52002AE1012

Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om ændring af beslutning nr. 276/1999/EF om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net"

(KOM(2002) 152 endelig - 2002/0071 (COD))

(2003/C 61/06)

Rådet for Den Europæiske Union besluttede den 12. april 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 153 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennævnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Ann Davison til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 2. september 2002.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 393. plenarforsamling af den 18.-19. september 2002, mødet den 18. september, med 132 stemmer for og 4 hverken for eller imod.

1. Indledning

1.1. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg har givet særlig prioritet(1) til ungdomspolitikken, en politik man mener, EU generelt bør afspejle. En overordnet og sammenhængende politik om børn er særdeles tiltrængt i Europa.

1.2. EØSU har udarbejdet adskillige udtalelser, der henviser til behovet for børnebeskyttelse på især internettet. De har været med til at bane vej for internethandlingsplanen, som afspejler mange af EØSU's forslag. Den første udtalelse på dette område blev udarbejdet i 1997 med Jocelyn Barrow som ordfører(2), og den seneste, "Et program til beskyttelse af børn på Internettet", afsluttet i november 2001(3), var en af EØSU's mest synlige udtalelser, der via nationale og regionale medier nåede omkring 20 mio. forbrugere. Det viser, at udvalgets ønske om, at den fornødne børnebeskyttelse indføres på internettet, klart deles af den brede befolkning.

1.3. I pågældende udtalelse fremsatte udvalget forskellige forslag til, hvordan man kan styrke handlingsplanen for internettet, og nogle af forslagene, f.eks. om oprettelse af et EU-forum for sikker internetbrug og bekæmpelse af hadefuldt og racistisk indhold, er blevet overtaget af Kommissionen. Udvalget anbefalede også her, ligesom i sin udtalelse om grønbogen om forbrugerbeskyttelse, lovgivningsmæssige rammer for internethandlingsplanen, der sikrer, at alle aktører anvender de fortrinlige regler for god praksis samt andre ordninger, der er udviklet under handlingsplanen - men som i dag hviler på et fuldstændig frivilligt grundlag og i visse tilfælde ikke støttes af en kritisk masse.

2. Udfordringens omfang

2.1. Omkring 38 % af alle EU-husholdninger havde internetadgang ved udgangen af 2001, og overalt i EU er skoler gradvist ved at blive opkoblet til internettet. Børn lærer om IT i skolen og bliver hurtigt fortrolige med det nye medie, ofte langt hurtigere end deres forældre. Når de benytter internettet hjemme, sker det generelt uden forældrenes overvågning, og desværre har pædofile opdaget, at internettets anonymitet giver mulighed for tilnærmelser, hvoraf visse somme tider ender med voldtægt. Forældre ved ofte mindre om internettet end deres børn. I en nylig græsk undersøgelse sagde halvdelen af børn, der bruger internettet, at deres forældre aldrig bruger det, og omkring samme procentdel siger, at de ikke ved, hvordan de skal beskytte sig selv på internettet(4).

2.2. En nylig amerikansk undersøgelse blandt pigespejdere(5) viste, at 30 % har været udsat for sexchikane i chatrum. Kun 7 % fortalte imidlertid deres mødre eller fædre om dette, da de var bange for, at de ikke ville få lov til at gå på internettet igen. Madrid-mødet blev præsenteret for et tilsvarende tal på 30 % for uønskede tilnærmelser(6). En femtedel af alle irske børn i alderen 10-14 år fortæller, at de på internettet er blevet spurgt om personlige oplysninger såsom telefonnummer. Dette tal er endnu større for teenagepiger(7). Tredjegenerationsmobiltelefoner vil gøre det endnu lettere at komme i kontakt med børn.

2.3. Internettet har også muliggjort udveksling af børnepornografi. Det skønnes, at der findes 1 million pornografiske billeder af børn(8), og politiet indberetter tusindvis af tilfælde, hvor børn misbruges med henblik på fotografier og videoer, som vises over internettet. Det er også let at finde skadeligt indhold på internettet. Omkring 30 % af alle internetbesøg skønnes at gå til pornografiske websteder. De fleste pigespejdere rapporterede, at de forsøgte at undgå pornografiske websteder, men hyppigt modtog pornografisk spampost eller ved en ren tilfældighed havnede på et pornografisk websted. I den irske undersøgelse var otte ud af ti forældre meget eller delvist enige i følgende udsagn: "Jeg er bekymret for, at mit barn/mine børn kommer i berøring med skadeligt indhold på internettet, f.eks. seksuelt eksplicit eller voldeligt materiale."

2.4. Antallet af racistiske websteder vokser også. I Tyskland, som har et internt sikkerhedsorgan og én af verdens hårdeste racismelovgivninger, var antallet af ekstremt højreorienterede hjemmesider ikke desto mindre helt oppe på 330 i 2000, ti gange mere end fire år tidligere, siger dette organ. Det Europæiske Observatorium for Racisme og Fremmedhad fandt ét racistisk websted i 1995, 600 i 1997, 1430 i januar 1999 og 2100 i juli. Sådanne websteder kan have mellem 20000 og 30000 besøgende per dag(9). Der er belæg for, at antallet af racistiske websteder er vokset siden den 11. september med op til 100 websteder, som støtter selvmordsattentater(10).

2.5. En stigning i websteder for hasardspil og brugen af disse er blevet indrapporteret i hovedparten af Europas lande(11). Deltagere i hasardspil på internettet er almindeligvis unge ugifte med et lavt indkomst- og uddannelsesniveau. En meget større procentdel af deltagere i online-hasardspil (74 %) end i offline-hasardspil skønnedes at have problemer, f.eks. af patologisk art(12).

2.6. USA's føderale handelskommission konkluderede, at mange spillesteder på internettet, som er rettet mod børn, indeholder reklamer for websteder for hasardspil med aldersbegrænsning. Denne kommission besøgte også over 100 populære websteder for hasardspil og fandt, at det var let for mindreårige at få adgang til webstederne, fordi der kun er få effektive spærremekanismer. Undersøgelsen fandt også, at mange websteder for hasardspil har alt for få advarsler om, at hasardspil er forbudt for mindreårige, eller at disse advarsler er svære at finde, mens 20 % af webstederne ikke havde nogen advarsler overhovedet.

2.7. Børn kan let finde voldelige computerspil og videoer, hadefulde og racistiske websteder. I en nylig undersøgelse sagde næsten to femtedele af britiske og østrigske børn i alderen 11-14, at de havde fundet "modbydelige" websteder, og yderligere to ud af fem i Storbritannien og næsten en tredjedel i Østrig sagde, at de havde fundet voldelige websteder(13). En tilbundsgående amerikansk undersøgelse af spørgsmålet viste, at vold i medierne gør børn mere bange, mere aggressive og mindre følsomme.

2.8. Tilstedeværelsen af skadeligt indhold afholder mange familier fra at blive opkoblet. Lidt over en ud af fem forældre, der blev udspurgt i Irland, angav dette som hovedårsag til ikke at blive opkoblet til internettet hjemme, så der er en kommerciel interesse i at sikre bedre beskyttelse af den menneskelige værdighed. EU's handlingsplan vedrørende sikker brug af internettet er en del af svaret på disse udfordringer ligesom Europarådets konvention om computerrelateret kriminalitet(14).

3. Resumé af Kommissionens forslag

3.1. Den nuværende handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet udløber den 31. december 2002. Den har fire aktionslinjer:·

At skabe sikrere rammer

- At etablere et europæisk net af hotlines, hvor forbrugerne kan indberette enhver mistanke om børnepornografi(15).

- At tilskynde til selvregulering og adfærdskodekser.·

At udvikle filtrerings- og klassificeringssystemer

- At vise fordelene ved frivillig filtrering og klassificering såsom ICRA(16).

- At fremme en international aftale om klassificeringssystemer.·

At tilskynde til oplysningsaktiviteter

- At bane vejen for oplysningsaktiviteter.

- At tilskynde til gennemførelse af oplysningsaktiviteter i fuldt omfang.·

At sørge for støtteforanstaltninger

- At evaluere lovgivningsmæssige konsekvenser.

- At samordne med lignende internationale initiativer.

- At evaluere effekten af fællesskabsforanstaltninger.

3.2. Kommissionen foreslår, at handlingsplanen forlænges for et yderligere tidsrum af to år, og at der skal være tættere forbindelse mellem aktiviteterne i de forskellige aktionslinjer. Dækningen vil blive udvidet til at omfatte nye online-teknologier, herunder mobil- og bredbåndsindhold, onlinespil, direkte filoverførsel mellem terminaler (peer-to-peer) og alle former for tidstro kommunikation såsom chatrum og øjeblikkelige beskeder (IMS). Et bredere spektrum af ulovligt og skadeligt indhold vil blive dækket, herunder racisme og vold, og der vil blive skabt øget opmærksomhed om spørgsmål som forbrugerbeskyttelse, beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred samt netværkssikkerhed. Diskussionen med ansøgerlandene om deres fremtidige inddragelse er blevet indledt.

3.3. Målet er tættere inddragelse af erhvervsliv og myndigheder i den nye plan og fremskridt hen imod et integreret europæisk netværk, der er tilknyttet forummet for sikker internetbrug og en international rundbordskonference. Større synlighed er et hovedmål. En webportal vil blive oprettet og sociologisk forskning omkring beskyttelse af børn på internettet videreført.

3.4. Selvreguleringsmodellen videreføres og undersøges, og der oprettes et "observatorium", der overvåger udviklingen på lovgivnings-/reguleringsområdet samt den teknologiske markedsmæssige udvikling. Ved klassificeringen vil der blive tilstræbt konvergens, der vil blive fastsat benchmarks for filtreringssystemer, og Fællesskabets forsknings- og udviklingsprogram vil blive anvendt.

4. Generelle bemærkninger

4.1. Udvalget er enig i den overvejende positive vurdering af selve internethandlingsplanen. Den større opbakning fra myndigheder og erhvervsliv må være en fordel for planen.

4.2. Udvalget er også tilfreds med, at Kommissionen i sin meddelelse nævner behovet for positive væresteder på internettet, herunder også for børn. Adgang til mere spændende, positivt indhold kan gradvist ændre mediets rammer. Børn har meget at lære af de muligheder for information, underholdning, uddannelse og kommunikation, som internettet rummer. For eksempel er en liste over de tyve mest anbefalede websteder for børn på fransk og tysk netop blevet offentliggjort under internethandlingsplanen(17). EØSU bifalder, at Kommissionen vil tilskynde til, at der skabes internetindhold for børn, samt at erhvervslivet skal udøve god praksis ved at afmærke områder for børn. Vi er nødt til at overføre de bedste traditioner inden for public service radio- og tv-virksomhed til det nye medium. Det er tænkeligt, at der kan skabes en udvidet "walled garden" (beskyttet have) for børn, som kan overvåges under et.kids.eu-domæne, ligesom der er planer om i USA. En sådan "walled garden" må imidlertid beskyttes fra pædofile aktiviteter, og der vil fortsat være behov for mere filtrering og underretning på resten af internettet, da børn ikke kan forventes at holde sig inden for et sådant område (de vil i det mindste ønske at besøge museer osv.), og man må også tage højde for, at voksne ser forskelligt på smag og anstændighed.

4.3. Hotlines

4.3.1. Man må håbe, at hotlines kan oprettes i de øvrige lande. Foranstaltninger med henblik på at opspore og hjælpe børn, der er udsat for misbrug via internettet, finansieres af EU, men bør forstærkes, især i de ansøgerlande, hvor der fortsat er meget begrænset børnebeskyttelse. Der er af hensyn til en forstærket beskyttelse brug for EU-retningslinjer for ikke-statslige organisationer, der arbejder med børn, samt for adoptionsbureauer, der virker på tværs af grænserne.

4.4. Selvregulering

4.4.1. Udvalget er skeptisk over for, om selvregulering er tilstrækkeligt. Især har selvregulering ikke haft som resultat, at indhold beskyttes for børn, da klassificeringssystemer ikke er blevet taget i anvendelse af en kritisk masse, selv om Microsoft og AOL for nylig fulgte EØSU's råd om at lægge pres på indholdsleverandører for at få dem til at klassificere deres materiale.

4.4.2. Udvalget ser internetbeskyttelse som et forbrugerspørgsmål (internettet er en tjenesteydelse) og mener, at klassificering af internettet vil styrke beskyttelsen. Kommissionens grønbog om forbrugerbeskyttelse giver mulighed herfor. Det kan bruges til at skabe en juridisk kontekst, der kan styrke frivillige klassificerings-/filtreringssystemer på internettet, så børn kan beskyttes fra det skadelige indhold, der, som udvalget har vist, når ud til dem i stort omfang(18). Internetudbydere bør være retligt forpligtede til at beskytte børn på internettet, hvilket også indebærer sikkerhedsmeddelelser og systemer til at mindske pædofile tilnærmelser og børnepornografi på internettet.

Udvalget anbefaler med andre ord en lovgivningsmæssig kontekst, som understøttes af kodekser, dvs. bygger på samregulering snarere end på selvregulering.

4.4.3. Racisme på internettet bør også bekæmpes langt mere resolut, som EØSU kræver i sin udtalelse om computerrelateret kriminalitet(19). 90 % af stederne drives via amerikanske internetudbydere i den sikre forvisning om, at EU-myndighederne ikke kan tvinge amerikanske udbydere til at afsløre identiteten af de ansvarlige for webstedet(20).

4.4.4. Direktiv 2000/31/EF om e-handel kræver, at internetudbydere tager skridt til at fjerne ulovligt materiale eller blokere adgang, hvis de gøres bekendt med dette. Det indebærer, at en virksomhed, der er vært for websteder på sine computere, ikke er ansvarlig for distribution af ulovligt materiale, hvis den ikke er bekendt med dette materiales eksistens. Men hvis en internetudbyder eller en hvilken som helst web-vært bliver gjort bekendt med det ulovlige materiale, har pågældende pligt til straks at fjerne dette eller spærre for adgang. Gennemførelsen af EU's direktiv om e-handel skulle have været indledt den 17. januar 2002(21), men kun fem medlemsstater har hidtil vedtaget det.

4.4.4.1. Udvalget er bekymret over, at det undergraves af de amerikanske domstole. I Frankrig er der blevet anlagt to sager under Afsnit R 645-1 i den franske straffelovgivning, der forbyder udstilling af racistisk propaganda og salg af racistiske genstande. De førte til et krav om, at internetudbyderne skulle blokere for racistiske websteder. En amerikansk domstol i San José afsagde imidlertid den 7. november 2001 kendelse om, at internetudbydere ikke er forpligtet til at overholde den franske dom. Der er et presserende behov for en international aftale, som fastslår, at det er brugerens lovgivning, der gælder.

4.4.5. Indholdsleverandører bør altid registrere virkelige adresser, så politiet lettere kan finde potentielt suspekt internetmateriale. Ytringsfriheden er værdifuld, men den må ikke være nogen undskyldning for at tillade kriminalitet at blomstre.

4.5. Filtrerings- og klassificeringssystemer

4.5.1. Ingen filtreringssoftware kan erstatte forældres kontrol med, hvad deres børn ser på internettet, og det er for øjeblikket vanskeligt at finde beskyttelse mod især voldelige websteder. Nylige tests af Test Achat, samfinansieret af EU's handlingsplan for internettet, viser imidlertid, at gode filtre sandsynligvis er den bedste måde at blokere for i hvert fald de fleste websteder med "voksent" indhold, og udvalget anser videreudviklingen af dem for en topprioritet(22).

4.5.2. Filtreringssystemer fungerer på flere forskellige måder

4.5.2.1. Nej-lister: En nej-liste over websteder, man bør undgå, udarbejdes (for eksempel over websteder med groft, voldeligt eller racistisk materiale), og hvis et barn klikker på et link til et af disse websteder, bliver hans eller hendes adgang spærret. Visse programmer arbejder også med lister over forbudte ord. Når disse ord opdages i en adresse eller på selve webstedet, spærres adgangen til stedet. Problemet med "nej"-lister er, at de skal opdateres ofte.

4.5.2.2. ijeblikkelig filtrering: filtret checker ord og/eller billeder, efterhånden som de hentes ned, og hindrer en side med uønsket tekst eller billede i at blive vist. Problemet er, at en side kan blive delvist vist, inden filteret finder det stødende ord eller billede. Systemet kan også medføre langsommere adgang til websteder.

4.5.2.3. Mærkning/klassificering af websteder: Ejere af websteder forsyner frivilligt deres websted med et mærke, som viser, om det indeholder materiale af en bestemt art (f.eks. vold, nøgenhed, hasardspil, "voksent" indhold osv.). Mærkningen og kategorierne er blevet udarbejdet af ICRA. Filteret læser disse mærker og beslutter, om der skal gives adgang, afhængig af, hvad forældrene har valgt at give deres børn lov til at se. Problemet med dette system er, at det forudsætter, at ejerne af websteder frivilligt klassificerer deres egne websteder, og indtil nu er kun få websteder blevet klassificeret.

4.5.2.4. "Walled gardens": Lister over websteder, der er egnede for små børn, udarbejdes, hvorefter de kun kan få adgang til et sted, som står på listen. Dette er den sikreste måde at beskytte mindre børn på.

4.5.3. Mange af filtreringsprodukterne er amerikanske. Det betyder, at filtreringskriterierne kan være meget påvirket af amerikanske værdier, f.eks. være meget strenge hvad angår nøgenhed, men ikke så strenge, når det gælder våben eller vold. Mange af filtreringsprodukterne fungerer overvejende på engelsk. Der kan være en stor prisforskel på filtreringsprodukter, og dyrere produkter er ikke nødvendigvis bedre.

4.5.4. For nylig gennemførte forbrugerorganisationer i Belgien, Spanien, Italien og Portugal tests af 18 filtreringsprogrammer, der for øjeblikket er på markedet, og deres "bedste køb" var et gratis program, der kunne hentes ned fra internettet. Generelt var bortfiltreringen af pornografiske steder temmelig effektiv. Samtidig bortfiltrerede programmerne generelt ikke harmløse websteder, herunder sådanne hvor navnet kunne have givet anledning til misforståelse. På den anden side slap websteder om våben, vold, had, racisme, narkotika eller sekter temmelig let gennem filtrene. Et andet problem var, at de testede filtre generelt ikke var i stand til at forhindre computerbegavede børn i at slå dem fra. Mange af programmerne var heller ikke videre brugervenlige.

4.5.5. Man bør derfor i den nye plan forsøge at fokusere på at fortælle forbrugere, hvad der er tilgængeligt (f.eks. bør det være muligt at få simpel rådgivning om filtrering dér, hvor man køber computeren), og gøre systemer mere brugervenlige (på forskellige sprog) samt mere effektive over for voldeligt indhold. Udvalget gentager også sin opfordring til alle indholdsleverandører om at mærke deres websteder med ICRA-systemet ("Internet Content Rating Association"). Som anført i udtalelsen om computerrelateret kriminalitet mener udvalget, at definitionen af ulovligt indhold bør udvides til at omfatte hadefuldt og racistisk materiale og farlige websteder om f.eks. bombefremstilling eller selvmord.

4.5.6. Udvalget mener, at ICRA-systemet, der forudsætter, at websteder klassificerer og mærker sig selv, kun vil nå den fornødne kritiske masse, hvis regeringer og erhvervsliv i langt større omfang bakker op om systemet. Det er afgørende, at dette sker.

4.6. Øget bevidsthed

4.6.1. Udvalget har aktivt støttet internethandlingsplanens tiltag på dette område, bl.a. i sin udtalelse om et program til beskyttelse af børn på internettet og den høring af branchen og andre interesserede parter, der fandt sted i den forbindelse. Vi tilbyder at stå som arrangør af et af møderne i det nye forum for et mere sikkert internet. Ydermere vil udvalget bruge sit netværk af blandede rådgivende udvalg med mange af ansøgerlandene til at oplyse dem om dette initiativ. Overvågning er ikke nok til at løse udfordringerne i forbindelse med internettet.

4.6.2. Udvalget har ofte fundet, at der ikke er nok sammenlignelige tværeuropæiske statistikker til at understøtte handlingsplaner og lovgivning. Dette område er ingen undtagelse. De nye bevidstgørelsesprojekter bør anvendes til at udvikle statistikker om børns risiko på internettet. For eksempel bør EU have direkte adgang til sammenlignelige data om antallet af internetrelaterede forbrydelser over for børn. Data fra hotlines giver kun et fingerpeg om antallet af indberetninger af børnepornografi på internettet.

4.6.3. Branchen bør spille en aktiv rolle ved f.eks. at offentliggøre sikkerhedsmeddelelser, især ved indgangen til chatrum, informere om og stille effektive filtreringssystemer(23) til rådighed, fremme klassificering af websteder samt oprette systemer, der beskytter børn ved at opdage og fjerne skadeligt indhold. Det irske eksempel med en adfærdskodeks, hvor det hedder, at "kunder ikke må bruge internetudbyderens tjenester til at oprette, drive eller udsende ulovligt, ærekrænkende, anstødeligt, vulgært eller obskønt materiale", bør følges(24).

4.6.4. Kommissionen kan maksimere effekten af meddelelser til at øge bevidstheden ved at inkorporere dem i eksisterende programmer såsom e-Europe og e-Learning samt gennem decentralisering. IT-uddannelse af forældre og børn bør også omfatte sikkerhedsspørgsmål. Skolerne har her en nøglerolle.

4.7. Internationalt samarbejde

4.7.1. Udvalget støtter det foreslåede program om internationalt samarbejde. Det erkender imidlertid, at USA i et vist omfang føler sig bundet af det første forfatningstillæg om ytringsfrihed i den amerikanske forfatning, mens EU søger at skabe en afvejning i forhold til sikkerhedshensyn og hensynet til den menneskelige værdighed. I sidste ende er EU et tilstrækkelig stort marked til at træffe egne foranstaltninger, og der er her tale om et vigtigt område, hvor borgerne forventer, at EU beskytter dem.

Bruxelles, den 18. september 2002.

Göke Frerichs

Formand for

Det Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Se f.eks. følgende: ØSU's udtalelse om "Sex-turisme og udnyttelse af børn", EFT C nr. 284 af 14.9.1998, og ØSU's udtalelse om "En EU-børnekulturpolitik", CES 250/1996.

(2) ØSU's udtalelse om "Kommissionens grønbog om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester", EFT C nr. 287 af 22.9. 1997.

(3) ØSU's udtalelse om "Et program til beskyttelse af børn på Internettet", EFT C nr. 48 af 21.2.2002.

(4) EKATO, the græske forbrugersammenslutning, foråret 2002.

(5) http://www.girlscouts.org/news/ presrel/NetEffect_021302.pdf

(6) Europæisk forbrugerdag - Madrid den 13.-15. marts 2002. http://www.Delitosinformaticos.com

(7) "Research of Internet Downside Issues", fremlagt for det irske rådgivningsorgan for internettet af Amarach Consulting i august 2001.

(8) Wellard (2001).

(9) Simon Wiesenthal Centre. Se www.wiesenthal.com

(10) Simon Wiesenthal Centre. Se www.wiesenthal.com

(11) www.netvalue.com

(12) www.nua.com/surveys

(13) www.net-consumers.org/erica/policy/survey.htm. Se også Rådets resolution af 25. marts 2002 om eEurope 2002: Tilgængeligheden af offentlige websteder og deres indhold, EFT C 086, 10.4.2002.

(14) conventions.coe.int/Treaty/en/Treaties/Word/185.doc

(15) Der kan indrapporteres til melding@stopline.at i Østrig, http://www. childfocus-net-alert.be i Belgien, redbarnet@redbarnet.dk i Danmark, contact@pointdecontact.net i Frankrig, hotline@jugendschutz.net eller hotline@fsm.de i Tyskland, report@hotline.ie i Irland, crimino@unige.it i Italien, meldpunt@meldpunt.org i Holland, acpi@terra.net i Spanien, minor@press.rb.se i Sverige og report@iwf.org.uk i Storbritannien. Portugal har et websted på www.pgr.pt/

(16) ICRA: Internet Content Rating Association (sammenslutning for klassificering af internetindhold).

(17) Se European Research into Consumer Affairs' websted: "www.net-consumers.org/erica/policy/topsites.htm".

(18) Se ØSU'S udtalelse om "Et program til beskyttelse af børn på Internettet", CES 1473/2001 bilag II, s. 15. EKATO, den græske forbrugersammenslutning, har afsløret alarmerende eksempler på, at børn har deltaget i online-hasardspil, og har også blotlagt, at 36 % sagde, at de løj for deres forældre, for at bruge deres kreditkort på internettet.

(19) ØSU's udtalelse om "Informationssamfund: computerrelateret kriminalitet", EFT C nr. 311 af 7.11.2001, s. 12.

(20) Simon Wiesenthal Centre. Se: www.wiesenthal.com

(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked ("Direktivet om elektronisk handel"), EFT L 178, 17.7.2000.

(22) For resultater se www.net-consumers.org/erica/policy/tafilter.htm

(23) Eksempler på gode råd om sikkerhed, man kan udskrive og sætte op på computeren:

"Det er en virkelig dårlig idé at mødes med nogen fra internettet - med mindre det sker under ledsagelse af dine forældre og på et offentligt sted."

"Husk, at mennesker på internettet kan lade som om, de er nogen helt andre, fordi ingen kan se dem."

"Giv dem derfor ikke personlige oplysninger såsom din adresse, navnet på din skole, dit foto eller kodeord. Disse personer kan være farlige!"

"Hvis du ser noget virkelig grimt, eller nogen generer dig på internettet, er det ikke din skyld. Fortæl det til dine forældre."

Kilde: www.net-consumers.org

(24) "Internet Service Providers of Ireland Code of Practice and Ethics", punkt 5.1.1, s. 11; tilgængelig på adressen: www.iab.ie/Publications/Reports/d33.PDF