkendt som ændret (P6_TA(2005)0319).

9.15. Progress-programmet ***I (afstemning)

Ordfører: Karin Jöns (A6-0199/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 15)

KOMMISSIONENS FORSLAG

Godkendt som ændret (P6_TA(2005)0320)

FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0320).

Indlæg til afstemningen:

—	Lívia Járóka havde stillet mundtlige ændringsforslag til ændringsforslag 6 og 23. Karin Jöns (ordfører) tog ordet til disse ændringsforslag, som ikke blev sat under afstemning, da mere end 37 medlemmer modsatte sig, at de skulle behandles.

—	Ved afslutningen af afstemningen takkede ordføreren medlemmerne af Det Midlertidige Udvalg om Politikudfordringer og Budgetmidler i Det Udvidede EU 2007-2013 for deres samarbejde.

9.16. Tekstil og beklædning efter 2005 (afstemning)

Betænkning: Betænkning om tekstil og beklædning efter 2005 [2004/2265(INI)] — Udvalget om International Handel

Ordfører: Tokia Saïfi (A6-0193/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 16)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0321).

Indlæg til afstemningen:

—	Pedro Guerreiro for GUE/NGL-Gruppen, som stillede et mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 9, som blev godkendt.

9.17. Fjernsyn uden grænser (afstemning)

Ordfører: Henri Weber (A6-0202/2005)

(Simpelt flertal påkrævet)

(Afstemningen som helhed: bilag 1, punkt 17)

FORSLAG TIL BESLUTNING

Vedtaget (P6_TA(2005)0322).

10. Stemmeforklaringer

Skriftlige stemmeforklaringer:

De skriftlige stemmeforklaringer, jf. forretningsordenens artikel 163, stk. 3, var indeholdt i det fuldstændige forhandlingsreferat fra mødet.

Mundtlige stemmeforklaringer:

Betænkning: Karin Jöns — A6-0199/2005

—	Hynek Fajmon

Betænkning: Tokia Saïfi — A6-0193/2005

—	Alexander Stubb og Jörg Leichtfried.

11. Stemmerettelser

»Stemmerettelser« findes på websiden »Séance en direct«, »Résultats des votes (appels nominaux)/Results of votes (Roll-call votes)« og i den trykte udgave af bilag 2 til protokollen »Resultat af afstemningerne ved navneopråb«.

Den elektroniske udgave på Europarl vil blive ajourført regelmæssigt i en periode på højst 2 uger efter afstemningsdagen.

Efter udløbet af denne frist vil listen over stemmerettelser blive afsluttet med henblik på oversættelse og offentliggørelse i Den Europæiske Unions Officielle Tidende.

(Mødet udsat kl. 12.40 og genoptaget kl. 15.05)

FORSÆDE: Luigi COCILOVO

næstformand

12. Godkendelse af protokollen fra foregående møde

Protokollen fra det foregående møde godkendtes.

13. Regnskabsåret 2006

Forelæggelse ved Rådet af forslaget til det almindelige budget — Regnskabsåret 2006

Ivan Lewis (formand for Rådet) forelagde budgettet.

Formanden erklærede dette punkt for afsluttet.

14. Den Europæiske Unions almindelige budget for 2006 (forhandling)

Den Europæiske Unions almindelige budget for 2006

Talere: Janusz Lewandowski (formand for BUDG), Giovanni Pittella (ordfører for det almindelige budget for 2006), Valdis Dombrovskis (ordfører for det almindelige budget for 2006), Dalia Grybauskaitė (medlem af Kommissionen), Laima Liucija Andrikienė for PPE-DE-Gruppen, Constanze Angela Krehl for PSE-Gruppen, István Szent-Iványi for ALDE-Gruppen, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen, Esko Seppänen for GUE/NGLGruppen, og Lars Wohlin for IND/DEM-Gruppen.

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDT

næstformand

Talere: Wojciech Roszkowski for UEN-Gruppen, Sergej Kozlík løsgænger, Margrietus van den Berg, Anne E. Jensen, Georgios Karatzaferis, Véronique De Keyser, Annemie Neyts-Uyttebroeck, David Martin, Nathalie Griesbeck, Katerina Batzeli, Jan Mulder, Teresa Riera Madurell, Jamila Madeira, Kyösti Tapio Virrankoski, Jutta D. Haug, Catherine Guy-Quint, Bogusław Liberadzki, Martine Roure, Lissy Gröner, Heinz Kindermann og Joseph Muscat.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

15. Ændringsbudget nr. 4/2005 (tsunami) — Anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet (tsunami) (forhandling)

Betænkning: Forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 4/2005 for regnskabsåret 2005

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet til finansiering af rehabiliterings- og genopbygningsstøtte til de tsunami-ramte lande i overensstemmelse med punkt 24 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 [SEK(2005)0548 — C6-0127/2005 — 2005/2083(ACI)] — Budgetudvalget

Ordfører: Reimer Böge (A6-0254/2005)

Salvador Garriga Polledo forelagde sin betænkning (A6-0255/2005).

Reimer Böge forelagde sin betænkning (A6-0254/2005).

Talere: Nirj Deva (ordfører for udtalelse fra DEVE), Ingeborg Gräßle for PPE-DE-Gruppen, Catherine Guy-Quint for PSE-Gruppen, Kyösti Tapio Virrankoski for ALDE-Gruppen, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen, Alessandro Battilocchio løsgænger, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Anders Wijkman (ordfører for udtalelse fra DEVE) og Dalia Grybauskaitė (medlem af Kommissionen).

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 4.4 i protokollen af 07.09.2005 og punkt 4.1 i protokollen af 07.09.2005.

(Mødet udsat kl. 17.15 i afventning af spørgetiden, og genoptaget kl. 17.30)

FORSÆDE: Sylvia-Yvonne KAUFMANN

næstformand

16. Spørgetid (spørgsmål til Kommissionen)

Parlamentet behandlede en række spørgsmål til Kommissionen (B6-0330/2005).

Første del

Spørgsmål nr. 38 (Panagiotis Beglitis): Eksport af produkter fra FYROM.

László Kovács (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Panagiotis Beglitis.

Spørgsmål nr. 39 (Seán Ó Neachtain): Spyware på internettet.

Viviane Reding (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Seán Ó Neachtain.

Spørgsmål nr. 40 bortfaldt, da spørgeren ikke var til stede.

Anden del

Spørgsmål nr. 41 (Nikolaos Vakalis): De finansielle perspektiver 2007-2013.

Dalia Grybauskaitė (medlem af Kommissionen) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Nikolaos Vakalis og David Martin.

Spørgsmål nr. 42 (Justas Vincas Paleckis): Nye aktioner med henblik på at udbrede tanken om et forenet Europa og vise medlemsstaternes borgere EU's konkrete landvindinger.

Spørgsmål nr. 43 (Gay Mitchell): Plan D.

Margot Wallström (næstformand i Kommissionen) besvarede spørgsmålene samt tillægsspørgsmål af Justas Vincas Paleckis, Gay Mitchell, David Martin, Paul Rübig og Elmar Brok.

Spørgsmål nr. 44 (Nils Lundgren): EU's informationsstrategi.

Margot Wallström besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Nils Lundgren, Elmar Brok og Jan Andersson.

Spørgsmål nr. 45 (Bart Staes): Retlig ramme på EU-plan for bekæmpelse af grænseoverskridende affaldskriminalitet.

Franco Frattini (næstformand i Kommissionen) besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Bart Staes.

Spørgsmål nr. 46 bortfaldt, da spørgeren ikke var til stede.

Spørgsmål nr. 47 (Sarah Ludford): USA's liste over uønskede passagerer.

Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Sophia in 't Veld (for stilleren), Paul Rübig og Dimitrios Papadimoulis.

Spørgsmål nr. 48 (Bernd Posselt): EU-politiakademi og kontrol ved de ydre grænser.

Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Bernd Posselt.

Spørgsmål nr. 49 (Dimitrios Papadimoulis): Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operationelle Samarbejde ved de Ydre Grænser.

Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Dimitrios Papadimoulis.

Spørgsmål nr. 50 (Claude Moraes): Gennemskuelighed i EUROPOL.

Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Claude Moraes og James Hugh Allister.

Spørgsmål nr. 51 bortfaldt, da spørgeren ikke var til stede.

John Purvis tog ordet om afviklingen af spørgetiden.

Spørgsmål nr. 52 (Joachim Wuermeling): Den tyske visumsag.

Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Ewa Klamt (for stilleren) og Manfred Weber.

Spørgsmål nr. 53 bortfaldt, da spørgeren ikke var til stede.

Spørgsmål nr. 54 (Inger Segelström): Genbosættelse af flygtninge — kvoter.

Franco Frattini besvarede spørgsmålet samt tillægsspørgsmål af Inger Segelström.

Spørgsmål 55 til 94 ville blive besvaret skriftligt.

Formanden erklærede spørgetiden til Kommissionen for afsluttet.

(Mødet udsat kl. 19.10 og genoptaget kl. 21.00)

FORSÆDE: Ingo FRIEDRICH

næstformand

17. Elektroniske medier og beskyttelse af mindreårige ***I (forhandling)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester [KOM(2004)0341 — C6-0029/2004 — 2004/0117(COD)] — Kultur- og Uddannelsesudvalget

Ordfører: Marielle De Sarnez (A6-0244/2005)

Viviane Reding (medlem af Kommissionen) tog ordet.

Marielle De Sarnez forelagde sin betænkning.

Talere: Roberta Angelilli (ordfører for udtalelse fra LIBE), Vasco Graça Moura for PPE-DE-Gruppen, Christa Prets for PSE-Gruppen, Alfonso Andria for ALDE-Gruppen, Michael Cramer for Verts/ALE-Gruppen, Konrad Szymański for UEN-Gruppen, Manolis Mavrommatis, Nikolaos Sifunakis, Ljudmila Novak, Aloyzas Sakalas, Luis Herrero-Tejedor, Laima Liucija Andrikienė og Viviane Reding.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 4.8 i protokollen af 07.09.2005.

18. Momsopkrævning / Etstedsordningen * (forhandling)

Betænkning:

1.	Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 77/388/EØF med henblik på at forenkle de momsmæssige forpligtelser [KOM(2004)0728 — C6-0024/2005 — 2004/0261(CNS)]

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1798/2003 med hensyn til indførelse af foranstaltninger til administrativt samarbejde i sammenhæng med étsteds- (one-stop-) ordningen og tilbagebetalingsproceduren for moms [KOM(2004)0728 — C6-0025/2005 — 2004/0262(CNS)] — Økonomi- og Valutaudvalget

Ordfører: Zsolt László Becsey (A6-0228/2005).

László Kovács (medlem af Kommissionen) tog ordet.

Zsolt László Becsey forelagde sin betænkning.

Talere: Antolín Sánchez Presedo for PSE-Gruppen, Margarita Starkevičiūtė for ALDE-Gruppen, og László Kovács.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 4.10 i protokollen af 07.09.2005.

19. Lægemidler til pædiatrisk brug ***I (forhandling)

Betænkning: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 [KOM(2004)0599 — C6-0159/2004 — 2004/0217(COD)] — Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

Ordfører: Françoise Grossetête (A6-0247/2005).

Günther Verheugen (næstformand i Kommissionen) tog ordet.

Françoise Grossetête forelagde sin betænkning.

Talere: Patrizia Toia (ordfører for udtalelse fra ITRE), John Bowis for PPE-DE-Gruppen, Dagmar Roth-Behrendt for PSE-Gruppen, Jules Maaten for ALDE-Gruppen, Hiltrud Breyer for Verts/ALE-Gruppen, Adamos Adamou for GUE/NGL-Gruppen, Johannes Blokland for IND/DEM-Gruppen, Irena Belohorská løsgænger, Miroslav Mikolášik, Anne Ferreira, Mojca Drčar Murko, Carl Schlyter, Jiří Maštálka, Kathy Sinnott, Jan Tadeusz Masiel, Frederika Brepoels, Genowefa Grabowska, Marios Matsakis, Vittorio Agnoletto, Thomas Ulmer, Evangelia Tzampazi, Frédérique Ries, Richard Seeber, Dorette Corbey, Holger Krahmer, Alexander Stubb, Gyula Hegyi, Mia De Vits, Lasse Lehtinen og Günther Verheugen.

Formanden erklærede forhandlingen for afsluttet.

Afstemning: punkt 4.9 i protokollen af 07.09.2005.

20. Dagsorden for næste møde

Dagsordenen for mødet den følgende dag var fastsat (»Dagsorden« 360.636/OJME).

21. Hævelse af mødet

Formanden hævede mødet kl. 23.35.

Julian Priestley

generalsekretær

Gérard Onesta

næstformand

TILSTEDEVÆRELSESLISTE

Følgende skrev under:

Adamou, Agnoletto, Allister, Alvaro, Andersson, Andrejevs, Andria, Andrikienė, Angelilli, Antoniozzi, Arif, Arnaoutakis, Ashworth, Atkins, Attard-Montalto, Attwooll, Aubert, Audy, Auken, Ayala Sender, Aylward, Ayuso González, Bachelot-Narquin, Baco, Badia I Cutchet, Barón Crespo, Barsi-Pataky, Batten, Battilocchio, Batzeli, Bauer, Beaupuy, Beazley, Becsey, Beer, Beglitis, Belder, Belet, Belohorská, Bennahmias, Beňová, Berend, Berès, van den Berg, Berger, Berlato, Berlinguer, Bertinotti, Bielan, Birutis, Blokland, Bloom, Bobošíková, Böge, Bösch, Bonde, Bono, Bonsignore, Booth, Borghezio, Borrell Fontelles, Bourlanges, Bourzai, Bowis, Bowles, Bozkurt, Bradbourn, Braghetto, Mihael Brejc, Brepoels, Breyer, Březina, Brie, Brok, Brunetta, Budreikaitė, Bullmann, van den Burg, Bushill-Matthews, Busk, Busquin, Buzek, Cabrnoch, Calabuig Rull, Callanan, Camre, Capoulas Santos, Carlotti, Carlshamre, Carnero González, Carollo, Casa, Casaca, Cashman, Caspary, Castex, del Castillo Vera, Catania, Cavada, Cederschiöld, Cercas, Chatzimarkakis, Chichester, Chiesa, Chmielewski, Christensen, Chruszcz, Cirino Pomicino, Claeys, Clark, Cocilovo, Coelho, Cohn-Bendit, Corbett, Corbey, Cornillet, Correia, Costa, Cottigny, Coûteaux, Coveney, Cramer, Crowley, Marek Aleksander Czarnecki, Ryszard Czarnecki, D'Alema, Daul, Davies, de Brún, Degutis, Dehaene, De Keyser, Demetriou, De Michelis, Deprez, De Rossa, De Sarnez, Descamps, Désir, Deß, Deva, De Veyrac, De Vits, Díaz de Mera García Consuegra, Didžiokas, Díez González, Dillen, Dimitrakopoulos, Dionisi, Di Pietro, Dobolyi, Dombrovskis, Doorn, Douay, Dover, Doyle, Drčar Murko, Duchoň, Dührkop Dührkop, Duff, Duka-Zólyomi, Duquesne, Ebner, Ehler, Ek, El Khadraoui, Elles, Esteves, Estrela, Ettl, Eurlings, Jillian Evans, Jonathan Evans, Robert Evans, Fajmon, Falbr, Farage, Fatuzzo, Fava, Fazakas, Ferber, Fernandes, Fernández Martín, Anne Ferreira, Elisa Ferreira, Figueiredo, Fjellner, Flasarová, Flautre, Florenz, Foglietta, Fontaine, Ford, Fotyga, Fourtou, Fraga Estévez, Frassoni, Freitas, Friedrich, Fruteau, Gahler, Gaľa, García-Margallo y Marfil, García Pérez, Gargani, Garriga Polledo, Gaubert, Gauzès, Gawronski, Gentvilas, Geremek, Geringer de Oedenberg, Gibault, Gierek, Giertych, Gklavakis, Glante, Glattfelder, Goebbels, Goepel, Golik, Gollnisch, Gomes, Gomolka, Goudin, Genowefa Grabowska, Grabowski, Graça Moura, Graefe zu Baringdorf, Gräßle, de Grandes Pascual, Grech, Griesbeck, Gröner, de Groen-Kouwenhoven, Grosch, Grossetête, Gruber, Guardans Cambó, Guellec, Guerreiro, Guidoni, Gurmai, Guy-Quint, Gyürk, Hänsch, Hall, Hammerstein Mintz, Hamon, Handzlik, Hannan, Harangozó, Harbour, Harkin, Hasse Ferreira, Hassi, Hatzidakis, Haug, Heaton-Harris, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Helmer, Henin, Hennicot-Schoepges, Hennis-Plasschaert, Herczog, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Honeyball, Hoppenstedt, Horáček, Howitt, Hudacký, Hudghton, Hughes, Hutchinson, Hybášková, Ibrisagic, Ilves, in 't Veld, Isler Béguin, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jäätteenmäki, Jałowiecki, Janowski, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jensen, Joan i Marí, Jöns, Jørgensen, Jonckheer, Jordan Cizelj, Juknevičienė, Jelko Kacin, Kaczmarek, Kallenbach, Kamall, Kamiński, Karas, Karatzaferis, Karim, Kasoulides, Kaufmann, Tunne Kelam, Kindermann, Kinnock, Kirkhope, Klamt, Klaß, Klich, Klinz, Knapman, Koch, Kohlíček, Konrad, Korhola, Kósáné Kovács, Koterec, Kozlík, Krahmer, Krarup, Krasts, Kratsa-Tsagaropoulou, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kristovskis, Krupa, Kuc, Kudrycka, Kuhne, Kušķis, Kusstatscher, Kuźmiuk, Lagendijk, Laignel, Lamassoure, Lambert, Lambrinidis, Lambsdorff, Landsbergis, Lang, Langen, Langendries, Laperrouze, La Russa, Lauk, Lavarra, Lax, Lechner, Le Foll, Lehideux, Lehne, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Jean-Marie Le Pen, Marine Le Pen, Fernand Le Rachinel, Lévai, Janusz Lewandowski, Liberadzki, Libicki, Lichtenberger, Lienemann, Liotard, Lipietz, Locatelli, Lombardo, Louis, Lucas, Lulling, Lundgren, Lynne, Maat, Maaten, McGuinness, McMillan-Scott, Madeira, Malmström, Manders, Maňka, Erika Mann, Thomas Mann, Manolakou, Markov, Marques, Martens, David Martin, Hans-Peter Martin, Martinez, Martínez Martínez, Masiel, Masip Hidalgo, Maštálka, Mastenbroek, Mathieu, Mato Adrover, Matsakis, Matsis, Matsouka, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Medina Ortega, Meijer, Méndez de Vigo, Menéndez del Valle, Meyer Pleite, Miguélez Ramos, Mikko, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Mölzer, Montoro Romero, Moraes, Moreno Sánchez, Morgan, Morgantini, Morillon, Moscovici, Mote, Mulder, Musacchio, Muscardini, Muscat, Musotto, Mussolini, Musumeci, Myller, Napoletano, Nassauer, Nattrass, Navarro, Newton Dunn, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Nicholson, Nicholson of Winterbourne, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Obiols i Germà, Özdemir, Olajos, Olbrycht, Ó Neachtain, Onesta, Onyszkiewicz, Oomen-Ruijten, Ortuondo Larrea, Őry, Ouzký, Oviir, Pack, Borut Pahor, Paleckis, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Pannella, Panzeri, Papadimoulis, Papastamkos, Parish, Patrie, Peillon, Pęk, Alojz Peterle, Pflüger, Piecyk, Pieper, Pīks, Pinheiro, Pinior, Piotrowski, Pirilli, Piskorski, Pistelli, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Poignant, Pomés Ruiz, Portas, Posselt, Prets, Prodi, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Rapkay, Rasmussen, Remek, Reul, Reynaud, Ribeiro e Castro, Riera Madurell, Ries, Riis-Jørgensen, Rivera, Rizzo, Rogalski, Roithová, Romagnoli, Romeva i Rueda, Rosati, Roszkowski, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Rudi Ubeda, Rübig, Rühle, Rutowicz, Ryan, Sacconi, Saïfi, Sakalas, Salafranca Sánchez-Neyra, Salinas García, Salvini, Samaras, Samuelsen, Sánchez Presedo, dos Santos, Sartori, Saryusz-Wolski, Savary, Savi, Sbarbati, Schapira, Scheele, Schenardi, Schierhuber, Schlyter, Schmidt, Ingo Schmitt, Pál Schmitt, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schroedter, Schulz, Schuth, Schwab, Seeber, Seeberg, Segelström, Seppänen, Siekierski, Sifunakis, Silva Peneda, Sinnott, Siwiec, Sjöstedt, Skinner, Škottová, Smith, Sommer, Sousa Pinto, Spautz, Speroni, Staes, Staniszewska, Starkevičiūtė, Šťastný, Stenzel, Sterckx, Stevenson, Stihler, Stockmann, Strejček, Strož, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Svensson, Swoboda, Szájer, Szejna, Szent-Iványi, Szymański, Tabajdi, Tajani, Takkula, Tannock, Tarabella, Tarand, Tatarella, Thomsen, Thyssen, Titford, Titley, Toia, Tomczak, Toubon, Toussas, Trakatellis, Trautmann, Triantaphyllides, Trüpel, Turmes, Tzampazi, Ulmer, Väyrynen, Vaidere, Vakalis, Valenciano Martínez-Orozco, Vanhecke, Van Hecke, Van Lancker, Van Orden, Varela Suanzes-Carpegna, Varvitsiotis, Vatanen, Vaugrenard, Ventre, Vergnaud, Vidal-Quadras Roca, de Villiers, Vincenzi, Virrankoski, Vlasák, Vlasto, Voggenhuber, Wallis, Walter, Watson, Henri Weber, Manfred Weber, Weiler, Weisgerber, Whitehead, Whittaker, Wieland, Wiersma, Wijkman, Wise, von Wogau, Wohlin, Janusz Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Wurtz, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zani, Zapałowski, Zappalà, Zatloukal, Ždanoka, Železný, Zieleniec, Zīle, Zimmer, Zingaretti, Zvěřina, Zwiefka

BILAG I

AFSTEMNINGSRESULTATER

Tegnforklaring

+	vedtaget
-	forkastet
↓	bortfaldt
R	taget tilbage
AN (..., ..., ...)	AN, (for, imod, hverken/eller)
VE (..., ..., ...)	elektronisk afstemning (for, imod, hverken/eller)
div	opdelt afstemning
vs	særskilt afstemning
am	ændringsforslag
AC	kompromisændringsforslag
PC	tilsvarende tekstdel
S	ændringsforslag udgår
=	identiske ændringsforslag
§	punkt/stk./betragtning
art	artikel
PR	beslutningsforslag
PRC	fælles beslutningsforslag
SEC	hemmelig afstemning

1. Anmodning om høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg — Struktur, emner og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

2. Anmodning om høring af Regionsudvalget — Struktur, emner og ramme for en evaluering af debatten om Den Europæiske Union

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

3. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Kongeriget Marokko som følge af udvidelsen ***

Betænkning: Elmar BROK (A6-0219/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

4. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien som følge af udvidelsen ***

Betænkning: Elmar BROK (A6-0220/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

5. Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Jordan som følge af udvidelsen ***

Betænkning: Elmar BROK (A6-0221/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

6. Den fælles markedsordning for råtobak *

Betænkning: Joseph DAUL (A6-0233/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning	AN	+	463, 27, 68

Anmodning om AN,

IND/DEM: endelig afstemning

PPE-DE: endelig afstemning

7. Økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter *

Betænkning: Joseph DAUL (A6-0234/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

8. Satellitbaseret radionavigation ***I

Betænkning: Etelka BARSI-PATAKY (A6-0212/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

Diverse:

Ordføreren, Etelka Barsi-Pataky, havde stillet et mundtligt ændringsforslag, hvorefter ordene »i 2004-priser« slettes i ændringsforslag 6, 7, 8 og 19. Dette mundtlige ændringsforslag blev godkendt.

9. Aftale EF/Libanon om lufttrafik *

Betænkning: Paolo COSTA (A6-0232/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

10. Aftale EF/Georgien om lufttrafik *

Betænkning: Paolo COSTA (A6-0231/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

11. Fiskerioplysninger og teledetektionsmetoder *

Betænkning: Paulo CASACA (A6-0238/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

12. Aftale EF/Albanien om tilbagetagelse af personer *

Betænkning: Ewa KLAMT (A6-0214/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

13. Adgang til EU's eksterne bistand *

Betænkning: Michael GAHLER (A6-0239/2005)

Angående	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
enkelt afstemning		+

14. Håndtering af affald fra udvindingsindustrien ***II

Indstilling ved andenbehandling: Jonas SJÖSTEDT (A6-0236/2005)

Angående	Am. nr.	fra	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et	3-4 6-7 9-10 14 16-25 27 29-39 42-45	korr. udv.		+
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — særskilt afstemning	1	korr. udv.	vs	-
	2	korr. udv.	vs	-
	5	korr. udv.	vs / VE	-	341, 269, 7
	8	korr. udv.	vs / VE	+	532, 91, 6
	11	korr. udv.	vs	-
	12	korr. udv.	vs	-
	13	korr. udv.	vs	-
	15	korr. udv.	vs	-
	26	korr. udv.	div
			1	+
			2	-
	28	korr. udv.	vs	-
	40	korr. udv.	vs	-
	41	korr. udv.	vs	-
	46	korr. udv.	vs	-
	47	korr. udv.	vs	-
Art 3, nr. 8	48= 49= 50=	PPE-DE PSE GUE/NGL		+

Anmodning om særskilt afstemning

PPE-DE: am 1, 2, 5, 11, 12, 13, 15, 28, 40, 41, 46 og 47

IND/DEM: am 8

Anmodning om opdelt afstemning:

PSE

am 26

1. del: I § 1, nr. 1, hele teksten med undtagelse af ordene »og det tomme brud«

2. del: disse ord

15. Progress-programmet ***I

Betænkning: Karin JÖNS (A6-0199/2005)

Angående	Am. nr.	fra	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
ændringsforslag fra det korresponderende udvalg — afstemning under et	1-65 68-72	korr. udv.		+
Art 17, § 1	73	PPE-DE	VE	-	309, 331, 8
Art 17, § 1	66	korr. udv.		+
Art 17, § 2	74	PPE-DE		-
Art 17, § 2	67	korr. udv.		+
afstemning: ændret forslag				+
afstemning: lovgivningsmæssig beslutning				+

Diverse:

Járóka havde stillet mundtlige ændringsforslag til ændringsforslag 6 og 23, som ikke blev godkendt.

16. Tekstil og beklædning efter 2005

Betænkning: Tokia SAÏFI (A6-0193/2005)

Angående	Am. nr.	fra	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
§ 2	§	originaltekst	div
			1	+
			2	+
			3	+
Efter § 2	13	GUE/NGL	AN	-	122, 519, 10
Efter § 4	14	GUE/NGL	AN	-	162, 482, 7
§ 5	§	originaltekst	vs	+
§ 11	10	GUE/NGL	div
			1/AN	+	408, 235, 10
			2/AN	-	77, 556, 20
Efter § 11	15	GUE/NGL		-
Efter § 17	16	Verts/ALE		-
Efter § 17	17	Verts/ALE		+
§ 21	3	PPE-DE		+
§ 22	4	PPE-DE		+
§ 23	8/rev	PPE-DE		R
§ 23	5	PPE-DE		+
§ 28	6	PPE-DE		+
	11	GUE/NGL	div
			1/AN	-	277, 363, 13
			2/VE	-	98, 534, 12
§ 33	§	originaltekst	vs	-
§ 43	§	originaltekst	vs	+
§ 44	7	PPE-DE		+
Efter § 50	1	COTTIGNY m.fl.	AN	-	165, 408, 80
§ B	2	PPE-DE		+
§ C	9	GUE/NGL	AN	+	503, 121, 26 ændret mundtligt
§ D	§	originaltekst	vs	+
efter § H	12	GUE/NGL		-
afstemning: beslutning (som helhed)				+

Am 18 og 19 var blevet annulleret.

M. Guerreiro, for GUE/NGL-Gruppen, havde stillet mundtligt ændringsforslag til ændringsforslag 9:

C. ... beklædningssektoren kan få fatale ...

Dette ændringsforslag blev godkendt.

Anmodning om AN,

PSE: am 1

GUE/NGL: am 9, 10, 11 del 1, 13 og 14

Anmodning om opdelt afstemning

PSE, GUE/NGL

am 11

1. del: Hele teksten med undtagelse af ordene »herunder de regioner, som vil blive ramt af den statistiske effekt«

2. del: disse ord

am 10

1. del:»bemærker det ... tekstileksport«

2. del: resten

Verts/ALE

§ 2

1. del: hele teksten med undtagelse af ordene »og sammenlignelige« og »for de store producenter af tekstiler og beklædning«

2. del:»og sammenlignelige«

3. del:»for de store producenter af tekstiler og beklædning«

Anmodning om særskilt afstemning

GUE/NGL: § D

Verts/ALE: § 5 og 43.

PSE: § 33

Diverse

PPE-DE-Gruppen havde taget am 8/rev. tilbage

17. Fjernsyn uden grænser

Betænkning: Henri WEBER (A5-0202/2005)

Angående	Am. nr.	fra	AN, osv.	resultat	Afstemning ved AN/VE — bemærkninger
efter § 6	4	PSE	AN	-	283, 358, 9
§ 18	5	ALDE		+
§ 27	6	ALDE		-
efter § 28	3	PSE	VE	+	348, 273, 9
efter § 35	2	PSE		+
efter § 39	7	ALDE		+
§ 42	8	PPE-DE		+
efter henvisning 3	9= 1=	PPE-DE PSE		+
afstemning: beslutning (som helhed)				+

Anmodning om AN,

Verts/ALE: am 4

BILAG II

RESULTAT AF AFSTEMNINGERNE VED NAVNEOPRÅB

1. Betænkning af Daul A6-0233/2005

Ja-stemmer: 463

ALDE: Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Drčar Murko, Duquesne, Fourtou, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Karim, Klinz, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Pistelli, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: de Brún, Krarup, Liotard, Meijer, Portas, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Belder, Blokland, Bonde, Borghezio, Coûteaux, Goudin, Louis, Lundgren, Salvini, Speroni, de Villiers, Wohlin

NI: Battilocchio, Belohorská, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, De Michelis, Dillen, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Mussolini, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Andrikienė, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brunetta, Carollo, Casa, Caspary, Cederschiöld, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kelam, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Langen, Langendries, Lehne, Lewandowski, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Montoro Romero, Nassauer, Niebler, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Posselt, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Spautz, Stenzel, Stubb, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zwiefka

PSE: Arif, Arnaoutakis, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, Berlinguer, Bösch, Bono, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Calabuig Rull, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Falbr, Fava, Fazakas, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Goebbels, Grabowska, Gröner, Gruber, Guy-Quint, Hamon, Hasse Ferreira, Hedh, Hedkvist Petersen, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Lévai, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martínez Martínez, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Moreno Sánchez, Moscovici, Napoletano, Navarro, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Schapira, Scheele, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Swoboda, Szejna, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Weber Henri, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Bielan, Didžiokas, Foglietta, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, La Russa, Libicki, Ó Neachtain, Roszkowski, Szymański, Tatarella, Zīle

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Hassi, Horáček, Hudghton, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Ždanoka

Nej-stemmer: 27

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Bertinotti, Brie, Catania, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Markov, Maštálka, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Triantaphyllides, Wurtz

NI: Mote

PSE: Evans Robert, Haug, Howitt, Kuhne

Hverken eller: 68

IND/DEM: Batten, Bloom, Booth, Clark, Farage, Giertych, Grabowski, Knapman, Krupa, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Zapałowski, Železný

NI: Allister, Baco, Bobošíková, Helmer, Kozlík

PPE-DE: Ashworth, Atkins, Bowis, Bradbourn, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Duchoň, Fajmon, Graça Moura, Harbour, Heaton-Harris, Jałowiecki, Kamall, Kirkhope, Landsbergis, McMillan-Scott, Ouzký, Parish, Purvis, Seeberg, Škottová, Stevenson, Strejček, Sumberg, Tannock, Van Orden, Vlasák, Zahradil, Zvěřina

PSE: Andersson, van den Berg, Ettl, Honeyball, Moraes, Muscat, Myller, Segelström, Skinner, Stihler

UEN: Fotyga

Stemmerettelser

Pour:	John Attard-Montalto
Contre:	Hélène Goudin, Nils Lundgren, Lars Wohlin

2. Betænkning af Saïfi A6-0193/2005

Ja-stemmer: 122

ALDE: Toia

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Bertinotti, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Borghezio, Giertych, Grabowski, Krupa, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Tomczak, Zapałowski

NI: Claeys, Dillen, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Salafranca Sánchez-Neyra, Ventre

PSE: Arif, Berès, Bono, Bourzai, Castex, Corbett, Cottigny, De Keyser, Désir, Douay, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, Guy-Quint, Hamon, Kreissl-Dörfler, Laignel, Le Foll, Lienemann, Moscovici, Muscat, Navarro, Poignant, Roure, Savary, Scheele, Trautmann, Vaugrenard, Vergnaud, Weber Henri

Verts/ALE: Aubert, Beer, Bennahmias, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 519

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Karatzaferis, Knapman, Louis, Lundgren, Nattrass, Sinnott, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Allister, Battilocchio, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Helmer, Masiel, Rutowicz

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Vatanen, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Christensen, Corbey, Correia, D'Alema, De Rossa, Díez González, Dobolyi, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ford, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kristensen, Kuc, Kuhne, Lambrinidis, Lavarra, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Liberadzki, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Myller, Napoletano, Pahor, Paleckis, Panzeri, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Schapira, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vincenzi, Walter, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, La Russa, Libicki, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Szymański, Tatarella, Vaidere, Zīle

Verts/ALE: Auken, Breyer

Hverken eller: 10

ALDE: Chiesa

GUE/NGL: Portas

NI: Baco, Belohorská, Kozlík, Mote

PSE: De Vits, El Khadraoui, Van Lancker

Verts/ALE: Schlyter

Stemmerettelser

Pour:

Marie-Arlette Carlotti

3. Betænkning af Saïfi A6-0193/2005

Ja-stemmer: 162

ALDE: Chiesa, Fourtou, Toia

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Bertinotti, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Bonde, Borghezio, Coûteaux, Giertych, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Speroni, Tomczak, Zapałowski

NI: Allister, Baco, Claeys, Dillen, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Audy, Daul, Descamps, De Veyrac, Florenz, Gaubert, Gauzès, Grossetête, Guellec, Mathieu, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Sudre, Vlasto

PSE: Arif, Berès, Bono, Bourzai, Castex, Cottigny, Désir, De Vits, Douay, El Khadraoui, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Fruteau, Guy-Quint, Hamon, Hegyi, Kreissl-Dörfler, Laignel, Le Foll, Lienemann, Moscovici, Navarro, Peillon, Poignant, Reynaud, Roure, Savary, Schapira, Scheele, Trautmann, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Weber Henri

UEN: Angelilli, Berlato, Bielan, Camre, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, La Russa, Libicki, Muscardini, Pirilli, Roszkowski, Szymański, Tatarella

Verts/ALE: Aubert, Beer, Bennahmias, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 482

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Karatzaferis, Knapman, Lundgren, Nattrass, Sinnott, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Battilocchio, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Helmer, Masiel, Rutowicz

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Dehaene, Demetriou, Deß, Deva, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Vatanen, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasák, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Bösch, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Díez González, Dobolyi, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ford, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kristensen, Kuc, Kuhne, Lambrinidis, Lavarra, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Liberadzki, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Prets, Rapkay, Rasmussen, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vincenzi, Walter, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Aylward, Crowley, Didžiokas, Krasts, Kristovskis, Ó Neachtain, Vaidere, Zīle

Hverken eller: 7

IND/DEM: Goudin

NI: Belohorská, Kozlík, Mote

PPE-DE: Ventre

Verts/ALE: Auken, Breyer

Stemmerettelser

Pour:

Marie-Arlette Carlotti, Philippe de Villiers

4. Betænkning af Saïfi A6-0193/2005

Ja-stemmer: 408

ALDE: Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Bertinotti, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Borghezio, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Pęk, Salvini, Speroni, Tomczak, Zapałowski

NI: Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Masiel, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Brunetta, Buzek, Carollo, Casa, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Doyle, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kelam, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Spautz, Šťastný, Stenzel, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Vatanen, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zwiefka

PSE: Arif, Berès, Bono, Bourzai, Carlotti, Castex, Christensen, Cottigny, Désir, De Vits, Douay, Ferreira Anne, Fruteau, Guy-Quint, Hamon, Herczog, Jørgensen, Kinnock, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Laignel, Le Foll, Lienemann, Navarro, Patrie, Peillon, Poignant, Reynaud, Roure, Savary, Schapira, Thomsen, Trautmann, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Weber Henri

UEN: Camre

Verts/ALE: Aubert, Beer, Bennahmias, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 235

ALDE: Alvaro

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Knapman, Louis, Lundgren, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Battilocchio, Bobošíková, De Michelis, Helmer

PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Bowis, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Chichester, Deva, Dover, Duchoň, Elles, Fajmon, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Kamall, Kirkhope, McMillan-Scott, Nicholson, Ouzký, Parish, Purvis, Sartori, Seeberg, Škottová, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sumberg, Tannock, Van Orden, Vlasák, Zahradil, Zvěřina

PSE: Andersson, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Díez González, Dobolyi, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ford, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Kindermann, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kuc, Kuhne, Lambrinidis, Lavarra, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Liberadzki, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Pahor, Paleckis, Panzeri, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Prets, Rapkay, Rasmussen, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vincenzi, Walter, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, La Russa, Libicki, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Szymański, Tatarella, Vaidere, Zīle

Verts/ALE: Auken, Breyer

Hverken eller: 10

GUE/NGL: Agnoletto

IND/DEM: Bonde

NI: Allister, Baco, Belohorská, Kozlík, Mote

PPE-DE: Ventre

PSE: Bullmann, Ferreira Elisa

Stemmerettelser

Pour:

Poul Nyrup Rasmussen

5. Betænkning af Saïfi A6-0193/2005

Ja-stemmer: 77

ALDE: Chiesa

GUE/NGL: Adamou, Bertinotti, Brie, Catania, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kohlíček, Markov, Maštálka, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Borghezio, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Salvini, Speroni, Zapałowski

NI: Claeys, Dillen, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Bachelot-Narquin, Sartori

PSE: Arif, Berès, Bono, Bourzai, Carlotti, Castex, Cottigny, Désir, De Vits, Douay, Ferreira Anne, Fruteau, Guy-Quint, Hamon, Laignel, Le Foll, Lienemann, Moscovici, Navarro, Patrie, Peillon, Poignant, Reynaud, Roure, Savary, Schapira, Trautmann, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Weber Henri

Nej-stemmer: 556

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Bonde, Booth, Clark, Coûteaux, Farage, Goudin, Knapman, Krupa, Louis, Lundgren, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Sinnott, Titford, de Villiers, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Battilocchio, Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, De Michelis, Helmer, Masiel, Rutowicz

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Vatanen, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Arnaoutakis, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bozkurt, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carnero González, Casaca, Cashman, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Díez González, Dobolyi, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ford, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Hänsch, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Lambrinidis, Lavarra, Lehtinen, Leinen, Lévai, Liberadzki, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Muscat, Myller, Napoletano, Obiols i Germà, Pahor, Paleckis, Panzeri, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Prets, Rapkay, Rasmussen, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rouček, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Vincenzi, Walter, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, La Russa, Libicki, Muscardini, Ó Neachtain, Pirilli, Roszkowski, Szymański, Tatarella, Vaidere, Zīle

Verts/ALE: Aubert, Auken, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Hverken eller: 20

GUE/NGL: Agnoletto, de Brún, Kaufmann, Krarup, Liotard, Meijer, Portas, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Pęk

NI: Allister, Baco, Belohorská, Kozlík, Mote

PSE: Bullmann, Ferreira Elisa, Hegyi, Leichtfried

UEN: Didžiokas

6. Betænkning af Saïfi A6-0193/2005

Ja-stemmer: 277

ALDE: Chiesa, Toia

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Bertinotti, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Borghezio, Coûteaux, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Krupa, Louis, Salvini, Speroni, de Villiers, Zapałowski

NI: Battilocchio, Claeys, De Michelis, Dillen, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi

PPE-DE: Dehaene, Dimitrakopoulos, Gklavakis, Hatzidakis, Kratsa-Tsagaropoulou, Mato Adrover, Matsis, Mavrommatis, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Samaras, Thyssen

PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

Verts/ALE: Aubert, Beer, Bennahmias, Breyer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 363

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Lundgren, Nattrass, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Bobošíková, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Helmer, Masiel, Rutowicz

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mauro, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Vatanen, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, Christensen, Hedh, Hedkvist Petersen, Ilves, Jørgensen, Kristensen, Segelström, Thomsen, Titley

Verts/ALE: Auken

Hverken eller: 13

GUE/NGL: Krarup, Liotard, Meijer, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Bonde

NI: Allister, Baco, Belohorská, Kozlík, Mote, Vanhecke

Verts/ALE: Schlyter

Stemmerettelser

Contre:

Poul Nyrup Rasmussen

7. Betænkning af Saïfi A6-0193/2005

Ja-stemmer: 165

ALDE: Cornillet, Deprez, Ries

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Bertinotti, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Remek, Rizzo, Seppänen, Sjöstedt, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Bonde, Giertych, Grabowski, Pęk, Zapałowski

NI: Battilocchio, Belohorská, De Michelis, Mussolini

PSE: Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, Berger, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Carlotti, Casaca, Castex, Corbett, Corbey, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Falbr, Fava, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Guy-Quint, Hamon, Harangozó, Haug, Hegyi, Herczog, Hughes, Hutchinson, Kósáné Kovács, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Leichtfried, Leinen, Lévai, Lienemann, Locatelli, Maňka, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Matsouka, Mikko, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Pinior, Pittella, Poignant, Prets, Reynaud, Rosati, Rothe, Roure, Sakalas, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Sifunakis, Siwiec, Sousa Pinto, Stockmann, Swoboda, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Trautmann, Tzampazi, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Weber Henri, Xenogiannakopoulou

UEN: Camre

Verts/ALE: Bennahmias, Hassi, Joan i Marí, Kusstatscher, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Trüpel

Nej-stemmer: 408

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Chatzimarkakis, Cocilovo, Costa, Davies, Degutis, De Sarnez, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Booth, Borghezio, Clark, Farage, Goudin, Karatzaferis, Knapman, Krupa, Lundgren, Nattrass, Piotrowski, Rogalski, Salvini, Sinnott, Speroni, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Masiel, Mölzer, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brok, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Florenz, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Spautz, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Vatanen, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zvěřina, Zwiefka

PSE: Andersson, van den Berg, Christensen, Evans Robert, Glante, Goebbels, Hedh, Hedkvist Petersen, Honeyball, Howitt, Ilves, Jørgensen, Kinnock, Kristensen, Kuc, Lehtinen, McAvan, Martin David, Mastenbroek, Moraes, Rapkay, Rasmussen, Rouček, Segelström, Skinner, Stihler, Thomsen, Titley, Whitehead, Wiersma, Wynn, Zingaretti

Verts/ALE: Auken, Breyer

Hverken eller: 80

ALDE: Cavada, Chiesa, Toia

IND/DEM: Coûteaux, Louis, de Villiers

NI: Allister, Baco, Kozlík, Mote, Romagnoli

PSE: Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Berlinguer, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carnero González, Cashman, Cercas, Correia, Díez González, Fazakas, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Gurmai, Hänsch, Hasse Ferreira, Kindermann, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuhne, Liberadzki, Madeira, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Moreno Sánchez, Obiols i Germà, Piecyk, Pleguezuelos Aguilar, Riera Madurell, Roth-Behrendt, Sacconi, Salinas García, Sánchez Presedo, Szejna, Valenciano Martínez-Orozco, Walter, Weiler, Yañez-Barnuevo García, Zani

Verts/ALE: Aubert, Beer, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Jonckheer, Kallenbach, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Rühle, Smith, Staes, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

8. Betænkning af Saïfi A6-0193/2005

Ja-stemmer: 503

ALDE: Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Cavada, Chiesa, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, De Sarnez, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Jäätteenmäki, Juknevičienė, Kacin, Karim, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Matsakis, Morillon, Newton Dunn, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Ries, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Toia, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Bertinotti, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Markov, Maštálka, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Coûteaux, Giertych, Grabowski, Karatzaferis, Louis, Piotrowski, Salvini, Speroni, de Villiers, Zapałowski

NI: Battilocchio, Belohorská, Czarnecki Marek Aleksander, De Michelis, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Masiel, Mölzer, Mussolini, Romagnoli, Schenardi

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Becsey, Belet, Berend, Braghetto, Brejc, Brepoels, Brok, Brunetta, Buzek, Carollo, del Castillo Vera, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dombrovskis, Doorn, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Esteves, Eurlings, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hatzidakis, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hoppenstedt, Hudacký, Itälä, Iturgaiz Angulo, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Karas, Kasoulides, Kelam, Klamt, Klaß, Koch, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lehne, Lewandowski, Liese, Lulling, Maat, McGuinness, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Nassauer, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Őry, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Peterle, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Posselt, Queiró, Rack, Radwan, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Siekierski, Silva Peneda, Sommer, Spautz, Šťastný, Stenzel, Sudre, Surján, Szájer, Tajani, Thyssen, Toubon, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Vatanen, Ventre, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wieland, von Wogau, Wojciechowski, Wortmann-Kool, Wuermeling, Záborská, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zimmerling, Zwiefka

PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Glante, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Jöns, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Camre, Pirilli

Verts/ALE: Beer, Bennahmias, Cohn-Bendit, Cramer, Evans Jillian, Flautre, Frassoni, Graefe zu Baringdorf, de Groen-Kouwenhoven, Hammerstein Mintz, Hassi, Horáček, Hudghton, Isler Béguin, Joan i Marí, Jonckheer, Kallenbach, Kusstatscher, Lagendijk, Lambert, Lichtenberger, Lipietz, Lucas, Özdemir, Onesta, Romeva i Rueda, Rühle, Schlyter, Schmidt, Schroedter, Smith, Staes, Trüpel, Turmes, Voggenhuber, Ždanoka

Nej-stemmer: 121

ALDE: Alvaro, Busk, Carlshamre, Chatzimarkakis, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jensen, Klinz, Krahmer, Maaten, Malmström, Manders, Mulder, Riis-Jørgensen, Samuelsen

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Goudin, Knapman, Krupa, Lundgren, Nattrass, Pęk, Rogalski, Titford, Tomczak, Whittaker, Wise, Wohlin, Železný

NI: Czarnecki Ryszard, Helmer, Rutowicz

PPE-DE: Ashworth, Atkins, Beazley, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Březina, Bushill-Matthews, Cabrnoch, Callanan, Casa, Caspary, Cederschiöld, Chichester, Deva, Dover, Doyle, Duchoň, Elles, Fajmon, Fjellner, Florenz, Gahler, Gaľa, García-Margallo y Marfil, Hannan, Harbour, Heaton-Harris, Hökmark, Hybášková, Ibrisagic, Kamall, Kirkhope, Konrad, McMillan-Scott, Montoro Romero, Nicholson, Ouzký, Parish, Pieper, Pomés Ruiz, Purvis, Seeberg, Škottová, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sumberg, Tannock, Van Orden, Vlasák, Wijkman, Zahradil, Zvěřina

PSE: Christensen, Goebbels, Ilves, Jørgensen, Kristensen, Thomsen

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Crowley, Didžiokas, Foglietta, Janowski, Kamiński, Krasts, Kristovskis, La Russa, Libicki, Muscardini, Ó Neachtain, Roszkowski, Szymański, Tatarella, Vaidere, Zīle

Verts/ALE: Auken

Hverken eller: 26

ALDE: Neyts-Uyttebroeck

GUE/NGL: Krarup, Liotard, Meijer, Portas, Sjöstedt, Svensson

IND/DEM: Bonde, Borghezio

NI: Allister, Baco, Bobošíková, Claeys, Dillen, Kozlík, Mote, Vanhecke

PPE-DE: Jałowiecki, Oomen-Ruijten, Zieleniec

PSE: Gierek, Rapkay, Titley

UEN: Fotyga

Verts/ALE: Aubert, Breyer

Stemmerettelser

Pour:	Cristiana Muscardini, Roberta Angelilli, Salvatore Tatarella, Sergio Berlato, Romano Maria La Russa
Contre:	Poul Nyrup Rasmussen

9. Betænkning af Weber A6-0202/2005

Ja-stemmer: 283

ALDE: Chiesa, Toia

GUE/NGL: Adamou, Agnoletto, Bertinotti, Brie, Catania, de Brún, Figueiredo, Flasarová, Guerreiro, Guidoni, Henin, Kaufmann, Kohlíček, Krarup, Liotard, Markov, Maštálka, Meijer, Meyer Pleite, Morgantini, Musacchio, Papadimoulis, Pflüger, Portas, Remek, Rizzo, Seppänen, Strož, Svensson, Triantaphyllides, Uca, Wurtz, Zimmer

IND/DEM: Bonde, Coûteaux, Giertych, Grabowski, Krupa, Louis, Pęk, Piotrowski, Rogalski, Tomczak, de Villiers, Zapałowski

NI: Battilocchio, Belohorská, De Michelis, Mussolini

PPE-DE: Florenz, Toubon, Ventre, Wortmann-Kool

PSE: Andersson, Arif, Arnaoutakis, Attard-Montalto, Ayala Sender, Badía i Cutchet, Barón Crespo, Batzeli, Beglitis, Beňová, Berès, van den Berg, Berger, Berlinguer, Berman, Bösch, Bono, Bourzai, Bozkurt, Bullmann, van den Burg, Busquin, Calabuig Rull, Capoulas Santos, Carlotti, Carnero González, Casaca, Cashman, Castex, Cercas, Christensen, Corbett, Corbey, Correia, Cottigny, D'Alema, De Keyser, De Rossa, Désir, De Vits, Díez González, Dobolyi, Douay, El Khadraoui, Estrela, Ettl, Evans Robert, Falbr, Fava, Fazakas, Fernandes, Ferreira Anne, Ferreira Elisa, Ford, Fruteau, García Pérez, Geringer de Oedenberg, Gierek, Glante, Goebbels, Golik, Gomes, Grabowska, Grech, Gröner, Gruber, Gurmai, Guy-Quint, Hänsch, Hamon, Harangozó, Hasse Ferreira, Haug, Hedh, Hedkvist Petersen, Hegyi, Herczog, Honeyball, Howitt, Hughes, Hutchinson, Ilves, Jöns, Jørgensen, Kindermann, Kinnock, Kósáné Kovács, Koterec, Krehl, Kreissl-Dörfler, Kristensen, Kuc, Kuhne, Laignel, Lambrinidis, Lavarra, Le Foll, Lehtinen, Leichtfried, Leinen, Lévai, Liberadzki, Lienemann, Locatelli, McAvan, Madeira, Maňka, Mann Erika, Martin David, Martínez Martínez, Masip Hidalgo, Mastenbroek, Matsouka, Medina Ortega, Menéndez del Valle, Miguélez Ramos, Mikko, Moraes, Moreno Sánchez, Moscovici, Muscat, Myller, Napoletano, Navarro, Obiols i Germà, Pahor, Paleckis, Panzeri, Patrie, Peillon, Piecyk, Pinior, Pittella, Pleguezuelos Aguilar, Poignant, Prets, Rapkay, Rasmussen, Reynaud, Riera Madurell, Rosati, Roth-Behrendt, Rothe, Rouček, Roure, Sacconi, Sakalas, Salinas García, Sánchez Presedo, dos Santos, Savary, Schapira, Scheele, Schulz, Segelström, Sifunakis, Siwiec, Skinner, Sousa Pinto, Stihler, Stockmann, Swoboda, Szejna, Tabajdi, Tarabella, Tarand, Thomsen, Titley, Trautmann, Tzampazi, Valenciano Martínez-Orozco, Van Lancker, Vaugrenard, Vergnaud, Vincenzi, Walter, Weber Henri, Weiler, Whitehead, Wiersma, Wynn, Xenogiannakopoulou, Yañez-Barnuevo García, Zani, Zingaretti

UEN: Didžiokas, Krasts, Vaidere, Zīle

Nej-stemmer: 358

ALDE: Alvaro, Andrejevs, Andria, Attwooll, Beaupuy, Birutis, Bourlanges, Bowles, Budreikaitė, Busk, Carlshamre, Cavada, Chatzimarkakis, Cocilovo, Cornillet, Costa, Davies, Degutis, Deprez, Drčar Murko, Duff, Duquesne, Ek, Fourtou, Gentvilas, Geremek, Gibault, Griesbeck, Guardans Cambó, Hall, Harkin, Hennis-Plasschaert, in 't Veld, Jäätteenmäki, Jensen, Juknevičienė, Kacin, Karim, Klinz, Krahmer, Laperrouze, Lax, Lehideux, Lynne, Maaten, Malmström, Manders, Matsakis, Morillon, Mulder, Newton Dunn, Neyts-Uyttebroeck, Nicholson of Winterbourne, Onyszkiewicz, Ortuondo Larrea, Oviir, Pannella, Pistelli, Prodi, Ries, Riis-Jørgensen, Samuelsen, Schuth, Staniszewska, Starkevičiūtė, Sterckx, Szent-Iványi, Takkula, Väyrynen, Van Hecke, Virrankoski, Wallis, Watson

IND/DEM: Batten, Belder, Blokland, Bloom, Booth, Clark, Farage, Karatzaferis, Knapman, Nattrass, Sinnott, Titford, Whittaker, Wise, Železný

NI: Allister, Bobošíková, Claeys, Czarnecki Marek Aleksander, Czarnecki Ryszard, Dillen, Helmer, Lang, Le Pen Jean-Marie, Le Pen Marine, Le Rachinel, Masiel, Mölzer, Mote, Romagnoli, Rutowicz, Schenardi, Vanhecke

PPE-DE: Andrikienė, Antoniozzi, Ashworth, Atkins, Audy, Bachelot-Narquin, Barsi-Pataky, Bauer, Beazley, Becsey, Belet, Berend, Böge, Bonsignore, Bowis, Bradbourn, Braghetto, Brejc, Brepoels, Březina, Brunetta, Bushill-Matthews, Buzek, Cabrnoch, Callanan, Carollo, Casa, Caspary, del Castillo Vera, Cederschiöld, Chichester, Chmielewski, Cirino Pomicino, Coelho, Coveney, Daul, Dehaene, Demetriou, Descamps, Deß, Deva, De Veyrac, Díaz de Mera García Consuegra, Dimitrakopoulos, Dombrovskis, Doorn, Dover, Doyle, Duchoň, Duka-Zólyomi, Ebner, Ehler, Elles, Esteves, Eurlings, Fajmon, Fatuzzo, Ferber, Fernández Martín, Fjellner, Fontaine, Fraga Estévez, Freitas, Friedrich, Gahler, Gaľa, Galeote Quecedo, García-Margallo y Marfil, Gargani, Gaubert, Gauzès, Gklavakis, Glattfelder, Goepel, Gomolka, Graça Moura, Gräßle, de Grandes Pascual, Grosch, Grossetête, Guellec, Gyürk, Handzlik, Hannan, Harbour, Hatzidakis, Heaton-Harris, Hennicot-Schoepges, Herranz García, Herrero-Tejedor, Hieronymi, Higgins, Hökmark, Hoppenstedt, Hudacký, Hybášková, Ibrisagic, Itälä, Iturgaiz Angulo, Jałowiecki, Járóka, Jarzembowski, Jeggle, Jordan Cizelj, Kaczmarek, Kamall, Karas, Kasoulides, Kelam, Kirkhope, Klamt, Klaß, Koch, Konrad, Kratsa-Tsagaropoulou, Kudrycka, Kušķis, Kuźmiuk, Lamassoure, Landsbergis, Langen, Langendries, Lauk, Lechner, Lehne, Lewandowski, Lulling, Maat, McGuinness, McMillan-Scott, Mann Thomas, Marques, Martens, Mathieu, Mato Adrover, Matsis, Mauro, Mavrommatis, Mayer, Mayor Oreja, Méndez de Vigo, Mikolášik, Millán Mon, Mitchell, Montoro Romero, Nassauer, Nicholson, Niebler, van Nistelrooij, Novak, Olajos, Olbrycht, Oomen-Ruijten, Őry, Ouzký, Pack, Pálfi, Panayotopoulos-Cassiotou, Papastamkos, Parish, Peterle, Pieper, Pīks, Pinheiro, Piskorski, Pleštinská, Podestà, Podkański, Poettering, Pomés Ruiz, Posselt, Purvis, Queiró, Rack, Radwan, Reul, Ribeiro e Castro, Roithová, Rudi Ubeda, Rübig, Saïfi, Salafranca Sánchez-Neyra, Samaras, Sartori, Saryusz-Wolski, Schierhuber, Schmitt Ingo, Schmitt Pál, Schnellhardt, Schöpflin, Schröder, Schwab, Seeber, Seeberg, Siekierski, Silva Peneda, Škottová, Sommer, Šťastný, Stenzel, Stevenson, Strejček, Stubb, Sturdy, Sudre, Sumberg, Surján, Szájer, Tajani, Tannock, Thyssen, Trakatellis, Ulmer, Vakalis, Van Orden, Vatanen, Vernola, Vidal-Quadras Roca, Vlasák, Vlasto, Weber Manfred, Weisgerber, Wijkman, von Wogau, Wojciechowski, Wuermeling, Záborská, Zahradil, Zaleski, Zappalà, Zatloukal, Zieleniec, Zimmerling, Zvěřina, Zwiefka

UEN: Angelilli, Aylward, Berlato, Bielan, Camre, Crowley, Foglietta, Fotyga, Janowski, Kamiński, La Russa, Libicki, Muscardini, Ó Neachtain, Roszkowski, Szymański, Tatarella

Hverken eller: 9

IND/DEM: Borghezio, Goudin, Lundgren, Salvini, Speroni, Wohlin

NI: Baco, Kozlík

UEN: Kristovskis

VEDTAGNE TEKSTER

P6_TA(2005)0308

Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Kongeriget Marokko som følge af udvidelsen ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Kongeriget Marokko på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (9649/2005 — KOM(2004)0848 — C6-0200/2005 — 2004/0292(AVC))

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2004)0848) (1),

—	der henviser til Rådets tekst (9649/2005),

—	der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 310 (C6-0200/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 75, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A6-0219/2005),

1.	afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af protokollen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Kongeriget Marokkos regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0309

Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Tunesien som følge af udvidelsen ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Tunesiske Republik på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (9648/2005 — KOM(2004)0736 — C6-0199/2005 — 2004/0265(AVC))

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2004)0736) (1),

—	der henviser til Rådets tekst (9648/2005),

—	der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 310 (C6-0199/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 75, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A6-0220/2005),

1.	afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af protokollen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Tunesiske Republiks regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0310

Protokol til Euro-Middelhavsaftalen med Jordan som følge af udvidelsen ***

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til Euro-Middelhavsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Det Hashemitiske Kongerige Jordan på den anden side for at tage hensyn til Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns, Republikken Ungarns, Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Maltas, Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse af Den Europæiske Union (5092/2005 — KOM(2004)0578 — C6-0202/2005 — 2004/0196(AVC))

(Procedure med samstemmende udtalelse)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2004)0578) (1),

—	der henviser til Rådets tekst (5092/2005),

—	der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum, og artikel 310 (C6-0202/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 75, artikel 83, stk. 7, og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til henstilling fra Udenrigsudvalget (A6-0221/2005),

1.	afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af protokollen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Det Hashemitiske Kongerige Jordans regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0311

Den fælles markedsordning for råtobak *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2075/92 om den fælles markedsordning for råtobak (KOM(2005)0235 — C6-0193/2005 — 2005/0105(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0235) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0193/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0233/2005),

1.	godkender Kommissionens forslag;

2.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.	anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0312

Økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (KOM(2005)0194 — C6-0140/2005 — 2005/0094(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0194) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0140/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 43, stk. 1,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6-0234/2005),

1.	godkender Kommissionens forslag;

2.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.	anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

4.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0313

Satellitbaseret radionavigation ***I

Europa-Parlamentes lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation (KOM(2004)0477 — C6-0087/2004 — 2004/0156(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0477) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2 og EF-traktatens artikel 156 (C6-0087/2004),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Budgetudvalget og Transport- og Turismeudvalget (A6-0212/2005),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	understreger, at de årlige bevillinger, der er angivet i lovgivningsforslaget for perioden efter 2006, er angivet med forbehold af den afgørelse, der træffes vedrørende den næste flerårige finansielle ramme;

3.	anmoder Kommissionen om — om nødvendigt — at fremsætte et forslag til justering af programmets finansielle referencebeløb, når den næste flerårige finansielle ramme er vedtaget;

4.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2004)0156

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. september 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. .../2005 om gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af det europæiske program for satellitbaseret radionavigation

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 156,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Den europæiske politik for satellitbaseret radionavigation implementeres på nuværende tidspunkt gennem Galileo- og Egnos-programmerne.

(2)	Galileo-programmet har til formål at skabe den første globale infrastruktur for satellitbaseret radionavigation og positionsbestemmelse, der er rettet specifikt mod civile formål.

(3)	Egnos-programmet har til formål at forstærke signalerne fra det amerikanske GPS og det russiske GLONASS med henblik på at øge pålideligheden over et stort geografisk område. Det er uafhængigt af og supplerer Galileo.

(4)	Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har konsekvent støttet Galileo-programmet.

(5)

Galileo-programmet beskæftiger sig med en teknologi, der vil øge livskvaliteten for borgerne i Europa på en lang række områder. Programmet passer naturligt ind i den transportpolitik, der er beskrevet i Kommissionens hvidbog, »Den Europæiske transportpolitik frem til 2010 — De svære valg«, særlig hvad angår godstrafik, infrastrukturafgifter og trafiksikkerhed.

(6)

Programmet er et af de højt prioriterede projekter i forbindelse med det vækstinitiativ, der er foreslået af Kommissionen og godkendt af Rådet. Det er desuden et af de vigtigste elementer i det fremtidige europæiske rumprogram, som det fremgår af Kommissionens hvidbog, »Rummet: en ny europæisk grænse for en større Union — En handlingsplan for gennemførelsen af den europæiske rumpolitik«.

(7)

Galileo-programmet er opdelt i fire faser: definitionsfasen, udviklingsfasen, etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen. Etablerings- og ibrugtagningsfasen bør begynde i 2006 og efter to års overlapning med driftsfasen slutte i 2010. Driftsfasen bør begynde i 2008, og systemet bør være fuldt operationelt i 2010.

(8)	Definitions- og udviklingsfaserne udgør den forskningsmæssige del af programmet, og de er i vid udstrækning blevet finansieret over fællesskabsbudgettet for de transeuropæiske net.

(9)	Rådets forordning (EF) nr. 2236/95 af 18. september 1995 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske net (3) fastlægger regler for Fællesskabets støtte til projekter som f.eks. systemer til satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation.

(10)	Med henblik på gennemførelsen af Galileo-programmets udviklingsfase oprettedes fællesforetagendet Galileo ved Rådets forordning (EF) nr. 876/2002 af 21. maj 2002 (4).

(11)	Ved Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 af 12. juli 2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation (5) oprettedes Den Europæiske GNSS-Tilsynsmyndighed (i det følgende benævnt »tilsynsmyndigheden«).

(12)	For at sikre programmernes videreførelse er det nødvendigt at skaffe midler til etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen.

(13)

Rådet har tilkendegivet, at det vil begrænse den offentlige finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen til en tredjedel, og når man tager de midler i betragtning, der allerede er afsat i de nuværende finansielle overslag, bør der i de nye finansielle overslag afsættes et beløb til finansiering af etableringsog ibrugtagningsfasen på [500] mio. EUR fra fællesskabsbudgettet.

(14)

På grund af den særlige karakter af markedet for satellitbaseret radionavigation og af hensyn til markedsføringen af de dertil knyttede tjenester samt for at sikre, at disse tjenester stilles til rådighed i overensstemmelse med den offentlige sektors interesser, er det nødvendigt at bevilge særlige offentlige midler i de første år af driftsfasen. Rådet har også udtrykkeligt tilkendegivet i sine konklusioner af henholdsvis den 25. og 26. marts 2002 og den 8. og 9. marts 2004, at det er hensigten at bevilge fællesskabsmidler til finansiering af denne fase. Der forventes at være behov for omkring [500] mio. EUR fra Fællesskabet til dette formål.

(15)

Følgelig bør der på fællesskabsbudgettet bevilges et beløb på 1 000 mio. EUR til finansiering af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen af programmerne i perioden fra 2007 til 2013 med en særlig post hertil i Fællesskabets budget, hvorved tilsynsmyndigheden sættes i stand til at kæde finansieringen sammen med overholdelsen af fristerne for de forskellige programfaser .

(16)	Opstår der behov for, at Fællesskabet direkte eller indirekte stiller finansielle garantier, som overskrider de ovennævnte budgetbevillinger, skal disse garantier godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med de gældende budgetbestemmelser.

(17)	Opstår der behov for, at Fællesskabet direkte eller indirekte påtager sig forpligtelser, som overskrider de ovennævnte budgetbevillinger, skal disse forpligtelser godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med de gældende budgetbestemmelser.

(18)	I etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen overdrages opbygningen og senere forvaltningen af systemet til en privat koncessionshaver, som udfører sine opgaver under kontrol af tilsynsmyndigheden, jf. forordning (EF) nr. 1321/2004.

(19)	Der bør etableres en overskudsdelingsordning med henblik på at sikre tilbagebetaling af Fællesskabets bidrag til etablerings- og ibrugtagningsfasen og til driftsfasen.

(20)	Koncessionshaveren bør have ret til at modtage indtægterne fra udnyttelsen af licenser og intellektuelle ejendomsrettigheder for systemkomponenter, medens tilsynsmyndigheden bør forblive ejer heraf.

(21)

Tilsynsmyndighedens opgaver omfatter blandt andet forvaltning af de midler , der afsættes til de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation, samt kontrol af den overordnede finansielle forvaltning af disse programmer for at sikre, at de offentlige midler udnyttes bedst muligt. Desuden skal tilsynsmyndigheden udføre de budgetmæssige gennemførelsesopgaver , som Kommissionen overlader den i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b) i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. (6) Under hensyntagen til programmernes specifikke karakter bør Europa-Parlamentet for at kunne varetage sine budgetmæssige opgaver have observatørstatus i Tilsynsmyndighedens bestyrelse.

(22)	Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) indeholder bestemmelser om støtte til det europæiske GNSS-system for satellitbaseret navigation.

(23)

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) indeholder også bestemmelser om inddragelse af europæiske små og mellemstore virksomheder i udviklingen af innovativ teknologi med fællesskabsstøtte, hvilket vil bidrage til udviklingen det europæiske GNSS-system for satellitbaseret navigation.

(24)	Da Galileo-programmet nu har nået en moden fase og rækker langt ud over rammerne af et simpelt forskningsprojekt, bør det have et specifikt retsgrundlag, der bedre kan opfylde programmets behov og sikre en sund økonomisk forvaltning.

(25)

Etableringen af en sådan infrastruktur for satellitbaseret radionavigation er et projekt, som klart overstiger de enkelte medlemsstaters tekniske og finansielle formåen. Galileo- og Egnos-programmerne er således i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi fællesskabsniveauet er det bedst egnede handlingsniveau. Dette er et eksempel på den merværdi, Europa kan skabe, når det har klart definerede målsætninger og ressourcer.

(26)

Denne forordning fastlægger for programmernes etablerings- og ibrugtagningsfase samt driftsfasen en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (7) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastlægger de nærmere bestemmelser for Det Europæiske Fællesskabs finansielle bidrag til gennemførelsen af etablerings- og ibrugtagningsfasen (2006-2010) samt driftsfasen (fra 2008) af de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation, Galileo og Egnos , herefter benævnt » programmerne «.

Artikel 2

Det bidrag, som Fællesskabet i henhold til denne forordning bevilger til programmerne , ydes med henblik på at samfinansiere:

a)	aktiviteter i forbindelse med etablerings- og ibrugtagningsfasen, der omfatter konstruktion og opsendelse af satellitter samt fuld udbygning af den jordbaserede infrastruktur

b)	om fornødent, den første række aktiviteter i forbindelse med iværksættelse af driftsfasen, der omfatter forvaltning af infrastrukturen, bestående af satellitterne og de jordstationer, der anvendes til drift af systemet, samt vedligeholdelse og løbende videreudvikling af systemet.

Artikel 3

Den vejledende finansielle ramme for gennemførelsen af de aktiviteter, der er nævnt i artikel 2 , fastsættes til [1 000 000 000 EUR] for den syvårige periode fra 1. januar 2007.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de relevante finansielle overslag.

Artikel 4

Opstår der behov for, at Fællesskabet direkte eller indirekte stiller finansielle garantier, som overskrider de i artikel 3 nævnte budgetbevillinger, skal disse garantier godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med de gældende budgetbestemmelser.

Artikel 5

Opstår der behov for, at Fællesskabet direkte eller indirekte påtager sig forpligtelser, som overskrider de i artikel 3 nævnte budgetbevillinger, skal disse forpligtelser godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med de gældende budgetbestemmelser.

Artikel 6

Der etableres en overskudsdelingsordning med henblik på at sikre tilbagebetaling af Fællesskabets bidrag til ibrugtagnings- og driftsfasen.

Artikel 7

Koncessionshaveren skal have ret til at modtage indtægterne fra udnyttelsen af licenser og intellektuelle ejendomsrettigheder for systemkomponenter, medens tilsynsmyndigheden forbliver ejer heraf.

Artikel 8

Tilsynsmyndigheden forvalter og fører tilsyn med brugen af midlerne fra Fællesskabets bidrag til programmerne i overensstemmelse med artikel 54, stk. 2, litra b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 og bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1321/2004 .

Under hensyntagen til programmernes specifikke karakter har Europa-Parlamentet med henblik på at kunne varetage sine budgetmæssige opgaver observatørstatus i tilsynsmyndighedens bestyrelse.

De driftsbevillinger, der er nødvendige til finansiering af Fællesskabets bidrag, stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden gennem en aftale, jf. artikel 2, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 1321/2004. Budgetmyndigheden informeres om udkastet til aftalen, inden den iværksættes.

Det beløb, der afsættes i hver årlig rådighedsaftale, fastsættes i forbindelse med behandlingen af EU's budget under hensyntagen til tilsynsmyndighedens arbejdsprogram, som vedtages af bestyrelsen efter proceduren i henhold til artikel 6 i forordning (EF) nr. 1321/2004, og inden for rammerne af de finansielle overslag .

Hver rådighedsaftale fastsætter navnlig de generelle vilkår for forvaltningen af de midler, der overdrages til tilsynsmyndigheden.

Artikel 9

Kommissionen sikrer, at Fællesskabets finansielle interesser beskyttes i forbindelse med tilsynsmyndighedens gennemførelse af de foranstaltninger, der finansieres ved denne forordning. Dette sker ved hjælp af forebyggende foranstaltninger mod svig, korruption og andre ulovlige aktiviteter, ved effektive kontrolforanstaltninger og ved at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb samt, i tilfælde af uregelmæssigheder, ved hjælp af sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (8), Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2185/96 (9) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (10).

For så vidt angår fællesskabsforanstaltninger, der finansieres ved denne forordning, forstås ved uregelmæssighed enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse og enhver manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Den Europæiske Unions almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift, jf. artikel 1, stk. 2, i forordning (EF/Euratom) nr. 2988/95.

Kontrakter og aftaler (samt aftaler med deltagende tredjelande) i medfør af denne forordning skal navnlig indeholde bestemmelser om tilsyn og finanskontrol, der gennemføres af tilsynsmyndigheden eller Kommissionen eller af en bemyndiget repræsentant for disse, samt om revision, der gennemføres af Revisionsretten, herunder eventuelt ved kontrol på stedet.

Artikel 10

Hvert år i forbindelse med forelæggelsen af det foreløbige budgetforslag forelægger Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af programmerne. Der foretages i 2007 en midtvejsevaluering med henblik på at informere Europa-Parlamentet og Rådet om de til den tid opnåede fremskridt.

Artikel 11

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1) EUT C 221 af 8.9.2005, s. 28.

(2) Europa-Parlamentets holdning af 6.9.2005.

(3) EFT L 228 af 23.9.1995, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1159/2005 (EUT L 191 af 22.7.2005, s. 16).

(4) EFT L 138 af 28.5.2002, s. 1.

(5) EUT L 246 af 20.7.2004, s. 1.

(6) EUT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(7) EUT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(8) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(9) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(10) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

P6_TA(2005)0314

Aftale EF/Libanon om lufttrafik *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Libanesiske Republik om visse aspekter af lufttrafik (KOM(2005)0062 — C6-0059/2005 — 2005/0012(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0062) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0059/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0232/2005),

1.	godkender indgåelsen af aftalen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Den Libanesiske Republiks regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0315

Aftale EF/Georgien om lufttrafik *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Georgien om visse aspekter af lufttrafik (KOM(2005)0061 — C6-0060/2005 — 2005/0009(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0061) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 80, stk. 2, og artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0060/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

—	der henviser til betænkning fra Transport- og Turismeudvalget (A6-0231/2005),

1.	godkender indgåelsen af aftalen;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Georgiens regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0316

Fiskerioplysninger og teledetektionsmetoder *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om elektronisk registrering og indberetning af fiskerioplysninger og om teledetektionsmetoder (KOM(2004)0724 — C6-0187/2004 — 2004/0252(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0724) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0187/2004),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6-0238/2005),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.	anmoder Rådet om at høre Parlamentet på ny, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

KOMMISSIONENS FORSLAG	ÆNDRINGER
Ændring 1
Betragtning 5
(5) I de seneste år har medlemsstaterne og andre lande gennemført pilotprojekter vedrørende elektronisk registrering og indberetning af oplysninger samt teledetektion. Disse metoder har vist sig at være egnede og omkostningseffektive .	(5) I de seneste år har medlemsstaterne og andre lande gennemført pilotprojekter vedrørende elektronisk registrering og indberetning af oplysninger samt teledetektion. Disse overvågningsmetoder kræver stadig en række justeringer, inden der kan drages endelige konklusioner om deres anvendelse.
Ændring 2
Artikel 1, stk. 1
1. Føreren af et EF-fiskerfartøj registrerer elektronisk de oplysninger om fiskeriet, der i henhold til EF-lovgivningen skal registreres i en logbog, og sender dem elektronisk til myndighederne .	1. Føreren af et EF-fiskerfartøj registrerer elektronisk de oplysninger om fiskeriet, som han i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (2) skal registrere i en logbog, og sender dem elektronisk til de(n) kompetente myndighed(er). Denne procedure fritager fartøjets fører fra forpligtelsen til at notere oplysningerne på papir.
Ændring 3
Artikel 1, stk. 4 a (nyt)
	4 a. Oplysninger indsamlet i henhold til denne artikel stilles til rådighed for videnskabelig forskning, men må ikke indeholde følsomme eller fortrolige kommercielle oplysninger. Der sikres fortrolighed for alle oplysninger, som fartøjsførerne registrerer og sender elektronisk.
Ændring 4
Artikel 2, stk. 1 a (nyt)
	1 a. EU-organer kan anvende billederne i forbindelse med udførelsen af deres opgaver og udnytter i videst mulig udstrækning disse billeder i fællesskab.
Ændring 5
Artikel 2, stk. 2 a (nyt)
	2 a. Kommissionen udarbejder en detaljeret finansieringsoversigt med angivelse af finansieringskilden og de samlede omkostninger samt af, hvorledes disse fordeles mellem Fællesskabet og medlemsstaterne.
Ændring 6
Artikel 2, stk. 2 b (nyt)
	2 b. Fællesskabet yder økonomisk støtte til de nationale myndigheder og fiskerne med henblik på at lette anskaffelse og installation af udstyr samt særlig uddannelse.
Ændring 7
Artikel 2, stk. 2 c (nyt)
	2 c. Fællesskabet udvider målsætningerne og anvendelserne som led i en universalstrategi med det formål at øge projektets effektivitet og udnytte alle de muligheder, som systemet rummer.
Ændring 8
Artikel 2 a (ny)
	Artikel 2 a Kommissionen finansierer sammen med medlemsstaterne udgifterne til installering af fartøjsovervågningssystemer i fartøjer med en længde overalt på over 15m og til indberetning af oplysninger, der er direkte knyttet til den elektroniske logbog.
Ændring 9
Artikel 3, stk. 1
Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2006 .	Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2008 .

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1.

P6_TA(2005)0317

Aftale EF/Albanien om tilbagetagelse af personer *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Albanien om tilbagetagelse af personer, der er bosiddende uden tilladelse (KOM(2004)0092 — C6-0053/2005 — 2004/0033(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2004)0092) (1),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra b), og artikel 300, stk. 2, første afsnit, andet punktum,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0053/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51 og 83, stk. 7,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6-0214/2005),

1.	godkender indgåelsen af aftalen;

2.	pålægger sin formand at fremsende dets holdning til Rådet og Kommissionen samt medlemsstaternes og Republikken Albaniens regeringer og parlamenter.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TA(2005)0318

Adgang til Fællesskabets eksterne bistand *

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Rådets forordning om adgangen til Fællesskabets eksterne bistand (8977/2005 — C6-0156/2005 — 2005/0806(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets tekst (8977/2005) (1)

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0313) (2),

—	der henviser til, at Rådet har meddelt, at det har vedtaget at dele det oprindelige forslag til Europa-Parlamentet og Rådet op,

—	der henviser til EF-traktatens artikel 181A, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6-0156/2005),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6-0239/2005),

1.	godkender Rådets tekst som ændret;

2.	opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

3.	anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre den tekst, Parlamentet har fået forelagt, i væsentlig grad;

4.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

RÅDETS TEKST	ÆNDRINGER
Ændring 1
Betragtning 1
(1) Metoden med direkte eller indirekte at binde ydelse af bistand til køb af varer og tjenesteydelser frembragt ved hjælp af den pågældende bistand i donorlandet nedbringer bistandens effektivitet og hænger ikke godt sammen med en udviklingspolitik til gavn for de fattige. Afbindingen af bistand er ikke et mål i sig selv, men bør anvendes som middel til at fremme andre elementer inden for fattigdomsbekæmpelsen såsom ejerskab, regional integration og kapacitetsopbygning.	(1) Metoden med direkte eller indirekte at binde ydelse af bistand til køb af varer og tjenesteydelser frembragt ved hjælp af den pågældende bistand i donorlandet nedbringer bistandens effektivitet og hænger ikke godt sammen med en udviklingspolitik til gavn for de fattige. Afbindingen af bistand er ikke et mål i sig selv, men bør anvendes som middel til at fremme andre elementer inden for fattigdomsbekæmpelsen såsom ejerskab, regional integration og kapacitetsopbygning , hvor der fokuseres på at give beføjelser til lokale og regionale leverandører af varer og tjenesteydelser i udviklingslandene.
Ændring 2
Betragtning 6
(6) Den 4. september 2003 bemærkede Europa-Parlamentet i en beslutning om afbinding af bistand (3), at det er nødvendigt med en yderligere afbinding af EU's bistand. Det støttede de detaljerede bestemmelser i den ovennævnte meddelelse og tilsluttede sig de foreslåede valgmuligheder. Det fremhævede det nødvendige i en yderligere debat med henblik på en forstærket afbinding på grundlag af supplerende undersøgelser og veldokumenterede forslag.	(6) Den 4. september 2003 bemærkede Europa-Parlamentet i en beslutning om afbinding af bistand (4), at det er nødvendigt med en yderligere afbinding af EU's bistand. Det støttede de detaljerede bestemmelser i den ovennævnte meddelelse og tilsluttede sig de foreslåede valgmuligheder. Det fremhævede det nødvendige i en yderligere debat med henblik på en forstærket afbinding på grundlag af supplerende undersøgelser og veldokumenterede forslag og krævede udtrykkeligt »en klar præference for lokalt og regionalt samarbejde, idet — i faldende orden — leverandører fra modtagerlande, naboudviklingslande og andre udviklingslande prioriteres« for at styrke modtagerlandenes indsats for at forbedre deres egen produktion på nationalt, regionalt, lokalt og familiemæssigt plan, samt foranstaltninger, der har til formål at forbedre offentlighedens adgang til fødevarer og grundtjenester, der er i overensstemmelse med lokal sædvane og produktions- og handelssystemer .
Ændring 3
Betragtning 7
(7) Det er nødvendigt at tage en lang række elementer i betragtning ved fastlæggelsen af adgangen til EU's eksterne bistand. I reglerne for berettigelse er personers adgang fastlagt i artikel 3. I oprindelsesreglerne er adgangen for leverancer og materialer indkøbt af berettigede personer fastlagt i artikel 4. Adgangen for en særlig personkategori er tilladt i henhold til artikel 3 på betingelse af gensidighed. Definitionen af og gennemførelsesbestemmelserne vedrørende gensidighed er indeholdt i artikel 5. Undtagelserne og disses gennemførelse er fastlagt i artikel 6. Særlige bestemmelser om foranstaltninger finansieret via en international eller en regional organisation eller samfinansieret med et tredjeland er fastlagt i artikel 7.	(7) Det er nødvendigt at tage en lang række elementer i betragtning ved fastlæggelsen af adgangen til EU's eksterne bistand. I reglerne for berettigelse er personers adgang fastlagt i artikel 3. I oprindelsesreglerne er adgangen for leverancer og materialer indkøbt og eksperter ansat af berettigede personer fastlagt i artikel 4. Definitionen af og gennemførelsesbestemmelserne vedrørende gensidighed er indeholdt i artikel 5. Undtagelserne og disses gennemførelse er fastlagt i artikel 6. Særlige bestemmelser om foranstaltninger finansieret via en international eller en regional organisation eller samfinansieret med et tredjeland er fastlagt i artikel 7.
Ændring 4
Betragtning 8 a (ny)
	(8 a) Ved tildeling af udbudskontrakter via et EU-instrument vil der blive taget særlig hensyn til overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) internationalt anerkendte grundlæggende arbejdsstandarder, f.eks. konventionerne om forsamlingsfrihed og retten til at indgå overenskomster, afskaffelse af tvungent eller pligtmæssigt arbejde, bekæmpelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde.
Ændring 5
Betragtning 8 b (ny)
	(8 b) Ved tildeling af udbudskontrakter via et EU-instrument vil der blive taget særlig hensyn til overholdelse af følgende internationalt anerkendte miljøkonventioner: konventionen om den biologiske mangfoldighed fra 1992, Cartagena-protokollen om biosikkerhed fra 2000 og Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer fra 1997.
Ændring 6
Artikel 3, stk. 2
2. Deltagelse i kontrakter om indkøb eller gavebistand finansieret via et EU-instrument med tematisk anvendelsesområde som defineret i bilag I, del A, er åben for alle juridiske personer, der er statsborgere i et udviklingsland eller et land i en overgangssituation som fastlagt på Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistands (OECD/DAC) lister , der er indeholdt i bilag II, ud over de juridiske personer, der allerede er berettigede ifølge de specifikke instrumenter.	2. Deltagelse i kontrakter om indkøb eller gavebistand finansieret via et EU-instrument med tematisk anvendelsesområde som defineret i bilag I, del A, er åben for alle juridiske personer, der er statsborgere i et udviklingsland som fastlagt på Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistands (OECD/DAC) liste , der er indeholdt i bilag II, ud over de juridiske personer, der allerede er berettigede ifølge de specifikke instrumenter.
Ændring 7
Artikel 3, stk. 3
3. Deltagelse i kontrakter om indkøb eller gavebistand finansieret via et EU-instrument med geografisk anvendelsesområde som defineret i bilag I, del B, er åben for alle juridiske personer, der er statsborgere i et udviklingsland eller et land i en overgangssituation som fastlagt på OECD/DAC's lister , der er indeholdt i bilag II, og som udtrykkeligt er nævnt som berettigede, foruden dem, der allerede er nævnt som berettigede gennem det respektive instrument.	3. Deltagelse i kontrakter om indkøb eller gavebistand finansieret via et EU-instrument med geografisk anvendelsesområde som defineret i bilag I, del B, er åben for alle juridiske personer, der er statsborgere i et udviklingsland som fastlagt på OECD/DAC's liste , der er indeholdt i bilag II, og som udtrykkeligt er nævnt som berettigede, foruden dem, der allerede er nævnt som berettigede gennem det respektive instrument.
Ændring 8
Artikel 3, stk. 5
5. Reglerne i denne artikel vedrørende berettigelse finder ikke anvendelse på eksperter foreslået af tilbudsgivere, der deltager i kontrakter om indkøb. Disse eksperter kan have ethvert statsborgerskab.	udgår
Ændring 9
Artikel 3 a (ny)
	Artikel 3 a Eksperter Eksperter, der ansættes af tilbudsgivere efter artikel 3 og 7, kan være af en hvilken som helst nationalitet. Denne artikel berører ikke de kvalitative og finansielle krav, der er følger af i Fællesskabets indkøbsregler.
Ændring 10
Artikel 4
Alle leverancer og materialer, der indkøbes i henhold til en kontrakt finansieret via et EU-instrument, skal have deres oprindelse i EU eller et berettiget land som fastlagt i artikel 3. I denne forordning forstås oprindelse således, som det er fastlagt i de relevante EU-bestemmelser om oprindelsesregler til toldmæssige formål.	Alle leverancer og materialer, der indkøbes i henhold til en kontrakt finansieret via et EU-instrument, skal have deres oprindelse i EU eller et berettiget land som fastlagt i artikel 3 og 6 . I denne forordning forstås oprindelse således, som det er fastlagt i de relevante EU-bestemmelser om oprindelsesregler til toldmæssige formål.
Ændring 11
Artikel 5, stk. 1
1. Gensidig adgang til EU's eksterne bistand indrømmes et land, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 4, forudsat at dette land indrømmer Den Europæiske Unions medlemsstater berettigelse på samme vilkår.	1. Gensidig adgang til Fællesskabets eksterne bistand indrømmes et land, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 3, stk. 4, forudsat at dette land indrømmer Den Europæiske Unions medlemsstater og det berørte modtagerland berettigelse på samme vilkår.
Ændring 12
Artikel 5, stk. 2
2. Indrømmelsen af gensidig adgang til EU's eksterne bistand baseres på en sammenligning af EU og andre donorer og finder sted på en samlet sektors niveau som fastlagt i OECD/DAC's kategorier eller på et samlet lands niveau, enten donor eller modtager . Beslutningen om at indrømme et donorland denne gensidighed baseres på gennemsigtigheden, sammenhængen og proportionaliteten i denne donors bistand, herunder dens kvalitative og kvantitative egenart.	2. Indrømmelsen af gensidig adgang til Fællesskabets eksterne bistand baseres på en sammenligning af EU og andre donorer og finder sted på sektorniveau som fastlagt i OECD/DAC's kategorier eller på et lands niveau, hvad enten det er donor- eller modtagerland . Beslutningen om at indrømme et donorland denne gensidighed baseres på gennemsigtigheden, sammenhængen og proportionaliteten i denne donors bistand, herunder dens kvalitative og kvantitative egenart.
Ændring 13
Artikel 5, stk. 3
3. Gensidig adgang til EU's eksterne bistand fastlægges ved hjælp af en særlig afgørelse vedrørende et givet land eller en given regional landegruppe. En sådan afgørelse træffes i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF (5) ved hjælp af fremgangsmåderne og det relevante udvalg for det pågældende instrument . En sådan afgørelse er i kraft i mindst et år.	3. Gensidig adgang til Fællesskabets eksterne bistand fastlægges ved hjælp af en særlig afgørelse vedrørende et givet land eller en given regional landegruppe. En sådan afgørelse træffes i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (6) ved hjælp af fremgangsmåderne og det relevante udvalg for den pågældende retsakt . En sådan afgørelse er i kraft i mindst et år.
Ændring 14
Artikel 5, stk. 4
4. Gensidig adgang til EU's eksterne bistand indrømmes automatisk i henhold til punkt II, litra a), i OECD/DAC's henstillinger fra 2001 om afbinding af offentlig udviklingsbistand til de mindst udviklede lande (»Untying of Official Development Assistance to the Least Developed Countries«) , der er omhandlet i bilag IV, de tredjelande, der er omhandlet i bilag III.	4. Gensidig adgang til Fællesskabets eksterne bistand i de mindst udviklede lande, jf. bilag II, indrømmes automatisk til de tredjelande, der er omhandlet i bilag III.
Ændring 15
Artikel 5, stk. 5
5. Der føres i videst mulig udstrækning konsultationer med modtagerlandene vedrørende den proces, der er beskrevet i stk. 1 til 3 .	5. Der føres i videst mulig udstrækning konsultationer med modtagerlandene vedrørende den proces, der er beskrevet i stk. 1, 2 og 3 .
Ændring 16
Artikel 7, overskrift
Aktiviteter, som involverer internationale institutioner eller tredjelande	Aktiviteter, som involverer internationale institutioner eller samfinansiering
Ændring 17
Artikel 7, stk. 1
1. Når EU's finansiering vedrører en foranstaltning, som gennemføres via en international organisation, er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle juridiske personer, der er berettigede i henhold til artikel 3, og for alle juridiske personer, der er berettigede i henhold til den pågældende organisations regler, idet det påses, at alle donorer behandles ens. De samme regler gælder for leverancer og materialer.	1. Når EU's finansiering vedrører en foranstaltning, som gennemføres via en international organisation, er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle juridiske personer, der er berettigede i henhold til artikel 3, og for alle juridiske personer, der er berettigede i henhold til den pågældende organisations regler, idet det påses, at alle donorer behandles ens. De samme regler gælder for leverancer , materialer og eksperter .
Ændring 18
Artikel 7, stk. 2
2. Når EU's finansiering vedrører en foranstaltning, som samfinansieres med et tredjeland, der er omfattet af gensidighed som fastlagt i artikel 5, eller med en regional organisation, er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle juridiske personer, der er berettigede i henhold til artikel 3, og for alle juridiske personer, der er statsborgere i det pågældende tredjeland eller de lande, der er medlemmer af den pågældende regionale organisation. De samme regler gælder for leverancer og materialer.	2. Når EU's finansiering vedrører en foranstaltning, som samfinansieres med et tredjeland, der er omfattet af gensidighed som fastlagt i artikel 5, eller med en regional organisation eller en medlemsstat , er deltagelse i de relevante kontraktlige procedurer åben for alle juridiske personer, der er berettigede i henhold til artikel 3, og for alle juridiske personer, der er berettigede efter reglerne i det pågældende tredjeland , den pågældende regionale organisation eller medlemsstat . De samme regler gælder for leverancer , materialer og eksperter .
Ændring 19
Artikel 7, stk. 3
3. Reglerne om berettigelse i denne artikel finder ikke anvendelse på eksperter foreslået af tilbudsgivere, der deltager i kontrakter om indkøb. Disse eksperter kan komme fra ethvert land.	udgår
Ændring 20
Artikel 7 a (ny)
	Artikel 7 a Respekt for de centrale principper og styrkelse af lokale markeder 1. For at fremskynde fattigdomsbekæmpelsen gennem styrkelse af de lokale kapaciteter, markeder og indkøb skal der lægges særlig vægt på lokale og regionale indkøb i partnerlande. 2. Tilbudsgivere, der har fået tildelt en kontrakt, skal overholde de internationalt anerkendte, centrale arbejdsmarkedsstandarder, som f.eks. ILO's grundlæggende arbejdsstandarder, konventionerne om foreningsfrihed og kollektive forhandlinger, afskaffelse af tvungent eller pligtmæssigt arbejde, afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv og afskaffelse af børnearbejde. 3. Udviklingslandenes adgang til Fællesskabets eksterne bistand skal fremmes ved hjælp af alle former for teknisk bistand, som anses for passende.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

(3) A5/2003/190, Bulletin/2003/9, 1.6.64.

(4) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 474.

(5) EFT L 231 af 29.8.2001.

(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

P6_TA(2005)0319

Håndtering af affald fra udvindingsindustrien ***II

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF (16075/1/2004 — C6-0128/2005 — 2003/0107(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Rådets fælles holdning (16075/1/2004 — C6-0128/2005)

—	der henviser til sin holdning ved førstebehandling (1) til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0319) (2),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 62,

—	der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0236/2005),

1.	godkender den fælles holdning som ændret;

2.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) P5_TA(2004)0240.

(2) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC2-COD(2003)0107

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved andenbehandlingen den 6. september 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF om håndtering af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv 2004/35/EF

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens meddelelse »Sikker minedrift: en opfølgning af de seneste mineuheld« opstiller som nøgleforanstaltning bl.a. et initiativ til at regulere håndtering af affald fra udvindingsindustrien. Denne foranstaltning har til formål at supplere initiativer i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/105/EF af 16. december 2003 om ændring af Rådets direktiv 96/82/EF om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (4) og udarbejdelsen af et referencedokument om den bedste tilgængelige teknik på området for håndtering af stenaffald og andet mineaffald i henhold til Rådets direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (5).

(2)	I Europa-Parlamentets beslutning af 5. juli 2001 (6) om nævnte meddelelse understregedes det kraftigt, at der var behov for et direktiv om affald fra udvindingsindustrien.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram (7) opstiller som målsætning for fremtidigt affald, at dets farlighed reduceres, og at det bør indebære mindst mulig risiko, at nyttiggørelse og navnlig genanvendelse bør foretrækkes, at mængden af affald til bortskaffelse bør minimeres, og at bortskaffelsen bør ske på en betryggende måde, samt at affald til bortskaffelse bør behandles så tæt som muligt ved stedet for dets opståen, for så vidt dette ikke mindsker affaldsbehandlingsprocessernes effektivitet. Med hensyn til uheld og katastrofer hedder det i afgørelse nr. 1600/2002/EF endvidere, at der som prioriteret tiltag skal udformes foranstaltninger til afværgelse af risikoen for alvorlige ulykker, navnlig i forbindelse med minedrift, og foranstaltninger rettet mod mineaffald. Som et andet prioriteret tiltag i nævnte afgørelse anføres fremme af bæredygtig forvaltning af udvindingsindustrien med henblik på at nedbringe miljøbelastningen herfra.

(4)

I overensstemmelse med Fællesskabets miljøpolitiske målsætninger må der fastlægges mindstekrav med henblik på så vidt muligt at forebygge eller mindske miljø- og sundhedsbelastningen som følge af håndtering af affald fra udvindingsindustrien, såsom restprodukter (tailings, dvs. det faste materiale eller slam, der bliver tilovers, når malmen er oparbejdet ved hjælp af forskellige teknikker), stenaffald, overjord (dvs. det materiale, der skal fjernes, for at man kan få adgang til malmen, herunder i udviklingsfasen forud for produktionen og muldlag (dvs. det øverste jordlag), så længe disse anses for affald som defineret i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (8).

(5)

I overensstemmelse med punkt 24 i Johannesburg-gennemførelsesplanen om bæredygtig udvikling, som vedtoges inden for De Forenede Nationers rammer på verdenstopmødet i 2002 om bæredygtig udvikling, er det nødvendigt at beskytte det naturlige ressourcegrundlag for økonomisk og social udvikling og gennem en bæredygtig og integreret forvaltning af dette naturlige ressourcegrundlag vende den nuværende tendens til en forringelse af naturressourcerne.

(6)

Følgelig bør dette direktiv omfatte håndtering af affald fra landbaseret udvindingsindustri, dvs. affald fra efterforskning, udvinding (herunder udviklingsfasen forud for produktion), oparbejdning og oplagring af mineralressourcer og fra stenbrudsdrift. Sådan håndtering bør imidlertid afspejle de principper og den prioritering, der er fastlagt i direktiv 75/442/EØF, som i henhold til direktivets artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii), fortsat skal finde anvendelse på håndtering af affald fra de udvindingsindustrier, der ikke er omfattet af nærværende direktiv.

(7)	For at undgå overlapninger og uforholdsmæssigt vidtgående administrative krav bør direktivet kun omfatte netop de aktiviteter, der betragtes som vigtigst for opfyldelse af direktivets mål.

(8)

Direktivet bør derfor ikke gælde for affaldsstrømme, der nok genereres i forbindelse med mineraludvinding eller -oparbejdning, men ikke er direkte knyttet til udvindings- eller oparbejdningsprocessen, eksempelvis madaffald, olieaffald, udtjente køretøjer og brugte batterier og akkumulatorer. Forvaltningen af sådant affald bør være undergivet bestemmelserne i direktiv 75/442/EØF eller i Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald (9) eller eventuel anden relevant fællesskabslovgivning, således som det er tilfældet for affald, der opstår på en efterforsknings-, udvindings- eller oparbejdningsplads, og transporteres hen til et sted, der ikke er et affaldsanlæg i henhold til nærværende direktiv.

(9)

Dette direktiv bør heller ikke finde anvendelse på affald fra offshore efterforskning, udvinding og oparbejdning af mineralressourcer eller på injektion af vand eller reinjektion af grundvand, der er pumpet op, og der bør kun stilles begrænsede krav til inert affald, ikke-farligt affald fra efterforskning, ikke-forurenet jord og affald fra udvinding, oparbejdning og oplagring af tørv som følge af dets lavere miljøfarlighed. Medlemsstaterne kan reducere eller frafalde kravene til ikke-farligt ikke-inert affald. Disse undtagelser bør dog ikke omfatte affaldsanlæg i kategori A.

(10)	Endvidere bør direktivet, selv om det omfatter håndtering af affald fra udvindingsindustrier, som kan være radioaktivt, ikke omfatte de aspekter, der er specifikke for radioaktivitet .

(11)

For fortsat at respektere de principper og den prioritering, der er fastsat i direktiv 75/442/EØF, særlig artikel 3 og 4, bør medlemsstaterne sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien træffer alle de fornødne foranstaltninger til at forebygge og i videst muligt omfang begrænse såvel den faktiske som den potentielle miljø- og sundhedsbelastning, der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien.

(12)

Sådanne foranstaltninger bør bygge på bl.a. princippet om bedste tilgængelige teknik som defineret i direktiv 96/61/EF, og når der benyttes sådan teknik, er det op til medlemsstaterne at afgøre, hvorledes der i de enkelte tilfælde kan tages hensyn til affaldsanlæggets tekniske specifikationer, dets geografiske placering og de lokale miljøforhold.

(13)

Medlemsstaterne bør sikre, at driftsherrer i udvindingsindustrien udarbejder passende affaldshåndteringsplaner for forebyggelse, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af udvindingsaffald. Disse planer bør udformes på en sådan måde, at de sikrer passende planlægning af affaldshåndteringen med henblik på minimering af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger og fremme af nyttiggørelse af affaldet. Affald fra udvindingsindustrien bør endvidere karakteriseres ud fra dets sammensætning, så det i videst muligt omfang kan sikres, at det kun reagerer på forudsigelig måde.

(14)

For at begrænse risikoen for uheld og sikre et højt niveau for miljø- og sundhedsbeskyttelse bør medlemsstaterne sikre, at hver enkelt driftsherre af et affaldsanlæg i kategori A vedtager og følger en strategi for forebyggelse af større uheld med affald. Som led i de forebyggende foranstaltninger bør der udarbejdes et sikkerhedsledelsessystem og beredskabsplaner for uheld og formidles sikkerhedsmæssige oplysninger til de personer, som påregnes at blive berørt af et større uheld. I tilfælde af et uheld bør driftsherrerne give de kompetente myndigheder alle de oplysninger, der behøves til at afbøde de faktiske eller potentielle miljøskader. Disse særlige krav bør ikke finde anvendelse på de affaldsanlæg i udvindingsindustrien, der er omfattet af direktiv 96/82/EF.

(15)	Et affaldsanlæg bør ikke klassificeres i kategori A udelukkende på grundlag af risici for sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, der arbejder i udvindingsindustrier, da disse risici er omfattet af anden EF-lovgivning, navnlig direktiv 92/91/EØF (10) og 92/104/EØF (11).

(16)

Som følge af den særlige karakter, som håndtering af affald fra udvindingsindustrien har, er det nødvendigt at indføre særlige ansøgnings- og godkendelsesprocedurer for alle affaldsanlæg, der modtager sådant affald. Derudover bør medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder med mellemrum revurderer og om nødvendigt ajourfører betingelserne for tilladelsen.

(17)

Det bør pålægges medlemsstaterne at sikre, at offentligheden informeres om indgivelse af ansøgninger om tilladelse til affaldshåndtering, og at de berørte personer høres, inden der meddeles tilladelse til affaldshåndtering, jf. UNECE-konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutninger og adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen).

(18)

Det er nødvendigt klart at angive, hvilke krav der bør gælde for de anlæg, der behandler affald fra udvindingsindustrien, med hensyn til placering, ledelse, kontrol, lukning samt forebyggende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger mod enhver trussel mod miljøet såvel på kort som på lang sigt, herunder navnlig foranstaltninger mod forurening af grundvandet som følge af perkolatnedsivning i jorden.

(19)	Det er nødvendigt præcist at definere affaldsanlæg i kategori A, der behandler affald fra udvindingsindustrien, idet der tages hensyn til de potentielle virkninger af eventuel forurening under driften af sådanne anlæg eller ved et uheld med udslip af affald herfra.

(20)

Affald, der redeponeres i tomme brud med henblik på disses rehabilitering eller til anlægsformål, der har relation til mineraludvindingsprocessen, eksempelvis anlæg eller vedligeholdelse i tomme brud af adgangsveje for maskiner, ramper, afstivninger, sikkerhedsbarrierer eller volde skal også være omfattet af visse krav, således at overfladevand og grundvand beskyttes, affaldet gøres stabilt, og der sikres passende overvågning, efter at disse aktiviteter er ophørt. Dette affald bør derfor ikke være omfattet af kravene i dette direktiv, som udelukkende vedrører »affaldsanlæg«, bortset fra de krav, der er nævnt i den specifikke bestemmelse om tomme brud.

(21)

For at sikre, at anlæg, der behandler affald fra udvindingsindustrien, bygges og vedligeholdes på forsvarlig måde, bør medlemsstaterne træffe passende foranstaltninger til at sikre, at konstruktion, placering og ledelse af sådanne affaldsanlæg forestås af teknisk kompetente personer. Det er nødvendigt at sikre, at driftsherrer og personale har et uddannelses- og kundskabsniveau, som giver dem den fornødne kompetence. Herudover bør de kompetente myndigheder sikre sig, at driftsherrerne træffer passende foranstaltninger ved bygning og vedligeholdelse af nye affaldsanlæg og ved udvidelse eller ændring af bestående anlæg, herunder i tidsrummet efter lukning.

(22)

Det er nødvendigt at fastlægge overvågningsprocedurer under driften og efter lukningen af affaldsanlæg. Der bør fastsættes en periode efter lukning af affaldsanlæg for overvågning og kontrol af anlæg i kategori A, der står i forhold til den risiko, det enkelte anlæg udgør, på samme måde som det kræves i direktiv 1999/31/EF.

(23)	Det er nødvendigt at definere, hvornår og hvordan anlæg, der behandler affald fra udvindingsindustrien, bør lukkes, og fastsætte driftsherrens forpligtelser og ansvar i tiden efter lukningen.

(24)

Medlemsstaterne bør kræve, at driftsherrerne i udvindingsindustrien anvender overvågning og administrativ kontrol til at forhindre vand- og jordforurening og identificere mulig miljø- eller sundhedsbelastning fra deres affaldsanlæg. Med henblik på at mindske vandforureningen mest muligt bør deponering af affald i ethvert vandområde endvidere forbydes, medmindre det på forhånd kan dokumenteres, at det er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (12). Endvidere bør koncentrationen af cyanid og cyanidforbindelser i tailingsdamme hos nogle udvindingsvirksomheder, på grund af disse stoffers skade- og giftvirkninger, bringes ned på det lavest mulige niveau ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik. For at forhindre sådanne skade- og giftvirkninger bør der således fastsættes passende tærskelværdier for koncentrationen af disse stoffer, som under alle omstændigheder skal være i overensstemmelse med de specifikke krav i dette direktiv.

(25)

Driftsherren for et anlæg, der behandler affald fra udvindingsindustrien, bør pålægges at stille finansiel sikkerhed eller tilsvarende efter procedurer, som medlemsstaterne træffer afgørelse om, så det sikres, at alle de forpligtelser, som følger af tilladelsen, også i forbindelse med lukningen og i perioden efter lukning, opfyldes. Sikkerhedsstillelsen bør være tilstrækkelig til at dække omkostningerne ved, at en eller flere behørigt kvalificerede og uafhængige tredjeparter rehabiliterer det landområde, som affaldsanlægget påvirker . Det er også nødvendigt, at sikkerhedsstillelsen foreligger, inden deponering på affaldsanlægget påbegyndes, og at den justeres regelmæssigt. I overensstemmelse med forureneren betaler-princippet og bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og genopretning af miljøskader (13), er det vigtigt at præcisere, at en driftsherre for et anlæg, der behandler affald fra udvindingsindustrien, er ansvarlig for miljøskader eller overhængende fare herfor, som skyldes hans virksomhed.

(26)

Ved drift af anlæg, der behandler affald fra udvindingsindustrien, der kan påregnes at få væsentlige grænseoverskridende virkninger på miljøet og deraf følgende risici for menneskers sundhed på en anden medlemsstats område, bør der forefindes en fælles procedure til fremme af samråd mellem nabolande. Formålet er at sikre passende udveksling af oplysninger mellem myndighederne, og at offentligheden informeres behørigt om affaldsanlæg, som kan få negative følger for miljøet i denne anden medlemsstat.

(27)

Medlemsstaterne bør sørge for, at de kompetente myndigheder indfører en effektiv ordning for inspektioner eller andre kontrolforanstaltninger rettet mod anlæg, der behandler affald fra udvindingsindustrien. Uden at driftsherrens forpligtelser i henhold til driftstilladelsen berøres, bør det, inden deponering påbegyndes, ved inspektion kontrolleres, at betingelserne for tilladelsen er opfyldt. Herudover bør medlemsstaterne sikre, at driftsherrerne og deres efterfølgere fører løbende journaler for sådanne affaldsanlæg, og at driftsherrerne videregiver oplysninger om affaldsanlæggets tilstand og drift til deres efterfølgere.

(28)	Medlemsstaterne bør sende Kommissionen regelmæssige beretninger om gennemførelsen af dette direktiv, herunder oplysninger om uheld og næsten-uheld. På grundlag af disse indberetninger aflægger Kommissionen beretning til Europa-Parlamentet og Rådet.

(29)	Medlemsstaterne bør indføre sanktioner for overtrædelse af dette direktivs bestemmelser og sikre, at de anvendes. Sanktionerne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

(30)

Det er nødvendigt, at medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes en fortegnelse over nedlukkede anlægssteder , der befinder sig på deres område, eftersom sådanne anlægssteder ofte udgør en meget høj miljørisiko. Medlemsstaterne og Fællesskabet har et ansvar for at rehabilitere forladte anlægssteder, der kan have alvorlige miljøskadelige virkninger. Det bør derfor være muligt at anvende strukturfondsmidler og anden relevant fællesskabsfinansiering til at udarbejde fortegnelser og gennemføre foranstaltninger til rensning af sådanne anlægssteder .

(31)

Kommissionen bør sørge for passende udveksling af videnskabelige og tekniske oplysninger om, hvordan en opgørelse over nedlukkede anlæg etableres på medlemsstatsplan, og om udvikling af metoder, der kan hjælpe medlemsstaterne med at efterkomme dette direktiv i forbindelse med rehabilitering af lukkede affaldsanlæg. Der bør også sikres udveksling af oplysninger i og mellem medlemsstaterne om den bedste tilgængelige teknik.

(32)

Dette direktiv kan være et nyttigt redskab, når det skal undersøges, om projekter, der modtager fællesskabsmidler som et led i udviklingsstøtte, omfatter de nødvendige foranstaltninger til så vidt muligt at forebygge eller mindske eventuelle negative indvirkninger på miljøet. En sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med traktatens artikel 6, navnlig for så vidt angår integrering af miljøbeskyttelseskrav i Fællesskabets politik inden for udviklingssamarbejde.

(33)

Målet for dette direktiv, nemlig bedre håndtering af affald fra udvindingsindustrien, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig, da uhensigtsmæssig håndtering af sådant affald kan føre til grænseoverskridende forurening. Ifølge forureneren betaler-princippet bør der bl.a. tages hensyn til miljøskader forårsaget af affald fra udvindingsindustrien, og det forhold, at dette princip ikke anvendes på samme måde i medlemsstaterne, kan betyde, at de økonomiske beslutningstagere pålægges forskellige finansielle byrder. Indbyrdes afvigelser mellem medlemsstaternes foranstaltninger til håndtering af affald fra udvindingsindustrien forringer samtidig muligheden for at nå målet om at sikre et mindsteniveau for sikker og ansvarlig håndtering af dette affald og maksimere nyttiggørelsen heraf i hele Fællesskabet. Da dette direktivs mål har et sådant omfang og sådanne virkninger, at det bedst kan gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(34)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (14).

(35)	Der bør gives regler for driften af de affaldsanlæg, der findes på tidspunktet for gennemførelsen af dette direktiv, med henblik på, at der inden for en nærmere fastsat frist træffes de nødvendige foranstaltninger for deres tilpasning til kravene i dette direktiv.

(36)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (15) tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(37)	På baggrund af den betydning, som dette direktiv har for miljøbeskyttelsen, er det ønskeligt, at nye medlemsstater allerede tager hensyn til det i førtiltrædelsesfasen og anvender det konsekvent fra datoen for deres tiltrædelse —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formål

I dette direktiv opstilles der foranstaltninger, procedurer og retningslinjer, som kan forebygge og i videst muligt omfang begrænse de skadevirkninger på miljøet, navnlig vand, luft, jord, fauna, flora og landskab, og de afledte risici for menneskers sundhed, der skyldes håndtering af affald fra udvindingsindustrien.

Med sigte på en konsekvent anvendelse af traktatens artikel 6 skal miljøbeskyttelseskrav integreres i gennemførelsen af Fællesskabets politikker og aktioner med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1. Direktivet omfatter håndtering af affald fra efterforskning, udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer samt drift af stenbrud, i det følgende benævnt »udvindingsaffald«, jf. dog stk. 2 og 3.

2. Direktivet omfatter ikke:

a)	affald, der opstår i forbindelse med efterforskning, udvinding og oparbejdning af mineralressourcer samt ved stenbrudsdrift, men som ikke er knyttet direkte til disse aktiviteter

b)	affald fra offshore efterforskning, udvinding og oparbejdning af mineralressourcer

c)	injektion af vand og reinjektion af grundvand, der er pumpet op, jf. artikel 11, stk. 3, litra j), første og andet led, i direktiv 2000/60/EF, for så vidt den nævnte artikel tillader det.

3. Inert affald og ikke-forurenet jord fra efterforskning, udvinding, oparbejdning og oplagring af mineralressourcer og fra stenbrudsdrift og affald fra udvinding, oparbejdning og oplagring af tørv er ikke omfattet af artikel 7, 8, artikel 11, stk. 1 og 3, artikel 12, artikel 13, stk. 6, og artikel 14 og 16, medmindre det deponeres i et affaldsanlæg i kategori A.

Den kompetente myndighed kan reducere eller frafalde kravene til deponering af ikke-farligt affald, der er opstået ved efterforskning efter mineralressourcer, bortset fra olie og evaporiter, dog ikke gipssten og anhydrit, og til deponering af ikke-forurenet jord og affald fra udvinding, oparbejdning og oplagring af tørv, hvis den finder det godtgjort, at kravene i artikel 4 er opfyldt.

Medlemsstaterne kan reducere eller frafalde kravene i artikel 11, stk. 3, artikel 12, stk. 5 og 6, artikel 13, stk. 6, og artikel 14 og 16 til ikke-farligt ikke-inert affald, medmindre det deponeres i et affaldsanlæg i kategori A.

4. Medmindre andet gælder ifølge anden fællesskabslovgivning er affald, der falder inden for dette direktivs anvendelsesområde, ikke omfattet af direktiv 1999/31/EF.

Artikel 3

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

1)	»affald«: det samme som i artikel 1, litra a), i direktiv 75/442/EØF

2)	»farligt affald«: det samme som i artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald (16)

»inert affald«: affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer. Inert affald er hverken opløseligt eller brændbart eller på anden måde fysisk eller kemisk reaktivt; det er ikke bionedbrydeligt og har ingen negativ indflydelse på andet materiale, det kommer i berøring med, på en sådan måde, at det sandsynligvis vil medføre forurening af miljøet eller skade menneskers sundhed. Affaldets samlede perkolatafgivelse og indhold af forurenende stoffer og perkolatets økotoksicitet skal være af ubetydeligt omfang og må navnlig ikke bringe overfladevandets og/eller grundvandets kvalitet i fare

4)	»ikke-forurenet jord«: jord, der er fjernet fra det øverste jordlag i forbindelse med udvindingsaktiviteter, og som ikke anses for forurenet i henhold til den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor anlægsstedet befinder sig, eller til fællesskabslovgivningen

5)	»mineralressource« eller »mineral«: en naturlig forekomst i jordskorpen af et organisk eller uorganisk stof såsom energibrændstoffer, metalmalme, industri- og byggemineraler, men ikke vand

6)	»udvindingsindustrien«: alle virksomheder og foretagender, der tager del i udvinding af mineralressourcer på jordoverfladen eller i undergrunden i erhvervsmæssigt øjemed, herunder udvinding ved boring, eller oparbejdning af det udvundne materiale

7)	»offshore«: det hav- og havbundsområde, der strækker sig udad fra middellavvandsmærket

»oparbejdning«: behandling af mineralressourcer, herunder drift af stenbrud, ved hjælp af en eller flere mekaniske, fysiske, biologiske, termiske eller kemiske processer med henblik på udvinding af mineralet, herunder deling, sortering, separation og udvaskning; fornyet behandling af tidligere affald er omfattet af definitionen, men ikke udsmeltning, metallurgiske operationer eller termiske fremstillingsprocesser bortset fra brænding af kalksten

9)	»tailings«: det faste affald eller slam, der bliver tilovers efter oparbejdning af malmen ved separationsprocesser (f.eks. knusning, formaling, sortering, flotation og andre fysisk/kemiske teknikker), hvorved de værdifulde mineraler isoleres fra det mindre værdifulde stenmateriale

10)	»dynge«: et anlæg til deponering af fast affald på jordoverfladen

11)	»dæmning«: en konstruktion, der tilbageholder eller omslutter vand eller affald i en dam

12)	»dam«: et naturligt eller kunstigt anlæg til deponering af finkornet affald, normalt tailings, sammen med varierende mængder frit vand, som stammer fra oparbejdning af mineralressourcer og fra rensning og recirkulering af procesvand

13)	»cyanid dissocierbart med svag syre«: cyanider og cyanidforbindelser, der dissocieres med svag syre ved et nærmere fastlagt pH

14)	»perkolat«: enhver væske, der siver gennem deponeret affald og ledes ud fra eller forefindes i et affaldsanlæg, herunder forurenet drænvand, og som kan skade miljøet, hvis den ikke behandles

15)

»affaldsanlæg«: et område, der er udpeget til akkumulering eller deponering af udvindingsaffald, fast eller flydende, opløst eller opslæmmet, med følgende tidsmæssige begrænsninger:

—	ingen tidsmæssig begrænsning for affaldsanlæg i kategori A og anlæg til affald defineret som farligt i affaldshåndteringsplanen

—	i mere end seks måneder for anlæg til farligt affald, der uventet er opstået

—	i mere end et år for anlæg til ikke-farligt ikke-inert affald

—	i mere end tre år for anlæg til ikke-forurenet jord, ikke-farligt affald fra efterforskning, affald fra udvinding, oparbejdning og oplagring af tørv og inert affald.

Til sådanne anlæg medregnes dæmninger og andre konstruktioner, der skal indeholde, tilbageholde, indeslutte eller på anden måde afgrænse et sådant anlæg, samt bl.a. dynger og damme, men ikke tomme brud, hvori der placeres affald efter udvinding af mineralet med henblik på rehabilitering eller til anlægsformål

16)	»større uheld«: en hændelse på et anlægssted ved håndtering af udvindingsaffald i en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv, som fører til, at sundhed og/eller miljø bringes i alvorlig fare, enten umiddelbart eller på længere sigt, på selve anlægsstedet eller uden for

17)	»farligt stof«: stoffer, blandinger og præparater som er farlige ifølge definitionen i direktiv 67/548/EØF (17) eller direktiv 1999/45/EF (18)

18)	»bedste tilgængelige teknik«: det samme som i artikel 2, nr. 11), i direktiv 96/61/EF

19)	»recipientvand«: overfladevand, grundvand, overgangsvande og kystvand som defineret i henholdsvis artikel 2, nr. 1), 2), 6) og 7), i direktiv 2000/60/EF

20)	»rehabilitering«: behandling af det landområde, der påvirkes af et affaldsanlæg, på en sådan måde, at det bringes tilbage til en tilfredsstillende tilstand med hensyn til bl.a. jordbundskvalitet, dyre- og planteliv, naturlige levesteder, ferskvandssystemer, landskab og anvendelsesmuligheder

21)	»efterforskning«: søgning efter mineralforekomster af økonomisk værdi, herunder prøveudtagning, bulkprøveudtagning, boring og udgravning, bortset fra arbejder, der er nødvendige for udviklingen af sådanne forekomster, samt aktiviteter, der er direkte forbundet med en eksisterende udvinding

22)	»offentligheden«: en eller flere fysiske eller juridiske personer og, i overensstemmelse med national lovgivning eller praksis, foreninger, organisationer eller grupper heraf

23)

»den berørte offentlighed«: den del af offentligheden, der påvirkes eller må formodes at blive påvirket af, eller som har en interesse i beslutningsprocessen på miljøområdet i artikel 6 og 7 i dette direktiv; i forbindelse med denne definition anses en sådan interesse at foreligge for ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med miljøbeskyttelse og opfylder eventuelle krav i henhold til den nationale lovgivning

24)	»driftsherre«: den fysiske eller juridiske person, der har ansvaret for håndtering af udvindingsaffald ifølge den nationale lovgivning i den medlemsstat, som affaldet håndteres i, såvel i forbindelse med midlertidig oplagring af udvindingsaffald som i driftsfasen og i perioden efter lukning

25)	»affaldsindehaver«: producenten af udvindingsaffaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet

26)	»kompetent person«: en fysisk person, som er i besiddelse af den nødvendige tekniske viden og erfaring, jf. lovgivningen i den medlemsstat, hvor personen har sine aktiviteter, til at opfylde de forpligtelser, der følger af dette direktiv

27)	»kompetent myndighed«: den eller de myndigheder, medlemsstaten udpeger som ansvarlig for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af dette direktiv

28)	»anlægssted«: hele det landområde på et bestemt geografisk sted, som en driftsherre har ledelsesmæssig kontrol over

29)	»væsentlig ændring«: en ændring i et affaldsanlægs struktur eller drift, der efter den kompetente myndigheds vurdering kan få betydelige negative virkninger for menneskers sundhed eller miljøet.

Artikel 4

Almene krav

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at udvindingsaffald håndteres uden at menneskers sundhed bringes i fare, og uden at der anvendes processer eller metoder, der kan skade miljøet, og navnlig uden at der skabes risiko for vand, luft eller jord, eller for fauna og flora, uden at der forårsages gener i form af støj eller lugt, og uden at der påføres landskaber eller områder af særlig interesse skade. Medlemsstaterne træffer også de fornødne foranstaltninger til at forbyde henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af udvindingsaffald.

2. Medlemsstaterne sikrer, at driftsherren træffer alle foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge og i videst muligt omfang begrænse miljø- og sundhedsskader som følge af håndteringen af udvindingsaffald. Dette omfatter forvaltningen af affaldsanlægget, også efter dets lukning, og forebyggelse af større uheld på anlægget og begrænsning af følgerne heraf for miljøet og menneskers sundhed.

3. Foranstaltningerne i stk. 2 skal bl.a. bygge på den bedste tilgængelige teknik, uden at der foreskrives anvendelse af en bestemt teknik eller teknologi, idet der tages hensyn til affaldsanlæggets tekniske karakteristika, geografiske beliggenhed og de lokale miljøforhold.

Artikel 5

Affaldshåndteringsplan

1. Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren udarbejder en affaldshåndteringsplan for minimering, behandling, nyttiggørelse og deponering af udvindingsaffald under hensyntagen til princippet om bæredygtig udvikling .

2. Affaldshåndteringsplanen har følgende formål:

at forhindre eller begrænse affaldsproduktionen og dens skadevirkninger, især ved, at der tages hensyn til:

i)	affaldshåndteringsoptioner både i konstruktionsfasen og ved valget af metode til mineraludvinding og -oparbejdning

ii)	de ændringer, som kan finde sted i udvindingsaffaldet, når dets overfladeareal forøges, og det udsættes for påvirkningerne over jordoverfladen

iii)	redeponering af udvindingsaffaldet i det tomme brud efter udvinding af mineralet, for så vidt som det er teknisk og økonomisk muligt og miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende EF-miljønormer samt de relevante krav i dette direktiv

iv)	genudlægning af muldlaget efter lukning af affaldsanlægget eller, hvis dette ikke er praktisk muligt, genanvendelse af muldlaget andetsteds

v)	anvendelse af mindre farlige stoffer ved oparbejdning af mineralressourcer

b)	at fremme nyttiggørelse af udvindingsaffald ved genanvendelse, genbrug eller udnyttelse, hvis dette kan gøres miljømæssigt forsvarligt i overensstemmelse med gældende EF-miljønormer samt de relevante krav i dette direktiv

at garantere sikker bortskaffelse af udvindingsaffald på kort og lang sigt, navnlig ved under konstruktionsfasen at tage hensyn til håndtering under et affaldsanlægs drift og efter dets lukning og ved at vælge en konstruktion, der forhindrer eller i det mindste minimerer alle langsigtede negative virkninger, der skyldes spredning af luft- og vandforurenende stoffer fra affaldsanlægget, og at sikre den langsigtede geotekniske stabilitet ved alle dæmninger eller dynger, der rager op over det oprindelige overfladeniveau.

3. Affaldshåndteringsplanen skal mindst indeholde følgende:

i givet fald den foreslåede klassificering af affaldsanlægget i overensstemmelse med kriterierne i bilag III:

—	hvis der kræves et affaldsanlæg i kategori A, dokumentation for, at en strategi for forebyggelse af større uheld, et sikkerhedsledelsessystem til gennemførelse heraf og en intern beredskabsplan vil blive indført i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3

—	hvis driftsherren finder, at der ikke kræves et affaldsanlæg i kategori A, tilstrækkelig dokumentation herfor, herunder en klarlæggelse af den eventuelle risiko for uheld

b)	en specificering af affaldet i overensstemmelse med bilag II og et skøn over den samlede udvindingsaffaldsmængde, der produceres i driftsfasen

c)	en beskrivelse af den aktivitet, hvorved affaldet opstår, og af en eventuel efterfølgende behandling af affaldet

en beskrivelse af, hvilke skader på sundhed og miljø deponering af affaldet kan afstedkomme, og hvilke forebyggende foranstaltninger der skal træffes med henblik på at begrænse miljøpåvirkningen under driften og efter nedlukningen mest muligt, jf. også aspekterne i artikel 11, stk. 2, litra a), b), d) og e)

e)	forslag til kontrol- og overvågningsprocedurer, jf. artikel 10 (når det er relevant) og artikel 11, stk. 2, litra c)

f)	forslag til plan for procedurer for lukning, herunder rehabilitering, procedurer og overvågning efter lukning, jf. artikel 12

g)	foranstaltninger til forebyggelse af forringet vandtilstand og luft- og jordforurening, jf. artikel 13

h)	inden affaldshåndteringen påbegyndes, en kvantitativ vurdering af tilstanden i det område, der kunne blive påvirket af et affaldsanlæg, med henblik på at fastlægge mindstekriterier for »en tilfredsstillende tilstand« i forbindelse med rehabilitering.

Affaldshåndteringsplanen skal indeholde så mange oplysninger, at den kompetente myndighed kan vurdere, om driftsherren er i stand til at opfylde formålene med affaldshåndteringsplanen, jf. stk. 2, og sine forpligtelser i henhold til dette direktiv. Planen skal navnlig dokumentere, hvordan den i henhold til stk. 2, litra a), nr. i), valgte option og metode opfylder de i stk. 2, litra a), nævnte formål med affaldshåndteringsplanen.

4. Affaldshåndteringsplanen revurderes hvert femte år og/eller ændres i tilfælde af afgørende ændringer i driften af affaldsanlægget eller det deponerede affald. Alle ændringer meddeles til den kompetente myndighed.

5. Planer, der udarbejdes i medfør af anden national lovgivning eller fællesskabslovgivning, og som indeholder de i stk. 3 krævede oplysninger, kan benyttes, hvis unødvendig gentagelse af oplysninger derved undgås og driftsherren spares for dobbeltarbejde, forudsat at alle kravene i stk. 1-4 opfyldes.

6. Den kompetente myndighed godkender affaldshåndteringsplanen på grundlag af procedurer, som besluttes af medlemsstaterne, og overvåger dens gennemførelse.

Artikel 6

Forebyggelse af større uheld og information

1. Denne artikel finder anvendelse på affaldsanlæg i kategori A, dog ikke affaldsanlæg, der er omfattet af direktiv 96/82/EF.

2. Uden at anden fællesskabslovgivning berøres, især direktiv 92/91/EØF og direktiv 92/104/EØF, sørger medlemsstaterne for, at kilderne til eventuelle større uheld bliver klarlagt, og at konstruktion, opførelse, drift og vedligeholdelse, nedlukning og efterbehandling af affaldsanlægget udføres på en sådan måde, at større uheld forebygges og deres eventuelle skadevirkninger herunder grænseoverskridende virkninger, for menneskers sundhed, miljøet og/eller formuegoder begrænses.

3. Inden påbegyndelse af driften udarbejder hver driftsherre med henblik på opfyldelse af kravene i stk. 2 en strategi for forebyggelse af større uheld ved håndteringen af udvindingsaffaldet og etablerer til gennemførelse af denne strategi et sikkerhedsledelsessystem, jf. principperne i bilag I, punkt 1, samt iværksætter en intern beredskabsplan med de foranstaltninger, der skal træffes på anlægget i tilfælde af uheld.

Som led i denne strategi udnævner driftsherren en sikkerhedsansvarlig, der forestår gennemførelsen af strategien for forebyggelse af større uheld og det løbende tilsyn hermed.

Den kompetente myndighed udarbejder en ekstern beredskabsplan med foranstaltninger, der skal træffes uden for anlægget i tilfælde af uheld. Som led i ansøgningen om tilladelse udleverer driftsherren til den kompetente myndighed de oplysninger, som denne har brug for for at udarbejde den nævnte plan.

4. Beredskabsplanerne i stk. 3 skal tjene følgende formål:

a)	at bringe større uheld og andre hændelser under kontrol, således at deres virkninger mindskes, og især at skader på menneskers sundhed , miljøet og/eller formuegoder begrænses

b)	at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse af menneskers sundhed, miljøet og/eller formuegoder mod virkningerne af større uheld og andre hændelser

c)	at give offentligheden og de berørte instanser og myndigheder i området de nødvendige oplysninger

d)	at rehabilitere, genoprette og rense miljøet efter et større uheld.

Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren i tilfælde af et større uheld giver den kompetente myndighed alle oplysninger, som kan medvirke til yderligere at mindske følgerne for menneskers sundhed og er nødvendige for en vurdering og minimering af omfanget af de faktiske eller potentielle miljøskader.

5. Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får reel mulighed for på et tidligt tidspunkt at tage del i udarbejdelsen eller revurderingen af den eksterne beredskabsplan, som er omhandlet i stk. 3. Med dette for øje informeres den berørte offentlighed om alle forslag dertil, og der stilles relevante oplysninger til rådighed, bl.a. oplysninger om retten til at deltage i beslutningsprocessen og om, hvilken kompetent myndighed bemærkninger og spørgsmål skal stiles til.

Medlemsstaterne sørger for, at den berørte offentlighed får en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger, og at sådanne bemærkninger tages i betragtning ved udarbejdelsen af den eksterne beredskabsplan.

6. Medlemsstaterne sørger for, at oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger og om, hvad der skal gøres i tilfælde af uheld, dvs. mindst de oplysninger, der er opregnet i bilag I, punkt 2, automatisk udleveres gratis til den berørte offentlighed.

Disse oplysninger revurderes hvert tredje år og ajourføres om nødvendigt.

Artikel 7

Ansøgning og tilladelse

1. Intet affaldsanlæg må være i drift, uden at den kompetente myndighed har givet tilladelse dertil. Tilladelsen skal indeholde de oplysninger, der er opregnet i stk. 2, og det skal være tydeligt angivet, hvilken kategori anlægget tilhører, jf. de i artikel 9 omhandlede kriterier.

Forudsat at alle kravene i denne artikel er opfyldt, kan tilladelser, der er udstedt i henhold til anden national lovgivning eller fællesskabslovgivning, kombineres til én enkelt tilladelse, hvis unødvendig gentagelse af oplysninger derved undgås, og driftsherren eller den kompetente myndighed spares for dobbeltarbejde. Forudsat at alle kravene i denne artikel er opfyldt, kan elementerne i stk. 2 kombineres i én enkelt tilladelse eller i flere tilladelser.

2. Ansøgningen om tilladelse skal mindst indeholde følgende:

a)	driftsherrens identitet

b)	forslag til placering af affaldsanlægget samt eventuelle alternative placeringer

c)	typen af det eller de mineraler, der udvindes, samt arten af eventuel overjord og/eller gangbjergarter, der vil blive flyttet under udvindingsaktiviteterne

d)	den godkendte affaldshåndteringsplan som omhandlet i artikel 5

e)	passende ordninger i form af en finansiel sikkerhed eller tilsvarende, jf. artikel 14

f)	de oplysninger, som gives af driftsherren i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 85/337/EØF (19), når der i henhold til samme direktiv kræves en vurdering af indvirkningen på miljøet.

3. Den kompetente myndighed udsteder kun tilladelse, hvis den finder det godtgjort, at

a)	driftsherren opfylder de relevante krav i dette direktiv

b)	affaldshåndteringen ikke direkte strider mod eller på anden måde hindrer gennemførelsen af den eller de relevante affaldshåndteringsplaner, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 75/442/EØF.

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de kompetente myndigheder med mellemrum revurderer og om nødvendigt ajourfører betingelserne for tilladelsen:

—	hvis der er afgørende ændringer i driften af affaldsanlægget eller det deponerede affald

—	på grundlag af de overvågningsresultater, der indberettes af driftsherren i medfør af artikel 11, stk. 3, eller de kontroller, der foretages i medfør af artikel 17

—	i lyset af udvekslingen af oplysninger om væsentlige ændringer med hensyn til den bedste tilgængelige teknik i medfør af artikel 21, stk. 3.

5. Oplysningerne i en tilladelse, der er udstedt ifølge denne artikel, stilles til rådighed for medlemsstaternes og Fællesskabets kompetente myndigheder med henblik på at udarbejde fortegnelser over affaldsanlæg på nationalt plan og fællesskabsplan . Følsomme oplysninger af rent forretningsmæssig karakter, f.eks. oplysninger om forretningsforbindelser, omkostningskomponenter og lønsomme mineralforekomsters størrelse, offentliggøres ikke.

Artikel 8

Inddragelse af offentligheden

1. Nedenstående oplysninger gives til offentligheden tidligt i proceduren for udstedelse af tilladelser og i hvert fald, så snart de med rimelighed kan gives, enten ved offentlig meddelelse eller på anden hensigtsmæssig måde, f.eks. elektroniske medier, hvis sådanne er til rådighed:

a)	ansøgningen om tilladelse

b)	oplysning om, at en beslutning vedrørende en ansøgning om tilladelse er omfattet af samråd mellem medlemsstaterne i overensstemmelse med artikel 16, hvis dette er tilfældet

c)	nærmere oplysninger om de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for beslutningen, dem, som der kan indhentes relevante oplysninger fra, og dem, som bemærkninger og spørgsmål kan stiles til, samt nærmere oplysninger om tidsfristerne for indsendelse af bemærkninger og spørgsmål

d)	de mulige beslutningers art

e)	nærmere oplysninger om forslaget om ajourføring af en tilladelse eller af betingelserne for en tilladelse

f)	omtrentligt hvornår og hvor, eller hvordan, de relevante oplysninger bliver givet

g)	nærmere oplysninger om, hvordan deltagelse af offentligheden er tilrettelagt, jf. stk. 7.

2. Medlemsstaterne sørger for, at følgende gøres tilgængelige for den berørte offentlighed inden for en rimelig tidshorisont:

a)	i overensstemmelse med den nationale lovgivning de vigtigste rapporter og udtalelser, der var tilgået de kompetente myndigheder på det tidspunkt, hvor offentligheden blev underrettet som anført i stk. 1

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøoplysninger (20), alle oplysninger ud over de i stk. 1 nævnte, som er relevante for beslutningen i overensstemmelse med artikel 7 i nærværende direktiv, og som først er blevet tilgængelige efter, at offentligheden er underrettet som anført i stk. 1 i nærværende artikel.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at offentligheden i overensstemmelse med stk. 1 underrettes om en ajourføring af betingelserne for tilladelsen i henhold til artikel 7, stk. 4.

4. Den berørte offentlighed har ret til at fremsætte bemærkninger og udtalelser til den kompetente myndighed, inden der træffes beslutning.

5. Der skal i beslutningen tages behørigt hensyn til resultaterne af de høringer, der afholdes ifølge denne artikel.

6. Når den kompetente myndighed har truffet beslutning, underretter den i overensstemmelse med de gældende procedurer den berørte offentlighed herom og stiller følgende oplysninger til rådighed for den berørte offentlighed:

a)	beslutningens indhold, herunder en kopi af tilladelsen

b)	de grunde og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen.

7. De nærmere detaljer for offentlighedens deltagelse ifølge denne artikel fastsættes af medlemsstaterne på en sådan måde, at den berørte offentlighed kan forberede sig og medvirke effektivt.

Artikel 9

Klassifikationssystem for affaldsanlæg

Med henblik på dette direktiv klassificerer de kompetente myndigheder et affaldsanlæg i kategori A i henhold til kriterierne i bilag III.

Artikel 10

Tomme brud

1. Medlemsstaterne sørger for, at driftsherren ved redeponering af udvindingsaffald og andet udvundet materiale i et tomt brud med henblik på rehabilitering og til anlægsformål, uanset om udvindingen skete på jordoverfladen eller i undergrunden, træffer foranstaltninger til

1)	at sikre udvindingsaffaldets stabilitet, idet artikel 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse

2)	at forebygge forurening af jord, overfladevand og grundvand, idet artikel 13, stk. 1, 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse

3)	at sikre, at udvindingsaffaldet og det tomme brud overvåges, idet artikel 12, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse.

2. Direktiv 1999/31/EF finder i relevant omfang fortsat anvendelse på andet affald end udvindingsaffald, som anvendes til fyldning af tomme brud.

Artikel 11

Opførelse og forvaltning af affaldsanlæg

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at affaldsanlæg forvaltes af kompetente personer, og at der er sørget for teknisk udvikling og personaleuddannelse.

2. Den kompetente myndighed forvisser sig om, at driftsherren ved opførelse af et nyt affaldsanlæg eller ved ændring af et bestående affaldsanlæg sørger for følgende:

at anlægget er hensigtsmæssigt placeret under særlig hensyntagen til forpligtelser på fællesskabsplan eller nationalt plan vedrørende beskyttede områder samt geologiske, hydrologiske, hydrogeologiske, seismiske og geotekniske forhold og således udformet, at forudsætningerne på kort og lang sigt for forebyggelse af forurening af jord, luft, grundvand og overfladevand er til stede under særlig hensyntagen til direktiv 76/464/EØF (21), 80/68/EØF (22) og 2000/60/EF, at forurenet vand og perkolat kan opsamles effektivt, når og hvis det kræves ifølge tilladelsen, og at vand- og vinderosion reduceres til et rimeligt omfang i den udstrækning, dette er teknisk muligt og økonomisk rimeligt

b)	at anlægget opføres, forvaltes og vedligeholdes på en sådan måde, at det er fysisk stabilt, at jord, luft, overfladevand og grundvand ikke forurenes på kort og lang sigt, og at skader på landskabet begrænses mest muligt

c)	at der er lagt passende planer og taget passende skridt til, at anlægget regelmæssigt overvåges og tilses af kompetente personer, og at der skrides ind, hvis der er tegn på ustabilitet eller forurening af vand eller jord

d)	at der er taget passende skridt til rehabilitering af landområdet og lukning af affaldsanlægget

e)	at der er taget passende skridt vedrørende affaldsanlægget for perioden efter lukning.

Der føres registre over den overvågning og det tilsyn, der omhandlet i litra c), og disse registre indgår sammen med tilladelsesbilagene i en teknisk beskrivelse og sikrer, navnlig hvis der skiftes driftsherre, den fornødne overdragelse af oplysninger.

3. Driftsherren giver snarest muligt og under alle omstændigheder inden 48 timer meddelelse til den kompetente myndighed om alle hændelser, der forventes at kunne påvirke affaldsanlæggets stabilitet, og alle betydende miljøskadevirkninger, som afsløres af anlæggets kontrol- og overvågningsprocedurer. Driftsherren benytter i givet fald den interne beredskabsplan og efterkommer alle øvrige instrukser fra den kompetente myndighed om afhjælpende foranstaltninger.

Udgifterne til disse foranstaltninger afholdes af driftsherren.

Med en hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, og under alle omstændigheder mindst en gang om året indberetter driftsherren på grundlag af indsamlede data samtlige overvågningsresultater til de kompetente myndigheder, således at disse kan fastslå, om betingelserne for tilladelsen overholdes, og øge deres viden om affaldets og affaldsanlæggets stabilitet. På grundlag af denne indberetning kan den kompetente myndighed afgøre, at validering ved en uafhængig ekspert er nødvendig.

Artikel 12

Procedurer ved og efter lukning af affaldsanlæg

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til, at stk. 2-5 overholdes.

2. Et affaldsanlæg må først indlede lukningsproceduren, når mindst én af følgende betingelser er opfyldt:

a)	de relevante betingelser i tilladelsen er opfyldt

b)	der er givet tilladelse fra den kompetente myndighed efter anmodning fra driftsherren

c)	den kompetente myndighed træffer en begrundet beslutning herom.

3. Et affaldsanlæg kan først betragtes som endeligt lukket, når den kompetente myndighed uden unødig forsinkelse har udført en afsluttende inspektion på stedet, vurderet alle driftsherrens beretninger, certificeret, at lokaliteten er rehabiliteret, og meddelt driftsherren sin godkendelse af lukningen.

En sådan godkendelse begrænser på ingen måde driftsherrens forpligtelser i henhold til betingelserne i tilladelsen eller lovgivningen i øvrigt.

4. Når et affaldsanlæg er endeligt lukket, er driftsherren ansvarlig for vedligeholdelse, overvågning og kontrol i tidsrummet efter lukningen, så længe den kompetente myndighed kræver det under hensyntagen til farens art og til, hvor længe den kan være til stede, medmindre den kompetente myndighed beslutter at overtage disse opgaver fra driftsherren; denne bestemmelse berører ikke national lovgivning eller fællesskabslovgivning om affaldsindehaveres ansvar.

5. Hvis den ansvarlige myndighed anser det for nødvendigt for at opfylde Fællesskabets miljøbestemmelser, navnlig bestemmelserne i direktiv 76/464/EØF, 80/68/EØF og 2000/60/EF, skal driftsherren efter lukning af et affaldsanlæg bl.a. kontrollere anlæggets fysiske og kemiske stabilitet og minimere miljøskadevirkninger, særlig for overfladevand og grundvand, ved at sørge for følgende:

a)	at alle anlægsstrukturer overvåges og bevares, og at kontrol- og måleapparatur konstant er klar til brug

b)	at eventuelle overløbskanaler og afløb holdes rene og ryddede

c)	at anlæg til passiv eller aktiv vandbehandling om nødvendigt etableres for at forhindre spredning af kontamineret perkolat fra anlægget til tilstødende grundvandsforekomster eller overfladevandområder.

6. Driftsherren giver snarest muligt efter lukningen af et affaldsanlæg den kompetente myndighed meddelelse om alle hændelser, der forventes at kunne påvirke affaldsanlæggets stabilitet, og alle betydende miljøskadevirkninger, som afsløres via anlæggets kontrol- og overvågningsprocedurer. Driftsherren benytter i givet fald den interne beredskabsplan og efterkommer alle øvrige instrukser fra den kompetente myndighed om afhjælpende foranstaltninger.

Udgifterne til disse foranstaltninger afholdes af driftsherren.

I de tilfælde og med den hyppighed, der fastsættes af den kompetente myndighed, og under alle omstændigheder mindst en gang om året indberetter driftsherren på grundlag af indsamlede data samtlige overvågningsresultater til de kompetente myndigheder, således at disse kan fastslå, om betingelserne for tilladelsen overholdes, og øge deres viden om affaldets og affaldsanlæggets stabilitet.

Artikel 13

Forebyggelse af forringet vandtilstand og luft- og jordforurening

1. Den kompetente myndighed forvisser sig om, at driftsherren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at opfylde Fællesskabets miljøbestemmelser, og navnlig til, i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, at forebygge forringelse af den eksisterende vandtilstand, bl.a. ved

a)	at evaluere det deponerede affalds potentiale for perkolatproduktion, herunder også perkolatets indhold af forureningsstoffer, såvel under anlæggets drift som efter lukningen, og beregne anlæggets vandbalance

b)	at forebygge eller at minimere perkolatproduktion samt at affaldet forurener overfladevand eller grundvand og jord

c)	at opsamle forurenet vand og perkolat

d)	at behandle opsamlet forurenet vand , perkolat og anden udstrømning fra anlægget, så det opnår en sådan kvalitet, at det kan udledes , og opfylder Fællesskabets krav, navnlig i direktiv 76/464/EØF, 80/68/EØF og 2000/60/EF .

2. Den kompetente myndighed skal sikre, at driftsherren har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge eller mindske støv- og gasemissioner.

3. Hvis den kompetente myndighed på grundlag af en miljørisikovurdering, der navnlig tager hensyn til direktiv 76/464/EØF, 80/68/EØF eller 2000/60/EF, finder, at der ikke er behov for opsamling og behandling af perkolat, eller hvis det er godtgjort, at affaldsanlægget ikke rummer nogen potentiel fare for jord, grundvand eller overfladevand, kan kravene i stk. 1, litra b), c) og d), lempes eller frafaldes i overensstemmelse hermed.

4. Medlemsstaterne forbyder deponering af udvindingsaffald i et recipientvandområde, der ikke er konstrueret med henblik på deponering af udvindingsaffald, og uanset om affaldet er fast, flydende eller opslæmmet, medmindre driftsherren på forhånd kan påvise, at de relevante krav i direktiv 76/464/EØF, 80/68/EØF og 2000/60/EF er opfyldt.

5. Når der er tale om tomme brud, herunder også underjordiske brud og opfyldte åbne brud, der efter nedlukningen tillades sat under vand, træffer driftsherren de nødvendige foranstaltninger til at forebygge forringelse af vandtilstanden og jordforurening, og til at give den kompetente myndighed oplysninger om nedenstående forhold mindst 6 måneder, inden tørlægningen af bruddene ophører:

a)	en plan over de tomme brud med klar afmærkning af dem, der efter ophør med tørlægning vil blive sat under vand, samt geologiske detaljer

b)	en oversigt over mængde og kvalitet af vand, der er forekommet i de tomme brud i løbet af mindst de seneste to driftsår

c)	prognoser over virkning, herunder placering og mængde, af eventuelle fremtidige forureningsudledninger fra de tomme brud til grundvand og overfladevand, og eventuelle planer for begrænsning og afhjælpning af disse udledninger

d)	forslag til overvågning af indstrømning af vand i de tomme brud med henblik på tidligt varsel om behovet for at indlede begrænsende foranstaltninger.

6. Hvad angår damme, hvor der er cyanid til stede, sørger driftsherren for, at koncentrationen af cyanid dissocierbart med svag syre i dammen bringes ned til det lavest mulige niveau med den bedste tilgængelige teknik, og for så vidt angår anlæg, som der er udstedt tilladelse til inden, eller som allerede er sat i drift den ... (23), at koncentrationen af cyanid dissocierbart med svag syre på det sted, hvor tailings ledes ud i dammen fra oparbejdningsanlægget, ikke overskrider 50 ppm fra den ... (23), 25 ppm fra den ... (24), 10 ppm fra den ... (25) og 10 ppm for anlæg, som der er udstedt tilladelse til efter den ... (23).

Den kompetente myndighed kan kræve, at driftsherren ved hjælp af en risikovurdering, der tager lokalitetsspecifikke forhold i betragtning, godtgør, at disse koncentrationsgrænser ikke behøver at blive bragt yderligere ned.

Artikel 14

Finansiel sikkerhed

1. Den kompetente myndighed kræver, inden akkumulering eller deponering af udvindingsaffald i et affaldsanlæg påbegyndes, at der stilles finansiel sikkerhed (f.eks. i form af erhvervsfinansierede gensidige garantifonde) eller tilsvarende efter procedurer, som medlemsstaterne træffer afgørelse om, og som Kommissionen godkender, med det formål:

a)	at alle forpligtelser ifølge den tilladelse, der er udstedt i henhold til dette direktiv, herunder forskrifter vedrørende tidsrummet efter lukning, opfyldes

b)	at der på ethvert tidspunkt er midler til rådighed til rehabilitering af området inden for anlægsstedet og af det areal, der påvirkes direkte af affaldsanlægget .

2. Sikkerhedsstillelsen i henhold til stk. 1 beregnes på grundlag af følgende:

a)	affaldsanlæggets forventede miljøpåvirkninger med særlig hensyntagen til anlæggets kategori, affaldets specifikationer og det rehabiliterede landområdes fremtidige anvendelse

b)	en forudsætning om, at uafhængige og velkvalificerede tredjeparter kan bedømme og udføre eventuelt påkrævet rehabiliteringsarbejde.

3. Sikkerhedsstillelsens størrelse justeres periodisk i overensstemmelse med omfanget af ethvert rehabiliteringsarbejde, som det er påkrævet at udføre på området inden for anlægsstedet og det areal, der påvirkes direkte af affaldsanlægget.

4. Når den kompetente myndighed godkender lukning i overensstemmelse med artikel 12, stk. 3, giver den driftsherren en skriftlig erklæring om, at forpligtelsen til at stille sikkerhed, jf. stk. 1 i nærværende artikel, bortset fra forpligtelserne vedrørende tidsrummet efter lukning af anlægget i henhold til artikel 12, stk. 4, er bortfaldet.

Artikel 15

Miljøansvar

Følgende punkt tilføjes i bilag III i direktiv 2004/35/EF:

»13. Håndteringen af udvindingsaffald i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/.../EF af ... om håndtering af affald fra udvindingsindustrien (26).

Artikel 16

Grænseoverskridende virkninger

1. Hvis en medlemsstat, hvori et affaldsanlæg er placeret, konstaterer, at driften af et affaldsanlæg i kategori A vil kunne få betydelige skadevirkninger på miljøet og deraf følgende risici for menneskers sundhed i en anden medlemsstat, eller hvis en medlemsstat, der kan forventes at blive udsat for sådanne virkninger, fremsætter anmodning herom, meddeler den medlemsstat, på hvis område der blev ansøgt om tilladelse i henhold til artikel 7, den anden medlemsstat de oplysninger, der er forelagt i henhold til samme artikel, samtidig med at den stiller disse til rådighed for sine egne statsborgere.

Disse oplysninger danner grundlag for eventuelt nødvendige konsultationer som led i bilaterale forbindelser mellem de to medlemsstater på baggrund af princippet om gensidighed og lige behandling.

2. Medlemsstaterne sørger som led i deres bilaterale forbindelse for, at der i de i stk. 1 omhandlede tilfælde også gives den berørte offentlighed i den stat, der kan blive udsat for virkningerne, adgang til ansøgningerne i et passende tidsrum, således at den får ret til at udtale sig herom, før den kompetente myndighed træffer sin afgørelse.

3. I tilfælde af et uheld på et affaldsanlæg som omhandlet i stk. 1 sørger medlemsstaterne for, at de oplysninger, som driftsherren har givet de kompetente myndigheder i medfør af artikel 6, stk. 4, straks videregives til den anden medlemsstat med henblik på en yderligere minimering af følgerne af uheldet for menneskers sundhed og en vurdering og minimering af omfanget af de faktiske eller potentielle miljøskader.

Artikel 17

Den kompetente myndigheds kontrol

1. Inden deponeringen påbegyndes og derefter med regelmæssige mellemrum, herunder i perioden efter lukningen, som fastsættes af den berørte medlemsstat, aflægger den kompetente myndighed kontrolbesøg på affaldsanlæg, der er omfattet af artikel 7, for at sikre sig, at de overholder de relevante betingelser for tilladelsen. Et positivt resultat begrænser på ingen måde driftsherrens ansvar i henhold til betingelserne for tilladelsen.

2. Medlemsstaterne kræver, at driftsherren fører registre over al affaldshåndtering, holder dem ajour og stiller dem til rådighed for den kompetente myndighed for gennemgang, og sørger for, at de relevante ajourførte oplysninger og registre om anlægget overdrages i det fornødne omfang, hvis affaldsanlægget skifter driftsherre.

Artikel 18

Indberetningspligt

1. Hvert tredje år sender medlemsstaterne Kommissionen en beretning om direktivets gennemførelse. Beretningen udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller et forlæg, som vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2. Beretningen sendes til Kommissionen senest ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.

Kommissionen offentliggør en samlet beretning om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes beretninger.

2. En gang om året sender medlemsstaterne Kommissionen oplysninger om hændelser, som driftsherrerne har givet meddelelse om i medfør af artikel 11, stk. 3, og artikel 12, stk. 6. Kommissionen stiller efter anmodning disse oplysninger til rådighed for medlemsstaterne. Medmindre andet gælder ifølge fællesskabslovgivningen om offentlig adgang til miljøoplysninger stiller medlemsstaterne derefter på anmodning disse oplysninger til rådighed for medlemmer af den berørte offentlighed.

Artikel 19

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget til gennemførelse af dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 20

Fortegnelse over nedlukkede affaldsanlæg

Medlemsstaterne sikrer, at der udarbejdes og regelmæssigt ajourføres en fortegnelse over lukkede affaldsanlæg (herunder også anlæg, der er forladt), der befinder sig på deres område, og som har alvorlige miljøskadelige virkninger, eller som potentielt kan blive en alvorlig trussel mod menneskers sundhed og miljøet på kort eller mellemlang sigt. Fortegnelsen, der skal stilles til rådighed for offentligheden, udarbejdes inden den ... (27), idet der tages hensyn til metoderne i artikel 21, hvis de foreligger.

Artikel 21

Udveksling af oplysninger

1. Kommissionen, bistået af det udvalg, der er omhandlet i artikel 23, sørger for, at der foregår den nødvendige udveksling af tekniske og videnskabelige oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på udarbejdelse af metoder til:

a)	gennemførelse af artikel 20

rehabilitering af de lukkede affaldsanlæg, der er udpeget i henhold til artikel 20, således at de opfylder kravene i artikel 4. Metoderne skal give mulighed for opstilling af de mest hensigtsmæssige procedurer for risikovurdering og afhjælpende foranstaltninger, når der henses til de meget forskellige geologiske, hydrogeologiske og klimatologiske forhold i Europa.

2. Medlemsstaterne sørger for, at myndighederne følger med i eller underrettes om udviklingen inden for den bedste tilgængelige teknik.

3. Kommissionen sørger for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og de berørte organisationer om den bedste tilgængelige teknik, om overvågningsbestemmelser og udvikling i forbindelse hermed. Kommissionen offentliggør resultaterne af denne udveksling af oplysninger.

Artikel 22

Gennemførelses- og ændringsbestemmelser

1. Senest den ... (28) vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, og idet litra e), f) og g), prioriteres, bestemmelser til:

a)	harmonisering og regelmæssig fremsendelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 7, stk. 5, og artikel 12, stk. 6

b)	gennemførelse af artikel 13, stk. 6, herunder de tekniske krav vedrørende definitionen af cyanid dissocierbart med svag syre og metoden til måling heraf

c)	tekniske retningslinjer for beregning af den finansielle sikkerhed, jf. artikel 14, stk. 2

d)	tekniske retningslinjer for kontrol, jf. artikel 17

e)	færdiggørelse af de tekniske krav til specificering af affald i bilag II

f)	fortolkning af definitionen i artikel 3, nr. 3

g)	fastlæggelse af kriterierne for klassificering af affaldsanlæg i bilag III

h)	fastlæggelse af de harmoniserede prøveudtagningsstandarder og analysemetoder, som er nødvendige for den tekniske gennemførelse af direktivet.

2. De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2.

Ændringerne skal have til formål at opnå et højt niveau af miljøbeskyttelse.

Artikel 23

Udvalg

1. Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18 i direktiv 75/442/EØF, i det følgende benævnt »udvalget«.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 24

Overgangsbestemmelse

1. Medlemsstaterne sørger for, at alle affaldsanlæg, som der er udstedt tilladelse til eller som allerede er sat i drift den ... (29), opfylder bestemmelserne i dette direktiv senest den ... (30), bortset fra bestemmelserne i artikel 14, stk. 1, der først skal være opfyldt den ... (31), og i artikel 13, stk. 6, der skal opfyldes i overensstemmelse med de deri anførte tidsfrister.

2. Stk. 1 finder ikke anvendelse på affaldsanlæg, der er lukket før den ... (29).

3. Med forbehold af stk. 1 sikrer medlemsstaterne fra dette direktivs ikrafttræden eller, for så vidt angår nye medlemsstater, fra tiltrædelsesdatoen og uanset eventuel lukning af et affaldsanlæg som omhandlet i stk. 1, at driftsherren:

a)	sørger for, at det pågældende anlæg drives, og såfremt det lukkes, efter denne lukning forvaltes på en måde, der ikke påvirker gennemførelsen af kravene i dette direktiv eller i anden relevant fællesskabslovgivning, herunder direktiv 2000/60/EF

sørger for, at det pågældende anlæg ikke medfører nogen forringelse af overflade- eller grundvandets tilstand, i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF, eller medfører jordforurening på grund af perkolat, kontamineret vand eller anden udstrømning eller andet affald, hvadenten det er i fast, slamagtig eller flydende form

c)	tager alle nødvendige skridt for at rette op på følgerne af eventuelle overtrædelser, jf. litra b, af den relevante fællesskabslovgivning, herunder direktiv 2000/60/EF.

4. Såfremt Kommissionen forelægger forslag for Rådet i henhold til artikel 55 i tiltrædelsesakten af 2005 [eller tiltrædelsesprotokollen, hvis traktaten om en forfatning for Europa er trådt i kraft den 1. januar 2007], udøver Rådet sine skønsmæssige beføjelser i overensstemmelse med nævnte bestemmelse på en sådan måde, at formålene med dette direktiv ikke undergraves.

Artikel 25

Gennemførelse i national ret

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den ... (32). De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 26

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 27

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1) EUT C 80 af 30.3.2004, s. 35.

(2) EUT C 109 af 30.4.2004, s. 33.

(3) Europa-Parlamentets holdning af 31.3.2004(EUT C 103 E af 29.4.2004, s. 634), Rådets fælles holdning af 12.4.2005 (EUT C 172 E af 12.7.2005, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 6.9.2005.

(4) EUT L 345 af 31.12.2003, s. 97.

(5) EFT L 257 af 10.10.1996, s. 26. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(6) EFT C 65 E af 14.3.2002, s. 382.

(7) EFT L 242 af 10.9.2002, s. 1.

(8) EFT L 194 af 25.7.1975, s. 39. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(9) EFT L 182 af 16.7.1999, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003.

(10) Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 348 af 28.11.1992, s. 9).

(11) Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under jorden (tolvte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) (EFT L 404 af 31.12.1992, s. 10).

(12) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 2455/2001/EF (EFT L 331 af 15.12.2001, s. 1).

(13) EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56.

(14) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(15) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

(16) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 20. Ændret ved direktiv 94/31/EF (EFT L 168 af 2.7.1994, s. 28).

(17) Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (EFT 196 af 16.8.1967, s. 1). Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF (EUT L 152 af 30.4.2004, s. 1).

(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/45/EF af 31. maj 1999 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om klassificering, emballering og etikettering af farlige præparater (EFT L 200 af 30.7.1999, s. 1). Senest ændret ved Rådets direktiv 2004/66/EF (EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35).

(19) Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF (EUT L 156 af 25.6.2003, s. 17).

(20) EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26.

(21) Rådets direktiv 76/464/EØF af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (EFT L 129 af 18.5.1976, s. 23). Senest ændret ved direktiv 2000/60/EF.

(22) Rådets direktiv 80/68/EØF af 17. december 1979 om beskyttelse af grundvandet mod forurening forårsaget af visse farlige stoffer (EFT L 20 af 26.1.1980, s. 43). Ændret ved direktiv 91/692/EØF (EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48).

(23) Datoen i artikel 25, stk. 1.

(24) Fem år efter datoen i artikel 25, stk. 1.

(25) Ti år efter datoen i artikel 25, stk. 1.

(26) EUT L ...«

(27) Fire år efter datoen i artikel 25, stk. 1.

(28) To år efter direktivets ikrafttræden.

(29) Datoen i artikel 25, stk. 1.

(30) Fire år efter datoen i artikel 25, stk. 1.

(31) Seks år efter datoen i artikel 25, stk. 1.

(32) 18 måneder efter direktivets ikrafttræden.

BILAG I

STRATEGI FOR FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD OG OPLYSNINGER, DER SKAL MEDDELES TIL DEN BERØRTE OFFENTLIGHED

1. Strategi for forebyggelse af større uheld

Driftsherrens strategi for forebyggelse af større uheld og sikkerhedsledelsessystem skal være proportional med risikoen for et større uheld på affaldsanlægget. Ved deres gennemførelse skal der tages hensyn til nedenstående principper:

1)	strategien for forebyggelse af større uheld skal omfatte driftsherrens generelle mål og principper for foranstaltninger med hensyn til kontrol med risikoen for større uheld

2)	sikkerhedsledelsessystemet skal omfatte den del af det generelle ledelsessystem, der omfatter organisationsstruktur, ansvar, praksis, procedurer, processer og ressourcer til fastlæggelse og gennemførelse af strategien for forebyggelse af større uheld

sikkerhedsledelsessystemet skal behandle følgende punkter:

a)	organisation og personale — roller og ansvar for det personale, der skal forebygge større uheld på alle niveauer i organisationen. Fastlæggelse af dette personales uddannelsesbehov og gennemførelse af den nødvendige uddannelse. Inddragelse af medarbejdere og eventuelt underleverandører

b)	identifikation og vurdering af større farer — vedtagelse og gennemførelse af procedurer til systematisk identifikation af større farer i forbindelse med normal og unormal drift og vurdering af deres sandsynlighed og alvor

c)	driftskontrol — vedtagelse og gennemførelse af procedurer og instrukser for sikker drift (herunder vedligeholdelse af anlæggene), processer, udstyr samt sikkerhed under midlertidige driftsstop

d)	styring af ændringer — vedtagelse og gennemførelse af procedurer til planlægning af ændringer i eksisterende affaldsanlæg eller til udformning af nye affaldsanlæg

e)	beredskabsplanlægning — vedtagelse og gennemførelse af procedurer til identifikation af forudselige nødsituationer gennem systematisk analyse samt forberedelse, afprøvning og revision af beredskabsplaner for at kunne imødegå sådanne nødsituationer

effektivitetsovervågning — vedtagelse og gennemførelse af procedurer for løbende evaluering af overensstemmelse med de målsætninger, der er opstillet i driftsherrens strategi for forebyggelse af større uheld og sikkerhedsledelsessystem, og indførelse af rutiner for undersøgelse og korrigerende indsats i tilfælde af manglende overensstemmelse. Procedurerne skal omfatte driftsherrens ordning for rapportering af større uheld eller næsten-uheld (near miss), navnlig hvor der er tale om et svigt i beskyttelsesforanstaltninger, samt undersøgelse og opfølgning heraf på grundlag af erfaringer, der er opnået

overvågning og analyse — vedtagelse og gennemførelse af procedurer til regelmæssig og systematisk evaluering af strategien for forebyggelse af større uheld og sikkerhedsledelsessystemets effektivitet og hensigtsmæssighed. En dokumenteret analyse af resultaterne af den eksisterende strategi, af sikkerhedsledelsessystemet og dens ajourføring foretaget af virksomhedens øverste ledelse

2. Oplysninger, der skal meddeles til den berørte offentlighed

1)	driftsherrens navn og affaldsanlæggets adresse

2)	identificering af den person, der giver oplysningerne, ved angivelse af stillingen

3)	bekræftelse af, at affaldsanlægget er underlagt forskrifter og/eller administrative bestemmelser til dette direktivs gennemførelse, og at oplysningerne i forbindelse med de i artikel 6, stk. 2, omhandlede elementer er forelagt den kompetente myndighed

4)	en tydelig og alment forståelig redegørelse for de aktiviteter, der foregår på anlægget

5)	de almindelige betegnelser eller fællesbetegnelserne eller den generelle fareklassifikation for de stoffer og præparater, der er til stede på affaldsanlægget, samt affald, der kan forårsage et større uheld, med angivelse af deres vigtigste fareegenskaber

6)	generelle oplysninger om arten af risikoen for større uheld, herunder deres mulige følger for den omkringboende befolkning og miljøet

7)	fyldestgørende oplysninger om, hvordan den omkringboende befolkning vil blive advaret og holdt underrettet i tilfælde af et større uheld

8)	fyldestgørende oplysninger om, hvilke forholdsregler den berørte befolkning bør træffe, og hvordan den bør forholde sig i tilfælde af et større uheld

9)	bekræftelse af, at driftsherren er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger på anlægget, herunder til at tage kontakt med beredskabstjenesterne, for at sætte ind i tilfælde af større uheld og mindske følgerne heraf mest muligt

10)	en henvisning til den eksterne beredskabsplan, der er udarbejdet til imødegåelse af eventuelle virkninger af et uheld uden for anlægget. Den berørte befolkning bør i forbindelse hermed opfordres til at efterkomme beredskabstjenesternes instrukser og anmodninger i tilfælde af et uheld

11)	angivelse af, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger, med forbehold af de fortrolighedskrav, der er fastsat i den nationale lovgivning

BILAG II

SPECIFICERING AF AFFALD

Affald, der skal deponeres i et affaldsanlæg, skal specificeres på en sådan måde, at anlæggets fysiske og kemiske stabilitet sikres på lang sigt, og at større uheld undgås. Specificeringen af affaldet skal afhængigt af affaldsanlæggets kategori omfatte følgende:

1)	en beskrivelse af det deponerede affalds forventede fysiske og kemiske egenskaber på kort og lang sigt under særlig henvisning til dets stabilitet under overfladeatmosfæriske/-meteorologiske forhold

2)	klassificeringen af affaldet i henhold til beslutning 2000/532/EF (1), især med hensyn til dets farlighedsegenskaber

3)	en beskrivelse af de kemiske stoffer, der agtes benyttet til oparbejdningen af mineralressourcen, og deres stabilitet

4)	en beskrivelse af deponeringsmetoden

5)	det påtænkte affaldstransportsystem.

(1) Kommissionens beslutning 2000/532/EF af 3. maj 2000 om afløsning af beslutning 94/3/EF om udarbejdelse af en liste over affald i henhold til artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF om affald og af Rådets beslutning 94/formanden904/EF om udarbejdelse af en liste over farligt affald i henhold til artikel 1, stk. 4, i Rådets direktiv 91/689/EØF om farligt affald (EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3). Senest ændret ved Rådets beslutning 2001/573/EF (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18).

BILAG III

KRITERIER FOR KLASSIFICERING AF AFFALDSANLÆG

Et affaldsanlæg klassificeres i kategori A, hvis:

—	svigt eller ukorrekt drift, f.eks. hvis en dynge vælter, eller en dæmning brister, vil kunne forårsage et større uheld, ud fra en risikovurdering, hvor der tages hensyn til sådanne faktorer som anlæggets nuværende eller fremtidige størrelse, placering og miljøbelastning, eller

—	det rummer affald, der er klassificeret som farligt over en bestemt tærskel i henhold til direktiv 91/689/EØF, eller

—	det rummer stoffer eller præparater, der er klassificeret som farlige over en bestemt tærskel i henhold til direktiv 67/548/EØF eller 1999/45/EF.

P6_TA(2005)0320

Progress-programmet ***I

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress (KOM(2004)0488 — C6-0092/2004 — 2004/0158(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0488) (1),

—	der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 13, stk. 2, artikel 129 og artikel 137, stk. 2, litra a (C6-0092/2004),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 51,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0199/2005),

1.	godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.	understreger, at bevillingerne i lovgivningsforslaget for perioden efter 2006 er angivet med forbehold af den afgørelse, der træffes vedrørende den næste flerårige finansielle ramme;

3.	anmoder Kommissionen om — om nødvendigt — at fremsætte et forslag til justering af programmets finansielle referencebeløb, når den næste flerårige finansielle ramme er vedtaget;

4.	anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

5.	pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

(1) Endnu ikke offentliggjort i EUT.

P6_TC1-COD(2004)0158

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 6. september 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. .../2005/EF om fastlæggelse af et fællesskabsprogram for beskæftigelse og social solidaritet — Progress

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 13, stk. 2, artikel 129 og artikel 137, stk. 2, litra a),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000fastslog, at fremme af beskæftigelse og social integration uløseligt forbundet med EU's overordnede strategiske målsætning for det kommende tiår om at blive verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi, der har kapacitet til en bæredygtig økonomisk vækst med flere og bedre job og større social samhørighed. Der blev fastlagt ambitiøse målsætninger og mål med henblik på, at EU igen kan opfylde betingelserne for fuld beskæftigelse, forbedre produktiviteten og arbejdskvaliteten samt fremme social samhørighed og et rummeligt arbejdsmarked.

(2)

I tråd med at Kommissionen har anført, at den har til hensigt at konsolidere og rationalisere EU's støtteinstrumenter, er formålet med denne afgørelse at oprette ét enkelt strømlinet program (herefter benævnt programmet) til videreførelse og udvikling af de aktiviteter, der er blevet iværksat på grundlag af Rådets afgørelse 2000/750/EF af 27. november 2000 om Fællesskabets handlingsprogram for bekæmpelse af forskelsbehandling (2001-2006) (4), Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005) (5), Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 50/2002/EF af 7. december 2001 om oprettelse af et EF-handlingsprogram til fremme af medlemsstaternes samarbejde om bekæmpelse af social udstødelse (6) og nr. 1145/2002/EF af 10. juni 2002 om Fællesskabets tilskyndelsesforanstaltninger på beskæftigelsesområdet (7), samt nr. 848/2004/EF af 29. april 2004 om fastlæggelse af et EF-handlingsprogram med henblik på at fremme organisationer, der er aktive på europæisk plan hvad angår ligestilling mellem mænd og kvinder, (8) såvel som andre aktiviteter, der gennemføres på fællesskabsplan vedrørende arbejdsvilkår.

(3)

På Det Europæiske Råds ekstraordinære møde om beskæftigelse i Luxembourg i 1997 blev den europæiske beskæftigelsesstrategi iværksat til koordinering af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker på grundlag af fælles vedtagne beskæftigelsespolitiske retningslinjer og henstillinger. Den europæiske beskæftigelsesstrategi er i dag det vigtigste instrument til gennemførelse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætningerne i Lissabon-strategien.

(4)

På Det Europæiske Råds møde i Lissabon blev det konkluderet, at antallet af personer i EU, der lever under fattigdomsgrænsen og i social udstødelse, er uacceptabelt, og derfor blev det skønnet nødvendigt, at der gøres en målrettet og afgørende indsats for at udrydde fattigdom gennem fastsættelse af passende målsætninger. Sådanne målsætninger blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Nice den 7.-9. december 2000. Det Europæiske Råd gav desuden udtryk for, at indsatsen for at bekæmpe social udstødelse burde bygge på en åben koordineringsmetode, der kombinerer nationale handlingsplaner og et kommissionsinitiativ om samarbejde.

(5)

Demografiske ændringer repræsenterer på lang sigt en større udfordring for de sociale sikringsordningers evne til at sørge for passende pensioner og en alment tilgængelig og kvalitativt god sundhedspleje og langtidspleje , der kan finansieres på lang sigt. Det er derfor vigtigt at fremme politikker, der muliggør både tilstrækkelig social beskyttelse og bæredygtige sociale sikringsordninger. Rådet har vedtaget, at samarbejdet om social sikring skal baseres på den åbne koordinationsmetode.

(6)

Der bør gøres opmærksom på indvandrernes særlige situation i denne forbindelse samt på betydningen af foranstaltninger til omdannelse af de uregistrerede — og ofte usikre — aktiviteter, der udøves af vandrende arbejdstagere, til regulære ansættelsesforhold, så de vil kunne nyde samme sociale beskyttelse, ydelser og arbejdsvilkår som de registrerede arbejdstagere.

(7)

Sikring af minimumsstandarder og løbende forbedring af arbejdsvilkårene i EU udgør et centralt element i den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitik og svarer til en af EU's vigtige overordnede målsætninger. Fællesskabet spiller en betydningsfuld rolle med hensyn til at støtte og supplere medlemsstaternes aktiviteter inden for arbejdsmiljø, arbejdsvilkår, herunder behovet for at forene arbejdsliv og familieliv, beskyttelse af arbejdstagerne, når deres ansættelseskontrakt ophører, information , deltagelse og høring af arbejdstagerne, repræsentation og kollektivt forsvar af arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser.

(8)

Forbuddet mod forskelsbehandling er et af EU's grundlæggende principper. Ifølge traktatens artikel 13 træffes der foranstaltninger til at bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Forbuddet mod forskelsbehandling er også forankret i artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der skal tages hensyn til de særlige kendetegn ved de forskellige former for forskelsbehandling , og hensigtsmæssige aktiviteter bør udvikles sideløbende for at forebygge og bekæmpe forskelsbehandling af en eller flere grunde . Følgelig skal der ved evalueringen af programmets tilgængelighed og resultater tages højde for handicappedes særlige behov, og de skal sikres fuld og lige adgang til de aktiviteter , som finansieres via programmet, og til resultaterne og evalueringen af disse aktiviteter samt til dækning af meromkostningerne for handicappede. De erfaringer, der er høstet gennem mange år, med bekæmpelse af bestemte former for forskelsbehandling, herunder forskelsbehandling på grund af køn, kan også være nyttige i forbindelse med bekæmpelse af andre former for forskelsbehandling.

(9)

På grundlag af traktatens artikel 13 har Rådet vedtaget følgende direktiver: direktiv 2000/43/EF af 29. juni 2000 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (9), som forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse i forbindelse med bl.a. beskæftigelse, uddannelse, levering af varer og tjenesteydelser og social beskyttelse, direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv (10), som forbyder forskelsbehandling inden for beskæftigelse og erhverv på grundlag af religion eller tro, handicap, alder og seksuel orientering samt direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser (11) .

(10)

Ligestilling mellem mænd og kvinder er ifølge traktatens artikel 2 og 3 et grundlæggende princip i fællesskabsretten, og de direktiver og andre retsakter, der er blevet udstedt på grundlag af dette princip, har bidraget afgørende til at forbedre kvindernes situation i Fællesskabet. Erfaringerne fra aktioner på fællesskabsplan har vist, at fremme af ligestilling mellem mænd og kvinder og bekæmpelse af forskelsbehandling i praksis nødvendiggør en kombination af instrumenter, herunder lovgivning, støtteordninger og integration af ligestillingsaspektet, som skal være udformet med henblik på at styrke hinanden indbyrdes. I tråd med princippet om integration af ligestillingsaspektet bør ligestilling mellem mænd og kvinder integreres i alle programmets sektioner og aktioner .

(11)

Ikke-statslige organisationer, der er aktive på regionalt, nationalt og europæisk plan, er væsentlige aktører med henblik på vellykket gennemførelse af programmets generelle målsætninger og bør derfor inden for rammerne af de relevante EU-netværk spille en væsentlig rolle i forbindelse med udformning, gennemførelse og overvågning af programmet.

(12)

Målsætningerne for denne afgørelse kan på grund af behovet for udveksling af oplysninger på EU-plan og udbredelse af god praksis på fællesskabsplan ikke opfyldes i tilstrækkelig grad på nationalt plan , og kan derfor på grund af fællesskabsaktionernes og -foranstaltningernes multilaterale dimension bedre opfyldes på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over , hvad der er nødvendigt for at nå disse målsætninger.

(13)

I denne afgørelse fastlægges der for programmets samlede varighed en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden som omhandlet i punkt 33 i den interinstitutionelle aftale af 6. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forbedring af budgetproceduren (12).

(14)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne afgørelse bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (13) —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Oprettelse af programmet

Med denne afgørelse vedtages fællesskabsprogrammet for beskæftigelse og social solidaritet, benævnt »Progress «, med henblik på at yde økonomisk støtte til gennemførelsen af EU's målsætninger inden for beskæftigelse og social- og arbejdsmarkedspolitik og således inden for rammerne af Lissabon-strategien at bidrage til virkeliggørelse af målene i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden (2006-2010) (14) . Det skal løbe fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013.

Artikel 2

Programmets generelle målsætninger

Med dette program forfølges følgende generelle målsætninger:

1)	Forbedring af kendskabet til og forståelsen af de forhold, der er fremherskende i medlemsstaterne (og i andre deltagerlande) gennem analyser, evaluering og nøje overvågning af politikker.

2)	Støtte til udvikling af statistiske redskaber og metoder samt fælles indikatorer , om muligt opdelt efter køn og aldersgruppe, inden for de områder, der dækkes af programmet.

3)	Støtte til og overvågning af gennemførelsen af EU-lovgivningen og strategiske målsætninger i medlemsstaterne samt vurdering af disses effektivitet og betydning , navnlig hvad angår skabelse af flere og bedre arbejdspladser .

4)	Fremme af netværk, gensidige læringsprocesser og kortlægning og udbredelse af god praksis og innovative koncepter også på regionalt, nationalt og transnationalt plan .

5)	Forbedring af de berørte parters og offentlighedens kendskab til de EU-politikker og -målsætninger , der forfølges under hver enkelt af de 5 sektioner.

Forøgelse af de vigtigste EU-netværks evne til at fremme , støtte og videreudvikle EU's strategier og politiske mål og fremme deres medlemsorganisationers synspunkter; sådanne netværk og organisationer skal være beviseligt uafhængige organisationer og skal som sådanne kunne arbejde på en bred vifte af områder, som er af betydning for deres medlemmers interesser .

Der tages hensyn til princippet om integration af ligestillingsaspektet i alle programsektioner og -aktioner.

Der sikres en passende udbredelse til alle berørte parter og til offentligheden af de resultater, der er opnået ved alle programsektioner og -foranstaltninger. Desuden sikrer Kommissionen de nødvendige forbindelser til Europa-Parlamentet, de relevante ikke-statslige organisationer (ngo'er) og til arbejdsmarkedets parter på EU-plan og afholder regelmæssige drøftelser med disse.

Artikel 3

Programmets struktur

Programmet inddeles i følgende 5 sektioner:

1)	Beskæftigelse

2)	Social beskyttelse og inddragelse

3)	Arbejdsvilkår

4)	Bekæmpelse af forskelsbehandling og forskelligartethed

5)	Ligestilling mellem mænd og kvinder.

Artikel 4

SEKTION 1: Beskæftigelse

Under sektion 1 støttes gennemførelsen af den europæiske beskæftigelsesstrategi gennem:

1)	Forbedring af kendskabet til beskæftigelsessituationen og beskæftigelsesperspektiverne , navnlig gennem analyser og undersøgelser og udvikling af statistikker og fælles indikatorer.

Overvågning og evaluering af gennemførelsen af de europæiske beskæftigelsespolitiske retningslinjer og henstillinger og deres betydning samt analyse af samspillet mellem den europæiske beskæftigelsesstrategi og den generelle økonomiske politik og social- og arbejdsmarkedspolitikken samt andre politikområder .

3)	Tilrettelæggelse af udvekslinger af politikker , god praksis og innovative koncepter samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med den europæiske beskæftigelsesstrategi.

4)	Forbedring af kendskabet til og udbredelse af oplysninger samt fremme af debatten om udfordringer og politikker på beskæftigelsesområdet og gennemførelse af nationale handlingsplaner , herunder blandt regionale og lokale aktører, arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter.

5)	Særlig opmærksomhed rettes mod positive aktioner, som fremmer ligestilling mellem og lige behandling af mænd og kvinder og bekæmpelse af forskelsbehandling i forbindelse med adgang til beskæftigelse, uddannelse og faglig udvikling.

Artikel 5

SEKTION 2: Social beskyttelse og integration

Under sektion 2 støttes gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og integration gennem:

1)	Forbedring af kendskabet til problematikken omkring social udstødelse og fattigdom, strategier inden for social beskyttelse og social integration, navnlig ved hjælp af analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og fælles indikatorer.

2)	Overvågning og evaluering af gennemførelsen af den åbne koordinationsmetode inden for social beskyttelse og integration samt analyse af samspillet mellem denne åbne koordinationsmetode og andre politikområder og dens betydning på nationalt plan og fællesskabsplan.

3)	Tilrettelæggelse af udvekslinger af politikker , god praksis og innovative koncepter samt fremme af gensidige læringsprocesser i forbindelse med strategien for social beskyttelse og integration.

Forbedring af kendskabet til og udbredelse af oplysninger samt fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål, der rejses inden for rammerne af EU's koordineringsproces inden for social beskyttelse og social integration, herunder blandt ngo'erne, regionale og lokale aktører samt andre berørte parter.

5)	Udvikling af de vigtigste EU-netværks evne til at understøtte og videreudvikle EU's strategier og politiske mål inden for social beskyttelse og social integration .

Artikel 6

SEKTION 3: Arbejdsvilkår

Under sektion 3 støttes, under hensyntagen til princippet om integration af ligestillingsaspektet, forbedring af arbejdsmiljøet og -vilkårene, herunder sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt muligheden for at forene arbejdslivet med familielivet, gennem:

Forbedring af kendskabet til situationen hvad angår arbejdsvilkårene, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og kvantitative og kvalitative indikatorer, opdelt efter køn og aldersgruppe, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis.

2)	Støtte til gennemførelsen af EU's arbejdsmarkedslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer , udvikling af vejledninger og netværkssamarbejde blandt specialiserede organer , herunder arbejdsmarkedets parter .

3)	Iværksættelse af forebyggende foranstaltninger og fremme af området sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen .

4)	Styrkelse af bevidstheden om og udbredelsen af oplysninger samt fremme af debatten også -mellem arbejdsmarkedets parter — om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende social sikkerhed, arbejdsvilkår og arbejdskvalitet, herunder foreningen af arbejdslivet med familielivet.

Styrkelse af bevidstheden om og udbredelse af oplysninger samt fremme af debatten om det generelle spørgsmål om ulovlig beskæftigelse for at sikre, at spørgsmål om sundhed, sikkerhed og arbejdsvilkår, der vedrører både indvandrere og EU-borgere, bliver taget op, og at de relevante bestemmelser overholdes.

Artikel 7

SEKTION 4: Bekæmpelse af forskelsbehandling og bevarelse af forskelligartethed

Under sektion 4 støttes effektiv gennemførelse af princippet om bekæmpelse af forskelsbehandling og integration af dette princip i alle EU-politikker gennem:

1)	Forbedring af kendskabet til situationen hvad angår forskelsbehandling og bekæmpelsen heraf , navnlig gennem analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af effektiviteten og betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis.

2)	Støtte til gennemførelsen af EU's lovgivning vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde blandt specialiserede organer, der beskæftiger sig med bekæmpelse af forskelsbehandling.

Forbedring af kendskabet til og udbredelse af oplysninger samt fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende forskelsbehandling og mainstreaming af bekæmpelse af forskelsbehandling i EU-politikker , herunder blandt ngo'er på området for bekæmpelse af forskelsbehandling, regionale og lokale aktører, arbejdsmarkedets parter og andre berørte parter .

Udvikling af de vigtigste EU-netværks evne til at fremme og videreudvikle EU's strategier og politiske mål med sigte på at bekæmpe forskelsbehandling; sådanne EU-netværk skal også omfatte mindre EU-netværk, herunder ngo'er, der beskæftiger sig med særlige områder eller særlige former for handicaps; sådanne netværk og organisationer skal være beviseligt uafhængige organisationer og skal som sådanne kunne arbejde på en bred vifte af områder, som er af betydning for deres medlemmers interesser .

Artikel 8

SEKTION 5: Ligestilling mellem mænd og kvinder

Under sektion 5 støttes effektiv gennemførelse af princippet om ligestilling mellem mænd og kvinder og integration af dette princip i alle EU-politikker gennem:

1)	Forbedring af kendskabet til situationen hvad angår ligestilling og integration af ligestillingsaspektet, navnlig gennem analyser og undersøgelser samt udvikling af statistikker og indikatorer, samt vurdering af betydningen af eksisterende lovgivning, politikker og praksis.

2)	Støtte til gennemførelsen af EU's ligestillingslovgivning gennem effektiv overvågning, gennemførelse af faglige seminarer og netværkssamarbejde blandt specialiserede organer, der beskæftiger sig med ligestillingsspørgsmål.

3)	Forbedring af kendskabet til og udbredelse af oplysninger samt fremme af debatten om de væsentligste udfordringer og politiske spørgsmål vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder , navnlig foreningen af arbejdslivet med familielivet, og horisontal integrering af ligestillingsaspektet.

4)	Udvikling af de vigtigste EU-netværks evne til at understøtte og videreudvikle EU's politiske mål om fremme af ligestilling mellem kønnene .

Artikel 9

Aktiviteter

1. Programmet finansierer følgende aktiviteter, der også kan gennemføres på tværs af grænserne :

Analyseaktiviteter

—	Indsamling, udvikling og udbredelse af data og statistikker.

—	Udvikling og udbredelse af fælles metoder og indikatorer/benchmarks.

—	Gennemførelse af undersøgelser og analyser samt udbredelse af resultaterne heraf.

—	Gennemførelse af evalueringer og konsekvensvurderinger samt udbredelse af resultaterne heraf.

—	Udarbejdelse og offentliggørelse af vejledninger og rapporter.

—	Offentliggørelse og udbredelse af oplysninger og uddannelsesmateriale via internettet eller andre medier.

Aktiviteter vedrørende gensidige læringsprocesser, oplysning og udbredelse

—	Udveksling af erfaringer om strategier, god praksis og innovative koncepter samt fremme af gensidig læring på regionalt, nationalt og transnationalt plan samt på EU-plan.

—	Fastlæggelse af bedste praksis og tilrettelæggelse af peer review ved hjælp af møder, workshopper og seminarer på EU-plan , transnationalt eller nationalt plan.

—	Tilrettelæggelse af formandskabskonferencer/seminarer.

—	Tilrettelæggelse af konferencer/seminarer til støtte for udvikling og gennemførelse af Fællesskabets lovgivning og politiske målsætninger.

—	Organisering af et årligt forum for alle berørte aktører med henblik på evaluering af gennemførelsen af Den Social- og Arbejdsmarkedspolitiske Dagsorden samt af de enkelte programsektioner i programmet, inklusive forelæggelse af resultaterne og dialog om fremtidige prioriteringer.

—	Tilrettelæggelse af mediekampagner og -begivenheder.

—	Udarbejdelse og offentliggørelse af materialer med henblik på at udbrede oplysninger om programmet og om resultater af programmet.

—	Udveksling af oplysninger mellem aktører på lokalt niveau i EU som et middel til at fremme den direkte udveksling af erfaringer og kendskabet til nationale forholds specifikke karakter.

Støtte til de centrale aktører

—	Støtte til de vigtigste EU-netværks driftsomkostninger.

—	Oprettelse af arbejdsgrupper bestående af nationale embedsmænd med henblik på at overvåge gennemførelsen af fællesskabslovgivningen.

—	Støtte til uddannelsesseminarer for fagfolk , centralt placerede embedsmænd og andre relevante aktører , herunder repræsentanter for ngo'er og for arbejdsmarkedets parter .

—	Netværkssamarbejde blandt specialiserede organer på EU-plan.

—	Støtte til ekspertnetværk.

—	Støtte til observatorier på EU-plan.

—	Udveksling af personale mellem nationale myndigheder.

—	Samarbejde med internationale institutioner.

—	Samarbejde mellem institutionerne og lokale aktører i medlemsstaterne.

2. De aktiviteter, der er beskrevet i stk. 1, litra b), bør have en stærk EU-dimension og et passende omfang, der sikrer et reelt merudbytte på EU-plan, og gennemføres af regionale eller lokale myndigheder, de specialiserede organer, der er beskrevet i fællesskabslovgivningen, eller aktører, der betragtes som blandt de centrale på området.

3. De forskellige former for aktiviteter skal på de i artikel 3 nævnte områder bidrage til opfyldelse af målsætningerne i den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden inden for rammerne af Lissabon-strategien.

4. Via programmet finansieres der ikke foranstaltninger til forberedelse og gennemførelse af Europæiske År.

Artikel 10

Adgang til programmet

1. Der er adgang til dette program for alle offentlige og/eller private organer, aktører og institutioner, navnlig:

—	medlemsstaterne

—	arbejdsformidlinger

—	lokale og regionale myndigheder

—	de specialiserede organer, der er beskrevet i fællesskabslovgivningen

—	arbejdsmarkedets parter

—	ikke-statslige organisationer på regionalt, nationalt eller EU-plan

—	universiteter og forskningsinstitutter

—	eksperter inden for evaluering

—	nationale statistiske kontorer

—

medierne.

2. Kommissionen kan også deltage direkte i programmet, når det drejer sig om gennemførelse af de aktiviteter, der er beskrevet i artikel 9, stk. 1, litra a) og b).

3. De med programmet forbundne aktiviteter og resultaterne heraf skal i fuldt omfang være tilgængelige for handicappede. Der tages hensyn til deres særlige behov, og eventuelle ekstraomkostninger, som handicappede påføres for denne adgang, godtgøres.

Artikel 11

Ansøgningsprocedure

De aktiviteter, der er beskrevet i artikel 9, kan finansieres ved:

—	tjenesteydelseskontrakter efter udbud. I forbindelse med samarbejde med nationale statistiske kontorer finder Eurostats procedurer anvendelse; eller

—	begrænset støtte efter indkaldelse af forslag. I dette tilfælde kan EU's samfinansiering normalt ikke overstige 90% af de samlede udgifter, som modtageren har afholdt. Støtte udover dette loft kan kun gives i særlige tilfælde og efter nøje undersøgelse.

De aktiviteter, der er beskrevet i artikel 9, stk. 1, litra b), kan kun støttes på grundlag af støtteansøgninger fra f.eks. medlemsstaterne.

Artikel 12

Gennemførelsesbestemmelser

De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, navnlig for så vidt angår følgende forhold, vedtages efter rådgivningsproceduren, i artikel 13, stk. 2:

a)	De generelle retningslinjer for gennemførelsen af programmet.

b)	Det årlige arbejdsprogram for gennemførelsen af programmet , opdelt på de enkelte sektioner .

c)	Den finansielle støtte fra Fællesskabet.

d)	Årsbudgettet.

e)	Procedurerne for udvælgelse af aktioner med henblik på tildeling af fællesskabsstøtte og Kommissionens udkast til liste over de aktiviteter, den indstiller til støtte.

f)	Kriterier for evaluering af programmet, hvortil også hører kriterier, der vedrører cost-benefit-forholdet og reglerne for formidling og overførsel af resultaterne.

Artikel 13

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg , der er opdelt i fem underudvalg, svarende til programmets fem sektioner .

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF , jf. dennes artikel 8 .

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 14

Samarbejde med andre udvalg

1. Kommissionen etablerer de nødvendige forbindelser med Udvalget for Social Beskyttelse og Beskæftigelsesudvalget med henblik på at sikre, at disse regelmæssigt og på passende vis informeres om gennemførelsen af de aktiviteter, der henvises til i nærværende afgørelse.

2. Kommissionen underretter også de øvrige relevante udvalg om de foranstaltninger, der er truffet inden for rammerne af de fem programsektioner.

3. Kommissionen etablerer, når det skønnes hensigtsmæssigt et regelmæssigt og struktureret samarbejde mellem det udvalg, der er omhandlet i artikel 13, og de tilsynsudvalg, der er nedsat vedrørende andre relevante politikker, instrumenter og aktioner.

Artikel 15

Sammenhæng og komplementaritet

1. Kommissionen sikrer i samarbejde med medlemsstaterne den overordnede sammenhæng med andre af EU's og EF's politikker, instrumenter og aktioner, navnlig ved at etablere hensigtsmæssige mekanismer til at samordne programmets aktiviteter med relevante aktiviteter vedrørende forskning, retlige og indre anliggender, kultur, uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse og ungdomspolitik samt vedrørende udvidelsen og EF's eksterne forbindelser og med regionalpolitikken og den generelle økonomiske politik . Mulige synergieffekter mellem dette program og programmer på uddannelsesområdet bør gøres til genstand for særlig opmærksomhed.

2. Kommissionen og medlemsstaterne sikrer sammenhængen og komplementariteten mellem aktiviteter, der iværksættes under dette program, og andre relevante EU- og EF-aktiviteter, navnlig under strukturfondene og herunder især Den Europæiske Socialfond , og sikrer desuden, at overlapninger undgås .

3. Kommissionen sikrer, at der er sammenhæng og komplementaritet mellem aktiviteter i henhold til programmet, dens andre aktiviteter og aktiviteterne i andre relevante europæiske agenturer, navnlig med aktiviteterne i Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse, Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad samt det fremtidige europæiske ligestillingsinstitut, og sikrer desuden, at overlapninger undgås.

4. Kommissionen sikrer, at udgifter, der dækkes af og afholdes under programmet, ikke afholdes under et andet af Fællesskabets finansielle instrumenter.

5. Kommissionen underretter regelmæssigt det udvalg, der er nævnt i artikel 13, om andre fællesskabsaktiviteter, der inden for rammerne af Lissabon-strategien bidrager til opfyldelse af målsætningerne i Den Social- og Arbejdsmarkedspolitiske Dagsorden .

6. Medlemsstaterne bestræber sig på at sikre sammenhæng og komplementaritet mellem aktiviteterne under dette program og de aktiviteter, der gennemføres på nationalt, regionalt og lokalt plan.

Artikel 16

Tredjelandes deltagelse

Følgende lande kan deltage i programmet:

—	EFTA/EØS-landene i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i EØS-aftalen.

—	de kandidatlande, der har indgået associeringsaftale med EU, og de lande på det vestlige Balkan, der deltager i stabiliserings- og associeringsprocessen.

Artikel 17

Finansiering

1. Den vejledende finansieringsramme for gennemførelsen af dette fællesskabsprogram fastsættes til 854,2 mio. EUR for den syvårige periode fra den 1. januar 2007.

2. I forbindelse med udgiftsplanen for de forskellige sektioner skal følgende mindstegrænser respekteres:

Sektion 1	Beskæftigelse	21 %
Sektion 2	Social beskyttelse og inddragelse	30%
Sektion 3	Arbejdsvilkår	8 %
Sektion 4	Bekæmpelse af forskelsbehandling og bevarelse af forskelligartethed	23 %
Sektion 5	Ligestilling mellem mænd og kvinder	12%

3. Højst 2 % af finansieringsrammen afsættes til gennemførelsen af programmet med henblik på at dække f.eks. de udgifter, der er forbundet med arbejdet i det udvalg, der er beskrevet i artikel 13, eller de evalueringer, der skal gennemføres i henhold til artikel 19.

4. De årlige bevillinger samt fordelingen af bevillingerne på de enkelte sektioner godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag. I budgettet redegøres der på passende vis for fordelingen af de årlige bevillinger på de enkelte sektioner.

5. Kommissionen kan anvende teknisk og/eller administrativ bistand til gensidig fordel for Kommissionen og støttemodtagerne samt afholde udgifterne hertil.

Artikel 18

Beskyttelse af Fællesskabets økonomiske interesser

1. Kommissionen sikrer i forbindelse med gennemførelsen af aktiviteter, der finansieres i henhold til denne afgørelse, at Fællesskabets økonomiske interesser beskyttes gennem forholdsregler mod svig, korruption og andre ulovligheder, gennem effektiv kontrol og gennem inddrivelse af uretmæssigt eller ulovligt udbetalte beløb samt, hvis der konstateres uregelmæssigheder, gennem sanktioner, der skal være effektive, stå i forhold til overtrædelsens omfang og have afskrækkende virkning, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (15) og (Euratom, EF) nr. 2185/96 (16) samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 (17).

2. Hvad angår fællesskabsaktiviteter, der finansieres i henhold til denne afgørelse, skal begrebet uregelmæssighed som beskrevet i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 betyde enhver overtrædelse af en fællesskabsbestemmelse eller manglende opfyldelse af en kontraktlig forpligtelse, som kan tilskrives en økonomisk beslutningstagers handling eller undladelse, der skader eller kunne skade De Europæiske Fællesskabers almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af De Europæiske Fællesskaber, ved afholdelse af en uretmæssig udgift.

3. Kontrakter og aftaler samt aftaler med de deltagende tredjelande, der følger af denne afgørelse, skal navnlig indeholde bestemmelser om overvågning og finanskontrol udøvet af Kommissionen (eller dennes befuldmægtigede repræsentant) og om Revisionsrettens revision, om nødvendigt på stedet.

Artikel 19

Tilsyn og evaluering

1. Med henblik på at sikre regelmæssigt tilsyn med programmet og muliggøre nødvendige programomlægninger udarbejder Kommissionen hvert år aktivitetsrapporter, som forelægges det udvalg, som er omhandlet i artikel 13, og Europa-Parlamentet .

2. Programmet underkastes også en midtvejsevaluering på sektionsniveau — i den forbindelse udarbejdes der også en oversigt over programmet — med henblik på at måle den virkning, som programmets målsætninger har haft, og merudbyttet heraf på EU-plan. Denne evaluering kan suppleres med løbende evalueringer. Disse gennemføres af Kommissionen med bistand fra eksterne eksperter. Når resultaterne af disse evalueringer foreligger, optages de i de aktivitetsrapporter, jf. stk. 1, som forelægges Europa-Parlamentet.

3. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget følgende:

a)	inden den 31. december 2010 en interimsrapport om evaluering af de opnåede resultater og de kvalitative og kvantitative aspekter af gennemførelsen af programmet

b)	inden for rammerne af forslagene til de næste finansielle overslag inden den 31. december 2011 en meddelelse om fortsættelse af programmet og

c)	inden den 31. december 2015 med bistand fra eksterne eksperter en ex-post-evalueringsrapport for at måle programmålsætningernes virkning og programmets merværdi på EU-plan.

4. Kommissionen sikrer, at det som led i overvågnings- og evalueringsprocessen konstateres, i hvilken udstrækning der er blevet truffet foranstaltninger til sikring af, at aktiviteterne og de med programmet forbundne resultater er tilgængelige for handicappede.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i ...

På Europa-Parlamentets vegne

formanden

På Rådets vegne

formanden

(1) EUT C ...

(2) EUT C 164 af 5.7.2005, s. 48 .

(3) Europa-Parlamentets holdning af 6.9.2005.

(4) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 23.

(5) EFT L 17 af 19.11.2001, s. 22.

(6) EFT L 10 af 12.1.2002, s. 1.

(7) EFT L 170 af 29.6.2002, s. 1.

(8) EUT L 157 af 30.4.2004, s. 18. Berigtiget i EUT L 195 af 2.6.2004, s. 7.

(9) EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.

(10) EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.

(11) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.

(12) EFT C 172 af 18.6.1999, s. 1.

(13) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(14) Kommissionens meddelelse om den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, KOM(2005)0033.

(15) EFT L 312 af 23.12.1995, s. 1.

(16) EFT L 292 af 15.11.1996, s. 2.

(17) EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.

P6_TA(2005)0321

Tekstil og beklædning efter 2005

Europa-Parlamentets beslutning om tekstil og beklædning efter 2005 (2004/2265(INI))

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. oktober 2004»Tekstil og beklædning efter 2005 — Anbefalinger fra den højtstående gruppe for tekstil og beklædning« (KOM(2004)0668),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om anvendelsen af artikel 10 a i Rådets forordning (EØF) nr. 3030/93 vedrørende en specifik beskyttelsesklausul for tekstilvarer (1),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. oktober 2003 om tekstil- og beklædningsindustriens fremtid i det udvidede EU (KOM(2003)0649),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2002»Industripolitik i et udvidet Europa« (KOM(2002)0714),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa- Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Handlingsplan til fremme af den europæiske tekstil- og beklædningsindustris konkurrenceevne (KOM(1997)0454 — C4-0626/1997),

—	der henviser til Kommissionens beretning om virkningerne af det indre marked for kvindernes beskæftigelse i tekstil- og beklædningssektoren (2),

—	der henviser til meddelelse fra Kommissionen om forslag til retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik i 1998 (KOM(1997)0497),

—	der henviser til sin beslutning af 14. november 1996 om virkningerne af den internationale udvikling for Fællesskabets tekstil- og beklædningssektor (3),

—	der henviser til sin beslutning af 10. april 1992 om et fællesskabsinitiativ for områder, der er stærkt afhængige af tekstil- og beklædningssektoren (RETEX) (4),

—	der henviser til sin beslutning af 11. oktober 1990 om eventuel fornyelse af multifiberarrangementet eller denne ordnings afløser efter 1991 (5),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Industri, Forskning og Energi, Regionaludviklingsudvalget og Retsudvalget (A6-0193/2005),

der henviser til, at tekstil- og beklædningssektoren i Den Europæiske Union, som overvejende består af små og mellemstore virksomheder med en høj grad af manuel arbejdskraft, er en nøglesektor med en lovende fremtid, forudsat åbningen af markederne ledsages af sociale og miljømæssige bestemmelser, og at der sikres overholdelse af disse bestemmelser, og der sikres innovation,

der henviser til, at sektoren siden den definitive afskaffelse af importkontingenterne pr. 1. januar 2005 står over for en omfattende forøgelse af importen, især fra Kina, hvilket vil føre til den hidtil største nedlæggelse af arbejdspladser såvel i EU som i de udviklingslande, der traditionelt har leveret til EU (Sri Lanka, Marokko osv.);

C.	konstaterer, at afskaffelsen af kvoterne i tekstil- og beklædningssektoren kan få fatale følger i de ugunstigt stillede regioner og eventuelt medvirke til et fald i det regionale BNP pr. indbygger, hvilket taler for en passende reaktion;

der henviser til, at problemet i forbindelse med Kina er, at der absolut ikke er tale om et frit marked, og at størsteparten af tekstilvirksomhederne stadig er statsejede og finansieres af rentefrie lån fra statsbankerne samt systematisk modtager eksportstøtte og skjult støtte i form af eksempelvis gratis elforsyning, hvilket ikke er en korrekt funktion af markedet,

E.	påpeger, at store og samtidige nedsættelser af priserne på særlige produktgrupper ganske vist kan komme den europæiske forbruger til gode, men at en rekordstor import kombineret med lave priser kan stille den indenlandske beklædningsindustri over for en næsten umulig opgave;

F.	der henviser til, at virksomhederne står over for udfordringerne fra liberaliseringen, men at det er op til de offentlige myndigheder at tilvejebringe vilkår, som kan gøre virksomhederne konkurrencedygtige og sikre dem en effektiv og generel åbning af markederne på gensidige vilkår,

G.	erkender, at Kina i høj grad er i stand til at konkurrere inden for mange produktgrupper i tekstil- og beklædningsindustrien og på mange måder har udviklet sine styrker (masseproduktion, lave lønninger) i nært samarbejde med den europæiske industri;

der henviser til, at der skal gøres en indsats for at forhindre, at de mindst udviklede medlemsstater bliver de største tabere, og at arbejdsforholdene og levestandarden forringes for arbejdstagerne i disse lande; der henviser til, at 70 til 80 % af arbejdstagerne i beklædningssektoren i de fattigste lande er kvinder,

der henviser til, at medlemmerne af Verdenshandelsorganisationen (WTO) i forbindelse med Kinas tiltrædelse fik tilladelse til indtil 2008 at anvende specifikke beskyttelsesklausuler, så der kan indføres mængdemæssige begrænsninger for den kinesiske eksport, bl.a. i tilfælde af markedsforstyrrelser eller »en uharmonisk udvikling af handelen«;

der henviser til, at 70 % af alle eftergørelser på det europæiske marked kommer fra Kina, og at halvdelen af alle europæiske toldprocedurer i forbindelse med eftergørelser vedrører tekstiler og beklædning, og at der hvert år bliver beslaglagt tæt ved 5 millioner stykker tøj eller tilbehør, som plagierer de kendte mærker,

der henviser til eftergørelser og piratkopiers sociale og økonomiske omkostninger og skadelige indvirkning på kreativiteten og innovationen, navnlig i de europæiske tekstilvirksomheder, som i de senere år i stigende grad har fokuseret på produkter med en høj merværdi, og som således ser deres kreativitet og innovation, som er ét af den europæiske tekstilsektors sidste trumfkort, blive kuldsejlet,

der henviser til, at tiden ti år efter iværksættelsen af Barcelona-processen er inde til at skride til handling for at skabe snævre forbindelser mellem områderne syd og nord for Middelhavet og at udarbejde flere effektive strategier for at sikre en bæredygtig udvikling og aktivere de nationale og regionale markeder i denne region og sikre solidaritet og gensidig udvikling,

M.	der henviser til, at medlemsstaterne ikke kan træffe foranstaltninger på eget initiativ, da de har overdraget deres enekompetencer inden for handelspolitikken til EU,

N.	mener, at de bilaterale aftaler mellem EU og Kina giver mulighed for at imødegå de enorme udfordringer på en retfærdig og gennemsigtig måde, der viser vejen frem;

der henviser til de store sociale og menneskelige problemer, som følger af de mange virksomhedslukninger og nedlæggelse af arbejdspladser inden for tekstilsektoren, navnlig i de senere år og især efter starten af 2005, og de foruroligende prognoser fra den europæiske beklædnings- og tekstilorganisation (Euratex),

P.	der mener, at EU's hidtidige politik med hensyn til at støtte strukturforandringer overordnet set har været vellykket;

Q.	der henviser til nødvendigheden af at inddrage den offentlige sektor med henblik på at sikre modernisering og omlægning af tekstilindustrien samt innovation, forskning, uddannelse af de ansatte og til at lade forandringerne følge af sociale ledsageforanstaltninger,

R.	der henviser til, at de regioner i EU, som er hårdest ramt af nedlæggelsen af arbejdspladser inden for tekstilsektoren, ofte allerede er meget dårligt stillet både med hensyn til arbejdsløshed og fattigdom, og at destabiliseringen af denne økonomiske sektor øger de geografiske uligheder i EU,

er foruroliget over den ekstraordinært store stigning i EU's import af ikke-europæiske tekstilprodukter, især fra Kina, siden udløbet af WTO-aftalen om tekstiler og beklædning den 1. januar 2005 og afskaffelsen af kvoter, en kendsgerning, som kombineret med udsigten til endnu større stigninger vil få vidtrækkende konsekvenser for beskæftigelsen i den europæiske tekstil- og beklædningsindustri — en strategisk sektor, der har et stort fremtidigt potentiale og er kendetegnet ved en høj regional koncentration, og som fortrinsvis udgøres af små virksomheder og mikrovirksomheder, hvis arbejdsstyrke primært består af kvinder;

opfordrer Kommissionen til at tilskynde alle WTO-landene med undtagelse af de mest sårbare udviklingslande til som led i forhandlingerne om Doha-programmet for udvikling at opnå vilkår for gensidig markedsadgang, som både er retfærdige og sammenlignelige for de store producenter af tekstiler og beklædning, samt anerkendelse af etiske, sociale og miljømæssige klausuler;

3.	opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af konsekvenserne af den tiltagende liberalisering af denne sektor i forbindelse med WTO for den økonomiske, sociale og lokale samhørighed, særlig i de regioner, som er ugunstigt stillede og meget afhængige af denne sektor;

4.	opfordrer Kommissionen til at øge det økonomiske og politiske pres på tredjelande for at få disse lande til i højere grad at anvende de sociale og miljømæssige bestemmelser,

5.	anmoder WTO om at fremskynde afskaffelsen af ikke-toldmæssige handelshindringer, bl.a. ved indførelse af princippet om gensidig anerkendelse;

6.	anmoder Kommissionen om at udforme sit kommende mandat til handelsforhandlinger således, at det tager sigte på en handelsordning, som muliggør forbedring af arbejdsforholdene, beskyttelse og fremme af de sociale rettigheder og en effektiv miljøbeskyttelse;

7.	anmoder Kommissionen om at øve politisk og økonomisk pres for at opnå en udligning af vekselkursen for den kinesiske valuta, som er kunstigt lav, hvilket hindrer en gradvis liberalisering af den internationale handel;

8.	henstiller til Kommissionen, at den forenkler procedurerne med henblik på at lette de små og mellemstore virksomheders anvendelse af antidumpingmekanismer og kræver en større gennemsigtighed i antidumpingprocedurerne;

9.	kræver, at Kommissionen gør brug af forordningen om »handelshindringer«, når der kan konstateres illoyal handelspraksis, og indfører et effektivt overvågningsredskab, som muliggør en systematisk afsløring af sådan praksis og en hurtig iværksættelse af de relevante modforanstaltninger;

10.	understreger, at den internationale handel, navnlig med Kina, snarere er en »udfordring« frem for en »fare« for den europæiske tekstilsektor, forudsat der kæmpes med lige våben, og spillereglerne overholdes, hvilket med al tydelighed ikke er tilfældet i den nuværende situation;

11.

noterer sig det aftalememorandum, der blevet indgået mellem Kommissionen og Kina den 10. juni 2005 med henblik på en begrænsning af den kinesiske eksport af visse tekstiler; opfordrer imidlertid Kommissionen og Rådet til at udvide aftalens dækning til andre tekstilgrupper, hvor dette er nødvendigt, og sikre gennemsigtighed, for så vidt angår det beregningsgrundlag, der anvendes til eksportbegrænsninger; fastholder, at beskyttelsesklausulerne skal anvendes, hvis aftalen ikke anvendes korrekt;

12.	tilskynder Kommissionen til at forblive på vagt over for de mulige konsekvenser af USA's beskyttelsesforanstaltninger i tekstil- og beklædningssektoren, og navnlig af Kinas skævvridning af handlen med tekstil og beklædning;

13.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om aktivt at støtte forskning, innovation og livslang læring gennem særlige foranstaltninger inden for rammerne af EU-fondene med henblik på at styrke konkurrenceevnen for EU's tekstil- og beklædningssektor og navnlig for de små og mellemstore virksomheder, som er berørt af afskaffelsen af kvoterne den 1. januar 2005, samt om at støtte de små og mellemstore virksomheder for at afhjælpe konsekvenserne af virksomhedsudflytningerne;

14.	understreger, at det ikke er nok blot at tage højde for den europæiske produktionsindustris interesser, men at der også skal tages hensyn til de europæiske importørers interesser på lang sigt;

15.

henstiller, at Kommissionen samtidig beskytter den intellektuelle ejendomsret i henhold til WTO-aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), så bekæmpelsen af eftergørelse og piratkopier kan blive effektiv; anmoder endvidere om, at der anlægges en offensiv fremgangsmåde for at sikre overholdelse af TRIPS-aftalen (særlig artikel 25, stk. 2) for tekstilmønstre og -modeller på markederne i tredjelande, og iværksætter strenge modforanstaltninger, hvis disse aftaler ikke overholdes; mener, at der skal iværksættes passende sanktioner over for importører, som er delagtige i eftergørelse eller piratkopiering;

16.

mener i den henseende, at det er nødvendigt at iværksætte yderligere tiltag ud over de foranstaltninger til bevidstgørelse og oplysning, som er iværksat af den kinesisk-europæiske arbejdsgruppe, og at Kommissionen kan være forvisset om, at Kina skærper sanktionerne over for eftergørelser og piratkopier;

17.

understreger betydningen af, at princippet om virksomhedernes sociale ansvar styrkes, og at Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO's bestemmelser og konventioner samt de internationale miljøkonventioner og menneskerettigheder overholdes fuldt ud og dermed sikrer en bæredygtig udvikling ved at indføje disse principper i EU's bilaterale og multilaterale handelsaftaler;

18.	opfordrer Kommissionen til at fremme større gennemsigtighed i forbindelse med alle lokaliteter, hvor der produceres tekstil og beklædning, og hvor europæiske virksomheder er involveret, samt i forbindelse med de arbejdsregler, der finder anvendelse i de pågældende lokaliteter;

19.

opfordrer Kommissionen til at sætte yderligere fokus på WTO's institutionelle rammer og de bilaterale aftaler med henblik på en effektiv bekæmpelse af enhver form for moderne slaveri, børnearbejde og udnyttelse af især kvindelige arbejdere i tekstil- og beklædningssektoren i tredjelande for derigennem at sikre overholdelse af arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og forhindre social dumping;

20.	anmoder Kina, der er medlem af ILO, om at overholde de direktiver omkring arbejdsmarkedsforhold og de grundlæggende miljøkrav, som man er nået til enighed om, og at straffe overtrædelser;

21.

anmoder Kommissionen om at iværksætte et ambitiøst initiativ på internationalt plan til indførelse af en større ligevægt mellem de forskellige internationale organisationers kompetencer, beføjelser og styrker og anmoder om en effektiv gennemførelse af traktaterne vedrørende sociale rettigheder, menneskerettigheder og miljøbeskyttelse;

22.	insisterer på, at støtten til tilpasningen af sektoren skal betragtes som et mål for EU's politikker, navnlig strukturpolitikken;

23.

erkender, at beskyttelsesklausulerne, som af WTO kræves bragt i anvendelse øjeblikkeligt, er midlertidige; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konkret plan om midlertidig støtte til omstrukturering og omlægning af hele tekstil- og beklædningssektoren for dermed at sikre sektorens overlevelse og konkurrenceevne på de internationale markeder;

24.

bekræfter, at det er nødvendigt at overveje en midlertidig tilgang for sektoren på fællesskabsplan, og anmoder Kommissionen om at tage hensyn hertil i betragtning af de exceptionelle og presserende udfordringer, sektoren står over for; understreger endvidere, at dialogen mellem ledelse og arbejdstagere spiller en betydningsfuld rolle i forbindelse med spørgsmål om modernisering og om fremsættelse af forslag til, hvorledes man kan tilpasse sig de forandringer, der er nødvendige for at gøre sektoren konkurrencedygtig;

25.

anmoder Kommissionen om at fremlægge forslag om, at enhver virksomhed, der ønsker at eksportere til EU, erklærer at overholde de internationale sociale rettigheder og miljøbestemmelser, og at der indføres forbud mod al import i EU af produkter, som er fremstillet i strid med disse bestemmelser, navnlig hvis der er tale om produkter fremstillet af fanger, børn eller tvangsarbejdere uden nogen form for fagforeningsrettigheder;

26.	understreger ligeledes, at det er vigtigt at indføre obligatorisk mærkning af tekstil- og beklædningsindustriens produkter med hensyn til såvel oprindelse som firmanavn for at oplyse forbrugerne om disses oprindelse;

27.	opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe strengere foranstaltninger for at bekæmpe eftergørelse af tekstil- og beklædningsprodukter og beskytte de europæiske forbrugere;

28.

anmoder derfor Kommissionen om at fremsætte forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (6) og senere ændringsforordninger med henblik på at indføre toldkontrol med det formål at finde frem til produkter med falsk oprindelsescertifikat;

29.	anmoder EU om efter 2006 i alle europæiske tekstilregioner at bibeholde strukturfondene, der har til formål at yde støtte til forskning, innovation og erhvervsuddannelse og til små og mellemstore virksomheder;

30.	opfordrer Kommissionen til at anvende eventuelle reserver under strukturfondene til uforudsete lokale og sektorrelaterede kriser, til opstart af virksomheder og til støtte til små og mellemstore virksomheder i de berørte regioner med henblik på at fremme jobskabelsen i andre brancher.

31.	gentager, at EU-støtten til virksomhederne via strukturfondene med de mange muligheder, disse rummer, skal gøres afhængig af, at der gives præcise langsigtede tilsagn vedrørende beskæftigelse og lokal og regional udvikling, som harmonerer med Lissabon-politikkens filosofi;

32.

opfordrer Kommissionen til at gennemføre en ny undersøgelse med henblik på at vedtage støtteforanstaltninger for tekstilindustrien i udviklingslandene og de mindst udviklede lande, hvis tekstileksport er af vital betydning, med henblik på at udvikle produktionen i disse lande og aktivere deres nationale og regionale markeder;

33.	tilskynder til, at der i de mindst udviklede lande indføres de infrastrukturer, der er nødvendige for at sikre konkurrenceevnen for disse landes tekstilsektorer på de internationale markeder og fremme det regionale samarbejde;

34.	er bevidst om, at liberaliseringen ikke påvirker mænd og kvinder i lige høj grad, og at det sammenbrud i beklædningsindustrien, som i mange fattige lande kan blive resultat af afskaffelsen af kvoterne, i høj grad risikerer at svække kvindernes stilling i disse lande væsentligt;

35.

minder om, at der — for som led i GSP at opretholde de mest udsatte landes produktions- og eksportkapacitet — må indføres præferencer til fordel for disse, hvilket er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ovennævnte afgørelse, hvori der fastsættes gradueringsmekanismer til fjernelse af skattefordelene for produkter fra et modtagerland, der har opnået et højt konkurrenceniveau inden for et givet område, for derigennem at hjælpe de mest udsatte lande i den globale handel med tekstiler og beklædning;

36.

går ind for et partnerskab i Euro-Middelhavsområdet med henblik på at give samarbejdet i sektoren og dennes konkurrenceevne et løft ved hjælp af en aktiv politik til støtte for erhvervsuddannelse, F&U, teknologisk innovation, udbredelse af bedste praksis og udveksling af markedsoplysninger; anbefaler, at der i Euro-Middelhavsområdet etableres et netværk af skoler, erhvervsuddannelsesinstitutioner og tekniske centre med fagligt kendskab til tekstil- og beklædningsindustrien med henblik på at fremme tekniske partnerskaber, faglig uddannelse og fælles forskningsprogrammer;

37.

opfordrer Kommissionen til, i henhold til de kriterier, der fastsættes i dens meddelelse af 16. marts 2005 om oprindelsesreglerne i præferenceordningerne (KOM(2005)0100), omhyggeligt at undersøge forenklingen og lempelsen af disse regler samt behovet for en mere effektiv kontrol med deres anvendelse for at forhindre svindel med præferencerne, og håber, at den nye lovgivning vil kunne sikre tilsyn med disse regler og overholdelse af de forpligtelser, der er indgået over for Euro-Middelhavs-området; anmoder indtrængende om, at der gennemføres en undersøgelse af de forenklede præferenceoprindelsesreglers indvirkninger på tekstil- og beklædningssektoren i EU og de mindst udviklede lande;

38.

anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at iværksætte initiativer og indgå forpligtelser med henblik på etableringen af et konsolideret marked som led i Euro-Middelhavs-associeringsaftalerne og en hurtig afslutning og en effektiv gennemførelse af de bilaterale aftaler mellem middelhavslandene for at fremme den frie bevægelighed for varer i hele Euro-Middelhavsområdet; støtter indførelsen af fælles toldbestemmelser for hele dette område;

39.

påpeger, at den manglende adgang til finansiering og den manglende tilpasning af visse finansielle instrumenter fortsat er en betydelig hindring for små og mellemstore virksomheder i denne sektor såvel som i mange andre sektorer i den europæiske økonomi; anmoder Kommissionen om at undersøge relevante foranstaltninger og incitamenter til at fastholde en del af produktionskæden i Euro-Middelhavsområdet, de nye EU-medlemsstater og de lande, der er omfattet af de europæiske naboskabs- og partnerskabspolitikker;

40.	opfordrer til, at drøftelserne mellem medlemsstaterne må føre til en fremskyndelse af oprindelseskumulationen for alle de udsatte lande og landene i det sydlige Middelhavsområde;

41.

støtter konsolideringen af et fælles Euro-Middelhavsområde for produktion, hvor såvel landene syd som nord for Middelhavet kan tage konkurrencen fra Amerika og Asien op og sikre industriproduktionen og beskæftigelsen; mener i den forbindelse, at det er nødvendigt at øremærke særlige europæiske bevillinger til programmer for forskning, innovation eller samarbejde;

42.

anmoder Kommissionen om meget nøje at undersøge de konsekvenser, som den nye politik for kemiske stoffer (Reach) vil få for tekstil- og beklædningssektoren, og helt konkret for konkurrenceevnen, og i den forbindelse fokusere mere specifikt på de små og mellemstore virksomheder, samt om at tilpasse forslagene til den nye politik for kemiske stoffer, således at importerede varer ikke begunstiges på bekostning af varer, der er produceret i EU;

43.

opfordrer Kommissionen til at undersøge alle forhold i forbindelse med REACH, herunder navnlig eventuelle forøgelser af omkostningerne, indvirkningen på innovationsevnen og på konkurrencen mellem produkter fremstillet i EU og produkter importeret fra tredjelande, der skal underkastes en tilbundsgående konsekvensanalyse, hvori der tages højde for indvirkningerne på SMV'erne;

44.	anmoder Kommissionen om at finde instrumenter, som kan anvendes til at støtte beklædningsindustrien i Middelhavsområdet og dens integration i foranstaltninger til styrkelse af et Euro-Middelhavs-område inden for tekstil- og beklædningsproduktionen;

45.

anmoder om, at der udarbejdes en europæisk tekstilplan, hvori der fastsættes et særligt budget for både forskning, innovation, uddannelse og støtte til SMV'er såvel som omlægning af lokaliteter og omskoling af de ansatte; mener, at det er af største betydning for iværksættelsen og opfølgningen af denne plan at fremme den sociale dialog i EU og høringen af arbejdsmarkedets parter;

46.

mener, at det er af afgørende betydning, at der træffes foranstaltninger til støtte for teknologisk innovation og glæder sig over lanceringen af den europæiske teknologiske platform for tekstil- og beklædningsindustrien, som vil udarbejde en langsigtet og innovativ strategi med henblik på at øge sektorens globale konkurrenceevne og fremme og koordinere bestræbelserne på forsknings- og udviklingsområdet;

47.

glæder sig i høj grad over rapporten fra højniveaugruppen »Tekstil og beklædning« af 30. juni 2004 med titlen »The Challenge of 2005 — European textiles and clothing in a quote free environment« (7) både på grund af anbefalingernes indhold og gruppens realistiske billede af situationen i sektoren samt strategiforslaget;

48.

anmoder Kommissionen om i det syvende rammeprogram for F&U i stigende grad at fokusere på de små og mellemstore virksomheder og bidrage til løsning af problemerne i forbindelse med overførsel af F&U til virksomhederne; anmoder derudover om, at der fastsættes favorable vilkår, således at forskning og innovation bliver en fast bestanddel af virksomhedsaktiviteterne uanset de pågældende virksomheders størrelse;

49.

anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fastlægge incitamenter og særlige støtteprogrammer til fordel for små og mellemstore virksomheder i tekstil- og beklædningsindustrien, så de kan investere i deres egne F&U-aktiviteter og ikke-teknologiske innovationsaktiviteter; understreger, hvor vigtigt det er at investere i ikke-teknologisk forskning, og anmoder Kommissionen om at revidere lovgivningen vedrørende statsstøtte, således at investeringer i denne kategori sidestilles med F&U-investeringer;

50.	opfordrer regionale og nationale myndigheder til at udarbejde lokale strategiplaner for områder, der er centre for tekstilindustrien, i nært samarbejde med økonomiske aktører og arbejdsmarkedets parter;

51.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 101 af 27.4.2005, s. 2.

(2) Supplement »l'Europe Sociale« 2/92.

(3) EFT C 362 af 2.12.1996, s. 248.

(4) EFT C 125 af 18.5.1992, s. 276.

(5) EFT C 284 af 12.11.1990, s. 147.

(6) EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1.

(7) Den fulde ordlyd af rapporten fra højniveaugruppen kan findes på: http://europa.eu.int/comm/enterprise/textile/documents/hlg_report_30_06_04.pdf.

P6_TA(2005)0322

Fjernsyn uden grænser

Europa-Parlamentets beslutning om anvendelsen af artikel 4 og 5 i direktiv 89/552/EØF »Fjernsyn uden grænser«, som ændret ved direktiv 97/36/EF, i perioden 2001-2002 (2004/2236(INI))

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv- radiospredningsvirksomhed (1), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 (2) (herefter benævnt »direktivet«),

—	der henviser til resultaterne af Kommissionens offentlige høring om anvendelsen af direktivets artikel 4 og 5,

—	der henviser til Europarådets europæiske konvention om grænseoverskridende fjernsyn fra 1989,

—	der henviser til Europarådets resolution om kulturel mangfoldighed og mediepluralisme i globaliseringens tid, som blev vedtaget på den 7. europæiske ministerkonference om massemediepolitik, der blev afholdt i Kiev (Ukraine) den 10. — 11. marts 2005,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område (KOM(2003)0784),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse om principper og retningslinjer for Fællesskabets audiovisuelle politik i den digitale tidsalder (KOM(1999)0657),

—	der henviser til EF-traktatens artikel 151 og 157, Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og protokollen til EF-traktaten om offentlig radio- og tv-virksomhed,

—	der henviser til sin beslutning af 4. september 2003 om fjernsyn uden grænser (3),

—	der henviser til sin beslutning af 4. oktober 2001 om tredje beretning fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg om gennemførelsen af direktiv 89/552/EØF om fjernsyn uden grænser (4),

—	der henviser til sin beslutning af 2. juli 2002 om Kommissionens meddelelse om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker (5),

—

der henviser til sin holdning af 12. februar 2004 om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til beslutning om ændring af Rådets afgørelse 2000/821/EF af 20. december 2000 om iværksættelse af et program til fremme af udvikling, distribution og markedsføring af europæiske audiovisuelle produktioner (6),

—	der henviser til sin beslutning af 26. september 2002 om en EU-handlingsplan for en vellykket indførelse af digital-tv i Europa (7),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 45,

—	der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0202/2005),

A.	der henviser til, at Lissabon-strategien vil styrke den europæiske industris innovationsevne og gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensøkonomi,

B.	der henviser til, at den audiovisuelle sektor er karakteriseret ved både den tekniske innovation og sin sociale, økonomiske og kulturelle betydning,

der henviser til, at Verdenshandelsorganisationens (WTO) beskyttelse af de kulturelle goders specificitet, herunder den audiovisuelle sektor, prioriteres højt i EU; der beklager, at Kommissionen ikke har fulgt denne linje ved at foreslå at integrere den audiovisuelle sektor i anvendelsesområdet for forslaget til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked,

D.	der henviser til, at bevægeligheden af europæiske programmer og programmer af uafhængige producenter er grundlæggende for at fremme den kulturelle mangfoldighed, udtryksfriheden og pluralismen,

E.	der henviser til, at direktivet, der er udarbejdet i forbindelse med etableringen af det indre marked, bør tage større hensyn til ønskerne om et område for fælles lovgivning, unionsborgerskab og en politisk union,

der ligeledes henviser til, at direktivet er forældet, hvad angår hastig udvikling af nye teknologier, der hurtigt resulterer i et ubegrænset udbud inden for rammerne af det audiovisuelle område i Europa, og at det er nødvendigt at tilpasse bestemmelserne i direktivet til den teknologiske udvikling,

der henviser til, at direktivets gennemførelse er medlemsstaternes og disses kompetente nationale myndigheders opgave, men at Kommissionen spiller en afgørende rolle som vurderende og overvågende instans, og at det er nødvendigt at inddrage Europa-Parlamentet, de nationale parlamenter, de nationale tilsynsmyndigheder og den offentlige opinion,

H.	der henviser til, at direktivet har skabt fleksible rammer, hvilket har gjort det muligt for medlemsstaterne at anvende egne bestemmelser og givet den audiovisuelle industri mulighed for selvregulering, og at det spiller en vigtig rolle ved fastsættelse af minimumsstandarder,

I.	der henviser til, at det må konstateres, at nogle af direktivets bestemmelser (kvoter, reklamer osv.) ikke anvendes og overholdes i tilstrækkeligt omfang, fordi der ikke gennemføres passende kontrol i nogle medlemsstater,

J.	der henviser til, at et større og mangfoldiggjort udbud af tjenesteydelser bør hænge sammen med, at alle har adgang til det,

Anvendelse af direktivets artikel 4 og 5

konstaterer, at Kommissionens ovennævnte meddelelse om den fremtidige europæiske lovgivningspolitik på det audiovisuelle område fremhæver positive resultater, og at indikatorerne med få undtagelser viser en stigning i andelen af europæiske programmer; noterer sig, at kvoten for udsendelse af europæiske programmer og programmer af uafhængige producenter samlet set er overholdt; bemærker, at Kommissionen finder, at målene i direktivet er nået; opfordrer imidlertid medlemsstaterne til at forstærke deres indsats, når det gælder udsendelse af europæiske og uafhængige programmer;

2.	beklager, at andelen af uafhængige produktioner er faldet med 3,48 procent på fire år i den referenceperiode, der analyseres i Kommissionens sjette meddelelse om gennemførelsen af direktivets artikel 4 og 5 (KOM(2004)0524) (side 7 i meddelelsen);

bemærker, at betydelige forskelle i metoderne til gennemførelse og fortolkning af direktivets bestemmelser gør det vanskeligt at give et troværdigt billede af situationen, som det fremgår af konklusionerne af de uafhængige revisioner; anbefaler Kommissionen at udarbejde et ensartet skema og fremsende dette til medlemsstaterne for at give mulighed for at indhente sammenlignelige resultater; understreger, at det haster at få analyseret resultaterne fra de nye medlemsstater; foreslår, at det ensartede skema også skal omfatte oplysninger om hjælpetjenester for handicappede;

understreger, at fastsættelse af en kvote på 10% på grundlag af værdi (og ikke på grundlag af tilladt time) ville være en mere sammenhængende indikator til måling af overensstemmelsen med artikel 5 og således ville fjerne de konstaterede uoverensstemmelser mellem medlemsstaterne med hensyn til beregningen af tilladte timer;

beklager, at nogle medlemsstater stadig ikke har afgivet fyldestgørende oplysninger, især om satellitog/eller kabelkanaler, som ofte ikke indgår i de nationale rapporter; mener, at det påhviler Kommissionen at sørge for, at medlemsstaterne opfylder deres forpligtelser, og at dens rolle ikke bør begrænse sig til at understrege, at forpligtelsen til anmeldelse finder anvendelse på alle de tv-programmer, der henhører under en medlemsstats kompetence; opfordrer Kommissionen og de kompetente nationale myndigheder til at indføre klare sanktioner i tilfælde af vedvarende tilsædesættelse af forpligtelserne til at underkaste sig de relevante bestemmelser og forpligtelserne til at udsende informationer;

beklager, at anvendelsen af kvoter i nogle medlemsstater beregnes for de enkelte radiospredningsvirksomheder og ikke for de enkelte kanaler, hvilket er i strid med direktivets principper, og tilføjer, at denne tilsidesættelse er særlig alvorlig i medlemsstater, hvor der findes en stor koncentration af radiospredningsvirksomheder;

7.	anmoder om, at medlemsstaternes frihed til at anvende artikel 4 i det mindste kompenseres af nøjagtige og gennemskuelige offentlige indikatorer;

mener, at medlemsstaternes forskellige fortolkninger af begreberne »europæisk program« og »uafhængig producent« kunne undgås, hvis Kommissionen som led i revisionen af direktivet gav en mere præcis definition af de to begreber og begrebet »specialiseret kanal«; mener desuden, at dette ville bidrage til en større retlig sikkerhed i anvendelsen af direktivet;

9.	bemærker, at kvoterne for europæiske programmer hovedsagelig opfyldes af nationale programmer, og går ind for frivillige initiativer til forhøjelse af kvoterne for europæiske programmer af ikke-national karakter;

10.	understreger, hvor vigtigt det er at støtte Media-programmet, hvis oprettelse og videreførelse har og fortsat bør have til formål at hjælpe de uafhængige producenter og de små og mellemstore virksomheder;

11.

understreger betydningen af at styrke dette program, som er et uundværligt instrument for den europæiske audiovisuelle politik til fordel for faglig uddannelse og med henblik på støtte til distribution, spredning og cirkulation af biograffilm; opfordrer medlemsstaterne til at orientere deres uddannelsessystemer mod kendskabet til den europæiske filmarv og de europæiske befolkningers sprog, kultur, holdninger, historie og erfaringer;

12.

minder om europæiske samproduktioners og fælles markedsføringsstrategiers betydning for spredningen af europæiske programmer; bemærker, at det europæiske audiovisuelle rum udnyttes bedre af de amerikanske producenter end af europæerne selv, som imidlertid er de mest produktive, for så vidt angår dokumentarprogrammer og fiktion, hvilket skyldes, at den europæiske industri hverken er integreret eller globaliseret; mener, at uligevægten i spredningen af audiovisuelle værker udgør en fare for den kulturelle mangfoldighed;

13.	mener, at den europæiske indsats i langt højere grad bør fokusere på fremme af den europæiske audiovisuelle industri, så den kan konkurrere med den amerikanske industri;

14.	henleder Kommissionens opmærksomhed på, at det i lyset af produktionsselskabernes offensiv på de europæiske markeder forekommer nødvendigt at fremme støtten til særligt europæisk indhold og til udvikling heraf ved at etablere en forbindelse til finansieringsmidlerne;

15.

minder om betydningen af adgang til kanaler af fælleseuropæisk karakter, som f.eks. Arte og Euronews eller andre initiativer af denne art, for så mange europæere som muligt og på så mange sprog som muligt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte information og udsendelser på europæisk plan om europæiske kulturelle arrangementer i en form, der også er tilgængelig for handicappede (dvs. med lydbeskrivelse, undertekster og tegnsprog);

16.	understreger, at det er vigtigt at fastlægge kvalitative analysemetoder, for så vidt angår den europæiske audiovisuelle produktions kulturelle indhold, og minder om betydningen af rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling;

Revision af direktivet

17.

understreger, at den audiovisuelle sektor bidrager til den teknologiske udvikling, den økonomiske vækst og væksten i beskæftigelsen; mener, at den endvidere er et vigtigt instrument i forbindelse med det indre markeds funktion; mener, at den ligeledes er af afgørende betydning for demokratiets funktion, forudsat at bidragenes og meningernes mangfoldighed, pluralismen og den kulturelle diversitet er fremherskende; mener, at det netop for at bevare disse demokratiske værdier samt ytrings- og meningsfriheden er nødvendigt at fastlægge regler for beskyttelse af den enkeltes ret til personlig integritet;

18.

bekræfter, at den europæiske audiovisuelle model skal tage udgangspunkt i balancen mellem en stærk, uafhængig og pluralistisk offentlig sektor og en dynamisk og ligeledes pluralistisk erhvervssektor, som begge skaber direkte og indirekte job; mener, at fastholdelse af denne model er en forudsætning for for produktionernes levedygtighed og kvalitet, og at en lovgivningsmæssig ramme er påkrævet for at sikre, at europæernes rettigheder overholdes;

19.

understreger, at offentlighedens universelle adgang til et diversificeret kvalitetsindhold bliver endnu mere presserende i forbindelse med de teknologiske forandringer og den øgede koncentration i et stadig mere konkurrerende og globaliseret miljø; mener, at de offentlige radio- og tv-spredningstjenester er nødvendige for at danne opinionen på demokratisk vis og skabe liv til samt kendskab omkring den kulturelle mangfoldighed, og at de bør have lige muligheder for prioriteret adgang til markedet, herunder de nye medier;

20.

mener, at det er nødvendigt at revidere direktivet for at tage hensyn til de strukturelle ændringer; mener, at denne revision ikke bør sætte spørgsmålstegn ved de grundlæggende principper, som ligger til grund for det nuværende direktiv — fri bevægelighed for europæiske udsendelser, fri adgang til begivenheder af særlig interesse, fremme af europæiske og nyligt producerede uafhængige programmer, beskyttelse af mindreårige og den offentlige orden, forbrugerbeskyttelse og berigtigelsesretten — men bør tilpasse dem til de nye udfordringer under hensyntagen til kravet om kvalitet og sektorens økonomiske levedygtighed;

21.	går ind for, at der fastsættes en beskyttelsesklausul for udtrykkeligt at sikre overholdelse af medlemsstaternes kompetence på det kulturelle område og på medieområdet;

22.	mener, at revisionen af direktivet bør sikre udviklingen af nye teknologier og nye tjenester for at sikre væksten i den europæiske økonomi i overensstemmelse med Lissabon-strategien;

23.

noterer sig, at Kommissionen i nogle år har forestået en offentlig høring med henblik på udarbejdelse af et nyt direktiv, som den planlægger at fremlægge ved udgangen af 2005; er orienteret om, at Rådets britiske formandskab vil afholde en konference i Liverpool om revisionen af direktivet; anmoder om, at Europa-Parlamentet indrages fuldt ud i alle arbejdets faser;

24.

frygter, at debatten og høringerne om dette emne, der er af så stor betydning, vil tilgodese hensyn til økonomiske betragtninger og forbindelserne mellem de forskellige regeringer; er bevidst om, at markedet ikke kan løse problemerne alene, og at institutionerne må reagere på europæernes bekymringer, hvad angår fjernsynets kulturelle indhold;

25.	opfordrer Kommissionen til at sikre, at de uafhængige producenter kan bevare rettighederne til deres produktioner, og garantere dem, at de lettere kan forsvare deres intellektuelle rettigheder for dermed at øge deres muligheder for at tiltrække private investorer;

26.	er bekymret over presset for at lempe lovgivningen vedrørende den audiovisuelle sektor og minder om, at der i direktivet fastsættes en række minimumsstandarder, som ikke har formået at hindre en forringelse af programmernes kvalitet;

27.

bemærker reklamernes betydning for finansieringen af visse tv-kanaler og deres indflydelse på programudbuddet; bemærker dog, at anvendelsen af artiklerne vedrørende kontrol med reklamernes andel af sendetiden, i en række europæiske lande fortsat er behæftet med så betydelige mangler, at det er blevet vanskeligt at sikre en streng adskillelse af reklamer og programindhold, hvilket skader programmernes kulturelle integritet;

28.

understreger nødvendigheden af klart at definere indholdet af og lovgivningen om reklamer, navnlig reklamer for alkohol, der har en særlig skadelig indvirkning på børn og sårbare personer; minder om, at beskyttelse af mindreårige bør forblive et prioriteret mål for den audiovisuelle politik og et grundlæggende princip, der bør udvides til at omfatte alle de audiovisuelle tjenester, der stilles til rådighed for offentligheden;

29.	understreger derfor behovet for at opretholde bestemmelserne til begrænsning af mulighederne for reklameafbrydelser i forbindelse med audiovisuelle værker;

30.	understreger, at revisionen af direktivet skal give mulighed for at bekræfte de juridiske forpligtelser og en stærk politisk vilje til en skarp opdeling mellem redaktionelt og kunstnerisk indhold på den ene side og kommercielle udsendelser på den anden side;

31.	kræver, at det reviderede direktiv pålægger medlemsstaterne og deres kompetente organer mere effektive mekanismer til overholdelse af og kontrol med lovgivningen samt anvendelse af de sanktioner, der er fastsat, navnlig vedrørende kvoter og reklamer;

32.	konstaterer, at digitaliseringen og interaktiviteten åbner muligheder for industrien og forbrugerne, men at et større udvalg ikke nødvendigvis er ensbetydende med højere kvalitet eller større udbud af europæiske programmer; bemærker risikoen for, at den audiovisuelle sektor udvikles i to tempi;

33.

gør opmærksom på, at der er fremkommet nye former for tv som f.eks. tv via ADSL-net, tv via internet og tv på mobiltelefoner; mener, at anvendelsen af direktivet på disse nye tv-former bør klarlægges i forbindelse med revisionen af direktivet for at undgå enhver form for konkurrenceforvridning mellem de forskellige tv-former, der i dag er tilgængelige;

34.	bekræfter, at udvidelsen af anvendelsesområdet for direktivet ikke bør forhindre en styrkelse af den europæiske model, som tager udgangspunkt i den frie bevægelighed, kvalitet, offentlige tjenester, den almene interesse og respekten for de europæiske værdier;

35.

understreger behovet for en europæisk lovgivning, der så vidt mulig er uafhængig af de audiovisuelle teknologier; opfordrer til, at det klart fremgår af denne lovgivning, at leverandører af offentlige tjenester kan anvende alle de nye teknologier og alle former for medier såsom internet og WAP-tjenester, uden at dette udgør en overtrædelse af reglerne for det indre marked;

36.

glæder sig i lyset af den teknologiske udvikling, som f.eks. fremskridt inden for konvergens og digitalisering, over Kommissionens forslag om i forbindelse med revisionen af direktivet at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte alle tjenester på grundlag af en lovgivning på forskellige niveauer;

37.

finder, at dersom direktivets anvendelsesområde udvides til at omfatte nye tjenesteydelser, bør direktivet sikre, at også de pågældende ydelser overholder principperne om fremme af europæiske værker og uafhængige europæiske produktioner; er sig bevidst, at de instrumenter, der er omhandlet i artikel 4 og 5, og som vedrører de traditionelle tjenesteydelser, ikke er tilpasset de nye tjenesteydelser, og opfordrer Kommissionen til at fastsætte krav om investeringer (produktion eller køb) i europæisk indhold, om udbud heraf og om adgang til dette udbud;

38.	mener, at der for at sikre den kulturelle mangfoldighed bør fastsættes foranstaltninger til fremme af europæiske programmer til de nye tjenester som f.eks. video on demand;

39.	understreger det presserende behov for — i lyset af den digitale teknologi — grundlæggende at ændre den fremgangsmåde, der hidtil er blevet fulgt i fællesskabsretten, og som er baseret på en sondring mellem indhold og »infrastruktur«;

40.

understreger behovet for dels at øge kontrollen med kanaler i tredjelande, der henhører under en medlemsstats myndighed i medfør af artikel 2 i direktivet, og som udsender programmer, der tilskynder til had på grund af race eller religion, dels at forbedre samordningen mellem medlemsstaterne på dette område;

41.

opfordrer til, at der lægges særlig vægt på adgangen til programmer for personer, der lider af høreog synshandicap; foreslår, at medlemsstaterne hvert år sender Kommissionen oplysninger om den procentdel af alle deres programmer, der tilbyder hjælpetjenester til handicappede (dvs. undertekster, lydbeskrivelse og tegnsprog) på de offentlige og de private kanaler, og at de udvikler nationale handlingsplaner for at øge tilgængeligheden af disse tjenester og gøre adgangen til dem på tv-udstyret nemmere;

42.	anmoder Rådet og Kommissionen om inden for rammerne af informationssamfundet at udvikle og gennemføre uddannelsesprogrammer på medieområdet for at fremme et aktivt og ansvarligt medborgerskab i Europa;

43.	understreger betydningen af arbejdsgruppen, der forener nationale lovgivere, og ønsker, at Parlamentet tilknyttes denne som observatør;

44.

foreslår, at der afholdes et europæisk fjernsyns- og medieår, som inddrager institutionerne, de politiske partier, civilsamfundet og den audiovisuelle sektor med henblik på udarbejdelse af en såkaldt europæisk udviklingspagt, som skal sikre balance mellem konkurrenceevne, innovation, kvalitet, kultur og mangfoldighed.

Pluralisme og koncentration

45.

er foruroliget over tendensen til mediekoncentration, horisontalt såvel som vertikalt, i visse medlemsstater, som udgør en fare for demokratiet og den kulturelle mangfoldighed og kan forstærke tendenserne til ekstrem markedsføring af den audiovisuelle sektor og visse nationale produktioners dominans i forhold til produktioner fra lande med et mindre udbredt sprogligt område og færre produktioner;

46.

understeger, at det ud fra et ønske om at sikre pluralistiske holdninger og diversitet i programdistributionen er hensigtsmæssigt i forbindelse med udformningen af den europæiske og den nationale lovgiving om omstillingen til digitale tjenester at sikre, at størstedelen af de digitale distributionstjenester, der er oprettet på det seneste, ikke henhører under eller er under afgørende indflydelse fra de store multinationale mediekoncerner, der råder over omfattende finansielle ressourcer, navnlig de koncerner, hvis interesser ligger uden for EU;

47.

understreger, at konkurrence og konkurrenceret ikke er tilstrækkelig til at sikre mediernes pluralisme, da denne er baseret på respekt for og fremme af mangfoldigheden i synspunkter i alle medier gennem anerkendelse af den redaktionelle uafhængighed, såvel i den offentlige sektor som i den private, og på grundlag af de ansvarlige myndigheders kompetence og uafhængighed;

48.	er bekymret over tendenserne til koncentration af reklamer i visse medlemsstater;

49.

understreger, at opdelingen af de europæiske audiovisuelle markeder på nationale markeder ikke nedsætter risikoen for mediekoncentration på europæisk plan, og at en krænkelse af udtryksfriheden og respekten for pluralismen og mangfoldigheden forårsaget af mediekoncentration i en medlemsstat ligeledes udgør en risikofaktor for Fællesskabets institutionelle og demokratiske system;

50.

anmoder gamle såvel som nye medlemsstater, der oplever en hurtig udvikling af sektoren om at undersøge og i givet fald styrke de nationale regler og foranstaltninger til bekæmpelse af koncentrationer på medieområdet og respektere de ansvarlige myndigheders uafhængighed; mener, at Kommissionens rolle i forbindelse med overvågning, informationsudveksling og sammenligning af lovgivning bør styrkes; minder Kommissionen om sin opfordring til at udarbejde en grønbog om mediernes koncentrationsgrad i Europa, der ville gøre det muligt at lancere en bred debat om dette emne, og om sit ønske om, at der inden for rammerne af det reviderede direktiv indgås en aftale om spredning af ejerskabet til og kontrollen med medierne;

51.

påpeger, at mediernes kulturelle mangfoldighed, frihed og pluralisme fortsat er de vigtigste elementer i den europæiske audiovisuelle model, idet disse tre værdier er absolut nødvendige forudsætninger for kulturelle udvekslinger og demokrati; mener, at det reviderede direktiv derfor bør omfatte bestemmelser med henblik på at sikre og beskytte mediernes ytringsfriheden og mediernes pluralisme;

* *

52.	pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EFT L 298 af 17.10.1989, s. 23.

(2) EFT L 202 af 30.7.1997, s. 60.

(3) EUT C 76 E af 25.3.2004, s. 453.

(4) EFT C 87 E af 11.4.2002, s. 221.

(5) EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 176.

(6) EUT C 97 E af 22.4.2004, s. 603.

(7) EUT C 273 E af 14.11.2003, s. 311.

Začiatok

Vyberte si experimentálne prvky, ktoré chcete vyskúšať