This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 92001E000843
WRITTEN QUESTION P-0843/01 by Karin Riis-Jørgensen (ELDR) to the Commission. Breaches of Community rules.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0843/01 af Karin Riis-Jørgensen (ELDR) til Kommissionen. Brud på fællesskabsregler.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0843/01 af Karin Riis-Jørgensen (ELDR) til Kommissionen. Brud på fællesskabsregler.
EFT C 350E af 11.12.2001, p. 49–49
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0843/01 af Karin Riis-Jørgensen (ELDR) til Kommissionen. Brud på fællesskabsregler.
EF-Tidende nr. 350 E af 11/12/2001 s. 0049 - 0049
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-0843/01 af Karin Riis-Jørgensen (ELDR) til Kommissionen (13. marts 2001) Om: Brud på fællesskabsregler Kan Kommissionen i forbindelse med eventuelle brud på Fællesskabets regler oplyse mig om de tilfælde, hvor Danmark har lavet lovgivning og truffet beslutninger, som på et senere tidspunkt har skullet laves om efter krav fra Kommissionen, og kan den, hvis der findes en oversigt over dette, udlevere denne til mig? Kan Kommissionen endvidere oplyse, om det i tilfælde af uoverensstemmelser mellem den danske lovgivning og Fællesskabets regler har været muligt at løse disse uoverensstemmelser bilateralt, eller om det på noget tidspunkt har været nødvendigt at gå via Domstolen? Findes der eventuelt en oversigt over, hvorledes man har løst eventuelle uoverensstemmelser? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Romano Prodi (23. april 2001) Da der er tale om mange og forskelligartede overtrædelser i Fællesskabet, findes der ikke nogen oversigt eller noget instrument, der direkte viser, i hvilke tilfælde det efter anmodning fra Kommissionen som led i overtrædelsesprocedurer har været nødvendigt at ændre lovgivningsbestemmelser eller -beslutninger vedtaget af en medlemsstat. Der kan imidlertid udledes visse oplysninger af de statistiske data over overtrædelsesprocedurer, som er indeholdt i årsberetningerne om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten(1). I perioden 1979-1999 blev der indledt ca. 1 300 overtrædelsesprocedurer mod Danmark. I samme tidsrum afsagde Domstolen 11 domme om brud på fællesskabsregler, heraf 9 til Kommissionens fordel. Der verserer i øjeblikket omkring 100 overtrædelsesprocedurer mod Danmark. Ca. 50 % af overtrædelsesprocedurerne vedrørte manglende meddelelse om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende fællesskabsdirektiver, 10 % vedrørte manglende overensstemmelse af gennemførelsesforanstaltningerne med de i disse direktiver fastsatte forpligtelser, og ca. 40 % angik tilfælde, hvor gennemførelsen generel eller individuel af fællesskabsretten var ukorrekt. Det er især inden for denne sidste type tilfælde (ukorrekt gennemførelse), at Kommissionen kan opfordre medlemsstaten til at ændre sin lovgivning, idet de øvrige kategorier (manglende meddelelse og manglende overensstemmelse) vedrører forpligtelsen til at foretage en korrekt gennemførelse af fællesskabsdirektiverne. Det skal endvidere bemærkes, at omkring 40 % af disse tilfælde blev henlagt, allerede før der blev afsendt en åbningsskrivelse, idet klagen viste sig at være uberettiget. (1) For 1999 EFT C 30 af 30.1.2001.