This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 91999E002232
WRITTEN QUESTION E-2232/99 by Christopher Huhne (ELDR) to the Commission. Publication of the econometric model.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2232/99 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Offentliggørelse af den økonometriske model.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2232/99 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Offentliggørelse af den økonometriske model.
EFT C 203E af 18.7.2000, p. 154–154
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2232/99 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen. Offentliggørelse af den økonometriske model.
EF-Tidende nr. 203 E af 18/07/2000 s. 0154 - 0154
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-2232/99 af Christopher Huhne (ELDR) til Kommissionen (1. december 1999) Om: Offentliggørelse af den økonometriske model Er Kommissionen villig til at stille sin økonometriske model for EU og eurozonen til rådighed for interesserede forskere, om nødvendigt med fjernelse af de tilgrundliggende præmisser? Samlet svar afgivet på Kommissionens vegne af Pedro Solbes Mira på skriftlige forespørgsler E-2232/99 og E-2243/99 (20. december 1999) De modeller, der anvendes i den offentlige sektor i medlemsstaterne, er ikke altid udarbejdet af finansministerierne eller centralbankerne (i Belgien og Nederlandene udarbejdes de af de respektive landes planlægningsbureau). Sådanne modeller, der varierer fra tid til anden, hører naturligvis ikke under Kommissionens kompetenceområde. De offentliggøres ikke altid. Oplysninger om modellerne fås derfor ved henvendelse til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Det har altid været fast praksis i Kommissionen at overføre den multinationale makromodel QUEST til alle universiteter og forskningsenheder i den offentlige sektor, der anmoder herom. Overførslen sker på følgende vilkår. Brugeren kan ikke ændre modellens struktur og ligninger på nogen måde, og ved simuleringer med modellen skal det altid anføres, at de udelukkende repræsenterer brugerens synspunkter og ikke Kommissionens. Modellen er udviklet i en særlig software-pakke, som ikke er Kommissionens ejendom. Brugeren skal derfor benytte det samme software, der erhverves på hans eget ansvar. Kommissionen kan ikke yde teknisk hjælp til brugeren. Brugeren er ansvarlig for, at modellen overlades til fuldt ud kvalificerede økonometrikere, der kan fremlægge dokumentation for, at de har erfaring med at anvende makroøkonomiske modeller. Modellen dækker alle medlemsstater, og en beskrivelse af den findes på Internettet på adressen http://europa.eu.int/comm/dg02(document/ecopap/ecp/123en.htm.