EUR-Lex Acces la dreptul Uniunii Europene

Înapoi la prima pagină EUR-Lex

Acest document este un extras de pe site-ul EUR-Lex

Document 52000PC0538

Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked

/* KOM/2000/0538 endelig udg. - CNS 2000/0226 */

EFT C 365E af 19.12.2000, p. 270-273 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

52000PC0538

Forslag til Rådets forordning om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked /* KOM/2000/0538 endelig udg. - CNS 2000/0226 */

EF-Tidende nr. C 365 E af 19/12/2000 s. 0270 - 0273


Forslag til RÅDETS FORORDNING om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Formål med ef's salgsfremstød

For tiden anvender Kommissionen tolv ordninger for salgsfremstød for forskellige produkter, som Rådet har vedtaget igennem tiden, og som hver er underlagt deres egne sektordelte regler. Kommissionen enten forvalter salgsfremstødene direkte (olivenolie, nødder og logoer) eller indirekte via medlemsstater eller erhvervsorganisationer (oksekød, mejeriprodukter, æbler og citrusfrugter, druesaft, blomster og mærkning).

Denne meget lidt homogene ordning, der er en arv fra fortiden, bør harmoniseres og forenkles for at forøge dens effektivitet og gøre forvaltningen af ressourcerne enklere med de disponible midler.

Fællesskabet bør i denne forbindelse efter den model, der er valgt for salgsfremstød i tredjelande, udstyre sig med et smidigt horisontalt instrument for salgsfremstød i EU.

Dette instrument bør derfor også tage sigte på informering og generiske og kollektive fremstød, men der skal undgås overlapning med nationale eller regionale firmaers og myndigheders salgsfremstød. Det skal supplere de nationale eller regionale firmaers og myndigheders klassiske marketing ved, at det skaber et gunstigt miljø hos forbrugerne.

Fællesskabets budskab kan give en merværdi, da det i EU tager temaer op, der hverken udnyttes af de nationale myndigheder eller i reklamen for de enkelte varemærker, nemlig oplysninger om produkternes egentlige egenskaber (kvalitet, næringsværdi, fødevaresikkerhed, mærkning, sporbarhed, ordningen med BOB/BGB, økologisk eller integreret produktion osv.), og således forbedre produkterne image hos de europæiske forbrugere, der er mere og mere opmærksomme på disse aspekter. De seneste hændelser (BSE, dioxin, listeria-bakterie osv.) bekræfter kun dette.

2. Valg af temaer og produkter

Ved at forlade den ad hoc-fremgangsmåde, der hidtil er blevet fulgt, foreslås det, at Kommissionen periodisk efter forvaltningskomitéproceduren vælger temaer og sektorer, hvor der kan sættes ind med oplysningskampagner og salgsfremstød.

Udvælgelseskriterierne er bl.a. følgende:

-Fremhævelse af næringsværdi, fødevaresikkerhed og særlige produktionsmetoder ved temakampagner eller kampagner, der er rettet mod særlige målgrupper;

-Anvendelse af et mærkningssystem og et kontrol- og sporingssystem for produkterne;

-Nødvendigheden af at afhjælpe konjunkturbetingede problemer for en bestemt sektor;

-Nytten af at informere om EF-ordningerne for BOB/BGB/ GTS, økologiske produkter eller ordningen med kvbd osv.

3. Type salgsfremstød

Disse tiltag vil i hovedsagen være dem, der finansieres i dag, nemlig PR-virksomhed, reklame og formidling af videnskabelige oplysninger til målgrupper (distributører, læger, ernæringseksperter og andre opinionsdannende personer).

4. Finansiering

Tiltagene vil delvist blive finansieret af Fællesskabet (50% i gennemsnit) og resten af de erhvervs- eller brancheorganisationer, der foreslår programmerne, og de berørte medlemsstater. Denne medfinansieringsmodel er nødvendig for at pålægge de økonomiske aktører og medlemsstaterne et ansvar. Med hensyn til informering om EF-ordningerne for BOB/BGB/GTS, økologisk produktion og mærkning er det hensigtsmæssigt med en medfinansiering, der er begrænset til medlemsstaterne og Fællesskabet, for at sikre en passende informering om disse nye ordninger.

5. Forvaltning, kontrol og evaluering

Når der er fastlagt en præcis EF-ramme i form af sektordelte retningslinjer (mål, strategi, målgrupper, tiltag, ressourcer osv.), der skal vedtages efter forvaltningskomitéproceduren, skal initiativet til de foranstaltninger, der skal træffes, tages af de erhvervs- eller brancheorganisationer i de berørte sektorer, der reagerer på de interesserede medlemsstaters indkaldelse af forslag.

Efter at disse foranstaltninger er accepteret af de berørte medlemsstater, der vælger programmerne på grundlag af kriterierne i EF-retningslinjerne, der suppleres af de nationale udbudsbetingelser, idet det sikres, at forholdet kvalitet/pris er i orden og foranstaltningerne er nyttige, forelægges de for Kommissionen, der kontrollerer deres overensstemmelse med EF-reglerne og de nationale udbudsbetingelser og herefter skal fremsætte sine bemærkninger inden for en frist, der nærmere skal fastlægges. Ved udløbet af denne frist godkender medlemsstaterne definitivt programmerne.

Med henblik på fastlæggelse af retningslinjer og i betragtning af den nødvendige ekspertise, der kræver kendskab til flere områder, og manglen på specialiseret personale i Kommissionen, kan Kommissionen lade sig bistå af et udvalg af uafhængige eksperter inden for kommunikation eller af tekniske assistenter.

Med hensyn til en ordning for "indirekte" forvaltning af programmerne vil medlemsstaterne være ansvarlige for kontrol og udbetalinger i forbindelse med de valgte tiltag.

Endelig vil resultaterne af de iværksatte foranstaltninger blive evalueret af uafhængige organer, som Kommissionen udvælger ved indkaldelse af bud.

2000/0226 (CNS)

Forslag til

RÅDETS FORORDNING

om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [1],

[1] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [2],

[2] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [3],

[3] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget [4], og

[4] EFT C

ud fra følgende betragtninger:

(1) I henhold til de gældende sektordelte bestemmelser kan Fællesskabet foretage salgsfremstød på det indre for et vist antal landbrugsprodukter.

(2) I betragtning af udsigterne for markedsudviklingen og den indvundne erfaring og for at sikre en fuldstændig informering af forbrugerne er det hensigtsmæssigt at føre en overordnet og sammenhængende politik for oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og subsidiært levnedsmidler i lighed med, hvad der er fastsat for tredjelande, uden at der dog tilskyndes til forbrug af et produkt alene på grund af dets særlige oprindelse.

(3) En sådan politik supplerer og forstærker med fordel medlemsstaternes tiltag ved at styrke disse produkters image hos forbrugerne i Fællesskabet, især med hensyn til levnedsmidlernes kvalitet, næringsindhold og sikkerhed.

(4) Der bør fastsættes kriterier for udvælgelse af de pågældende produkter og sektorer samt temaer, som EF-kampagnen skal vedrøre.

(5) For at sikre, at programmerne er sammenhængende og effektive, bør der fastsættes retningslinjer, der for hvert berørt produkt eller hver berørt sektor fastlægger væsentlige elementer i de pågældende programmer, retningslinjer, der suppleres med udbudsbetingelser, som medlemsstaterne nærmere skal fastlægge.

(6) I betragtning af den tekniske karakter af de opgaver, der skal udføres, bør Kommissionen have mulighed for at gøre brug af et udvalg af eksperter i kommunikation eller tekniske assistenter.

(7) Kriterierne for finansiering af tiltagene bør fastsættes. Fællesskabet bør som hovedregel kun dække en del af omkostningerne til tiltagene, så de organisationer, der foreslår tiltagene, samt de berørte medlemsstater pålægges et ansvar. I undtagelsestilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt ikke at kræve medfinansiering af den berørte medlemsstat. Med hensyn til informering om EF-ordningerne for oprindelsesbetegnelse, økologisk produktion og mærkning, er en finansiering, der deles mellem Fællesskabet og medlemsstaterne, berettiget på grund af nødvendigheden af en passende informering om disse forholdsvis nye foranstaltninger.

(8) Det bør fastsættes, at gennemførelsen af tiltagene ved passende procedurer overdrages til organer, der råder over den nødvendige struktur og kompetence, for at sikre det bedste cost-benefitforhold for de valgte tiltag.

(9) For at kontrollere programmernes gennemførelse samt tiltagenes virkning bør det fastsættes, at medlemsstaterne skal sikre en effektiv overvågning, og at resultaterne skal evalueres af et uafhængigt organ.

(10) De nødvendige foranstaltninger for at iværksætte nærværende forordning vedtages efter artikel 2 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [5]. Disse foranstaltninger bør vedtages efter forvaltningsproceduren i nævnte afgørelses artikel 4. De berørte forvaltningskomitéer handler i denne forbindelse i fællesskab.

[5] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(11) Udgifterne til finansiering af tiltagene og den tekniske bistand i EU bør betragtes som foranstaltninger som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra e), i Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 [6].

[6] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(12) Bestemmelserne om salgsfremstød figurerer i de sektordelte regler, der er forskellige med hensyn til deres gennemførelsesbestemmelser, og som er ændret flere gange. De var derfor vanskelige at anvende. De bør harmoniseres og forenkles, ved at de samles i en enkelt tekst. De gældende sektordelte bestemmelser og forordninger om salgsfremstød bør således ophæves.

(13) Der bør fastsættes passende foranstaltninger for at sikre overgangen fra disse sektordelte bestemmelser og forordninger til den nye ordning i nærværende forordning -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Fællesskabet kan helt eller delvis finansiere oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter og levnedsmidler på sit territorium.

2. De i stykke 1 omhandlede tiltag må ikke tage sigte på varemærker eller tilskynde til forbrug af et produkt på grund af dets særlige oprindelse. Denne bestemmelse udelukker ikke muligheden for at anføre oprindelsen af det produkt, der er genstand for de i artikel 2 omhandlede tiltag, når det drejer sig om en betegnelse i overensstemmelse med EF-reglerne.

Artikel 2

De i artikel 1 omhandlede tiltag er:

a) PR-virksomhed, salgsfremstød og reklame især for at fremhæve EF-produkternes væsentlige egenskaber og fortrin med hensyn til bl.a. kvalitet, hygiejne, levnedsmiddelsikkerhed, særlige produktionsmetoder, næringsværdi, mærkning, dyrevelfærd og miljøhensyn

b) deltagelse i arrangementer, messer og udstillinger i Fællesskabet, bl.a. med anvendelse af stande, der skal forbedre EF-produkternes image

c) oplysningskampagner om EF-ordningerne for beskyttede oprindelsesbetegnelser (BOB, beskyttede geografiske betegnelser (BGB), garanti for traditionel specialitet (GTS), økologisk produktion og mærkning som fastsat i landbrugsreglerne

d) oplysningskampagner om EF-ordningen for kvalitetsvine fra bestemte dyrkningsområder (kvbd), bordvin og spiritus med geografisk betegnelse

e) evalueringer af resultaterne af salgsfremstødene og oplysningskampagnerne.

Artikel 3

De sektorer eller produkter, der kan omfattes af de i artikel 1 omhandlede tiltag, fastlægges under hensyntagen til følgende kriterier:

a) rimeligheden af at fremhæve de pågældende produkters kvalitet, typicitet, særlige produktionsmetoder, næringsværdi, hygiejne, levnedsmiddelsikkerhed eller miljøvenlighed ved temakampagner eller kampagner rettet mod særlige målgrupper

b) anvendelse af et mærkningssystem til informering af forbrugerne og et sporings- og kontrolsystem for produkterne

c) nødvendigheden af at afhjælpe konjunkturbetingede problemer i en bestemt sektor

d) nytten af at informere om betydningen af EF-ordningerne for BOB/BGB, GTS og økologiske produkter

e) nytten af at informere om EF-ordningen for kvbd, bordvin og spiritus med geografisk betegnelse.

Artikel 4

1. Hvert tredje år udarbejder Kommissionen efter proceduren i artikel 13 listen over de temaer og produkter, der er omhandlet i artikel 3. Hvis der er behov for det, kan denne liste dog ændres i mellemtiden efter den samme procedure.

2. Inden udarbejdelsen af den i stk. 1 omhandlede liste kan Kommissionen konsultere Den Stående Gruppe for Salgsfremstød for Landbrugsprodukter under Den Rådgivende Komité for Kvalitet og Sundhed i Landbrugsproduktionen.

Artikel 5

1. For hver valgt sektor eller hvert valgt produkt udstikker Kommissionen efter proceduren i artikel 13 en strategi med fastlæggelse af de retningslinjer, som forslagene til programmerne for salgsfremstød og oplysningskampagner skal opfylde.

2. Disse retningslinjer omfatter bl.a.:

a) mål og målgrupper, der skal nås

b) angivelse af et eller flere temaer, som de valgte foranstaltninger skal gå på

c) de typer tiltag, der skal foretages

d) programmernes varighed

e) fordeling på de påtænkte markeder og tiltag af det beløb, der er til rådighed for Fællesskabets medfinansiering af programmerne.

Artikel 6

1. Med henblik på gennemførelsen af de tiltag, der er omhandlet i artikel 2, litra a), b) og d), på grundlag af Kommissionens retningslinjer udarbejder de interesserede medlemsstater udbudsbetingelser og foretager indkaldelse af bud, der står åben for enhver erhvervs- eller brancheorganisation i Fællesskabet.

2. Som svar på disse indkaldelser af bud udarbejder de i foregående stykke omhandlede organisationer, der er repræsentative for den eller de pågældende sektorer, i samarbejde med et gennemførelsesorgan, som de har valgt ved indkaldelse af bud, programmer for salgsfremstød og oplysningskampagner af en varighed på højst 36 måneder. Disse programmer kan omfatte en eller flere medlemsstater. De kan stamme fra EF-organisationer eller organisationer med oprindelse i en eller flere medlemsstater. De sidstnævnte programmer har forrang.

3. Den eller de berørte medlemsstater kontrollerer nytten af programmerne samt de foreslåede programmers og gennemførelsesorganers overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning samt retningslinjerne og de respektive udbudsbetingelser. De kontrollerer de pågældende programmers forhold kvalitet/pris. Efter denne kontrol udarbejder den eller de berørte medlemsstater inden for de disponible beløb den foreløbige liste over de valgte programmer og gennemførelsesorganer og forpligter sig til at deltage i finansieringen af disse programmer.

4. Medlemsstaterne sender Kommissionen den foreløbige liste over programmerne og de valgte gennemførelsesorganer samt en kopi af disse programmer.

Konstaterer Kommissionen, at et forelagt program ikke er i overensstemmelse med EF-reglerne eller retningslinjerne, underretter den inden for en frist, der nærmere skal fastlægges, den eller de berørte medlemsstater om, at hele eller en del af programmet ikke er støtteberettiget.

Medlemsstaterne tager hensyn til eventuelle bemærkninger, som Kommissionen fremsætter inden for den fastsatte frist. Ved udløbet af denne frist udarbejder den eller de berørte medlemsstater den definitive liste over de valgte programmer og sender den straks til Kommissionen.

Artikel 7

1. Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 2, litra c), omhandlede tiltag på grundlag af Kommissionens retningslinjer fastsætter hver interesseret medlemsstat udbudsbetingelserne og indkalder bud med henblik på udvælgelse af det organ, der skal gennemføre det program, som medlemsstaten forpligter sig til at medfinansiere.

2. Den sender Kommissionen det valgte program ledsaget af en begrundet udtalelse om nytten af programmet samt dets og det foreslåede gennemførelsesorgans overensstemmelse med bestemmelserne i nærværende forordning og de respektive retningslinjer og om vurdering af forholdet kvalitet/pris.

Med henblik på Kommissionens gennemgang af programmerne og medlemsstaternes definitive godkendelse af dem finder artikel 6, stk. 4, andet og tredje afsnit, anvendelse.

Artikel 8

1. Med henblik på udarbejdelsen af de i artikel 5 omhandlede retningslinjer kan Kommissionen lade sig bistå af et udvalg af uafhængige eksperter i kommunikation eller tekniske assistenter.

2. Kommissionen vælger efter proceduren for offentligt eller begrænset udbud:

-den eller de eventuelle assistenter som omhandlet i stk. 1

-det eller de organer, der skal evaluere resultaterne af de tiltag, der er iværksat efter artikel 6 og 7.

Artikel 9

1. Fællesskabet finansierer:

a) helt de i artikel 2, litra e), omhandlede tiltag

b) delvist de øvrige salgsfremstød og oplysningskampagner som omhandlet i artikel 2.

2. Fællesskabets medfinansiering af de i stk. 1, litra b), omhandlede tiltag må ikke overstige 50% af de faktiske omkostninger ved tiltagene.

3. De berørte medlemsstater bidrager til finansieringen af de i stk. 2 nævnte tiltag i et omfang svarende til 20% af de faktiske omkostninger ved tiltagene, mens de organisationer, der har foreslået tiltagene, dækker resten af omkostningerne, jf. dog stk. 4. Midlerne til finansiering af medlemsstaternes og/eller erhvervs- eller brancheorganisationers andel kan stamme fra skattelignende indtægter.

I behørigt begrundede tilfælde og på betingelse af, at det pågældende program er af betydelig interesse for Fællesskabet, kan det dog efter proceduren i artikel 13 besluttes, at den organisation, der har foreslået tiltaget, finansierer hele den del af omkostningerne, som Fællesskabet ikke bærer.

4. Med hensyn til de i artikel 2, litra c), omhandlede tiltag finansierer de berørte medlemsstater den del omkostningerne, som Fællesskabet ikke bærer.

Midlerne til finansiering af medlemsstaternes andel kan også stamme fra skattelignende indtægter.

Artikel 10

1. Det eller de organer, der skal gennemføre de tiltag, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i nærværende forordning, skal have ekspertise inden for de berørte produkter og markeder og råde over de nødvendige midler til at sikre en effektiv gennemførelse af tiltagene under hensyntagen til de pågældende programmers EF-dimension.

2. De berørte medlemsstater er ansvarlige for kontrollen med og betalingerne for andre tiltag end dem, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, litra a).

Artikel 11

Udgifterne i forbindelse med Fællesskabets finansiering af de i artikel 1 omhandlede tiltag betragtes som interventioner i den i artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik nævnte forstand.

Artikel 12

Gennemførelsesbestemmelserne til nærværende forordning vedtages efter proceduren i artikel 13.

Artikel 13

1. Med henblik på iværksættelse af nærværende forordning bistås Kommissionen af Forvaltningskomitéen for Fedtstoffer, der blev oprettet ved artikel 37 i forordning nr. 136/66/EØF [7], og af forvaltningskomitéer, der blev oprettet ved de tilsvarende artikler i de øvrige forordninger om markedsordninger (i det følgende benævnt "komité").

[7] EFT L 172 af 30.9.1966, s. 3025.

2. Henvises der til nærværende artikel, finder artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.

3. Det tidsrum, der er omhandlet i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF, fastsættes til en måned.

4. Sager indbringes for komitéen af dens formand enten på dennes initiativ eller på anmodning fra en medlemsstat.

Artikel 14

Hvert tredje år og den første gang inden den 31.12.2004 forelægger Kommissionen Rådet og EF-parlamentet en rapport om anvendelse af nærværende forordning, eventuelt ledsaget af passende forslag.

Artikel 15

1. Følgende bestemmelser ophæves:

-artikel 11 i forordning nr. 136/66/EØF om oprettelse af en fælles markedsordning for fedtstoffer [8]

[8] EFT L 172 af 30.9.1966, s. 3025.

-artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1308/70 om den fælles markedsordning for hør og hamp [9]

[9] EFT L 146 af 4.7.1970, s. 1.

-artikel 20, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 3763/91 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for de oversøiske franske departementer [10]

[10] EFT L 356 af 24.12.1991, s. 1.

-artikel 1 og 2 i forordning (EØF) nr. 1332/92 om indførelse af specifikke foranstaltninger for spiseoliven [11]

[11] EFT L 145 af 27.5.1992, s. 1.

-artikel 31, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1600/92 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for Azorerne og Madeira [12]

[12] EFT L 173 af 27.6.1992, s. 1.

-artikel 26, stk. 4, i forordning (EØF) nr. 1601/92 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer [13]

[13] EFT L 173 af 27.6.1992, s. 13.

-artikel 1, stk. 2, andet led, og artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 399/94 om særlige foranstaltninger for tørrede druer [14]

[14] EFT L 54 af 25.2.1994, s. 3.

-artikel 54 i forordning (EF) nr. 2200/96 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager [15]

[15] EFT L 297 af 21.11.1996, s. 1.

-artikel 35, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin [16].

[16] EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

Ordene "samt salgsfremstød" og ", d) og e)" udgår henholdsvis i artikel 1, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 399/94.

2. Forordning (EØF) nr. 1195/90 om foranstaltninger med henblik på at øge forbruget og anvendelsen af æbler [17], (EØF) nr. 1201/90 om foranstaltninger med henblik på at øge forbruget af citrusfrugter [18], (EØF) nr. 2067/92 om foranstaltninger til forbrugsfremme og afsætning af kvalitetsoksekød [19], (EØF) nr. 2073/92 om fremme af forbruget i Fællesskabet og udvidelse af markederne for mælk og mejeriprodukter [20], (EF) nr. 2275/96 om specifikke foranstaltninger for levende planter og blomsterdyrkningens produkter [21] og (EØF) nr. 2071/98 om oplysningskampagner om mærkningen af oksekød [22] ophæves.

[17] EFT L 119 af 11.5.1990, s. 53.

[18] EFT L 119 af 11.5.1990, s. 65.

[19] EFT L 215 af 30.7.1992, s. 57.

[20] EFT L 215 af 30.7.1992, s. 67.

[21] EFT L 308 af 29.11.1996, s. 7.

[22] EFT L 265 af 30.9.1998, s. 2.

3. De i foregående stykker omhandlede bestemmelser, ord og forordninger gælder fortsat for de programmer for salgsfremstød og oplysningskampagner, der blev påbegyndt inden den 1. januar 2001.

Artikel 16

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

>TABLE POSITION>

Sus