28.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 157/99

1.1

Bestræbelserne på at gøre udviklingsbistanden mere effektiv ved hjælp af en nedbringelse af transaktionsomkostningerne har medført, at donorsamfundet hele tiden må tilpasse sig. Dette afspejles i de standpunkter, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC) tager. Denne organisation samler donorerne og søger at harmonisere deres politikker.

1.2

Årtiers erfaring har skabt bred enighed om, at metoden med direkte eller indirekte at binde ydelsen af bistand til køb af varer og tjenesteydelser, der leveres af donorer, både er i uoverensstemmelse med målene for fremme af udviklingen og samtidig formindsker dens effektivitet. Forpligtelsen til at købe varer og tjenesteydelser af private eller offentlige virksomheder i donorlandet medførte, ud over en tydelig mangel på konkurrence, merudgifter, som desuden virkede korruptionsfremmende. Sådanne praksis skabte en række skævvridninger på det indre marked og krænkede EU's konkurrenceregler, herunder grundlæggende principperne om ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

1.3

Dette problem har derfor i de seneste år stået højt på donorlandenes dagsorden, hvilket førte til, at Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand (OECD/DAC) i marts 2001 vedtog en henstilling om afbinding af offentlig udviklingsbistand til de mindst udviklede lande (»Recommendation on Untying Official Development Assistance to the Least Developed Countries«), som siden har været et referencepunkt på området. Formålet med OECD/DAC's henstilling er at mindste transaktionsomkostningerne ved bistanden med 15 % til 30 %. Ifølge oplysninger fra Verdensbanken ville en fuldstændig afbinding af bistanden kunne nedbringe transaktionsomkostningerne med 25 %.

1.4

Denne tilgang blev gengivet på fællesskabsplan i marts 2002 under samlingen i Rådet (almindelige anliggender), der fandt sted sideløbende med Det Europæiske Råds møde i Barcelona som forberedelse til den internationale konference om udviklingsfinansiering i Monterrey. På dette rådsmøde blev det besluttet, at EU skulle gennemføre DAC's henstilling om afbinding af bistand til de mindst udviklede lande og samtidig opretholde den eksisterende prispræference inden for EU-AVS-rammerne. Rådets og senere også Parlamentets holdninger (Betænkning om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om afbinding: Forbedre bistandens effektivitet KOM(2002) 639 — 2002/2284 (INI) A5-0190/2003) støtter afbindingen på baggrund af tre vigtige spørgsmål: regional og interregional integration, institutionel udvikling, kapacitetsopbygning i modtagerlandene samt hindring af konkurrenceforvridning mellem donorlandene og modtagerlandene. Endvidere tilføjes princippet om gensidighed og samarbejde med internationale organisationer.

1.5

Holdningerne er blevet udviklet i flere af fællesskabsorganernes efterfølgende meddelelser, som der henvises til i den forslåede forordning. Betingelserne for adgangen til de forskellige instrumenter til EU's eksterne bistand var endnu ikke fastlagt og specificeret. Det gøres med dette forslag.

1.6

Da de instrumenter, der er omfattet af Den Europæiske Udviklingsfond, og dem, der er omfattet af EU's budget, stadig har retlige særtræk, er det logisk, at der fastlægges to parallelle processer. I Kommissionens nylige meddelelse om »Fremtiden skaber vi i fællesskab. Politikudfordringer og budgetmidler i det udvidede EU 2007-2013« (1) udstikkes de rammer, der gælder for dette forslag til forordning. Det er dog vigtigt at huske på, at Den Europæiske Udviklingsfonds fastlæggelse af budgettet vil få betydning, hvis dette budget kommer til at høre under EU-budgettet. Denne forordning vil derfor kun gælde for de instrumenter, der er omfattet af EU-budgettet. Forordningen vil også gælde for Den Europæiske Udviklingsfond, når først den er omfattet af EU-budgettet (2).

1.7

Forslaget til forordning om adgangen til EU's eksterne bistand er derfor relevant og fuldt ud berettiget, både i kraft af de ovenfor anførte forpligtelser, som EU-institutionerne har påtaget sig, og subsidiaritets- og proportionalitetsprincipperne, der nævnes i den foreslåede forordnings begrundelse.

2.1

EØSU har ingen indvendinger. Forordningens anvendelsesområde er hensigtsmæssigt, så længe visse instrumenter, såsom budgetstøtte, holdes uden for. Listen i bilag I er hensigtsmæssig.

2.2

EØSU er enigt i forordningens holdning til, at den skal fortolkes i henhold til terminologien i finansforordningen og de øvrige instrumenter, der anvendes på De Europæiske Fællesskabers almindelige budget.

2.3

Det synes logisk, at der fastlægges forskellige kategorier til de forskellige instrumenter. Det er også hensigtsmæssigt at fremhæve de forskellige særtræk ved instrumenter med et geografisk anvendelsesområde med henblik på at styrke kapacitetsopbygningen og den regionale integration. Set i lyset af den tradition for koblet støtte, der har eksisteret i årtier, og den træghed, dette har medført, ønsker EØSU at understrege behovet for at fremme deltagelsen af fysiske og juridiske personer fra de udviklingslande og lande i overgangssituationer, som er opført på OECD/DAC's lister. Anvendelsen af princippet om afbinding og åbningen af kontrakter om indkøb bør være en fordel for de lande, der modtager EU-bistanden.

2.4

EØSU bifalder i tråd med artikel 3 enhver klarlægning af leverancer af materialer og oprindelsesregler. EØSU henleder opmærksomheden på behovet for en rigorøs overholdelse af standarder og alle internationalt godkendte regler vedrørende arbejdsmarked, miljø og menneskerettigheder, hvilket EØSU også tidligere har gjort opmærksom på (3). Afbindingen af bistanden og åbningen af markederne skal være forenelige med overholdelsen af højere standarder for social beskyttelse og miljøbeskyttelse.

2.5

EØSU støtter fuldt ud artiklens approach, ud fra hvilken ikke blot den formelle gensidighed, men også den reelle, skal værdsættes. Den allerede indhøstede erfaring på området taler for, at der udvises denne grundlæggende forsigtighed, og at der indrømmes gensidighed i henhold til kriterierne for gennemsigtighed, sammenhæng og proportionalitet. Udtrykket »i videst mulig udstrækning«, der henviser til modtagerlandene i artikel 5, underminerer dette. EØSU foreslår, at der henvises til partnerskabsprincippet, som er en grundlæggende søjle i Fællesskabets og DAC's udviklingspolitik, med henblik på at understrege betydningen af modtagerlandenes deltagelse.

2.6

EØSU mener, at det er logisk, at der findes undtagelser fra regler af denne art, der kan sikre den nødvendige fleksibilitet i anvendelsen. Undtagelserne er hensigtsmæssige i de behørigt begrundede undtagelsestilfælde, der nævnes i forordningen, såsom når en sag er yderst hastende, eller når varer og tjenesteydelser ikke står til rådighed på markedet.

2.7

Idet en stor del af bistanden kanaliseres gennem multilaterale eller andre mekanismer, og idet mange aktioner er medfinansieret, er en henvisning af denne type både nødvendig og hensigtsmæssig. Det skal især i disse tilfælde sikres, at donorerne får lige behandling, og at der er gensidighed.

2.8

Den humanitære bistands særlige karakter, som bliver stadigt mere vigtig på den internationale scene, gjorde, at det allerede i Forordning 1257/96 blev anerkendt, at der kan gøres visse undtagelser fra de øvrige fællesskabsregler. Den nye partnerskabsrammeaftale, som EF-Kontoret for Humanitær Bistand (ECHO) indgår med modtagerne, understøtter dette. Dette synes at være på sin plads, for at bistanden i en krisesituation kan nå frem hurtigt og effektivt. Det synes også hensigtsmæssigt, at det er nærværende forordning, der finder anvendelse, i tilfælde hvor det kræves, at der indgås en indkøbskontrakt.

2.9

Ligesom i det foregående tilfælde, er det naturligt, at denne type mekanismer skal indeholde exceptionelle procedurer og kriterier. Det ændrede punkt er artikel 6 (4) (b).

2.10

I overensstemmelse med sit formål ændrer forordningen specifikke afsnit i de tidligere forordninger, som anføres i bilaget. Dette tiltag er hensigtsmæssigt set i lyset af den hastige udvikling i reglerne i 1990'erne og de mange instrumenter, som dette medførte. Udtrykket »… fra tid til anden« synes dog ikke at passe ind.

2.11

EØSU har ingen bemærkninger til dette punkt.

3.1

Dette forslag til forordning om adgangen til EU's eksterne bistand er i tråd med donororganernes værdier og med de standpunkter, som EU-institutionerne og medlemsstaterne har indtaget indtil nu. EØSU mener derfor ikke, at den foreslåede forordning indeholder nogen elementer, der er ikke er i tråd med, eller som har negativ betydning for EU's udviklingssamarbejde eller eksterne aktiviteter. Snarere tværtimod, mener EØSU, at den vil bidrage til at gøre Fællesskabets samarbejde mere effektivt og forbedre de berømte »tre k'er«: kohærens, komplementaritet og koordination.

3.2

EØSU insisterer dog på visse centrale ideer og anbefaler, at forordningen er mere striks og præcis i forbindelse med visse aspekter:

3.3

Forordningen bør insistere på betydningen af, at det er modtagerlandene selv, som spiller den vigtigste rolle i deres udvikling. Afbindingen må ikke få negativ betydning for disse lande og bør under alle omstændigheder styrke partnerskaberne med dem, sådan som det anbefales i førnævnte internationale dokumenter og i EU-institutionernes egne holdninger. Dog skal modtagerlandene også opfordres til at indføre og anvende principper om gennemsigtighed, ligebehandling, gensidig anerkendelse og proportionalitet ved indgåelse af kontrakter om indkøb, tillige med god forvaltningspraksis, som kan muliggøre en positiv udvikling set fra såvel et politisk som et økonomisk og socialt og arbejdsmarkedsmæssigt synspunkt.

3.4

Med henblik på at opnå en endnu mere effektiv anvendelse af denne forordning, bør der iværksættes en grundig undersøgelse af hele EU's bistandsproces, bl.a. i forbindelse med leveringsomkostninger, de reelle omkostninger ved transport og mobiliseringen af ressourcer, således at flaskehalse og huller i systemet kan afsløres mere præcist. Selv om både forordningens ånd og ordlyd synes at tale for forenkling og forbedring, er EØSU bekymret for, at der skal opstå nye stramme regler, som vil skabe mere bureaukrati og forhindre en hurtig levering af bistand.

3.5

Hele forordningen skal tale for, at de internationale miljø- og social- og arbejdsmarkedsmæssige regler overholdes, og det bør sikres, at forordningen ikke indeholder nogen bestemmelser, der kan fremme arbejdsmarkedsmæssig, social eller miljømæssig dumping. Samtidig med, at det sikres, at det er modtagerlandene selv, der spiller den vigtigste rolle, og at partnerskabsprincippet fremmes, er det også vigtigt at sørge for, at andre miljø- og social- og arbejdsmarkedsmæssige regler overholdes. Forordningsforslagets artikel 4 bør gøre udtrykkeligt opmærksom på dette.

3.6

Der er enighed om, at den store vægt, der har været lagt på bindingen af bistanden, har været en af begrænsningerne ved den gældende model for udviklingssamarbejde, som har forringet dens effektivitet og troværdighed, idet den har givet prioritet til donorernes varer og tjenesteydelser. Afbindingen er ikke et mål i sig selv, men skal forstås som et instrument eller et middel til at opnå større virkning med færre omkostninger. I den forstand er modtagerlandenes størst mulige deltagelse afgørende for, at de selv kan styre deres egen udvikling ved at fremme alle former for sociale og arbejdsmarkedsmæssige organisationers deltagelse i processen.