30.4.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 108/52

1.1

Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (agenturet) blev oprettet efter Erika-ulykken i slutningen af 1999 ved forordning (EF) nr. 1406/2002 (1) for at sikre »et højt, ensartet og effektivt niveau for søfartssikkerhed og forebygge forurening fra skibe i Fællesskabet.« Agenturet skal give medlemsstaterne teknisk og videnskabelig bistand for at hjælpe dem med korrekt anvendelse af Fællesskabets lovgivning for søfartssikkerhed og forebyggelse af forurening fra skibe.

1.2

Agenturet har også til opgave at indsamle information og anvende databaser om søfartssikkerhed, evaluere og overvåge klassifikationsselskaber, organisere inspektionsrejser til medlemsstaterne for at overvåge, hvordan havnestatskontrollen fungerer.

1.3

Kommissionen foreslår nærmere bestemt:

2.1

Med alle de opgaver, Det Europæiske Agentur for Søfartssikring har fået pålagt, er det klart, at det spiller en stor rolle for sikringen af en effektiv og ensartet anvendelse af de bestemmelser, der er fastlagt på EU- og internationalt plan, om søfartssikkerhed og forebyggelse af utilsigtet eller ulovlig forurening fra skibe.

2.2

Af denne grund og i lyset af Prestige-ulykken i slutningen af 2002 besluttede Kommissionen i december samme år at fremskynde oprettelsen af agenturet i stedet for at afvente Rådets afgørelse om agenturets fremtidige beliggenhed, som endelig blev truffet af Det Europæiske Råd i december 2003.

2.3

Dermed kunne man komme videre med ansættelsen af personale (endnu ikke afsluttet) og udpegelsen af bestyrelsen og efterhånden få alle agenturets tjenestegrene til at fungere.

2.4

Hvad angår de ændringer af forordningen om agenturets oprettelse, der nu foreslås, støtter EØSU Kommissionens forslag med forbehold af nedenstående bemærkninger.

2.5

Det er velkendt, at ikke alle medlemsstater gennemfører EU-lovgivningen samtidigt og på samme måde, og det gælder især søfartssikringen. Ikke desto mindre må man anerkende Kommissionens indsats for at harmonisere procedurer og gennemførelse og dermed forbedre sikkerheden for mennesker og varer samt miljøbeskyttelsen. EØSU støtter således disse ændringer, som bidrager til at styrke og præcisere agenturets opgave med at bistå Kommissionen bl.a. på følgende områder: udarbejdelse og ajourføring af EU-lovgivningen og kontrol med dens anvendelse; tilrettelæggelse af uddannelsesforanstaltninger; indsamling og vedligeholdelse af databaser med relevant information om søfartssikkerhed, søfartssikring samt forebyggelse og bekæmpelse af forurening; samarbejde med tredjelande på disse områder; forbedring af kvaliteten af havnestatskontrollen; evaluering og anerkendelse i forbindelse med sønæring samt tredjelandes gennemførelse af den relevante lovgivning.

2.6

Der skal dog henvises til EØSU's udtalelse om agenturets oprettelse (3), hvori det understreges, at der klart bør skelnes mellem de beføjelser, der er tillagt henholdsvis agenturet (hverken lovgivningsmæssige eller regulerende) og komitéen for sikkerhed til søs (som har en regulerende rolle).

2.7

Derfor opfordrer EØSU medlemsstaterne til at fremskynde arbejdet med udarbejdelse af planer for nødhavne, revidere og ajourføre de eksisterende nationale planer (herunder regelmæssig afholdelse af praktiske øvelser) samt anskaffe det nødvendige udstyr til passende indgriben i tilfælde af store ulykker.

2.8

EØSU går også ind for at give agenturet til opgave at supplere medlemsstaternes indsats gennem teknisk og videnskabelig bistand til bekæmpelse af utilsigtet og forsætlig forurening fra skibe. De enkelte medlemsstater vil dog stadig have ansvaret for udarbejdelse af planer om forebyggelse og bekæmpelse af forurening og for afsættelse af de nødvendige ressourcer til denne opgave. EØSU beklager, at nogle medlemsstater – selv om de har ansvaret på dette område - stadig ikke er ordentligt forberedte på at tackle forureningsulykker som dem, Erika og Prestige forårsagede.

2.9

Agenturet skal samarbejde med medlemsstaterne om udarbejdelse af sammenhængende og koordinerede planer om forebyggelse og bekæmpelse af havforurening, og forvalte de tekniske ressourcer, der er til rådighed (specialfartøjer og andet udstyr). Derfor bør agenturet kunne spille en aktiv rolle i nødsituationer uden at indskrænke medlemsstaternes ansvar. Dette er baggrunden for indføjelsen af et nyt litra c) iii) i artikel 2.

2.10

EØSU mener endvidere, at det ved leje af fartøjer til løsning af disse opgaver bør sikres, at de pågældende redere opfylder de relevante EU- og internationale bestemmelser, især vedrørende sikkerheden ombord og besætningens leve- og arbejdsvilkår (herunder sønæring).

2.10.1

Det vil være nyttigt at få afklaret, hvorledes de fartøjer og det udstyr, der stilles til rådighed til forureningsbekæmpelse, skal forvaltes under operationen. EØSU mener, at det bør være de ansvarlige nationale myndigheder, der forvalter de indsatte ressourcer.

2.11

Eftersom flere af de stater, der tiltræder EU i maj 2004, er kyststater, som ifølge overvågningsrapporterne om fremskridtene mod tiltrædelse fra november 2003 alle har en ganske utilstrækkelig administrativ og teknisk kapacitet, anbefaler EØSU, at der udarbejdes særlige støtteplaner for disse landes beredskab. Dermed kan det undgås, at der er områder, som ikke er omfattet af nogen planer, eller som ikke har de nødvendige ressourcer til at yde bistand i tilfælde af ulykker. Man bør også overveje, hvorledes der kan samarbejdes på dette område med tredjelande, som grænser op til medlemsstater.

2.12

Hvad angår udvidelsen af agenturets opgaver med søfartssikring, er EØSU enigt i, at det også på dette område er nødvendigt at sikre, at de nationale planer, som medlemsstaterne skal udarbejde, er effektive. Her kan agenturet bistå Kommissionen. Det skal dog bemærkes, at disse nationale planer kan indeholde militære oplysninger, hvortil selv agenturet nødvendigvis har begrænset adgang. For at undgå blokeringer fra nogle medlemsstaters side må der findes fleksible løsninger, som sikrer, at medlemsstaternes planer er effektive – hver især og som helhed - samtidig med at det accepteres, at medlemsstaterne kan tilbageholde visse fortrolige oplysninger.

2.13

Det er først og fremmest vigtigt sikre, at omsætningen og gennemførelsen af bestemmelserne om forbedring af fartøjers og havneanlægs sikkerhed sker på en harmoniseret og sammenhængende måde, uden at tabe målene af syne.

2.14

EØSU henleder opmærksomheden på, at Rådet (transport) på sit møde i december gav principiel tilslutning til dette forslag uden at tage hensyn hverken til EØSU's udtalelse eller Europa-Parlamentets beslutning, som begge er under udarbejdelse. Da dette er en tilbagevendende situation, anmoder EØSU om at blive hørt i så god tid i forvejen, at det kan nå at vedtage sine udtalelser, før det er for sent.

2.15

EØSU mener også, at ideen om at oprette en kystvagt i EU-regi bør gennemdrøftes. Selv om det er et ømtåleligt emne, fordi det rejser spørgsmål vedrørende suverænitet og myndighedsudøvelse til havs, vil en sådan kystvagt kunne supplere agenturets rolle inden for forebyggelse og overvågning.

3.1

EØSU støtter Kommissionens forslag og understreger den vigtige rolle, som agenturet kan spille for at forbedre søfartssikkerheden i medlemsstaterne. Det henleder dog opmærksomheden på nødvendigheden af at sørge for en klar skelnen mellem de beføjelser, der er tillagt henholdsvis agenturet og komitéen for søfartssikkerhed.

3.2

Agenturets rolle i forureningsbekæmpelsen skal supplere og ikke erstatte medlemsstaternes indsats.

3.3

EØSU beklager dybt, at flere medlemsstater på trods af Erika I- og Erika II-pakkerne endnu ikke råder over det udstyr og de menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at gribe ind over for omfattende ulykker. Tilvejebringelsen af dette udstyr bør prioriteres højere.

3.3.1

Endvidere er medlemsstaterne bagud med udarbejdelsen af planer for nødhavne. EØSU opfordrer derfor til at fremskynde dette arbejde, så der hurtigt kan etableres et sammenhængende net, der dækker alle EU-farvande.

3.4

Særlig opmærksomhed bør vies de kommende medlemsstater i form af støtte til anskaffelse af menneskelige ressourcer og udstyr til forureningsforebyggelse og -bekæmpelse.

3.5

EØSU anbefaler at gennemdrøfte ideen om oprettelse af en kystvagt i EU-regi, som kan supplere agenturets rolle inden for forebyggelse og overvågning