52003AE0407

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed"

(KOM( 2003) 16 endelig)

(2003/C 133/11)

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 24. januar 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som udpegede Miguel Angel Cabra De Luna til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 4. marts 2003.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 398. plenarforsamling den 26. og 27. marts 2003, mødet den 26. marts, følgende udtalelse med 98 stemmer for, ingen imod og 2 hverken for eller imod.

1. Generelle bemærkninger

1.1. EØSU bifalder Kommissionens meddelelse "Mod et juridisk bindende FN-instrument til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder og værdighed" og ønsker udtrykkeligt at understrege sin opbakning af nogle vigtige punkter i meddelelsen.

1.2. Merværdien ved et juridisk bindende FN-instrument ligger i anerkendelsen af, at handicappede er berettigede til at nyde godt af samtlige internationalt garanterede rettigheder og friheder uden forskelsbehandling på grund af deres handicap.

1.3. De forskellige konventioner på bestemte områder, herunder konventionen om barnets rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder og konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination, har vist sig at bibringe en merværdi og at supplere de gældende generelle internationale menneskerettighedsinstrumenter, især den internationale konvention om civile og politiske rettigheder og den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

1.4. Et nyt juridisk bindende FN-instrument vil generelt ikke skabe nye rettigheder, men vil tilpasse anvendelsen af menneskerettighederne til de handicappede. Det vil medvirke til, at handicappede betragtes som fuldgyldige borgere med samme rettigheder som andre.

1.5. Et juridisk bindende FN-instrument vil fastsætte konkrete standarder for de forskellige lande med henblik på at sikre, at handicappede effektivt nyder godt af menneskerettighederne på lige fod med andre. Det vil klargøre de generelle menneskerettighedsstandarders relevans og gyldighed for handicappede.

1.6. Et nøgleprincip i et fremtidigt juridisk bindende instrument er princippet om ikke-forskelsbehandling. Ligebehandling i forhold til menneskerettighederne kan sikres ved at sørge for, at handicappede ikke forskelsbehandles på grund af deres handicap. Det juridisk bindende instrument bør beskytte handicappede mod forskelsbehandling, når det gælder om at få adgang til og nyde godt af menneskerettigheder. Der skal beskyttes mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Sidstnævnte er meget relevant for de handicappedes faktiske ligebehandling.

1.7. EØSU bifalder, at FN's ad hoc-udvalg har godkendt repræsentative ikke-statslige handicaporganisationers deltagelse i hele processen.

1.8. EØSU mener, at det kan vise sig utilstrækkeligt at bekræfte rettighederne, hvis der ikke samtidig skabes vilkår, som giver reel mulighed for at udøve disse rettigheder via de forskellige tilgængelige kanaler.

Især er det velkendt, at de handicappedes ret til integration i samfundet i mange tilfælde gennemføres ved hjælp af specifikke aktioner og organisationer. Således kan f.eks. retten til arbejde virkeliggøres ved hjælp af specifikke formidlingsstrukturer, retten til uddannelse ved hjælp af specifikke støtteaktiviteter og retten til at bo i eget hjem ved hjælp af særlige, herunder også teknologisk avancerede tilpasninger af den handicappedes og dennes families bolig.

2. Særlige bemærkninger

2.1. EØSU mener, at de gældende internationale menneskerettighedsinstrumenter ikke yder tilstrækkelig beskyttelse af handicappede. EØSU støtter skiftet fra den traditionelle lægevidenskabelige tilgang til en social, menneskerettighedsbaseret tilgang, hvor der lægges større vægt på at identificere og fjerne de forskellige barrierer for handicappedes lige muligheder og fulde deltagelse i alle livets aspekter.

2.2. EØSU støtter den udtalelse, som det danske formandskab på vegne af EU fremsatte på mødet i det tredje udvalg under den 57. samling i FN's generalforsamling(1), hvori man anerkendte, at et internationalt juridisk bindende instrument om rettigheder for handicappede kan være et brugbart værktøj til fremme og beskyttelse af handicappedes rettigheder.

2.3. EØSU mener, at man bør følge en tosporet vej, og støtter ligeledes fuldt ud udsagnet i EU's udtalelse(2) om, at man i EU oprigtigt mener, at det er særdeles vigtigt i endnu højere grad at gøre handicapspørgsmålet til et menneskerettighedsanliggende samt at integrere det i de vigtigste gældende FN-konventioner om menneskerettigheder og i deres overvågningsordninger. Udarbejdelsen af en ny konvention bør ikke ses som et alternativ til denne proces, men snarere som et nødvendigt supplement. Som Gerard Quinn og Theresa Degener(3) har anført, vil en konvention, der specifikt omhandler handicappede, være den bedste metode til at integrere handicapspørgsmålet i de gældende overvågningsordninger. En konvention er nødvendig og vil understøtte - og ikke underminere - de gældende instrumenter på handicapområdet.

2.4. EØSU mener, at det juridisk bindende instrument bør være en konvention. Andre muligheder, såsom en valgfri protokol til de gældende FN-traktater, giver en meget mere begrænset beskyttelse og sender samfundet det budskab, at handicappede ikke fortjener samme beskyttelse af deres menneskerettigheder som andre grupper i samfundet.

2.5. EØSU anmoder om, at konventionen kommer til at indeholde en specifik regel om, at menneskerettighederne er universelle og gælder for alle mennesker, herunder handicappede og mennesker med kroniske sygdomme.

2.6. EØSU ønsker at understrege betydningen af FN's standardregler om lige muligheder for handicappede. Selv om dette instrument, der i 2004 vil blive tilført nogle supplerende elementer, ikke er juridisk bindende, har man hermed fastsat standarder, der bør støttes og styrkes af FN-konventionen. Dette skal fremgå af en henvisning til FN's standardregler, som bør fastslå, at enhver misligholdelse eller indsats, der ikke er i overensstemmelse med FN's standardregler, betragtes som en overtrædelse af menneskerettighederne.

2.7. EØSU mener, at konventionen skal baseres på de principper og ideer, der er fastsat i FN's standardregler om lige muligheder for handicappede(4) og i verdensprogrammet for aktiviteter omkring handicappede(5). Den bør samtidig afspejle handicapbevægelsens vigtigste principper og gøre dem til et funktionelt, effektivt og progressivt værktøj, der sigter mod at fremme og beskytte menneskerettighederne på handicapområdet.

2.8. EØSU mener, at konventionen skal bygge på de overordnede principper og nøgleværdier som lighed, værdighed, frihed og solidaritet, og at den samtidig skal omhandle og fastlægge hele spektret af menneskerettigheder, herunder politiske, civile/grundlæggende, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, ligesom det bør understreges, at staterne bør gøre en indsats for at sikre, at handicappede virkelig kan udøve deres rettigheder. EØSU ønsker at understrege, hvor tæt de forskellige områder er forbundet med hinanden. Transport er et godt eksempel herpå. Hvis handicappede fuldt ud skal kunne udøve deres ret til uddannelse og beskæftigelse, skal de have let adgang til transport.

2.9. EØSU mener, at konventionen bør være altomfattende og yde fyldestgørende beskyttelse til alle handicappede og derfor er nødt til at tage hensyn til deres forskelligheder.

2.10. EØSU betragter det som afgørende succeskriterier, at der etableres en stærk overvågningsordning og fastlægges gennemførelsesbestemmelser i lighed med dem, der findes i forbindelse med konventionen om barnets rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for racediskrimination samt konventionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder.

2.11. EØSU anser det for meget vigtigt, at EU spiller en ledende rolle på det næste møde i ad hoc-udvalget, og foreslår rådsformandskabet at forsøge at nå frem til en fælles holdning for EU's medlemsstater og tiltrædelseslandene samt at fremsætte denne fælles holdning formelt som et bidrag til ad hoc-udvalget.

2.12. EØSU anmoder som talerør for det organiserede civilsamfund om at blive aktivt inddraget i EU's arbejde på dette område.

2.13. EØSU mener også, at EU bør føre an som et godt eksempel, når det gælder om at inddrage de organisationer, der repræsenterer handicappede, i processen. Dette kan gøres gennem tilstedeværelse af nationale og europæiske handicaporganisationer i de nationale delegationer og i EU's delegation til det næste møde i ad hoc-udvalget.

2.14. EØSU anmoder Kommissionen om at spille en aktiv rolle under forhandlingerne om FN-konventionen for at sikre, at der er overensstemmelse mellem den nye konvention og EU's strategi for handicappede, særligt artikel 13, 21 og 26 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. Dette kunne også sikre overensstemmelse mellem den europæiske og den internationale indsats på handicapområdet.

2.15. EØSU mener, at det er meget relevant at følge den anbefaling, der blev fremsat på det første møde i ad hoc-udvalget, om at tilrettelægge et regionalt seminar i Europa før det næste møde i ad hoc-udvalget.

2.16. I den forbindelse minder EØSU om sin henstilling i en tidligere udtalelse(6) om behovet for et direktiv, der specifikt omhandler handicappede, og som hviler på artikel 13 i EF-traktaten om bekæmpelse af forskelsbehandling på alle EU's kompetenceområder.

2.17. EØSU mener, at EU i forbindelse med sin indsats for menneskerettigheder og udviklingssamarbejde bør tage hensyn til det arbejde, der skal udføres vedrørende denne FN-konvention. Derfor bør der rettes større opmærksomhed mod de handicappedes menneskerettigheder i de årlige EU-rapporter om menneskerettigheder, som udarbejdes af Rådet. Endelig bør EU's arbejde med udviklingssamarbejde revurderes under hensyntagen til handicappedes menneskerettigheder.

Bruxelles, den 26. marts 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Det danske formandskab - EU's udtalelse om sociale anliggender på den 57. samling i FN's genralforsamling.

(2) Det danske formandskab - EU's udtalelse om sociale anliggender på den 57. samling i FN's generalforsamling.

(3) Prof. Gerard Quinn og Theresa Degener, "Human Rights and Disability - the current use and future potential of United Nations human rights instruments in the context of disability", februar 2002, FN's Menneskerettighedskommission, http://www.unhchr.ch/html/menu6/2/disability.doc.

(4) Standardreglerne om lige muligheder for handicappede, vedtaget på FN's generalforsamling, 48. samling, resolution 48/96, bilag, 20. december 1993.

(5) Verdenskonferencen om menneskerettigheder, Wien, den 14. og 15. juni 1993, Erklæringen og handlingsprogrammet fastsat i Wien.

(6) "Handicappedes integrering i samfundet", EFT C 241 af 7.10.2002, s. 89-97.