52003AE0413

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om produktion af årlige EF-stålstatistikker for referenceårene 2003-2009"

(KOM(2002) 584 endelig - 2002/0251 (COD))

(2003/C 133/17)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 20. november 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 95 at anmode om Det Europæiske og Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (Ordfører: Antonello Pezzini, medordfører: Gordon Moffat, delegeret).

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg udpegede på sin 398. plenarforsamling den 26. og 27. marts 2003, mødet den 26. marts, Antonello Pezzini til hovedordfører og vedtog enstemmigt følgende udtalelse.

1. Baggrund

1.1. EKSF-traktaten, som udløb den 23. juli 2002, har blandt andet dannet grundlag for, at der blev gennemført ordninger for fremstilling og distribution af kul og stål i EU og oprettet et selvstændigt institutionelt system til at forvalte disse ordninger. Især hvad angår stål, har de organer, som er oprettet i henhold til traktaten, gjort det muligt for EU's stålbranche at opnå en stor grad af ekspertise, hvilket også kan tilskrives sektorens produktionsprocesser og -teknologier samt menneskelige ressourcer.

1.2. Efter en række omstruktureringer og rationaliseringer, som har sat skub i moderniseringen af sektoren, ligger EU's stålproduktionen på nuværende tidspunkt i EU-15 på omkring 160 mio. tons pr. år (mod ca. 40 mio. i EU-6 i 1953). Antallet af beskæftigede ligger på omkring 227000 personer i EU-15 sammenlignet med godt 400000 beskæftigede i EU-6 i 1953. Endvidere er det igennem de sidste tyve år lykkedes stålindustrien i EU at mindske forbruget af energi pr. fremstillet ton med 40 %. Den har bidraget til miljøbæredygtigheden ved at genbruge mere end 40 % af alt skrot, hvilket gør stål til det mest genbrugte materiale i verden og CO2-emissionerne er i det forgangne tiår nedbragt med 20 %.

1.3. Disse fremskridt er opnået takket være dels gennemførelsen af et åbent og konkurrencepræget marked, som har fjernet alle indre toldtariffer, dels en klar forbedring af stålprodukternes kvalitet og ydeevne samt store investeringer i modernisering. Resultatet er, at den europæiske stålindustri i dag er blandt de førende i verden.

1.4. Man har kunnet gennemføre moderniserings- og rationaliseringsstrategierne og sikre god kvalitet og produktionskapacitet takket være produktions- og fordelingsordninger baseret på et statistiksystem, som er tilpasset EU's investerings- og industripolitikker samt på en dialog mellem arbejdsmarkedets parter med særlig fokus på uddannelse og efteruddannelse af de menneskelige ressourcer, livslang uddannelse, ligestilling og tilpasning af arbejdets tilrettelæggelse til forandringerne i samfundet.

1.5. Den største udfordring for EU i starten af det tredje årtusinde er helt klart udvidelsen med Central- og Østeuropa, som vil føre til at antallet af medlemsstater stiger fra 15 til 25 i 2004. Stålindustrien i kandidatlandene har vigtige stærke sider, bl.a. relativt lave lønomkostninger og velkvalificerede menneskelige ressourcer, men også svage sider hvad angår produktionsteknikker, kvalitetsstandarder, energiforbrug, miljøpåvirkning, overskud af arbejdskraft samt reelle investeringsmuligheder.

1.6. For at sikre en vellykket modernisering af kandidatlandenes stålindustri og dens anvendelse af høje kvalitetsstandarder skal der dels indledes en social dialog baseret på en sammenhængende ramme af statistiske oplysninger og bedste praksis, dels udvikles et tæt samarbejde med de forskellige dele af det organiserede civilsamfund, som kan sikre en rimelig social og økonomisk samhørighed og bæredygtig udvikling.

1.7. EØSU har i tidligere udtalelser(1) haft lejlighed til at understrege, at forskellige strukturer, som er meget specialiserede og koncentrerede lokalt inden for tunge industrier, "særligt på stål- og kulområdet har vist sig ikke at være konkurrencedygtige. Dette gælder især stålindustrien i Polen, Republikken Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn. Eftersom disse industrier ofte i stort omfang er koncentreret i enkelte regioner, medfører deres omstrukturering i mange tilfælde massive økonomiske og sociale konsekvenser for disse regioner".

1.8. EØSU har i disse udtalelser ligeledes haft lejlighed til at understrege, at "økonomiske foranstaltninger, hvad enten det er på området virksomhedsfremme, fremme af iværksætterånd, støtte til SMV'erne, konkurrencepolitik, teknologipolitik, navnlig inden for informations- og kommunikationsteknologi, aktiv arbejdsmarkedspolitik, beskæftigelsespolitik, strukturpolitik eller en målrettet makroøkonomisk politik (...) skal målrettes ...".

2. Kommissionens forslag

2.1. Kommissionens forslag til forordning lægger op til at begrænse den årlige registrering af statistiske data vedrørende EU's stålproduktionen til perioden 2003-2009. Det lægger endvidere op til, at der til formulering og analyse af effekten af Fællesskabets politik anvendes fire spørgeskemaer, som vedrører følgende områder:

- stål- og støbejernsskrotopgørelser,

- brændsels- og energiforbrug efter anlægstype og opgørelse over elektrisk energi i stålindustrien,

- investeringsudgifter i jern- og stålindustrien,

- produktionskapacitet.

2.2. Indtil år 2000 har der været anvendt 17 spørgeskemaer til månedlige data, et til kvartalsdata og ca. et dusin til årlige data, men de er blevet stærkt reduceret i 2000. Ifølge det nye forslag skal statistikkerne over produktion og salg integreres i det nuværende fællesskabssystem af produktionsstatistikker, PRODCOM. De månedlige statistiske serier om beskæftigelsen vil ikke længere blive produceret og de årlige data om beskæftigelsen i stålindustrien vil blive baseret på systemet med Fællesskabets erhvervsstrukturundersøgelser.

2.3. EF-statistikkerne over investeringer og produktionskapacitet(2) bør have et format, som kan integreres i OECD's globale netværk af oplysninger om stålproduktionskapaciteten.

2.4. Forslaget indeholder undtagelser fra forpligtelsen til indsamling af data for medlemsstater, hvis stålindustri udgør mindre end 1 % af værditilvæksten af stålindustrien i EU, og for virksomheder med færre end 50 ansatte.

2.5. Forslaget fastsætter ligeledes, at Kommissionen bistås af Udvalget for det Statistiske Program, der er nedsat i henhold til afgørelse 89/382 (EØF/EURATOM), og (i forslagets artikel 9), at Kommissionen senest fem år efter denne forordnings ikrafttrædelsesdato forelægger Parlamentet og Rådet en midtvejsrapport, der evaluerer resultaterne og eventuelt fremsætter forslag til nye foranstaltninger.

3. Referenceramme

3.1. Efter EKSF-traktatens udløb den 23. juli 2002 skulle registreringen af data om EU's stålproduktion med henblik på at dække behovet for forudsigelser af udviklingstendenser inden for produktion og marked ophøre. Registreringen var styret af et statistiksystem, som var fastlagt i tæt samarbejde med producenternes, brugernes og forhandlernes organisationer.

3.2. Der er imidlertid stadig behov for et sådant system til registrering af produktionen baseret på statistiske undersøgelser, især på grund af:

3.2.1. produktionens størrelse og betydningen af den europæiske industri, som tegner sig for en femtedel af verdensproduktionen, hvilket vil sige 160 mio. tons pr. år i EU-15 med ca. 300 produktionsvirksomheder og næsten 280000 beskæftigede;

3.2.2. behovet for at kunne vurdere, om produktionen er for lille eller for stor (for stålsektoren generelt eller for specifikke produktkategorier), både for at kunne levere pålidelige tal i forbindelse med investeringer, moderniseringer og rationaliseringer i industrien og for at gøre det muligt at handle målbevidst i internationale handelsforhandlinger;

3.2.3. stålindustriens specifikke kendetegn, som består i store cykliske udsving og af pludselige udsving i efterspørgslen over for en stiv udbudsstruktur, hvilket før i tiden ofte har ført til krise i stålindustrien;

3.2.4. behovet for at vurdere energiforbruget og de tilhørende CO2-emissioner, som kendetegner de forskellige stålproduktionssystemer;

3.2.5. betydningen af at kunne opretholde og kontrollere netværket til overvågning af den globale stålproduktionskapacitet, som forvaltes af OECD i en database, og således også sikre, at Fællesskabets statistikker kan integreres fuldt ud i OECD's statistikker;

3.2.6. udvidelsen af EU med 10 kandidatlande og især med lande fra Central- og Østeuropa, som er særligt aktive inden for sektoren, herunder Polen, Ungarn og Den Tjekkiske Republik. Det bør også understreges, at situationen varierer meget fra land til land, og at det derfor er nødvendigt at fastlægge en omstruktureringsstrategi, som kan føre til et økonomisk bæredygtigt produktionsniveau, hvilket er den første forudsætning for, at stålindustrien kan overleve uden statsstøtte;

3.2.7. behovet for at have aktivitetsindikatorer til rådighed, ikke alene for produktionen, men også for forbrugets størrelse og udvikling, for intern og ekstern handel og for lagrenes størrelse;

3.2.8. gennemførelsen af "Lissabon-strategien", hvis fremmeste mål er modernisering af den europæiske økonomi, tilbagevenden til fuld beskæftigelse og styrkelse af social samhørighed. Uddannelse og efteruddannelse af menneskelige ressourcer er vigtig for stålindustriens konkurrenceevne, men lige så vigtigt er det, at den sociale dialog og gensidige tillid til fælles tiltag baseres på en sammenhængende ramme af pålidelige og systematiske statistiske oplysninger - også ud fra en beskæftigelsesmæssig vinkel - for at gøre det muligt for stålindustrien at imødekomme forandringer og udvikling på et åbent og teknologisk avanceret marked;

3.2.9. nødvendigheden af, at de allerede betydelige forpligtelser, som er pålagt stålproducenter, -brugere, og -forhandlere samt nationale myndigheder og EU-myndigheder, ikke yderligere øges med for store krav om registrering, indsamling og transmission af statistiske oplysninger, og at proportionalitetsprincippet anvendes fuldt ud i forbindelse med behovet for statistikker.

3.3. I lyset af ovennævnte bør man ved hjælp af sammenhængende statistiske systemer sikre en velstruktureret ramme, der er ensartet og opdateret, og som kan rumme alle sæt statistiske oplysninger vedrørende stålområdet. Målet er at fastlægge og gennemføre en strategi for modernisering af sektoren, som sætter den i stand til at klare sig godt i den internationale konkurrence - i lyset af EU-25 - og som sikrer fuld gennemførelse af Lissabon-målene inden for miljø, beskæftigelse og social samhørighed.

4. Generelle bemærkninger

4.1. EØSU tilslutter sig den generelle udformning af Kommissionens forslag og dets mål om at sikre stålsektoren disponible statistiske nøgleoplysninger, som fuldt ud passer til det, som de institutionelle beslutningstagere, industrien, verdensproduktionen, den sociale dialog og moderniserings- og rationaliseringsprocesserne (især i kandidatlandene) har behov for.

4.2. EØSU foreslår dog, at man undersøger, om den foreslåede forenkling er praktisk mulig, bl.a. i relation til de cykliske udsving - som der bliver kortere og kortere imellem - i efterspørgslen efter stål og det deraf følgende behov for rettidige data samt virksomhedernes behov i relation til valg af investering og produktionskapacitet på det globale marked.

4.3. Der er derfor behov for en tilstrækkelig lang overgangsperiode (2003-2009) for at undersøge muligheden for at integrere de forskellige statistiske systemer (PRODCOM, strukturindikatorer, årlige spørgeskemaer) i en omfattende, sammenhængende, velstruktureret og opdateret ramme, som kan anvendes i forbindelse med sektorens fremtidige politikstrategier.

4.4. Det kan imidlertid vise sig, at oplysningerne i de foreslåede spørgeskemaer, især hvad angår energiforbrug og energiopgørelse, ikke i tilstrækkelig grad opfylder målene om effektivitetsmåling, besparelser og miljøbæredygtighed. Det Europæiske Miljøagentur kunne i disse tilfælde levere supplerende statistiske oplysninger i forbindelse med sin registreringsvirksomhed. Disse supplerende oplysninger bør dog indgå i en velstruktureret ramme jf. punkt 4.3.

4.4.1. Oplysningerne om forbruget af stål fra de sektorer, der anvender stål, har stor betydning for såvel brugere som producenter. Et klarere billede af perspektiverne for stålforbruget og -produktionen kunne bidrage til opstilling af indikatorer, som gør det muligt for de ansvarlige politikere at foregribe udviklingen i sektoren og træffe beslutninger i rette tid. Der bør desuden opstilles aktivitetsindikatorer opdelt efter land og produkttype samt andre indikatorer for sektorer, som aftager produktionen, og for oplysninger om forventede ordrer.

4.4.2. For ikke at overbebyrde på Eurostat kunne indsamlingen af disse oplysninger foretages i forbindelse med registrerings- og analysevirksomheden i Kommissionens tjenestegrene, f.eks. Generaldirektoratet for Erhvervspolitik. Efter EØSU's mening bør sidstnævnte desuden regelmæssigt udarbejde en koordineret analyse af den europæiske stålindustris konkurrenceevne, især i de nye medlemsstater. Analysen bør også omfatte sektorens udvikling og beskæftigelsesbehov.

4.5. Der bør desuden foreligge en udtrykkelig aftale om synkronisering af de forskellige systemer til analyse og registrering af statistiske oplysninger. Det er nødvendigt for at skabe en effektiv ramme for registrering og forudsigelse til brug for den sociale dialog og for arbejdsmarkedets parters fælles tiltag.

4.6. Hverken de nye medlemsstater eller statistikkerne for de fremtidige EU-politikker, som de berøres af, er nævnt i forslaget. I den sammenhæng synes det derfor nødvendigt med et mere målrettet tiltag, eftersom det statistiske "korpus" i de central- og østeuropæiske lande fra begyndelsen af 1990'erne har været alvorligt ramt af følgerne af overgangen fra planøkonomi til overgangsøkonomi og derfor skal genoprettes og fornyes. I øvrigt var det med henblik på en styrkelse af de nye medlemsstaters administrative kapacitet, at det Europæiske Råd i København i 2002 behandlede dette spørgsmål og bevilligede ekstra ressourcer.

5. Særlige bemærkninger

5.1. EØSU er enig i, at der bør udarbejdes en midtvejsrapport senest fem år efter forordningens vedtagelse, og anser perioden for at være tilstrækkelig lang til at være repræsentativ. Rapporten bør forudgående gennemgås af virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og de berørte brugere og bør ikke kun stiles til Parlamentet og Rådet, men også til EØSU.

5.2. EØSU finder det vigtigt, at kriterierne for oplysningerne i spørgeskemaerne, som de nationale statistiske kontorer skal forvalte og overføre til Eurostat, er klart defineret og angivet, så dataenes ensartethed, pålidelighed og rettidighed sikres, især i relation til den nødvendige opgradering af de offentlige myndigheder i de nye medlemslande.

5.3. I bilaget "Årlige statistikker om stål- og støbejernsskrotopgørelser" henvises der i visse sprogversioner (under 1010 og 1070) til oplysninger vedrørende "månedlige" lageropgørelser i stedet for årlige, som er det korrekte ord. Efter EØSU's mening bør der foretages en sproglig korrektion og harmonisering i dette og andre tilfælde (se kode 3210 i den franske og engelske version).

5.4. De statistiske oplysninger om produktion/salg, der lige som oplysningerne om salg er integreret i PRODCOM-systemet og oplysningerne om nye ordrer (som ikke er det, men som bør indgå i den årlige rapport om stålsektorens konkurrencedygtighed, jf. punkt 4.4.1) samt oplysningerne om aktivitetsindikatorer til brug for prognoser i de stålforbrugende sektorer, bør synkroniseres og stilles til rådighed for de ansvarlige økonomiske og sociale beslutningstagere i stålsektoren og for det organiserede civilsamfund.

5.5. Hvad angår statistikkerne vedrørende beskæftigelsen og arbejdsmarkedet i landene i Centraleuropa, bør navnlig de "Kronologiske serier for lande" i rubrikken "Beskæftigelse efter økonomisk aktivitet" indeholde et specifikt punkt for stålindustrien. Beskæftigelsesdataene i sektoren bør dernæst være tilstrækkelig opdelt, således at det er muligt for EU's strukturfonde at iværksætte tiltag til uddannelse og efteruddannelse af de menneskelige ressourcer.

5.6. EØSU finder det derfor passende at indføje to nye "betragtninger" med følgende ordlyd:

5.6.1. "Det er nødvendigt at råde over en omfattende, velstruktureret og opdateret ramme, som kan anvendes i forbindelse med sektorens fremtidige politikstrategier bl.a. med henblik på den sociale dialog. Rammen skal samle de grundlæggende statistiske data efter klare og veldefinerede kriterier med et passende detaljeniveau, især med henblik på de nye medlemslande."

5.6.2. "Der bør regelmæssigt udarbejdes en koordineret analyse af den europæiske stålindustris konkurrenceevne med bidrag fra de økonomiske og sociale aktører. Analysen skal indeholde supplerende oplysninger med indikatorer for aktiviteter og forudsigelser, udviklingen i beskæftigelsen og miljøbæredygtighed i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Denne regelmæssige analyse bør ikke overbebyrde Eurostat, men udarbejdes på grundlag af registrerings- og analysevirksomhed, der finder sted i Kommissionens tjenestegrene og agenturer samt med bistand fra EØSU's Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer."

6. Betydning af statistikker i forbindelse med modernisering

6.1. EØSU noterer sig, at der er indhøstet en mængde konkrete erfaringer under EKSF-traktaten og især i EKSF-udvalget vedrørende EU's politikker på kul- og stålområdet, herunder på det statistiske område(3).

6.2. Det er afgørende, at disse erfaringer udnyttes fuldt ud til at styrke moderniseringen af stålsektoren samt dens konkurrence- og beskæftigelsesevne i et udvidet EU med 25 medlemslande, så det europæiske produktionssystem i stadig højere grad baseres på viden og miljøbæredygtighed inden for rammerne af en konkurrencedygtig økonomisk udvikling, mere og bedre beskæftigelse og større social samhørighed, som beskrevet i Lissabon-strategien.

6.3. For at kunne arbejde effektivt videre i denne retning er det efter EØSU's mening nødvendigt at råde over et pålideligt, omfattende og sammenhængende system for statistisk registrering og forudsigelser, men også for at starte en åben social dialog, hvor de forskellige aktører i det organiserede civilsamfund inddrages, og iværksætte effektive fælles tiltag inden for produktion og beskæftigelse også i kandidatlandene.

6.4. I den forbindelse understreger EØSU betydningen af den rolle, som den rådgivende kommission for industrielle ændringer kan spille ved at udnytte medlemmernes erfaringer og det gælder især de delegerede fra sektorens brancheorganisationer og fagforeninger til sammen med de kompetente europæiske, nationale og regionale myndigheder at fastsætte og gennemføre en strategi for modernisering med henblik på stålindustriens konkurrenceevne i et udvidet EU.

6.5. Denne modernisering med henblik på konkurrenceevnen er hidtil blevet gennemført med held gennem en fælles indsats fra sektorens økonomiske og sociale aktører og beslutningstagende myndigheder, men også takket være de mekanismer, som den nu udløbne EKSF-traktat stillede til rådighed. EØSU anbefaler, at de struktur- og samhørighedspolitiske instrumenter samt andre instrumenter, som kan anvendes på dette område, på grundlag af detaljerede og opdaterede statistiske oplysninger, tilpasses strategier, som skal iværksættes. EØSU anbefaler desuden en stadig større samordning mellem Kommissionens politikker, instrumenter og tjenester for at gøre stålproduktionssystemet i et EU med 25 eller flere medlemsstater endnu mere konkurrencedygtigt på det globale marked inden for rammerne af en bæredygtig beskæftigelsesfremmende udvikling.

Bruxelles, den 26. marts 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EØSU's udtalelse om "EU's udvidelse og konsekvenserne for Det Indre Marked", EUT C 85 af 8.4.2003. EØSU's udtalelse om "Udvidelsens økonomiske og sociale konsekvenser i ansøgerlandene"; EUT C 85 af 8.4.2003, EØSU's udtalelse "Beskæftigelsen og den sociale situation i ansøgerlandene i Central- og Østeuropa" i EFT C 193 af 10.7.2001, s. 87.

(2) Produktionskapacitet i betydningen størst mulige produktion.

(3) Jf. EKSF-udvalgets resolution om stålstatistikker af 10. april 2002.