92001E0940

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0940/01

af Jonas Sjöstedt (GUE/NGL) til Kommissionen

(28. marts 2001)

Om: Nytten af støtte til videreforarbejdning

Den EU-støtte, videreforarbejdningsstøtten, som udbetaltes til fødevareindustrien i Sverige i programperioden 1995-1999 til effektivisering af produktionen, viste sig ikke at påvirke industriens produktivitet eller råvareforbrug. Den var dermed heller ikke til gavn for landbruget. Derimod mente de virksomheder, der modtog støtten, at den tjente sit formål. Dette fremgik af en evaluering, som blev offentliggjort af Livsmedelsekonomiska Institutet, SLI, i februar 2001.

Ifølge SLI's analyser kunne der ikke påvises nogen virkninger af støtten. Evalueringen tyder på, at virksomhederne i det store og hele ville have gennemført deres investeringer, selv uden støtten. Evalueringen konkluderede, at støtten fungerede som en overførsel af penge til virksomhederne og dermed øgede deres fortjeneste. Investeringsstøtten viste sig i den pågældende periode at være et stumpt instrument, hvad angik opfyldelse af målsætningen. Desuden er der omfattende begrænsninger for, hvordan støtten må anvendes. Dette reducerer muligheden for, at den får nogen afgørende virkning for industriens levedygtighed.

Den offentlige støtte til investeringer i Sverige beløb sig i 1996-1999 til 329 mio. svenske kroner. Udgifterne til administration af støtten beregnedes til ca. 15 mio. kroner. Støtten til videreforarbejdning eksisterer fortsat for programperioden 2000-2006.

Spørgsmålet er, om der fortsat skal ydes økonomisk støtte, hvis den ikke gør nytte. Mener, Kommissionen, at støtten til videreforarbejdning gør nytte, og er der foretaget lignende evalueringer i de øvrige medlemsstater?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(1. juni 2001)

I begyndelsen af marts 2001 modtog Kommissionen den rapport, som det ærede medlem omtaler, og den er for øjeblikket ved at blive gennemgået.

Ved gennemgangen af en evalueringsrapport skal man sikre sig, at evalueringen er blevet foretaget efter de gældende regler, og at den overholder mindstekriterierne for kvalitet. Når en evalueringsrapport indeholder nogle konklusioner, er det vigtigt at se på, om disse konklusioner holder sig inden for de gennemførte foranstaltningers kontekst, eller om de har et mere generelt sigte.

Den svenske evalueringsrapport, som det ærede medlem henviser til, er udarbejdet i overensstemmelse med EU's retningslinjer for medlemsstaternes vurdering af de virkninger, som foranstaltningerne vedrørende forarbejdning og salg af landbrugsprodukter har haft. Ifølge retningslinjerne skal der bl.a. svares på en række fælles evalueringsspørgsmål vedrørende konkurrenceevne, situationen for basislandbrugsprodukterne, miljøforhold, gennemførelse og målretning af foranstaltningerne. Herudover anbefales det medlemsstaterne at foretage en vurdering af enkeltrapporterne ved hjælp af i alt otte standardkriterier.

Alle medlemsstater skal forelægge Kommissionen en lignede evalueringsrapport om den pågældende foranstaltning inden den 30. september 2001. Der forventes i alt ca. 40 rapporter. Det er Kommissionens hensigt at foretage en evaluering på EU-niveau, som i vid udstrækning vil være baseret på medlemsstaternes rapporter. Resultatet af denne syntese vil blive offentliggjort. Af ovenstående grunde er det ikke på nuværende tidspunkt muligt at sige noget om gyldigheden af konklusionerne på den svenske undersøgelse, som nævnes af det ærede medlem.

Kommissionen bemærker, at de svenske myndigheder i programmeringsperioden 2000-2006 har benyttet sig af muligheden for at fortsætte forarbejdnings- og markedsføringsforanstaltningen, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger(1). At dømme efter konklusionerne på ovennævnte evalueringsrapport har de svenske myndigheder imidlertid valgt en mere målrettet indsats, idet foranstaltningen er blevet koncentreret omkring små og mellemstore virksomheder.

(1) EFT L 160 af 26.6.1999.