52000PC0278(01)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om den fælles markedsordning for ris

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

EF's marked for ris er i alvorlig uligevægt.

I begyndelsen af produktionsåret 1999/2000 var i alt 495 402 t uafskallet ris (svarende til ca. 303 000 t sleben ris) oplagret på offentlige interventionslagre, hvilket udgør ca. 20% af EF's interne produktion. Hvis status quo opretholdes, består der risiko for, at denne mængde stiger med 150 000 til 200 000 t udtrykt i sleben ris pr. år, hvorfra kun nogle tilfældige salg under programmer for fødevarehjælp kan trækkes. De finansielle omkostninger er betydelige, da ris risikerer at miste sin værdi efter to til tre år som følge af kvalitetsforringelse under oplagring.

Markedspriserne ligger konstant under interventionsprisen.

Uligevægten skyldes en kombination af øget indførsel og øget produktion så vel som en begrænsning af subsidieret udførsel under GATT-aftalen.

En hurtig løsning på dette problem skal søges i en revision af den fælles markedsordning for ris, der skal træde i kraft så hurtigt som muligt, dvs. i produktionsåret 2001/2002. Denne løsning kan nås ved at forbedre EF-produktets konkurrencedygtighed så vel som ved at gøre rismarkedet mere fleksibelt. EF-produktionen bør også nedskæres.

2. den nuværende og fremtidige markedssituation

I EF produceres der traditionelt ris af typen Japonica ris (runde og middelkornede ris), der forbruges i de producerende medlemsstater (Italien, Spanien, Grækenland, Frankrig og Portugal).

Forbruget i de nordlige medlemsstater er dog hovedsageligt rettet mod Indica ris (langkornet ris), der indføres fra USA, AVS/OLT-landene, Thailand, Indien og Pakistan.

Fra 1988 til 1993 opmuntrede EF til produktion af Indica-sorter ved hjælp af direkte betalinger til producenterne for at omstille fra overskudsproduktionen af Japonica ris til Indica ris. Efter nævnte periode steg produktionen af Indica ris selv uden direkte betaling som følge af efterspørgslen fra de nordlige medlemsstater (fra 27 000 ha i 1988/89 til 120 000 ha i 1999/2000) og dækker nu ca. 55% af forbruget af denne ristype i EF.

Tabel 1: Statusopgørelse for EF-ris 1994/95-1999/2000

>TABELPOSITION>

Produktionen er steget siden 1996/97 som følge af forøgelsen af risarealet så vel som gode udbytter efter afslutningen af tørken i Spanien og de gode generelle vejrforhold. For 1998/99 ses der en vis nedgang i risproduktionen især på grund af trykkede markedspriser (se punkt 3).

Indførslen er steget siden 1994/95 som følge af landbrugsaftalen under Uruguay-runden (især Basmati) og præferenceordningerne (toldkontingenter og AVS).

Den samlede udførsel har stabiliseret sig siden 1996/97, da fødevarehjælp delvis har erstattet kommerciel eksport.

Forbruget er steget siden 1995/96 hovedsagelig som følge af nye medlemsstaters tiltrædelse.

I 1996/97 begyndte interventionslagrene at hobe sig op som følge af øget indførsel parret med en øget produktion. I de sidste tre år er i alt 818 000 t uafskallet ris blevet frembudt til intervention. Dette er i gennemsnit 273 000 t uafskallet ris om året eller 164 000 t sleben ris.

Tabel 2: Interventionsopkøb af ris i EF

>TABELPOSITION>

De foreløbige tal for 1999/2000 viser en interventionsmængde på ca. 130 000 t udtrykt i sleben ris. Som allerede anført forringes ris let under oplagring, og der skal sikres særlige dyre oplagringsforhold for så vidt muligt at undgå en sådan forringelse.

Nogle mængder blev anvendt som fødevarehjælp til tredjelande (Nordkorea og Rusland) så vel som til de fattigste personer i EF, men de samlede offentlige lagre steg til 303 000 t udtrykt i sleben ris eller 20% af årsproduktionen.

De fremtidige muligheder for subsidieret udførsel vil blive yderligere begrænset som følge af GATT-loftet på 133 400 t pr. år.

Hvis status quo opretholdes, kan der forventes en forøgelse af interventionslagrene med 250 000 til 350 000 t uafskallet ris pr. år (eller 150 000 til 210 000 t udtrykt i sleben ris pr. år). Hver 100 000 t uafskallet ris, der opkøbes ved intervention, udløser en øjeblikkelig budgetudgift på 10 mio. EUR (værdiforringelse og oplagringsomkostninger) og en supplerende årlig budgetudgift på 4 mio. EUR (oplagring og finansielle omkostninger).

Dette betyder, at situationen bliver uholdbar fra et økonomisk og budgetmæssigt synspunkt.

3. udvikling i producentpriser (uafskallet ris)

I 1995/96 var EF-produktionen stadig lav som følge af tørken i Spanien. I nævnte år var de interne gennemsnitspriser i EF højere end interventionspriserne.

I 1996/97 faldt de interne gennemsnitspriser som følge af stigningen i produktion og indførsel til et godt stykke under interventionsprisen.

I produktionsårene 1997/98 og 1998/99 var de interne priser i EF også lavere end interventionsprisen for både Japonica ris og Indica ris. De var særlig lave i Grækenland for Indica ris.

Tabel 3: De interne gennemsnitspriser i procent af interventionsprisen

>TABELPOSITION>

Det kan konkluderes, at i de sidste tre år har priserne på de mest repræsentative markeder ligget betydeligt under interventionsprisen (interventionen selv løber fire måneder fra den 1. april).

4. importordning

4.1 Fast told

I forbindelse med forhandlingerne under Uruguay-runden blev det aftalt at omforme de variable afgifter til faste toldsatser og at nedsætte dem med i alt 36% inden 2000. Dette var også tilfældet med ris, og tabel 4 viser de aftalte toldsatser for uafskallet, afskallet og sleben ris.

Tabel 4: Importtold for ris som fastsat i GATT-listen

>TABELPOSITION>

4.2 Loftsystem

EF gik dog ind på i sin GATT-liste at indsætte et særligt bilag 7 for ris, der resulterer i en loftpris for indført afskallet ris på:

- for Japonica ris: 188 af interventionsprisen for uafskallet ris

- for Indica ris: 180% af interventionsprisen for uafskallet ris

uafhængigt af risens pris/kvalitet.

Dette betyder i praksis en lavere told for dyrere ris, mens det under en normal værdiordning lige er det modsatte.

Da priserne på Basmati-ris (aromatisk Indica ris fra Indien og Pakistan) i gennemsnit lå 250 EUR/t højere end verdensmarkedsreferencepriserne til beregning af tolden, blev der indrømmet et særligt nedslag til et lignende beløb for denne ristype [1]. Indførslen af Basmati-ris steg derfor fra ca. 40 000 t i 1994/95 til ca. 100 000 t i 1998/99, der blev indført til lav told eller toldfrit.

[1] I 1995/96 var dette nedslag kun 50 EUR/t for Pakistani Basmati.

På grund af dette loftsystem faldt den opkrævede importtold for afskallet Indica ris mellem juli 1995 og februar 2000 fra ca. 390 EUR/t til ca. 200 EUR/t. Dette er 89 EUR/t under den aftalte faste told for 1999/2000.

4.3 Ordning for kumulativ tilbagebetaling

USA anmodede to gange (november 1995 og februar 1997) om oprettelse af et panel til bilæggelse af striden om EF's importordning for ris og korn, da landet fandt EF's ordning med repræsentative priser i strid med GATT. Ifølge USA skulle bilaget anvendes for de enkelte forsendelser. For at undgå et panel indførte EF en ordning for kumulativ tilbagebetaling for afskallet ris i en forsøgsperiode fra den 1. juli 1997 til den 31. december 1998 for at beregne importtolden på grundlag af de priser, der blev deklareret for de enkelte forsendelser.

I 1997/98 faldt den gennemsnitlige importtold for almindelig afskallet ris med ca. 70 EUR/t til 200 EUR/t som følge af anvendelsen af ordningen for kumulativ tilbagebetaling.

4.4 Den nuværende beregning af importtold

I december 1998 blev det besluttet efter konsultationerne mellem Kommissionen og USA ikke at forlænge ordningen for kumulativ tilbagebetaling, da den havde vist sig at være administrativt tung og årsag til handelsforvridninger. Der er blevet indført en ny ordning, der er baseret på de tidligere repræsentative priser for afskallet Indica ris forhøjet med 8%, hvilket for tiden fører til en told for denne ristype på 200 EUR/t (Basmati-nedslaget opretholdes på det samme niveau på højst 250 EUR/t).

4.5 Præferenceindførsler

Ud over indførsel under loftsystemet indfører EF betydelige mængder ris under præferenceordninger, hvoraf den vigtigste er kvoten på 160 000 t afskallet ris fra AVS/OLT (35% af den normale told for AVS-landene og ingen told for OLT).

Desuden skulle det toldkontingent, der blev aftalt på grundlag af GATT-artikel XXIV (tiltrædelse af ny medlemsstater), udvides med

- 63 000 t/år sleben ris uden told

- 20 000 t/år afskallet ris med en told på 88 EUR/t.

Disse præferenceindførsler udgør ca. 40% af den samlede indførsel, og gennemsnitstolden herfor er ca. 15% af tolden i GATT-listerne.

Indførslerne under loftsystemet ikke har nogen kvantitativ grænse, hvorimod ovennævnte præferenceordninger og toldkontingenter begrænset til visse mængder.

5. forslag til reform

Efter omhyggelig drøftelse af alle aspekter, herunder overholdelse af GATT-reglerne, er Kommissionen nået til den konklusion, at rissektorens integration i ordningen for markafgrøder kombineret med afskaffelsen af interventionsprisen er den bedste måde at løse de nuværende problemer på.

5.1 Integration af ris i ordningen for markafgrøder

Fuld integration af ris i ordningen for markafgrøder indebærer store fordele med hensyn til forenkling og opnåelse af markedsligevægt ved, at landmændene frit vil kunne vælge, hvor det er muligt, mellem ris og andre markafgrøder.

For at integrere ris skal der tages flere skridt:

- medlemsstaternes nationale basisarealer for markafgrøder skal udvides for at inkludere risarealerne i de samme referenceår som dem, der blev anvendt i forbindelse med markafgrøderne, dvs. 1989, 1990 og 1991

- det foreslås at forhøje den nuværende arealbetaling for ris fra de nuværende 52,65 EUR/t til 63 EUR/t, hvilket er den samme støtte som fastsat for korn fra 2001/2002. De 63 EUR/t skal multipliceres med det regionale udbytte for at beregne hektarstøtten

- medlemsstaterne vil også have behov for at tilpasse deres regionaliseringsplan for at integrere ris

- de risproducerende medlemsstater vil få mulighed for i deres regionaliserings plan at anvende et andet udbytte for ris end for korn. Hvis dette udbytte er højere end udbyttet for korn, skal der fastlægges et særskilt basisareal

- for at muliggøre denne integration uden at ændre ved medlemsstaternes mulighed for at opretholde status quo for de andre markafgrøder skal de samlede nationale udbytter tilpasses, så de bestående risarealer kan inkluderes.

Fuld integration af ris i ordningen for markafgrøder betyder også forpligtelse til jordudtagning. Med den nuværende jordudtagningssats på 10% betyder dette en nedsættelse af produktionen med ca. 150 000 t uafskallet ris (eller 90 000 t udtrykt i sleben ris), hvilket udgør mere end 50% af det gennemsnitlige interventionsopkøb i de sidste tre år.

5.2 Afskaffelse af interventionsprisen

Intervention bør i sin ideelle form udgøre et virkeligt sikkerhedsnet for overskudsproduktionen. Det skal dog indrømmes, at den i praksis ofte udgør en hindring for markedsfleksibilitet så vel som en hindring for tilpasning af produktionen til efterspørgslen.

I 1995-reformen for ris blev det allerede besluttet at formindske interventionens rolle ved en reduktion af interventionsperioden fra syv til fire måneder (april til juli).

Det foreslås nu helt at afskaffe intervention.

Integrationen af ris i ordningen for markafgrøder vil gøre det lettere for landmændene at reagere på markedssignaler med hensyn til efterspørgslen. Markedsligevægten vil også blive forbedret ved jordudtagning. Som forklaret i punkt 5.1 vil landmændene modtage øgede arealbetalinger, der vil kompensere dem for udsvingene i markedspriserne efter afskaffelsen af interventionen.

Der foreslås et retsgrundlag for, at Kommissionen kan ty til privat oplagring for at afhjælpe markedsforstyrrelser efter afskaffelsen af interventionen.

Hvis der fortsat indtræder alvorlige markedsforstyrrelser efter afskaffelsen af interventionen, indføres der et særligt retsgrundlag, for at Kommissionen kan træffe supplerende passende foranstaltninger.

Med hensyn til indførsler blev bilaget for ris som anført i punkt 4.2 tilføjet til den generelle ordning for fast told (variable afgifter, der blev omformet til faste toldsatser og gradvist nedsat med 36%). Da bilaget bliver uden virkning efter afskaffelsen af interventionsprisen, skal den faste told i princippet opkræves på al ris, der nu indføres til EF under loftsystemet. I så tilfælde øges EF-præferencen, da de nuværende toldsatser i bilaget vil stige fra ca. 200 EUR/t for afskallet ris til en fast told på 264 EUR/t, og nedslagene for Basmati (højst 250 EUR/t) ikke længere vil gælde.

Under disse forhold vil de mængder, der indføres under præferenceordninger (ca. 200 000 t eller 40% af den nuværende indførsel), fortsat blive indført, da de indføres toldfrit eller til lav told.

Andre kvaliteter såsom US parboiled, Thai fragrant og Basmati, der har vundet betydelige markedsandele (for tiden ca. 275 000 t), vil højst sandsynligt fortsat gøre det på grund af deres specielle type og forbrugernes særlige interesse for dem. Fjernelse af bilaget betyder i praksis afskaffelse af et instrument, der er vanskeligt at forsvare ud fra et økonomisk synspunkt, da det fører til forskelsbehandling af forskellige kvaliteter så vel som til handelsforvridning. En tilbagevenden til fast told vil i høj grad forenkle ordningen og gøre den mere gennemskuelig for alle erhvervsdrivende og derfor skabe mere stabile handelsvilkår på verdensmarkedet.

Tilbagevenden til faste toldsatser vil føre til anvendelse af toldsatser, der er bundet i listen, og sætte bilag 7 ud af kraft. Da dette vil have en virkning for Fællesskabets handel med leverandørlandene, er Kommissionen parat til at søge en løsning i forhandlinger med dem, hvor der tages hensyn til Fællesskabets internationale forpligtelser. Kommissionen agter til sin tid over for Rådet i denne forbindelse at fremsætte en henstilling, der er i overensstemmelse med WTO-procedurerne, og vil tage udviklingslandenes interesser i betragtning.

Det foreslås at bevare retsgrundlaget for at subsidiere forsendelser til det franske oversøiske departement Reunion i grundforordningen for ris. Dette retsgrundlag vil blive overtaget i en horisontal forordning, som Kommissionen vil foreslå.

Med hensyn til risarealet i Fransk Guyana skal der i samme horisontale forordning, der skal gælde fra den 1. juli 2001, indsættes en bestemmelse, der definerer dets særlige situation med hensyn til fritagelse for jordudtagning og støtte begrænset til et maksimumsareal.

6. Budgetomkostninger

Ved fuld integration af ris i ordningen for markafgrøder vil budgetudgifterne til hektarstøtte stige med ca. 23 mio. EUR om året.

Afskaffelsen af interventionsordningen vil dog føre til besparelser, der vil mere end opveje ekstraudgifterne. Når de bestående offentlige lagre er nedbragt, vil besparelserne andrage ca. 38 mio. EUR pr. år.

7. Afsluttende bemærkninger

For at integrere rissektoren i ordningen for markafgrøder skal Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 om en støtteordning for producenter af visse markafgrøder ændres. Der skal indføres en bestemmelse for at tilpasse de nationale basisarealer så vel som gennemsnitsudbytterne for at inkludere ris.

Da Kommissionen for nylig også foreslog at ændre forordning (EF) nr. 1251/1999 i forbindelse med reformen af støtteordningen for hør og hamp, skal denne forordning konsolideres efter Rådets vedtagelse af begge ændringer.

Som redegjort for ovenfor foreslås det at fjerne interventionsordningen fra den nuværende grundforordning for ris (forordning (EF) nr. 3072/95).

I betragtning af betydningen af ovennævnte ændringer og behovet for at harmonisere forordningerne for forskellige fælles markedsordninger foreslås det at erstatte den nuværende grundforordning for ris med en ny.

Da dette forslag kan genoprette ligevægten på det interne rismarked, vil det bidrage til at garantere risproducenternes indkomst på længere sigt - der er hovedformålet med dette forslag - og sikre fortsat risproduktion i Det Europæiske Fællesskab.

De foreslåede foranstaltninger kan genoprette eller bevare EF-risens konkurrence dygtighed og vil derfor gavne mange små og mellemstore landbrugsbedrifter i denne sektor.

De foreslåede foranstaltninger tilgodeser også miljøet og landbrugets mangesidede funktioner, da deres mål er at sikre fortsat risavl i områder, hvor en omhyggelig forvaltning af vandressourcerne er vigtig for at opretholde særlige miljøkendetegn. Kommissionen er overbevist om, at det er vigtigt at dyrke ris i de særlige traditionelle områder, og anmoder medlemsstaterne om senest den 31. december 2003 at forelægge en særlig rapport om virkningen af de foreslåede foranstaltninger så vel som af eventuelle nationale foranstaltninger, der træffes i denne forbindelse.

I denne forbindelse er det vigtigt at notere sig, at Rådets forordning (EF) nr. 1259/1999 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte også gælder for ris og især artikel 3 om miljøbeskyttelse. Desuden tillader den nuværende forordning om udvikling af landdistrikter (forordning (EF) nr. 1257/1999, kapitel VI), at medlemsstaterne tager risarealer mere permanent ud af produktionen (mindst fem år), f.eks. for at oprette naturreservater for fugle.

De foreslåede foranstaltninger bidrager i stor udstrækning til budgetdisciplin, da den dyre ophobning af interventionslagre ikke kan fortsætte og vil blive standset.

For at landmændene kan blive informeret betids og medlemsstaterne kan træffe de nødvendige administrative foranstaltninger, er det vigtigt, at Rådet træffer afgørelse om dette forslag så hurtigt som muligt.

2000/0151 (CNS)

Forslag til RÅDETS FORORDNING om den fælles markedsordning for ris

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [2],

[2] EFT C af.., s. .

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [3],

[3] EFT C af.., s. .

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg [4], og

[4] EFT C af.., s. .

ud fra følgende betragtninger:

(1) Fællesmarkedets funktion og udvikling inden for landbruget skal ledsages af udformningen af en fælles landbrugspolitik, der navnlig skal omfatte en fælles markedsordning, der kan antage forskellige former alt efter produkt.

(2) Fællesskabets rismarked er i voldsom uligevægt, og situationen er præget af et meget stort interventionslager, der udgør ca. en femtedel af EF-produktionen, og som stiger mærkbart hvert år. Denne uligevægt skyldes både en stigning i den interne produktion, en forøgelse af indførslen samt en begrænsning af udførslen med restitution i overensstemmelse med landbrugsaftalen.

(3) Der bør søges en løsning af dette problem i forbindelse med en revision af den fælles markedsordning for ris, i og med at der tilstræbes en begrænsning af produktionen, en bedre ligevægt og et mere fleksibelt marked samt en bedre konkurrencedygtighed for EF-landbruget, samtidigt med at de andre mål i traktatens artikel 33 forfølges, herunder opretholdelse af støtte til producenternes indkomst.

(4) Det fremgår af en dybtgående gennemgang af situationen i alle dens aspekter, at rissektorens integration i støtteordningen for producenterne af visse markafgrøder i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 [5], senest ændret ved forordning (EF) nr. 2704/1999 [6], kombineret med afskaffelsen af interventionsprisen er den mest passende løsning. Denne integration foretages ved forordning (EF) nr. .../2000 [7].

[5] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 1.

[6] EFT L 327 af 21.12.1999, s. 12.

[7] Se side .... i denne Tidende.

(5) Anvendelsen af den fælles toldtarif for indførslen kombineret med et mere fleksibelt marked vil genoprette ligevægten på rismarkedet og gøre EF-produktionen konkurrencedygtig. Producenterne vil som følge af anvendelsen af ovennævnte støtteordning modtage en kompensation for afskaffelsen af interventionsordningen.

(6) Der bør dog åbnes mulighed for dels, at der kan ydes støtte til privat oplagring, og dels, at der kan træffes foranstaltninger, når Fællesskabets marked er forstyrret eller trues af forstyrrelse, der kan bringe virkeliggørelsen af målene i traktatens artikel 33 i fare.

(7) Det er passende at yde en produktionsrestitution for risstivelse og afledte produkter som fastsat for produkterne i artikel 7 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn [8], senest ændret ved forordning (EF) nr. 1253/1999 [9], som ovennævnte produkter konkurrerer med.

[8] EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

[9] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 18.

(8) Oprettelsen af et enhedsmarked for ris i Fællesskabet forudsætter, at der indføres en ordning for samhandelen med tredjelande. En samhandelsordning med importtold og eksportrestitutioner kan i princippet stabilisere EF-markedet. Samhandelsordningen er baseret på de aftaler, der er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

(9) For at samhandelen til stadighed kan følges, bør det fastsættes, at der indføres en ordning for import- og eksportlicenser med stillelse af en sikkerhed, som skal garantere gennemførelsen af de transaktioner, som licensansøgningerne blev indgivet for.

(10) For at undgå eller afhjælpe de skadelige virkninger for EF's marked, som indførslen af visse produkter kan medføre, skal der ved indførslen af et eller flere af disse produkter betales en ekstra importtold, hvis visse betingelser er opfyldt.

(11) Kommissionen bør have beføjelse til at åbne og forvalte toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten, eller af andre af Rådets retsakter.

(12) Muligheden for ved udførsel til tredjelande at yde en restitution, som er lig med forskellen mellem priserne i EF og priserne på verdensmarkedet inden for de grænser, der fastsat i Verdenshandelsorganisationens (WTO) landbrugsaftale, kan sikre EF's deltagelse i den internationale samhandel med ris. Der er fastsat grænser for mængde og værdi for disse restitutioner.

(13) Værdigrænserne kan overholdes ved restitutionernes fastsættelse og ved den betalingskontrol, der foretages i forbindelse med reglerne om Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget. Kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af restitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for, at der i tilfælde af differentierede restitutioner foretages en ændring af destinationen inden for et geografisk område, der er omfattet af en enkelt restitutionssats. Hvis destinationen ændres, bør der ske udbetaling af den restitution, der gælder for den virkelige destination, idet restitutionsbeløbet dog ikke må være større end det, der gælder for den forudfastsatte destination.

(14) For at det kan kontrolleres, om mængdekravet overholdes, er det nødvendigt, at der indføres en pålidelig og effektiv overvågningsordning. Med henblik herpå bør en restitution kun ydes mod fremlæggelse af en eksportlicens. Restitutionerne bør inden for de tilladte grænser ydes afhængigt af den særlige situation for det berørte produkt. Der kan kun tillades undtagelser herfra for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag II, som der ikke gælder værdigrænser for, og for fødevarehjælp, der er fritaget for enhver begrænsning. Der bør åbnes mulighed for, at de strenge forvaltningsregler kan fraviges for produkter, som udførslerne med restitution ikke kan overstige mængdegrænserne for.

(15) Ud over ovennævnte ordning og i det omfang, det er nødvendigt for, at den kan fungere efter hensigten, bør der åbnes mulighed for, at anvendelsen af proceduren for aktiv og passiv forædling kan reguleres eller, når markedssituationen kræver det, forbydes.

(16) Toldordningen gør det muligt at give afkald på alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved EF's ydre grænser. I usædvanlige tilfælde kan den ordning, der er indført for det indre marked og for told, dog vise sig utilstrækkelig. For at EF's marked i sådanne tilfælde ikke skal være forsvarsløs over for eventuelle forstyrrelser som følge deraf, bør EF have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af aftalerne i Verdenshandelsorganisationen.

(17) Oprettelsen af et enhedsmarked kan bringes i fare ved visse former for støtte. De bestemmelser i traktaten, som gør det muligt at vurdere støtte, som medlemsstaterne yder, og forbyde støtte, som er uforenelig med fællesmarkedet, bør derfor finde anvendelse i rissektoren.

(18) Tilsynet med udviklingen på EF's marked for ris kræver, at medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for, at nærværende forordning kan anvendes.

(19) For at lette iværksættelsen af nærværende forordnings bestemmelser bør der indføres en procedure for et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen. De nødvendige foranstaltninger for nærværende retsakts iværksættelse vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [10].

[10] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(20) EF bør finansiere medlemsstaternes udgifter som følge af de forpligtelser, der følger af nærværende forordning, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik [11].

[11] EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

(21) Den fælles markedsordning for ris bør på samme tid tilgodese målene i traktatens artikel 33 og 131.

(22) Den fælles markedsordning for ris, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 3072/95 [12], senest ændret ved forordning (EF) nr. 2072/98 [13], er blevet ændret flere gange. På grund af antallet af teksterne, deres komplicerede karakter og offentliggørelsen i forskellige numre af De Europæiske Fællesskabers Tidende er disse tekster vanskelige at anvende, og de opfylder således ikke det krav om klarhed, der må stilles til retsforskrifter. Der bør derfor kodificeres i en ny forordning, og forordning (EF) nr. 3072/95 bør ophæves. Som følge af afskaffelsen af interventionsprisen bør der endvidere ske en ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 3073/95 af 22. december 1995 om fastlæggelse af standardkvaliteten for ris [14], som interventionsprisen tidligere blev fastsat ud fra.

[12] EFT L 329 af 30.12.1995, s. 18.

[13] EFT L 265 af 30.9.1998, s. 4.

[14] EFT L 329 af 30.12.1995, s. 33.

(23) Overgangen fra forordning (EF) nr. 3072/95 til nærværende forordning kan volde problemer, som der ikke er taget højde for på nuværende tidspunkt. Hvis sådanne problemer opstår, bør Kommissionen kunne vedtage de nødvendige overgangsforanstaltninger. For at sikre en korrekt gennemførelse af ordningen er det også hensigtsmæssigt at bemyndige Kommissionen til at løse individuelle og specifikke problemer midlertidigt og ekstraordinært.

(24) Det bør fastsættes, at den nye fælles markedsordning anvendes fra den 1. juli 2001 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Den fælles markedsordning for ris omfatter en ordning for det indre marked og samhandelen med tredjelande og gælder for følgende produkter:

KN-kode // Varebeskrivelse

a) fra 1006 10 21 til 1006 10 98 // Uafskallet ris

1006 20 // Afskallet ris (cargo rice eller brown rice)

1006 30 // Delvis sleben ris eller sleben ris, også poleret eller glaseret

b) 1006 40 00 // Brudris

c) 1102 30 00 // Rismel

1103 14 00 // Gryn og groft mel af ris

1103 29 50 // Pellets af ris

1104 19 91 // Flager af ris

1108 19 10 // Risstivelse

2. I nærværende forordning forstås ved uafskallet ris, afskallet ris, delvis sleben ris, sleben ris, rundkornet ris, middelkornet ris, langkornet ris og brudris de i bilag A, del I, definerede produkter.

Definitionen af korn og brudris, der ikke er af fejlfri kvalitet, er anført i bilag A, del II.

Kommissionen:

- fastsætter omregningssatserne for ris på de forskellige forarbejdningstrin, forarbejdningsomkostningerne og biprodukternes værdi

- kan ændre definitionerne i stk. 2.

efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Artikel 2

Nærværende forordning anvendes uanset foranstaltningerne til støtte af producenter af visse markafgrøder som fastsat i forordning (EF) nr. 1251/1999.

AFSNIT I

DET INDRE MARKED

Artikel 3

1. Der kan ydes en produktionsrestitution for stivelse og visse afledte produkter, der er fremstillet af ris og brudris, og som anvendes til fremstilling af bestemte varer.

Restitutionen fastsættes periodisk.

2. Kommissionen foretager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, følgende:

a) Den fastlægger de produkter, som restitutionen ydes for;

b) Den fastsætter restitutionsbeløbene;

c) Den vedtager gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel.

Artikel 4

1. For leverancer til det franske oversøiske departement Reunion af produkter henhørende under KN-kode 1006 (undtagen KN-kode 1006 10 10), der indføres fra medlemsstaterne og er bestemt til forbrug i Reunion, og som falder ind under et af de i traktatens artikel 23, stk. 2, nævnte tilfælde, kan der fastsættes et tilskud.

Størrelsen af dette tilskud fastsættes under hensyn til forsyningsbehovet på Reunions marked ud fra forskellen mellem noteringerne eller priserne for de pågældende produkter på verdensmarkedet og noteringerne eller priserne for de samme produkter på EF's marked samt, om nødvendigt, priserne på disse produkter i Reunion.

2. Tilskuddets størrelse fastsættes periodisk. Kommissionen kan efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ om nødvendigt ændre tilskuddets størrelse i det mellemliggende tidsrum.

Tilskuddets størrelse kan fastsættes ved licitation.

3. Kommissionen fastsætter efter proceduren i artikel 20, stk. 2, gennemførelses bestemmelser til nærværende artikel.

Tilskuddets størrelse fastsættes efter samme procedure.

Artikel 5

Konstateres der på EF's marked en væsentlig prisstigning eller et væsentligt prisfald, og det må påregnes, at denne situation kan vedvare og markedet dermed forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan de nødvendige foranstaltninger træffes efter proceduren i artikel 19, stk. 2. Disse foranstaltninger kan bl.a. have form af støtte til privat oplagring.

Artikel 6

De producerende medlemsstater meddeler hvert år Kommissionen på betingelser, der nærmere skal fastsættes efter proceduren i artikel 19, stk. 2, oplysningerne om risarealerne, produktionen, udbytterne samt lagrene hos producenterne og i rismøllerne med detaljerede data pr. sort. Disse data skal være baseret på en ordning, der omfatter obligatoriske erklæringer fra producenterne og rismøllerne, og som medlemsstaten indfører, forvalter og kontrollerer.

AFSNIT II

SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

Artikel 7

1. Indførsel til EF eller udførsel herfra af de i artikel 1 omhandlede produkter sker mod fremlæggelse af en licens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i EF den pågældende er etableret, uden at dette anfægter anvendelsen af artikel 10.

Import- og eksportlicenser gælder i hele EF. Licenserne udstedes mod, at der stilles en sikkerhed som garanti for indførsel eller udførsel i licensernes gyldighedsperiode. Sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist, undtagen i tilfælde af force majeure.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

Afsnit I

Bestemmelser for indførsel

Artikel 8

1. Medmindre andet er fastsat i nærværende forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1 nævnte produkter.

2. Uanset stk. 1 gælder følgende ved indførsel til det franske oversøiske departement Reunion af produkter, som er bestemt til forbrug eller til at blive anvendt i Reunion:

a) Der opkræves ingen told for produkter henhørende under KN-koderne 1006 10, 1006 20 og 1006 40 00;

b) Tolden for produkter henhørende under KN-kode 1006 30 multipliceres med koefficienten 0,30.

3. Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 19, stk. 2, gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel, bl.a. med hensyn til muligheden, hvis det viser sig relevant, for i bestemte tilfælde at give de erhvervsdrivende mulighed for inden de pågældende forsendelser at få kendskab til den importbelastning, der vil blive pålagt.

Artikel 9

1. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for Fællesskabets marked af indførsel af bestemte landbrugsprodukter i artikel 1 pålægges indførsel af et eller flere af disse produkter til toldsatsen i artikel 8 en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den landbrugsaftale , der i henhold til traktatens artikel 300 er indgået i forbindelse med de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, er opfyldt, undtagen hvis der ikke er risiko for, at indførslen skaber forstyrrelser på EF's marked, eller hvis virkningerne ikke står i forhold til det mål, der forfølges.

2. EF meddeler Verdenshandelsorganisationen de udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold.

Den mængde, der skal overskrides, for at der pålægges en tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af indførslen til Fællesskabet i de tre år, der går forud for det år, hvor de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende forsendelse.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF's importmarked.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel efter proceduren i artikel 19, stk. 2. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i landbrugsaftalen.

Artikel 10

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 nævnte produkter, der følger af de aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 300, eller af andre retsakter, som Rådet har vedtaget i forbindelse med traktaten, åbnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 19, stk. 2.

2. Forvaltningen af toldkontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger ("først til mølle"-princippet)

- en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (metoden "samtidig behandling")

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden "traditionelle importører/nye mønstre").

Der kan anvendes andre metoder.

Metoderne må ikke medføre ubegrundet forskelsbehandling af de erhvervsdrivende.

3. Ved valg af metode tages der eventuelt hensyn til EF-markedets forsyningsbehov og nødvendigheden af at bevare dette markeds ligevægt, uden at de rettigheder, der følger af de aftaler, der er indgået som led i handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, herved berøres.

4. Gennemførelsesbestemmelserne indeholder regler om åbning af årlige toldkontingenter med en hensigtsmæssig tidsfordeling, fastlægger om nødvendigt den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der gør det muligt at kontrollere den i litra a) nævnte sikkerhed,

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Afdeling II

Bestemmelser for udførsel

Artikel 11

1. For at muliggøre udførsel af de i artikel 1 nævnte produkter i uændret stand eller i form af varer, som er anført i bilag B, på grundlag af noteringerne eller priserne for disse produkter på verdensmarkedet inden for de grænser, der følger af aftaler, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, kan forskellen mellem disse noteringer eller priser og priserne i EF i fornødent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

Eksportrestitutionen for de i artikel 1 nævnte produkter i form af varer, der er anført i bilag B, må ikke være større end den, der gælder for disse produkter, når de udføres i uændret stand.

2. For tildeling af de mængder, der kan udføres med restitution, skal den valgte fremgangsmåde være:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyn til EF-udførslens effektivitet og struktur, uden at dette dog må føre til forskelsbehandling mellem små og store erhvervsdrivende;

b) den, der administrativt set er lettest for de erhvervsdrivende ud fra forvaltningsbehovet;

c) af en sådan art, at de berørte erhvervsdrivende behandles lige.

3. Restitutionen er den samme for hele Fællesskabet.

Den kan differentieres efter destination, når situationen i den internationale handel eller særlige krav på visse markeder gør dette nødvendigt.

Kommissionen fastsætter restitutionerne efter proceduren i artikel 19, stk. 2. Fastsættelsen kan bl.a. foretages:

a) med regelmæssige tidsintervaller

b) ved licitation for produkter, som denne fremgangsmåde er passende for.

Kommissionen kan om nødvendigt ændre restitutionerne, der fastsættes med regelmæssige tidsintervaller, i løbet af tidsintervallet på begæring fra en medlemsstat eller på dens eget initiativ.

Restitutioner, der fastsættes med regelmæssige tidsintervaller, fastsættes mindst en gang om måneden.

4. Restitutionsbeløbene fastsættes under hensyntagen til følgende:

a) den nuværende situation og den forventede udvikling med hensyn til:

- priserne for ris og brudris og de disponible mængder på EF-markedet

- priserne for ris og brudris på verdensmarkedet

b) målet med den fælles markedsordning for ris, som er at sikre ligevægt på dette marked og en naturlig udvikling, for så vidt angår priser og samhandel

c) de begrænsninger, der er en følge af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300

d) behovet for at undgå forstyrrelser på EF's marked

e) de økonomiske aspekter i forbindelse med de påtænkte udførsler.

5. Restitutionerne for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), nævnte produkter fastsættes under hensyn til følgende specifikke kriterier:

- priserne på EF's repræsentative markeder

- eksportpriserne.

- afsætningsomkostningerne og de gunstigste transportomkostninger for transport fra de i første led omhandlede markeder i EF til EF's eksporthavne eller andre udførselssteder, der betjener disse markeder, samt transportomkostningerne mv. på verdensmarkedet.

De i stk. 1 nævnte priser på verdensmarkedet fastlægges under hensyn til:

- priserne på tredjelandenes markeder

- de gunstigste importpriser ved indførsel til bestemmelsestredjelande fra andre tredjelande

- tilbudspriserne franko EF's grænse.

Artikel 12

1. For produkter, der udføres i uændret stand, ydes restitutionen kun på begæring og mod fremlæggelse af en eksportlicens.

2. Ved udførsel af produkter i uændret stand anvendes det restitutionsbeløb, der gælder på dagen for licensansøgningen, og, hvis der er tale om en differentieret restitution, det restitutionsbeløb, som gælder den samme dag

a) for den i licensen anførte destination

eller

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anført i licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den destination, der er anført i licensen.

For at undgå misbrug af den fleksibilitet, der er fastsat i dette stykke, kan der træffes passende foranstaltninger.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan efter proceduren i artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93 [15] udvides til at omfatte produkter, når de udføres i form af varer, som er anført i bilag B.

[15] EFT L 318 af 20.12.1993, s. 18.

4. Stk. 1 og 2 kan efter proceduren i artikel 19, stk. 2, fraviges for produkter, hvis der ydes restitution for dem i forbindelse med fødevarehjælp.

5. Restitutionerne for de artikel 1 omhandlede produkter og de i artikel 1 omhandlede produkter, der udføres i form af varer, som er anført i bilag B, kan efter proceduren i artikel 19, stk. 2, justeres ud fra udviklingen i priserne på EF-markedet. Kommissionen kan om nødvendigt ændre disse justeringer.

6. Restitutionen for de i artikel 1, stk. 1, litra a) og b), nævnte produkter udbetales, når det godtgøres, at produkterne

- helt er fremstillet i EF som omhandlet i artikel 23 i forordning (EØF) nr. 2913/92 undtagen i tilfælde af anvendelse af stk. 6

- er udført fra EF

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har nået den destination, der er anført i licensen, eller en anden destination, for hvilken der var fastsat en restitution, uden at dette berører stk. 2, litra b). Der kan dog gøres undtagelser fra denne regel efter proceduren i artikel 19, stk. 2, hvis der fastlægges betingelser, der giver tilsvarende garantier.

Der kan vedtages supplerende bestemmelser efter den samme procedure.

7. Der ydes ingen restitution ved udførsel af ris, der indføres fra tredjelande og genudføres til tredjelande, medmindre eksportøren godtgør,

- at det produkt, der skal udføres, er identisk med det tidligere indførte produkt

- at al importtold blev opkrævet ved dette produkts overgang til fri omsætning.

I dette tilfælde er restitutionen for hvert produkt lig med den told, der blev opkrævet ved indførslen, hvis tolden er lavere end den gældende restitution. Hvis den opkrævede told er større end den gældende restitution, ydes den gældende restitution.

8. Overholdelse af de mængdemæssige begrænsninger, der følger af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 300, sikres ved hjælp af eksportlicenser, der udstedes for de fastsatte referenceperioder, og som gælder for de pågældende produkter. Ved overholdelsen af de forpligtelser, der følger af de aftaler, der er indgået i forbindelse med handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, berøres licensernes gyldighed ikke af en referenceperiodes udløb.

Artikel 13

1. Gennemførelsesbestemmelserne til artikel 11 og 12, herunder bestemmelserne om genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte mængder, der kan udførres, vedtages efter proceduren i artikel 19, stk. 2. I forbindelse med disse bestemmelser kan Kommissionen vedtage regler om kvaliteten af de produkter, der kan ydes eksportrestitutioner for.

Bilag B ændres efter samme procedure.

2. Gennemførelsesbestemmelser til artikel 11, stk. 1, for produkter, der udføres i form af varer, som er anført i bilag B, vedtages efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Afdeling III

Fælles bestemmelser

Artikel 14

1. I det omfang det er nødvendigt for, at den fælles markedsordning for ris kan fungere korrekt, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, i særlige tilfælde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv eller passiv forædling for de i artikel 1 nævnte produkter.

2. Hvis den i stk. 1 nævnte situation er af særligt hastende karakter, og EF's marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv eller passiv forædling, træffer Kommissionen uanset stk. 1 på anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ beslutning om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles Rådet og medlemsstaterne. De pågældende foranstaltninger må ikke anvendes i mere end seks måneder og træder straks i kraft. Har Kommissionen fået forelagt en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter modtagelsen af anmodningen.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet inden for en frist på en uge efter meddelelsesdagen. Rådet kan med kvalificeret flertal bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse. Har Rådet ikke truffet en afgørelse inden for tre måneder, anses Kommissionens afgørelse for ophævet.

Artikel 15

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af nærværende forordning. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af nærværende forordning, herunder definitionerne i bilag A, del I, er hentet fra den fælles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i nærværende forordning eller vedtaget i henhold til dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkrævning af afgifter med tilsvarende virkning som told

- anvendelse af kvantitative restriktioner for indførslen eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 16

1. Bliver EF's marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af indførsler eller udførsler udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtager de almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastlægger, i hvilke tilfælde og inden for hvilke grænser medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger.

2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring fra en medlemsstat eller på eget initiativ afgørelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter modtagelsen af begæringen.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder omgående sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning senest en måned efter den dag, hvor den blev indbragt.

4. Nærværende artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 300, stk. 2.

AFSNIT III

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 17

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 18

Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for nærværende forordnings anvendelse. De oplysninger, der skal meddeles, fastlægges efter proceduren i artikel 19, stk. 2. Efter samme procedure vedtages de nærmere bestemmelser om meddelelse og udbredelse af disse oplysninger.

Artikel 19

1. Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Korn, der er oprettet ved artikel 23 i forordning (EØF) nr. 1766/92.

2. Når der henvises til nærværende stykke, finder artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse under overholdelse af samme afgørelses artikel 8.

3. Den i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsatte periode fastsættes til en måned.

Artikel 20

Komitéen kan behandle ethvert spørgsmål, som formanden forelægger den enten på eget initiativ eller på begæring fra en medlemsstats repræsentant.

Artikel 21

Forordning (EF) nr. 1258/1999 og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse på de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 22

Ved anvendelsen af nærværende forordning skal der samtidig på passende måde tages hensyn til de mål, der er fastsat i traktatens artikel 33 og 131.

AFSNIT IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 23

Efter proceduren i artikel 19, stk. 2, vedtager Kommissionen:

a) de nødvendige foranstaltninger for at lette overgangen fra ordningen i forordning (EF) nr. 3072/95 til ordningen i nærværende forordning. Disse foranstaltninger dækker bl.a. afsætning af produkter, der er opkøbt ved intervention i medfør af ovennævnte forordning.

b) de nødvendige foranstaltninger for at løse specifikke praktiske problemer. Sådanne foranstaltninger kan, hvis de er behørigt begrundet, afvige fra visse bestemmelser i nærværende forordning.

Artikel 24

1. Forordning (EF) nr. 3072/95 og forordning (EF) nr. 3073/95 ophæves.

2. Henvisninger til forordning (EF) nr. 3072/95 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag C.

Artikel 25

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2001.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

På Rådets vegne

Formand

BILAG A

I. DEFINITIONER

1. a) Uafskallet ris: ris med skaller, tærsket.

b) Afskallet ris (hinderis): ris, hvorfra kun skallerne er fjernet. Herunder hører bl.a. ris, der er kendt under handelsbetegnelserne "brown rice", "cargo rice", "loonzain rice" og "riso sbramato".

c) Delvis sleben ris: ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet.

d) Sleben ris: ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen - for langkornet ris og middelkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i det mindste delvis - er fjernet, hvorved dog indtil 10% af kornene kan have hvide længderiller.

2. a) Rundkornet ris: ris, hvis korn har en længde på 5,2 mm og derunder, mens forholdet mellem kornets længde og bredde er på under 2.

b) Middelkornet ris: ris, hvis korn har en længde på over 5,2 mm, men højst 6,0 mm, mens forholdet mellem kornets længde og bredde er på under 3.

c) Langkornet ris:

i) ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, mens forholdet mellem kornets længde og bredde er på over 2, men under 3

ii) ris, hvis korn har en længde på over 6,0 mm, mens forholdet mellem kornets længde og bredde er på mindst 3.

d) Måling af kornene: kornene måles ved sleben ris efter følgende metode:

i) der udtages en repræsentativ prøve af partiet

ii) prøven sorteres, så at der kun er hele korn tilbage, herunder umodne korn

iii) der foretages to målinger, begge gange af 100 korn, og gennemsnittet fastslås

iv) resultatet udtrykkes i mm afrundet til en decimal.

3. Brudris: knuste korn, hvis længde er tre fjerdedele og derunder af hele korns gennemsnitslængde.

II. DEFINITIONER AF KORN OG BRUDRIS, DER IKKE ER AF FEJLFRI KVALITET

A. Hele korn

Korn, hvoraf - uafhængigt af hvert forarbejdningstrins særlige kendetegn - højst en del af tanden er fjernet.

B. Studsede korn

Korn, hvoraf hele tanden er fjernet.

C. Brudte korn eller brudris

Korn, hvoraf en del oven for tanden er fjernet. Brudris omfatter:

- grov brudris (dele af korn, hvis længde udgør halvdelen eller derover af kornet, men ikke hele kornet)

- mellemfin brudris (dele af korn, hvis længde udgør en fjerdedel eller derover af kornet, men hvis størrelse ikke når mindstestørrelsen for grov brudris)

- fin brudris (dele af korn, hvis længde udgør mindre end en fjerdedel af kornet, men som ikke passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm)

- knuste korn (små splinter eller smådele af korn, som passerer gennem en sigte med en maskestørrelse på 1,4 mm); for knuste korn anses flækkede korn (korn, som er spaltet på langs).

D. Grønne korn

Korn, som ikke er modnet helt.

E. Korn med naturlige misdannelser

For naturlige misdannelser anses alle arvelige eller ikke-arvelige deformeringer i forhold til sortens typiske morfologiske karakteristika.

F. Kridtagtige korn

Korn, hvor mindst tre fjerdedele af overfladen har et uigennemsigtigt og melagtigt udseende.

G. Korn med røde riller

Korn med røde længderiller, som er rester af sølvhinden, og hvis farve kan være af forskellig styrke og nuance.

H. Plettede korn

Korn med en lille, nøje afgrænset rund plet af mørk farve og af mere eller mindre regelmæssig form. For plettede korn anses endvidere korn, som har svage sorte og flade riller. Rillerne og pletterne må ikke udvise nogen gul eller mørk aura.

I. Skjoldede korn

Korn, på hvilke der på et begrænset område af overfladen er indtrådt en tydelig ændring af den normale farve. Pletterne kan være af forskellig farve (sortagtige, rødlige, brune osv.). For pletter anses endvidere alle dybe sorte riller. Har pletterne en intensiv og påfaldende farve (sort, rosa og rødbrun), og er de lige så store som eller større end halvdelen af kornene, skal disse anses for gule korn.

J. Gule korn

Korn, hvis naturlige farve har ændret sig helt eller delvis af anden årsag end ved tørring, og som har antaget forskellige nuancer fra citrongul til orangegul.

K. Ravfarvede korn

Korn, som har undergået en ensartet, let og generel farveændring, som ikke skyldes tørring. Ved denne farveændring antager kornene en lys, ravagtig farve.

BILAG B

KN-kode // Varebeskrivelse

0403

ex 1704 fra 1704 90 51 til 1704 90 99

ex 1806

1901

ex 1902

1902 20 91

1902 20 99

1902 30

1902 40 90

1904

ex 1905

1905 90 20

ex 2004

2004 10 91

ex 2005

2005 20 10

ex 2008

2008 11 10

ex 2101

2101 12 210120 92 2101 20 98

2105 00

2106

ex 3505

ex 3809

ex 3809 10 // Kærnemælk, koaguleret mælk og fløde, yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, også koncentreret, tilsat sukker eller andre sødemidler, aromatiseret eller tilsat frugt eller kakao

Sukkervarer uden indhold af kakao (herunder hvid chokolade):

-- I andre tilfælde

Chokolade og andre tilberedte næringsmidler med indhold af kakao undtagen underpositionerne 1806 10, 1806 20 70, 1806 90 60, 1806 90 70 og 1806 90 90

Maltekstrakt tilberedte næringsmidler fremstillet af mel, stivelse eller maltekstrakt, uden indhold af kakao eller med et indhold på mindre end 40 vægtprocent, beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet; tilberedte næringsmidler fremstillet af produkter henhørende under pos. 0401 til 0404, uden indhold af kakao eller med et indhold på mindre end 5 vægtprocent, beregnet på et fuldstændig fedtfrit grundlag, ikke andetsteds tariferet;

Pastaprodukter, også kogte eller med fyld (af kød eller andre varer) eller på anden måde tilberedt, f.eks. spaghetti, makaroni, nudler, lasagne, gnocchi, ravioli, cannelloni; couscous, også tilberedt: --- Kogte

--- Andre varer

- Andre pastaprodukter:

-- I andre tilfælde

Varer fremstillet ved ekspandering eller ristning af korn eller kornprodukter (f.eks. cornflakes); korn, undtagen majs, i form af kerner, flager eller andet bearbejdet korn (undtagen mel), forkogt eller på anden måde tilberedt, ikke andetsteds tariferet

Brød, wienerbrød, kager, kiks og andet bagværk, også tilsat kakao; kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

Kirkeoblater, oblatkapsler til lægemidler, segloblater og lignende varer af mel eller stivelse

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, frosne undtagen produkter henhørende under pos. 2006:

--- Kartofler i form af mel eller flager

Andre grøntsager, tilberedt eller konserveret på anden måde end med eddike eller eddikesyre, ikke frosne undtagen produkter henhørende under pos. 2006:

-- Kartofler i form af mel eller flager

Frugter, nødder og andre spiselige plantedele, tilberedt eller konserveret på anden måde, også tilsat sukker, andre sødemidler eller alkohol, ikke andetsteds tariferet:

--- Jordnøddesmør

Ekstrakter, essenser og koncentrater af kaffe, te eller maté samt varer tilberedt på basis af disse produkter eller på basis af kaffe, te eller maté; brændt cikorie og andre brændte kaffeerstatninger samt ekstrakter, essenser og koncentrater deraf:

-- Varer tilberedt på basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af kaffe:

--- Varer tilberedt på basis af ekstrakter, essenser eller koncentrater eller på basis af te eller maté

Konsumis, også med indhold af kakao

Tilberedte næringsmidler, ikke andetsteds tariferet

Dextrin og anden modificeret stivelse (herunder forklistret og esterificeret stivelse) undtagen esterificeret og etherificeret stivelse i underposition 3505 10 50; lim på basis af stivelse, dextrin eller anden modificeret stivelse

Efterbehandlingsmidler, acceleratorer til farvning eller til fiksering af farvestoffer samt andre produkter og præparater (f.eks. tilberedte appretur- og bejdsemidler), der anvendes i tekstil-, papir- eller læderindustrien eller i nærstående industrier, ikke andetsteds tariferet:

- På basis af stivelse eller stivelsesprodukter

BILAG C

SAMMENLIGNINGSTABEL

Forordning (EF) nr. 3072/95 // Nærværende forordning

Artikel 1 // Artikel 1

// Artikel 2

Artikel 2 // -

Artikel 3 // -

Artikel 4 // -

Artikel 5 // -

Artikel 6 // -

Artikel 7 // Artikel 3

Artikel 8 // -

Artikel 9 // Artikel 7

Artikel 10 // Artikel 4

// Artikel 5

// Artikel 6

//

Artikel 11, stk. 1 // Artikel 8, stk. 1

Artikel 11, stk. 3 // Artikel 8, stk. 2

Artikel 11, stk. 4 // Artikel 8, stk. 3

Artikel 12, stk. 1, 2, 3 og 4 // Artikel 9, stk. 1, 2, 3 og 4

// Artikel 10

Artikel 13, stk. 1, 2 og 3 // Artikel 11, stk. 1, 2 og 3

Artikel 13, stk. 4 og 5 // Artikel 11, stk. 4 og 5

Artikel 13, stk. 6 // -

Artikel 13, stk. 7 til 14 // Artikel 12

Artikel 13, stk. 15 // Artikel 13

Artikel 14 // Artikel 14

Artikel 15 // Artikel 15

Artikel 16 // -

Artikel 17 // Artikel 16

Artikel 18 // -

Artikel 19 // Artikel 17

Artikel 20 // -

Artikel 21 // Artikel 18

Artikel 22 // Artikel 19

Artikel 23 // Artikel 20

Artikel 24 // Artikel 22

Artikel 25, stk. 1, 2, 3, og 4 // Artikel 24

Artikel 25, stk. 5 // Artikel 23

Artikel 26 // Artikel 21

Artikel 27 // Artikel 25

Bilag A // Bilag A - Del I

// Bilag A - Del II

Bilag B // Bilag B

Bilag C // Bilag C