52003AE0404

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om vedtagelse af et flerårigt program (2004-2006) for effektiv integrering af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa (eLEARNING-programmet)"

(KOM(2002) 751 endelig)

(2003/C 133/08)

Kommissionen besluttede den 19. december 2002 i henhold til EF-traktatens artikel 262 at høre Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om det ovennævnte emne.

Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som var ansvarlig for forberedelsen af udvalgets arbejde, vedtog sin udtalelse den 4. marts 2003. Ordfører var José Isaías Rodríguez García Caro.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 398. plenarforsamling den 26. og 27. marts 2003, mødet den 26. marts, enstemmigt følgende udtalelse.

1. Indledning

1.1. I konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Lissabon i 2000 sattes der fokus på behovet for at tilpasse de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer til de behov, som den videnbaserede økonomi har, ligesom fremme af informationsteknologien blev erklæret et af hovedaspekterne heri.

1.2. Medlemsstaterne opfordredes i konklusionerne til at sikre, at fremkomsten af denne nye økonomi ikke øger de eksisterende sociale problemer som f.eks. social udstødelse, og blev på denne baggrund anmodet om at fremme borgernes it-færdigheder.

1.3. eLEARNING er den uddannelsesmæssige del af handlingsplanen eEUROPE 2002(1), der skal føre Lissabon-strategien ud i livet. Blandt målene kan nævnes internetadgang til skolerne og uddannelse af så mange lærere som muligt i disse teknologier. Handlingsplanen eEUROPE 2005(2) udpeger eLEARNING som en af de vigtigste foranstaltninger.

1.4. Handlingsplanen eLEARNING(3) videreudviklede initiativets fire aktionslinjer inden for ti nøgleområder, der skal skabe en større sammenhæng mellem de forskellige fællesskabsprogrammer og -instrumenter med henblik på skabe en øget synergi, som kan føre til bedre adgang for borgerne.

1.5. Europa-Parlamentet anerkendte i sine beslutninger om disse meddelelser, at initiativet bidrager til at styrke idéen om et samlet europæisk uddannelsesområde, og opfordrede til, at det skulle udvikles uafhængigt i et specifikt program, hvorved overlapning med eksisterende programmer kunne undgås.

1.6. Kommissionen fremlægger i henhold til EF-traktatens artikel 149, stk. 4, og artikel 150, stk. 4, dette forslag til afgørelse, som er forelagt Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg til udtalelse.

2. Sammendrag af forslaget

2.1. Forslaget til afgørelse har som overordnet mål at fremme og lette effektiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (ikt) inden for de europæiske uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer som et nødvendigt element i deres tilpasning til de krav, vidensamfundet og den europæiske model for social samhørighed stiller.

2.2. Gennemførelsesperioden er fra 1. januar 2004 til 31. december 2006.

2.3. Målene forfølges på følgende områder:

- Bekæmpelse af it-kløften, som kan indvirke på personer, der som følge af deres geografiske placering, sociale situation eller specielle behov ikke er i stand til at drage fordel af traditionelle tilbud om uddannelse og erhvervsuddannelse.

- Europæiske virtuelle universitetscampusser, som skal udvikle nye organisatoriske modeller for højere læreanstalter, der bygger på de gældende samarbejdsrammer.

- Skolepartnerskaber via internettet, som skal styrke og udvikle skolenet, hvilket burde gøre det muligt for alle europæiske skoler at etablere pædagogiske partnerskaber med en skole et andet sted i Europa.

- Tværgående aktioner, som skal fremme e-learning i Europa samt offentlige og private partnerskaber.

2.4. Finansieringsrammen for gennemførelsen af programmet fastsættes til 36 mio. EUR med følgende procentvise fordeling:

- 25 % til e-learning til bekæmpelse af it-kløften.

- 30 % til virtuelle universitetscampusser.

- 25 % til e-partnerskaber mellem europæiske skoler.

- 10 % til tværgående aktioner og tilsyn med e-learning.

- 10 % til teknisk og administrativ bistand.

3. Generelle bemærkninger

3.1. Som EØSU anførte i sin udtalelse om uddannelsens europæiske dimension, art, indhold og perspektiver(4) skal den formelle undervisning først og fremmest baseres på humanistiske værdier. Ethvert valg, der træffes i uddannelsesplanlægningen bør således stemme overens med disse værdier.

3.2. Udvalget bifalder det forelagte forslag til afgørelse. Ud over de bemærkninger og anbefalinger, der er indeholdt i denne udtalelse, stiller det sig meget positivt over for initiativet.

3.3. Ud over de bemærkninger, der specifikt er anført i dette dokument i forbindelse med eLearning-programmet, skal udvalget gentage de bemærkninger og anbefalinger, der er indeholdt i dets udtalelse om Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet: "Handlingsplan for eLEARNING: Overvejelser om fremtidens uddannelse"(5).

3.3.1. Udvalget mener, at eLEARNING-sektoren er særdeles strategisk for opbygningen af fremtidens Europa. I betragtning af det nye programs supplerende karakter og dets væsentlige budgetmæssige begrænsninger anbefaler udvalget, at der fortsat ydes et bidrag fra andre EU-instrumenter på området.

3.3.2. På den anden side mener udvalget, at de beløb, der er afsat til programmet til at opfylde de ambitiøse mål, er ganske utilstrækkelige. Det anmoder derfor om en væsentlig forøgelse af programmets budget. Det henstiller ligeledes, at programmet koncentreres om to indsatsområder:

- bekæmpelse af it-kløften.

- internetbaserede skolepartnerskaber.

3.4. En virkelig europæisk dimension på uddannelsesområdet kræver dog, at der tages højde for de faktiske forhold, der kendetegner Europa. Derfor bifaldes det, at EFTA-staterne og kandidatlandene kan deltage i programmet. Den kulturelle og sproglige mangfoldighed samt de eksisterende forskelle mellem de forskellige nationer betyder, at det europæiske uddannelsessystem som helhed udgør en rigdom, der bliver svær at overgå.

3.5. For at der kan blive tale om en generel anvendelse af den nye informations- og kommunikationsteknologi (herefter benævnt ikt), er det nødvendigt at fjerne eksisterende eller fremtidige barrierer for adgangen til disse teknologier. Først da kan de mål, der er indeholdt i eLEARNING-programmet, betragtes som opfyldt.

3.5.1. Inden for infrastruktur og udstyr samt anvendelse af nye produkter, tjenesteydelser og indhold vil de eksisterende problemer bidrage til at øge barriererne mellem de personer, der kan bruge dem, og dem, der mangler midler og ressourcer til at bruge dem.

3.5.2. Den Europæiske Union i almindelighed og medlemsstaterne i særdeleshed bør fortsætte bestræbelserne for, at alle borgere i Unionen kan få adgang til ikt på lige og rimelige vilkår.

3.6. Udvalget bifalder, at det forelagte forslag til afgørelse konsolideres som et specifikt handlingsprogram med egne budgetmidler. Det skal dog bemærke, at overlapning af aktioner med eksisterende programmer skal undgås. De foranstaltninger til koordinering, samarbejde og information, der er indeholdt i dokumentet, skal således udføres på en måde, så dette opfyldes. Synergieffekterne mellem de enkelte programmer giver de nye tiltag en merværdi, som tænkes igangsat med eLEARNING-programmet.

3.6.1. I sin udtalelse(6) om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om iværksættelse af anden fase af Fællesskabets handlingsprogram for almen uddannelse, SOCRATES(7), udtalte udvalget sin støtte til en styrket indsats for koordinering og samarbejde mellem de forskellige programmer med henblik på at sikre en effektiv udnyttelse af foranstaltningerne og de midler, der er afsat til foranstaltningerne.

3.7. Allerede i sin udtalelse om Kommissionens meddelelse "Rapport om gennemførelse af hvidbogen 'Undervise og lære - på vej mod det kognitive samfund'"(8), redegjorde EØSU for behovet for at bruge uddannelsesmæssige multimedier, støttede specifikt disses europæiske herkomst og foreslog, at undervisere skulle tilbydes supplerende uddannelse i brug og undervisning. Takket være SOCRATES er der sket fremskridt på dette arbejdsområde, hvilket bør styrkes og suppleres yderligere med de instrumenter, som eLEARNING-programmet stiller til rådighed for Unionens borgere.

3.8. Fokus skal i det nye program navnlig rettes mod en styrkelse af de aktioner, som har til formål at undgå forskelsbehandling af grupper, der har særlige problemer med at anvende ikt. EØSU opfordrer i denne forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at yde en ekstraordinær indsats for at undgå udelukkelse af de svageste grupper generelt og de handicappede i særdeleshed(9).

3.9. Den mere udbredte anvendelse af ikt i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa er ikke i sig selv et bidrag til kvalitetspræget uddannelse, men skal ses i sammenhæng med indførelsen af systemer til en samlet kvalitetsforvaltning, som tilstræber et optimalt niveau. Ikt er et værktøj, som i højere grad kan benyttes til at skabe en proces til løbende forbedring af kvaliteten. Hvis undervisningskvaliteten ikke har et acceptabelt niveau, vil indførelsen af nye teknologier udelukkende føre til større formidling af og adgang til uddannelse, som er kendetegnet af dårlig kvalitet. Takket være ikt bliver der bedre adgang til uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer, men de garanterer ikke i sig selv en forbedret kvalitet af uddannelserne.

3.10. Adgangen til nye muligheder og nye former for læring og erhvervsuddannelse ved hjælp af ikt kan føre til en ændring af de undervisningsmetoder, vi allerede kender. Åben uddannelse og erhvervsuddannelse samt fjernuddannelse og fjernerhvervsuddannelse kan takket være disse initiativer opnå en større udbredelse. Alle foranstaltninger, som tilbyder uddannelse og erhvervsuddannelse til borgerne, bør bydes velkommen og støttes af alle Unionens institutioner og medlemsstater.

3.11. En styrkelse af den europæiske dimension på uddannelsesområdet er et mål, som har konsekvenser for alle institutioner i Unionen. Denne teknologitype gør det muligt at modtage information og fælles udarbejdelse af viden og dermed øge overførslen af information og viden, og dette forhold har afgørende betydning for styrkelsen af et europæisk uddannelsesrum, som med respekt for den kulturelle mangfoldighed overvinder barrierer og afstande og skaber en tilnærmelse mellem kulturer og sprog(10).

4. Særlige bemærkninger

4.1. Udvalget støtter uforbeholdent målene med eLEARNING-programmet, som er det særlige program for eLEARNING. Det mener dog, at det vil blive vanskeligt at nå disse mål, fordi der er afsat for få midler hertil, og aktionerne er spredte.

4.1.1. I et Europa, som tiltrækker et stigende antal indvandrere fra meget forskelligartede kulturer, er det nødvendigt at benytte alle tilgængelige midler for at skabe forbindelse og forståelse mellem de forskellige kulturer. Udvalget støtter i denne sammenhæng, at Unionen som helhed og de enkelte medlemsstater yder en særlig indsats for opfyldelsen heraf.

4.2. Samtidig er udvalget overbevist om, at ikt har stor betydning for en forbedring af den livslange læring. I en verden, som er kendetegnet af hurtige og hyppige forandringer, er der behov for nye midler og metoder til at vedligeholde borgernes kvalifikationer og erhvervsuddannelsesniveau for således at fastholde og udvikle den viden og de evner, som kræves på arbejdsmarkedet. Udvalget vurderer, at virksomhedernes konkurrenceevne kan forbedres ved hele tiden at holde de menneskelige ressourcer opdaterede. Derfor støtter det initiativer, som fører til fremskridt for EU-borgernes adgang til videreuddannelse.

4.3. Den kvalitetsforbedring af produkter, og tjenesteydelser, som foreslås med anvendelse af den nye ikt, skal tage udgangspunkt i et miljø, der er gunstigt for de europæiske virksomheder på dette område. Det er nødvendigt, at disse produkter og dette indhold er udformet med behovene i Europa for øje. Styrkelsen af de omtalte virksomheder vil være til fordel for beskæftigelsen i EU og skal desuden støtte skabelsen af produkter og tjenesteydelser, som afspejler den mangesidede kulturelle virkelighed, vi lever i.

4.4. Udelukkelsen af bestemte grupper af geografiske, sociale, kønsmæssige, aldersmæssige og andre grunde er en af de største trusler for formidlingen og anvendelsen af ikt. Alle handlinger, som har til formål at komme dette forhold til livs, skal fremmes og støttes.

4.4.1. Hvis vi ikke bekæmper de forskellige former for udelukkelse, kan det få konsekvenser for eLEARNING og den måde, det udvikler sig på. Derfor vurderer udvalget, at der er behov for væsentligt at øge den procentsats, som er afsat til "bekæmpelse af it-kløften". Det er en strategi, der skal give så mange borgere som muligt adgang til eLEARNING.

4.5. De virtuelle universiteter kan opfattes som et mere avanceret og interaktivt system end fjernuniversiteterne. Denne model, som en række videregående uddannelsesinstitutioner i Europa allerede er i gang med at udvikle, bør kunne bidrage med særlig viden til de personer, der af en række forskellige årsager enten ikke kan eller ikke ønsker at modtage læring og erhvervsuddannelse gennem de traditionelle systemer.

4.5.1. Udvalget støtter udtrykkeligt denne type initiativer og understreger behovet for at forbedre borgernes adgang til internettet samt at gøre det billigere for borgerne. Dette sker for ikke at bremse udviklingen af denne type organisatoriske modeller for højere læreanstalter. En sådan udvikling vil desuden føre til et meget tæt samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner i de enkelte medlemsstater og vil skabe en mere integrerende dimension for uddannelser i Europa.

4.5.2. De aktiviteter, der udfoldes inden for rammerne af SOCRATES-/ERASMUS-programmet og det heraf afledte ERASMUS WORLD(11), kan gennemføres i de virtuelle universitetscampusser, hvilket vil fremme samarbejdet mellem institutionerne og føre til større virtuel mobilitet blandt undervisere og elever gennem netværket.

4.5.3. Udvalget vurderer dog, at udviklingen af disse nye organisatoriske modeller for undervisningen under ingen omstændigheder bør bremse de traditionelle indlæringsformer med fysisk tilstedeværelse, mobiliteten og den direkte kontakt mellem lærere og elever. Ikke mindst fordi den fysiske tilstedeværelse kan gøre det muligt for de unge at udnytte disse nye instrumenter bedre i kontakt med deres lærere. De virtuelle universiteter skal udgøre et supplement og en støtte til bestemte situationer og personer, men bør ikke udvikle sig til en selvstændig undervisnings- og indlæringsform.

4.6. Samarbejdet mellem skolerne gennem netværk bør i de kommende år udvikle sig til et vigtigt videns- og kommunikationsredskab. På mellemlang sigt vil en prioritering af denne kommunikation mellem europæiske elever muliggøre tilnærmelse til vaner og kulturer i Unionen. Jo yngre personerne er, når de får adgang, jo større bliver evnen til at udvikle forståelsen på længere sigt.

4.6.1. Det er udvalgets vurdering, at der er størst mulighed for at intensivere relationer og samarbejde mellem skolerne ved at anvende disse midler til at styrke formidlingen og indlæringen af de forskellige europæiske sprog mellem skolerne. I denne forbindelse anbefales det på udvekslingsbasis at arrangere sprogkurser på skolerne med indfødte lærere. Dette vil fremme den eksisterende viden om sprog og kultur hos de personer, der deltager i skolernes netværk.

4.7. Som en konsekvens af ovenstående anbefaler udvalget, at aktionen med titlen "Internetbaserede skolepartnerskaber" fra starten udvides, så aktionen også omfatter niveauer under skolernes overbygningsklasser og gymnasiet, idet det er overbevist om, at en tidligere start vil føre til en bedre tilegnelse af initiativerne. Til sammenligning kan nævnes den situation, hvor sproglig undervisning startes i en tidlig alder.

4.8. Udvalget støtter uforbeholdent styrkelsen af netværket til formidling af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa, idet der udtrykkeligt tages afstand fra ethvert forsøg på at benytte et enkelt sprog til formidling af information og viden.

4.9. Udvalget deler og støtter holdningen om inden for rammerne af programmet at styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor. Virksomhederne kan bidrage med egen erfaring til dette samarbejde, og samtidig kan de direkte modtage den information, de har behov for, for at kunne erhverve produkter og serviceydelser, som lever op til den nye virkelighed.

4.10. Den interne kommunikation og koordineringen mellem Kommissionens egne tjenestegrene er altafgørende for at sikre, at de forskellige udvalg under fællesskabsprogrammerne inden for uddannelse, erhvervsuddannelse, forskning, socialpolitik og regionaludvikling har særlig viden om gennemførte aktioner, og for at undgå, at der opstår overlapning, eller at to eller flere programmer samtidig støtter de fremlagte eller gennemførte projekter.

4.10.1. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udfolde særlige anstrengelser inden for kommunikation og koordinering for at sikre en mere effektiv og virkningsfuld gennemførelse af programmet.

4.11. Udvalget støtter dette særlige program, men er utilfreds med dets budget. Derfor er der efter udvalgets vurdering behov for en større indsats for at øge dette budget.

4.12. De fortløbende evalueringer i forslaget, som kan sammenlignes med tilsvarende evalueringer i andre programmer med lignende mål, skal være udgangspunktet for en senere beslutningstagning om at samle de forskellige aktionsområder i et enkelt program, således at de samlet kan fremme formidling og brug af ikt inden for uddannelse og erhvervsuddannelse i Europa.

4.12.1. Udvalget ønsker, at de disponible midler anvendes mere effektivt og virkningsfuldt, og finder det derfor nødvendigt, at denne analyse gennemføres. Udvalget foreslår samtidig, at der udarbejdes et forslag til uddybning heraf, således at midlerne optimeres, samtidig med at der sker en minimering af de udgifter, der opstår som resultat af, at aktionerne er spredt over de forskellige programmer.

Bruxelles, den 26. marts 2003.

Roger Briesch

Formand for

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) eEUROPE 2002 Et informationssamfund for alle (KOM(2000) 330 endelig).

(2) eEUROPE 2005: Et informationssamfund for alle (KOM(2002) 263 endelig).

(3) Meddelelse fra Kommissionen: "eLEARNING - Overvejelser om fremtidens uddannelse" (KOM(2000) 318 endelig).

(4) EØSU's udtalelse, EFT C 139 af 11.5.2001, pkt. 2.4.1.1.

(5) EØSU's udtalelse, EFT C 36 af 8.2.2002.

(6) EØSU's udtalelse, EFT C 410 af 30.12.98, s. 2.

(7) EFT L 28 af 3.2.2000.

(8) EØSU's udtalelse, EFT C 95 af 30.3.1998.

(9) EØSU's udtalelse, EFT C 94 af 18.4.2002.

(10) EØSU's udtalelse, EFT C 139 af 11.5.2001, pkt. 2.5.

(11) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et program, der skal øge kvaliteten af de videregående uddannelser og fremme den mellemfolkelige forståelse gennem samarbejde med tredjelande (ERASMUS WORLD) (2004-2008). (KOM(2002) 401 endelig) og EØSU's udtalelse om samme emne.