52000PC0289

Forslag til RAADETS AFGOERELSE om aendring af afgoerelse 2000/24/EF med henblik paa at udvide faellesskabsgarantien til Den Europaeiske Investeringsbank til ogsaa at omfatte laan til projekter i Kroatien

(forelagt af Kommissionen)

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Raadet (almindelige anliggender) vedtog den 6. marts 1995 forslag til forhandlingsdirektiver fremlagt af Kommissionen den 24. februar 1995 [1] med henblik paa indgaaelse af en aftale om oekonomisk og handelsmaessigt samarbejde, herunder en finansprotokol, med Kroatien. Raadet bemyndigede efterfoelgende den 10. april 1995 Kommissionen til at indlede forhandlingerne.

[1] SEK(95) 180 af 24.2.1995.

Finansprotokollen bestod i en saerlig EIB-laanefacilitet til Kroatien paa 230 mio. EUR over en femaarig periode fra den 1. januar 1996 til den 31. december 2000.

Paa forslag fra Kommissionen i november maaned 1994 [2] vedtog Raadet den 12. juni 1995 forordning (EF) nr. 1366/95 [3] om aendring af forordning (EOEF) nr. 3906/89 med henblik paa udvidelse af Phare-bistanden til Kroatien.

[2] KOM(94) 526 endelig udg. af 23.11.1994.

[3] EFT L 133 af 17.6.1995, s. 1.

EU's Formandskab besluttede den 4. august 1995 paa Raadets vegne paa baggrund af genoptagelsen af militaere operationer i Krajina at stille saavel forhandlingerne med Kroatien om aftalen om oekonomisk og handelsmaessigt samarbejde som Phare-bistanden til Kroatien i bero.

Nylige udviklinger som foelge af resultatet ved parlaments- og praesidentvalgene i begyndelsen af aar 2000 har fundamentalt aendret de politiske vilkaar i Kroatien. Den nye kroatiske regering er serioest indstillet paa at indfoere demokrati i Kroatien og gennemfoere de noedvendige politiske og oekonomiske reformer i traad med betingelserne for EU's stabiliserings- og associerings proces for landene i det sydoestlige Europa for at etablere et taettere forhold til EU.

Disse udviklinger har foert til en fornyet vurdering af forbindelserne mellem EU og Kroatien. Raadet (almindelige anliggender) vedtog den 24. januar 2000 en saererklaering om Kroatien og gav paa ny udtryk for sin vilje til at bistaa Kroatien i landets bestraebelser paa at tage de udfordringer op, som er forbundet med opbygningen af et taettere forhold til EU.

Efter at have moedt Kroatiens nyudnaevnte premierminister opfordrede Raadet (almindelige anliggender) den 14. februar 2000 Kommissionen til at udarbejde en rapport om muligheden for at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien. Kommissionen agter at vedtage en saadan rapport senest i juni maaned 2000.

Som et vigtigt skridt hen imod en dynamisk opbygning af de fremtidige forbindelser mellem EU og Kroatien afholdt Den Raadgivende Task Force EU/Kroatien (CTF) sit foerste moede den 15. februar 2000 og vedtog en raekke specifikke henstillinger vedroerende fremskridtene paa omraader som retssikkerhed og overholdelse af mindretallenes rettigheder, flygtninges hjemvenden, samarbejde med Den Internationale Krigsforbryderdomstol vedroerende Den Tidligere Jugoslaviske Republik, demokratisering af medierne samt oekonomisk og politisk reform.

De oekonomiske udsigter for Kroatien paa mellemlang sigt byder paa store politiske udfordringer, hvilket bl.a. kommer til udtryk i et let faldende BNP i 1999 (-1%), et betydeligt budgetunderskud, som kun holdes i skak af indtaegterne fra privatiseringerne, et betydeligt underskud paa betalingsbalancens loebende poster og manglende omstrukturering af virksomhederne. Regeringen vil skulle opstille en sammenhaengende og omfattende plan for den oekonomiske reform, hvilket bl.a. vil kraeve store aendringer i policy mix med vaesentlige og smertefulde omstruktureringer af det offentlige budget til foelge.

De internationale finansielle institutioner, der stoetter omstillingsprocessen i Kroatien omfatter foelgende:

- Verdensbankgruppen, som for oejeblikket i Kroatien tegner sig for en portefoelje paa 24 projekter til et beloeb af 850 mio. EUR

- Den Europaeiske Bank for OEkonomisk Genopbygning og Udvikling, som for oejeblikket tegner sig for en portefoelje paa 33 investeringer til et beloeb af 560 mio. EUR

- Europaraadets Udviklingsbank, som for oejeblikket tegner sig for en portefoelje paa to projekter til et beloeb af 31 mio. EUR.

Den Internationale Valutafond, som Kroatien har vaeret medlem af siden 1992, har ydet bistand fra 1992 til 1997. Kroatiens inaktive udvidede kreditfacilitet til stoette for regeringens mellemfristede oekonomiske reformprogram for 1997-1999 udloeb i marts 2000. Forhandlinger om en standbyaftale broed sammen i 1999, men droeftelserne er for nylig blevet genoptaget, og der forventes at komme skred i forhandlingerne senest i juni maaned.

Bortset fra betydelig humanitaer bistand gennem ECHO (1995-1999: 293,8 mio. EUR) og bistand gennem "Media", "Democracy and human rights", "Demining" og "Customs" (i alt i 1995-1999: 9,39 mio. EUR) har EU's finansielle bistand til Kroatien hidtil haft udgangspunkt i Raadets forordning (EF) nr. 1628/96 af 25. juli 1996 ("Obnova") om bistand til Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Den Foederative Republik Jugoslavien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien [4] (bevillingerne til Kroatien under Obnova i tidsrummet 1995-1999 beloeb sig til 45,61 mio. EUR). Kommissionen er for oejeblikket i faerd med at forberede en ny rammebevilling for at udvide gavebistanden til ogsaa at omfatte det vestlige Balkan, det saakaldte faellesskabsprogram for bistand til genopbygning, udvikling og stabilisering (Community Assistance for Reconstruction, Development and Stabilisation Programme ("CARDS")) [5], som skal udgoere et eneste retsgrundlag for bistanden og erstatte de nuvaerende Obnova- og Phare-programmer for de paagaeldende lande.

[4] EFT L 204 af 14.8.1996 s. 1.

[5] KOM(1999) 661 endelig af 8.12.1999 og KOM(2000) 281 endelig af 10.5.2000.

Med Kroatien er der endnu ikke etableret de noedvendige aftalemaessige rammer for det oekonomiske og handelsmaessige samarbejde og den finansielle bistand. Under forudsaetning af at ovennaevnte gennemfoerlighedsrapport viser sig positiv, vil Kommissionen henstille til Raadet, at den bemyndiges til at indlede forhandlinger med Kroatien om en stabiliserings- og associeringsaftale paa grundlag af forhandlingsdirektiverne. Naar Raadet har vedtaget disse forhandlingsdirektiver, og efter at Kommissionen har udarbejdet et aftaleudkast, vil forhandlingerne med Kroatien kunne paabegyndes. Selve forhandlingsforloebet ventes at traekke i langdrag, da forhandlingspunkterne er meget komplekse.

Selv om genoptagelsen af forbindelserne mellem EU og Kroatien endnu kun er i sin vorden, er det paa baggrund af ovenstaaende forhold af afgoerende betydning, at EU giver udtryk for sin stoette til Kroatien, ikke blot politisk, men ogsaa oekonomisk som en konkret opmuntring og hjaelp til den nye regerings gennemfoerelse af det politiske og oekonomiske reformprogram, navnlig i lyset af de vanskelige oekonomiske og finansielle vilkaar. En viderefoersel af EIB's laangivning vil vaere et klart politisk signal og daemme op for de foerste vanskeligheder som foelge af den oekonomiske reform gennem stoette til landets infrastrukturinvesteringer og opbygning af en privatsektor. Det er klart, at Faellesskabets bistand skal saette den nye regering i stand til med held at gennemfoere de noedvendige reformer og naa til stoerre politisk stabilitet.

2. Forslaget

Med denne meddelelse forelaegger Kommissionen et forslag om, at EIB's generalgaranti i forbindelse med laangivning uden for EU som fastlagt i Raadets afgoerelse 2000/24/EF af 22. december 1999 [6] udvides til ogsaa at omfatte Kroatien.

[6] EFT L 9 af 13.1.2000, s. 24.

For at Kroatien kan blive laaneberettiget i henhold til EIB's generalgaranti, boer garantien og laaneloftet for OEsteuropa oeges med 250 mio. EUR. Garantien for Kroatien bliver saaledes af samme stoerrelsesorden som den, der oprindeligt var fastlagt i den finansprotokol, som Raadet vedtog i forbindelse med forhandlingsdirektiverne i 1996 [7] plus en justering for inflationen siden da (i traad med den justering for faktisk stabilisering, der fandt sted ved fornyelsen af den generelle laanegaranti i 1997).

[7] Beloebet fremkom ved at fordele den tidligere protokol for Jugoslavien paa de forskellige nye stater.

Garantien for Kroatien boer imidlertid indarbejdes fuldstaendigt i laaneloftet for Central- og OEsteuropa under EIB's generalgaranti, som omfatter det vestlige Balkan, og der boer ikke oprettes noget specifikt regionalt laaneloft med et praecist oeremaerket beloeb. Som et af de lande, der er berettiget til at nyde godt af laaneloftet for de central- og oesteuropaeiske lande, faar Kroatien tildelt EIB-laan med et maalbeloeb paa 250 mio. EUR. Det endelige laan til Kroatien vil vaere afhaengigt af, om der findes egnede investeringsprojekter. Denne fremgangsmaade bidrager til at undgaa, at dele af specifikke regionale garantier forbliver ubrugte, hvilket i sidste ende kan betyde, at saadanne restbeloeb fortabes - selv om garantien automatisk forlaenges med seks maaneder. Dette svarer til den fremgangsmaade, der blev anvendt i december 1999 ved fornyelsen af den generelle laanegaranti fra 1997 til Bosnien-Hercegovina og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien.

Det samlede laaneloft under afgoerelse 2000/24/EF, som for indevaerende er fastsat til 18 410 mio. EUR, vil saaledes sammen med laaneloftet for Central- og OEsteuropa, som for indevaerende er fastsat til 8 680 mio. EUR, blive oeget med 250 mio. EUR til henholdsvis 18 660 mio. EUR og 8 930 mio. EUR. Varigheden af garantierne for Central- og OEsteuropa og den samlede garanti forbliver uaendret ligesom de oevrige bestemmelser, der gaelder for EIB's generalgaranti.

Som del af Den Socialistiske Foederative Republik Jugoslavien fik Kroatien inden for rammerne af finansprotokollerne for det tidligere Jugoslavien bevilget EIB-laan til et samlet beloeb af 200 mio. EUR under laan forlaenget i 1977 og 1990. Beloebet svarer til Kroatiens andel af stoerre jugoslaviske projekter inden for energi- og transportsektorerne, som efter opdelingen af Jugoslavien blev tildelt Kroatien.

Ved udgangen af februar 2000 var det udestaaende beloeb paa disse laan 94 mio. EUR. Kroatien overholder for oejeblikket sine gaeldsbetjeningsforpligtelser rettidigt i forbindelse med disse laan og er ikke i restance med nogen betalinger. Kroatiens evne til at tilbagebetale gaelden ventes at holde sig god i lyset af landets forholdsvis hoeje indkomstniveau, hidtidig adfaerd paa kapitalmarkederne, herunder overholdelse af samtlige tilbagebetalingsforpligtelser over for udlandet, og forventningen om, at landet gennemfoerer et omfattende reformprogram.

Banken mener sig i stand til og er villig til at udvide laanene til ogsaa at omfatte Kroatien paa de saedvanlige betingelser, der gaelder for EIB's laangivning i overensstemmelse med Bankens vedtaegter.

Mulige EIB-transaktioner i henhold til naervaerende forslag inden for infrastrukturer og opbygningen af en privatsektor bestaar i grundlaeggende infrastruktur- og miljoeinvesteringer, udvikling af industri og SMV, boligbyggeri og byfornyelse samt turisme. Mulighederne stemmer overens med de infrastrukturprojekter, der er fremlagt for Kroatien paa den regionale finansieringskonference, der blev afholdt 29. og 30. marts 2000, og som var tilrettelagt af Kommissionen og Verdensbanken i tilknytning til stabilitetspagten [8].

[8] For yderligere oplysninger se foelgende website: http://www.seerecon.org.

Hensigten med forslaget er at bistaa Kroatien med at gennemfoere de noedvendige politiske og oekonomiske reformer ved at stoette landets investeringer i infrastrukturer og opbygningen af en privatsektor. Den nye kroatiske regering har forpligtet sig til demokratiske og oekonomiske reformer, og Kommissionen har ikke grund til at betvivle, at regeringens politiske linje aendrer sig i en grad, som ville fordre en revurdering af den i forslaget valgte fremgangsmaade. Artikel 1 i afgoerelse 2000/24/EF, i henhold til hvilken EIB's laangivning skal "stoette de relevante maal for Faellesskabets eksterne politikker", sikrer imidlertid Faellesskabet, ifald Kroatien ikke skulle overholde sine forpligtelser med at goere betydelige fremskridt i forbindelse med de politiske og oekonomiske betingelser i EU-stabiliserings- og associeringsprocessen [9].

[9] Se konklusionerne fra Raadets (almindelige anliggender) moede den 29. april 1997.

3. Budgetmaessige virkninger

Naervaerende forslag om at forhoeje det samlede laaneloft med 250 mio. EUR sammen med loftet for Central- og OEsteuropa inden for rammerne af afgoerelse 2000/24/EF med henblik paa at udvide faellesskabsgarantien til EIB i henhold til afgoerelsen til ogsaa at omfatte Kroatien vil betyde en samlet virkning for Garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland paa 14,63 mio. EUR.

Garantiens varighed skal som for samtlige oevrige lande under generalgarantien udloebe den 31. januar 2007. Beloebet vil imidlertid blive hensat over fire aar fra 2000 til 2003 for at tage hoejde for laanenes sandsynlige fordeling over tid.

Foranstaltningen for Kroatien blev planlagt ved udsigterne til, at der skulle hensaettes midler til garantifonden som foelge af Raadets vedtagelse af forhandlingsdirektiverne for indgaaelse af en oekonomisk og handelsmaessig aftale med Kroatien i 1996. Aktionen blev sat i bero, foer den var tilendebragt i Raadet, men foranstaltningen er alligevel blevet viderefoert siden i prognoserne for Garantifonden.

Den resterende margen i garantifondens reserver for 2000 beloeber sig for oejeblikket, dvs. uden hensyntagen til naervaerende forslag, til 27,84 mio. EUR, iberegnet allerede vedtagne eller foreslaaede eksterne aktioner samt aktioner, som kan forudsiges med en vis sikkerhed. Naervaerende forslag bringer margenen ned paa 20,53 mio. EUR. Dette efterlader et vist manoevrerum for andre eksterne aktioner i loebet af aaret.

For saa vidt angaar de foelgende aar, kan de aarlige hensaettelser i henhold til forslaget, alt andet lige, styres i lyset af Garantifondens reserver.

2000/0122 (CNS)

Forslag til RAADETS AFGOERELSE om aendring af afgoerelse 2000/24/EF med henblik paa at udvide faellesskabsgarantien til Den Europaeiske Investeringsbank til ogsaa at omfatte laan til projekter i Kroatien

RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 308,

under henvisning til forslag fra Kommissionen [10],

[10] EFT C

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet [11], og

[11] EFT C

ud fra foelgende betragtninger:

(1) Raadet (almindelige anliggender) vedtog den 6. marts 1995 forhandlingsdirektiver med henblik paa indgaaelse af en aftale om oekonomisk og handelsmaessigt samarbejde med Kroatien, herunder en finansprotokol (Den Europaeiske Investeringsbank). Finans protokollen bestod i en saerlig EIB-laanefacilitet for Kroatien paa 230 mio. EUR over en femaarig periode. Raadets Formandskab besluttede den 4. august 1995 paa baggrund af genoptagelsen af militaere operationer i Krajina at indstille forhandlingerne med Kroatien om aftalen om oekonomisk og handelsmaessigt samarbejde.

(2) Nylige udviklinger som foelge af resultatet ved parlaments- og praesidentvalgene i begyndelsen af aar 2000 har fundamentalt aendret de politiske vilkaar i Kroatien. Den nye kroatiske regering er fuldt ud indstillet paa at gennemfoere et politisk og oekonomisk reformprogram i overensstemmelse med betingelserne for EU's stabiliserings- og associeringsproces for landene i det sydoestlige Europa.

(3) Raadet (almindelige anliggender) vedtog den 24. januar 2000 en saererklaering om Kroatien og gav paa ny udtryk for sin vilje til at bistaa Kroatien i landets bestraebelser paa at tage de udfordringer op, som er forbundet med udviklingen af et taettere forhold til EU.

(4) Raadet (almindelige anliggender) opfordrede den 14. februar 2000 Kommissionen til at udarbejde en rapport om muligheden for at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale med Kroatien. Kommissionen agter at vedtage en saadan rapport senest i juni 2000.

(5) Det er af afgoerende betydning, at EU giver udtryk for stoette til Kroatien nu under gennemfoerelsen af det politiske og oekonomiske reformprogram, der blev udarbejdet efter valgene i begyndelsen af 2000 i overensstemmelse med EU's stabiliserings- og associeringsproces, ved at bidrage til landets investeringer i infrastrukturer og udviklingen af en privatsektor.

(6) Det er derfor hensigtsmaessigt at give EIB et garantimandat, saaledes at EIB kan undertegne laan i Kroatien. EIB mener sig i stand til og er villig til at udvide laanene over egne midler til ogsaa at omfatte Kroatien i overensstemmelse med EIB's vedtaegter.

(7) Raadet vedtog den 31. oktober 1994 forordning (EF, Euratom) nr. 2728/94 af 31. oktober 1994 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland [12], aendret ved forordning (EF, Euratom) nr. 1149/1999 [13].

[12] EFT L 293 af 12.11.1994, s. 1.

[13] EFT L 139 af 2.6.1999, s. 1.

(8) Raadets afgoerelse 2000/24/EF [14] giver EIB en faellesskabsgaranti mod tab i forbindelse med laan til projekter uden for Faellesskabet (Central- og OEsteuropa, Middelhavs landene, Latinamerika og Asien samt Den Sydafrikanske Republik).

[14] EFT L 9 af 13.1.2000, s. 24.

(9) Denne globale garanti, som daekker EIB's generelle mandat til laangivning uden for Faellesskabet, og som fastlagt i afgoerelse 2000/24/EF, boer udvides til ogsaa at omfatte Kroatien. Laanelofterne boer forhoejes for at goere det muligt at udvide de tilsvarende laanefacililteter til at omfatte Kroatien. Afgoerelse 2000/24/EF boer aendres i overensstemmelse hermed.

(10) Traktaten indeholder ikke anden hjemmel for vedtagelsen af denne afgoerelse end artikel 308 -

TRUFFET FOELGENDE AFGOERELSE:

Artikel 1

I artikel 1 i afgoerelse 2000/24/EF foretages foelgende aendringer:

1) Stk. 1, andet afsnit, andet punktum, aendres saaledes:

a) i indledningen aendres "18 410 mio. EUR" til "18 660 mio. EUR"

b) i foerste led aendres "8 680 mio. EUR" til "8 930 mio. EUR".

2) I stk. 2, foerste led, indsaettes "Kroatien" efter "Estland".

Artikel 2

Denne afgoerelse faar virkning fra dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Udfaerdiget i Bruxelles, den

Paa Raadets vegne

Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. Foranstaltningens betegnelse

Garanti fra Det Europaeiske Faellesskab til EIB's laan i Kroatien.

2. Budgetpost

B0-221. Det Europaeiske Faellesskabs garanti for laan ydet af Den Europaeiske Investeringsbank til tredjelande i Central- og OEsteuropa samt det vestlige Balkan.

3. Retsgrundlag

Traktatens artikel 308.

4. Beskrivelse af foranstaltningen

4.1 Foranstaltningens generelle formaal

Formaalet med foranstaltningen er at give udtryk for EU's stoette til Kroatien efter valgene i begyndelsen af 2000 for at opmuntre Kroatien til at gennemfoere landets politiske og oekonomiske reformprogram i traad med betingelserne i EU's stabiliserings- og associeringsproces for landene i det sydoestlige Europa ved at stoette landets investeringer i infrastrukturer og opbygningen af en privatsektor.

4.2 Beskrivelse

Budgetbevillingen har til formaal at danne budgetmaessigt backup for en budgetgaranti, som Faellesskabet stiller for Den Europaeiske Investeringsbank, saa denne kan udvide laanefaciliteterne tilsvarende med 250 mio. EUR i Kroatien.

4.3 Foranstaltningens varighed og naermere bestemmelser for dens forlaengelse

Varigheden af EIB's generalgaranti for laangivning uden for Faellesskabet som fastlagt i afgoerelse 2000/24/EF forbliver uaendret.

5. Klassifikation af udgifterne/indtaegterne

Obligatoriske udgifter/Ikke-opdelte bevillinger.

6. Udgifterne/indtaegternes art

Garanti til Den Europaeiske Investeringsbank.

7. Finansielle virkninger

Kun i tilfaelde af at garantien faktisk anvendes.

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen (fast laeggelse af gennemsnitsomkostningerne pr. enhed)

Der foreslaas anfoert et p.m., idet beloeb og tidspunkt for enhver eventuel anvendelse af garantien under posten er omgivet af usikkerhed og ikke kan beregnes paa forhaand.

7.2 Omkostningernes fordeling paa foranstaltningens elementer

Ikke relevant.

7.3 Driftsudgifter til undersoegelser, eksperter osv. omfattet af budgettets del B

Ikke relevant.

8. Finansiering af udgifterne til foranstaltningen

I tilfaelde af misligholdelse vil betalingerne blive foretaget direkte fra Garantifonden til kreditor.

Hvis fonden ikke indeholder tilstraekkelige midler til at daekke misligholdelsen, vil der blive frigjort supplerende midler ved traek paa budgettet:

- idet der i foerste omgang traekkes paa den margen, der staar under reserven

- idet der dernaest traekkes paa den margen, der staar til raadighed under loftet i kategori 4 i det finansielle overslag, eller foretages en omplacering inden for kategori 4

- idet der som tredje mulighed foretages en revision af det finansielle overslag paa linje med bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale, og dette kan medfoere omplacering inden for andre kategorier.

For at opfylde sine forpligtelser kan Kommissionen midlertidigt sikre gaeldsbetjeningen ved at traekke paa sin likvide beholdning. I saa fald anvendes artikel 12 i Raadets forordning (EOEF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989.

9. Forholdsregler til sikring af at garantikravene overholdes

I overensstemmelse med EIB's saedvanlige procedurer, herunder passende kontrolforanstaltninger.

10. Oplysninger om cost/effectiveness

10.1 Specifikke og kvantificerbare maal, maalgruppe

- Kvantificerbare maal: se punkt 4 ovenfor.

- Maalgruppe: Kroatien.

10.2 Begrundelse for foranstaltningen

- at stoette Kroatien i gennemfoerelsen af landets politiske og oekonomiske reformprogram, der blev udarbejdet efter valgene i begyndelsen af 2000 i traad med EU's stabiliserings- og associeringsproces for landene i det sydoestlige Europa, ved at stoette landets investeringer i infrastrukturer og opbygningen af en privatsektor

- valg af fremgangsmaade og midler: EIB udvidede allerede under finans protokollerne med det tidligere Jugoslavien sine laan til ogsaa at omfatte Kroatien. EIB kan paabegynde laangivningen, saa snart de indledende droeftelser med Kroatien har foert til et tilfredsstillende resultat.

- vigtigste usikkerhedsmomenter for realiseringen af specifikke resultater: hvis Kroatien aendrer linje politisk paa en maade, der saar tvivl om landets overholdelse af sin forpligtelse til at naa betydelige resultater med hensyn til de politiske og oekonomiske betingelser, der gaelder i henhold til EU's stabiliserings- og associeringsproces, vil foranstaltningen blive stillet i bero eller udskudt.

10.3 Overvaagning af foranstaltningen

Resultatindikatorer

De oplysninger, som Kommissionen aarligt fremlaegger for Europa-Parlamentet og Raadet, skal indeholde en vurdering af, hvordan laangivningen i henhold til naervaerende afgoerelse bidrager til de relevante maal for Faellesskabets eksterne politikker under hensyntagen til de operationelle maal og hensigtsmaessige maalinger af deres opfyldelse, som Den Europaeiske Investeringsbank fastlaegger for sin laangivning i henhold til afgoerelse 2000/24/EF.

11. Udgifter til administration (Sektion III, budgettets del A)

Ikke relevant. Den foreslaaede foranstaltning indebaerer ingen foroegelse af Kommissionens personale eller administrative udgifter.

12. Indvirkning paa garantireserven

12.1 Forventet forfaldsplan for laan, der vil blive indgaaet, mens afgoerelsen er i kraft

>TABELPOSITION>

12.2 Forventet anvendelse af garantireserven for tilfoersel til Garantifonden

Tilfoerselssatsen for Garantifonden for saa vidt angaar eksterne foranstaltninger er 9% fra den 1. januar 2000. Satsen for generalgarantien er 65%.

>TABELPOSITION>

12.3 Forventet anvendelse af garantireserven under naervaerende forslag [15]

[15] Situationen pr. 1. april 2000.

>TABELPOSITION>

* NB: for saa vidt angaar aar 2001 og fremover er der i denne opstilling ikke medtaget et forventet beloeb paa 400 mio. EUR i makrooekonomisk bistand [16] som omhandlet i betragtning nr. 21 i Raadets afgoerelse 97/256/EF. Hvis dette forventede beloeb paa 400 mio. EUR aarligt i makrooekonomisk bistand med et aarligt tilfoerselsbehov paa 36 mio. EUR faktisk realiseres, vil det betyde en restmargen under reserven paa 3,14 mio. EUR i 2001, 0,0 mio. EUR i 2002 og 18,44 mio. EUR i 2003. Til sammenligning kan naevnes, at den makrooekonomiske bistand i 1997 beloeb sig til 460 mio. EUR, i 1998 til 150 mio. EUR og i 1999 til 390 mio. EUR. Raadets afgoerelse 94/179/Euratom af 21.3.1994 giver i oevrigt Kommis sionen bemyndigelse til at optage laan med henblik paa bidrag til finansiering af forbedring af sikkerheden og effektiviteten i atomkraftvaerkerne i visse tredjelande og til projekter om nedlukning af saadanne vaerker. Godkendelse af projekter i henhold til denne afgoerelse vil kraeve en yderligere tilfoersel paa op til 36,77 mio. EUR i perioden 2001-2003. I oversigten er der ikke taget hensyn til det saerlige EIB-handlingsprogram fra 1995 under den tyrkiske toldunion som der blev nedlagt veto overfor.