Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 92001E000803

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0803/01 af Hiltrud Breyer (Verts/ALE) til Kommissionen. BSE-krisen: Ansvars- og erstatningsspørgsmål samt Kommissionens foranstaltninger.

EFT C 350E af 11.12.2001, pp. 39–41 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

92001E0803

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0803/01 af Hiltrud Breyer (Verts/ALE) til Kommissionen. BSE-krisen: Ansvars- og erstatningsspørgsmål samt Kommissionens foranstaltninger.

EF-Tidende nr. 350 E af 11/12/2001 s. 0039 - 0041


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-0803/01

af Hiltrud Breyer (Verts/ALE) til Kommissionen

(19. marts 2001)

Om: BSE-krisen: Ansvars- og erstatningsspørgsmål samt Kommissionens foranstaltninger

1. Har Kommissionen kendskab til, om der er indledt straffesager eller gjort erstatningsansvar gældende mod dyrefoderproducenter i eller uden for EU pga. ukorrekte produktionsmetoder? Hvis Kommissionen ikke har kendskab til, om der er indledt retssager, hvordan bedømmer den da den omstændighed, at der ikke er indledt straffesager mod dyrefoderproducenter?

2. Mener Kommissionen, at producentansvaret i tilfælde af overtrædelse skal suspenderes?

3. Hvilke foranstaltninger vil Kommissionen træffe for at ændre direktivet om produktansvar på baggrund af BSE-krisen?

4. Vil Kommissionen tage initiativ til at få indført åben foderstofdeklaration?

5. Vil Kommissionen tage initiativ til at få opstillet en positivliste over indholdsstoffer i foderstoffer og dermed få indført en klar deklaration af, om foderstoffer er af dyrisk eller vegetabilsk oprindelse?

6. Hvilke initiativer tager Kommissionen til at få udviklet alternativer til anvendelse af kød- og benmel og mel af selvdøde dyr i foderstoffer?

7. Hvornår vil Kommissionen tage initiativ til at afholde en konference om kød- og benmel på linje med den, der blev afholdt i juli 1997?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af David Byrne

(4. juli 2001)

Kommissionen har ingen oplysninger om, at der er anlagt straffesager i nogen medlemsstat, men er dog vidende om, at der er indbragt et civilt søgsmål i Frankrig, som der nu træffes præjudiciel afgørelse om.

Med Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985 om produktansvar(1) indførte man princippet om objektivt ansvar i EU. I henhold til dette princip skal en producent af et fejlbehæftet produkt yde erstatning for enhver person- eller tingskade, som produktet har forvoldt, uanset om producenten har udvist forsømmelighed. Det skal dog bemærkes, at det i direktivets artikel 4 i overensstemmelse med de generelle ansvarsregler fastslås, at det påhviler skadelidte at føre bevis for skaden, defekten og årsagsforbindelsen mellem defekten og skaden; artikel 7 angiver de tilfælde, hvor producenten fritages for ansvar, hvilket i litra (e) omfatter at det på grundlag af den videnskabelige og tekniske viden på det tidspunkt, da han bragte produktet i omsætning, ikke var muligt at opdage defekten.

I den oprindelige udgave omfattede direktivet alt løsøre, med undtagelse af landbrugsråvarer og produkter hidrørende fra jagt. Landbrugsråvarer omfattede varer hidrørende fra dyrkning, kvægavl og fiskeri, men ikke varer, der har undergået en første forarbejdning. Dermed var dyrefoder som i princippet har undergået en første forarbejdning allerede omfattet af Rådets direktiv 85/374/EØF.

På baggrund af BSE-krisen (bovin spongiform encefalopati) foreslog Kommissionen, at direktivet blev ændret, så dets anvendelsesområde også omfattede landbrugsråvarer og produkter hidrørende fra jagt. I henhold til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 1999/34/EF af 10. maj 1999 om ændring af Rådets direktiv 85/374/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar(2) har medlemsstaterne nu pligt til at holde producenter ansvarlige for uforarbejdede landbrugsvarer. Vi henleder det ærede medlems opmærksomhed på Kommissionens rapport om anvendelsen af direktiv 85/374/EØF, som blev vedtaget den 31. januar 2001(3).

Den 7. januar 2000 vedtog Kommissionen et forslag om indførelse af en ny mærkningsordning(4). Forslaget er nu fremlagt for Parlamentet og Rådet. Kommissionens forslag foreskriver, at hver enkelt ingrediens i foderblandinger skal angives på etiketten, så landbrugeren kan foretage et informeret valg. Det skal således ikke længere være tilladt at angive gruppebetegnelser for ingredienser. Forslaget er stadig til behandling efter den fælles beslutningsprocedure i Rådet og Parlamentet.

Kommissionen overvejer at iværksætte en forundersøgelse på området, hvor der især skal fokuseres på regler for oprettelse og ajourføring af en positivliste.

Efter Rådets beslutning om at udvide forbudet mod anvendelse af forarbejdet animalsk protein i foderstoffer til også at omfatte ikke-drøvtyggere for at garantere forbrugerne en endnu større levnedsmiddelsikkerhed, og efter Rådets opfordring om at analysere udbuddet af og efterspørgselen efter vegetabilsk protein har Kommissionen forelagt Parlamentet og Rådet to dokumenter, som det ærede medlem opfordres til at konsultere:

- det første er et arbejdsdokument(5) om udbud af og efterspørgsel efter proteinrige afgrøder i EU efter BSE-krisen

- det andet er en meddelelse(6) til Parlamentet og Rådet om mulighederne for at fremme dyrkningen af vegetabilske proteiner i EU, som tager udgangspunkt i arbejdsdokumentet.

I indeværende år 2001 planlægges der ingen opfølgning af konferencen om animalsk protein, som blev afholdt i juli 1997.

(1) EFT L 210 af 7.8.1985.

(2) EFT L 141 af 4.6.1999.

(3) KOM(2000) 893 endelig udg.

(4) KOM(1999) 744 endelig udg.

(5) SEK(2001) 431.

(6) KOM(2001) 148 endelig udg.

Top