This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 91999E001862
WRITTEN QUESTION E-1862/99 by Glyn Ford (PSE) to the Commission. The establishment of a European human rights network.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1862/99 af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen. Etableringen af et europæisk menneskerettighedsnetværk.
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1862/99 af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen. Etableringen af et europæisk menneskerettighedsnetværk.
EFT C 203E af 18.7.2000, pp. 73–74
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1862/99 af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen. Etableringen af et europæisk menneskerettighedsnetværk.
EF-Tidende nr. 203 E af 18/07/2000 s. 0073 - 0074
SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1862/99 af Glyn Ford (PSE) til Kommissionen (14. oktober 1999) Om: Etableringen af et europæisk menneskerettighedsnetværk I december 1998 vedtoges det på et møde mellem ministrene i Wien, at Den Europæiske Union skulle forelægge en årlig menneskerettighedsrapport. Mener Kommissionen, at etableringen af et europæisk ngo-menneskerettighedsnetværk ville være en nyttig kommunikationskanal mellem ngo'er, der beskæftiger sig med menneskerettighedsspørgsmål, og Kommissionen? Vil den støtte en forundersøgelse for at finde frem til, hvorledes et sådant netværk ville fungere? Svar afgivet på Kommissionens vegne af Christopher Patten (8. november 1999) Kommissionen lægger stor vægt på det arbejde, der udføres af ikke-statslige organisationer (NGO'er) på området for menneskerettigheder, og deres betydelige bidrag til beskyttelse og fremme af disse rettigheder. I den erklæring, som den 10. december 1998 blev godkendt i Wien, lovede Unionen at overveje muligheden for regelmæssigt at afholde et forum for menneskerettigheder med deltagelse af EU's institutioner og repræsentanter fra universitetsinstitutioner og NGO'er. Det forum, der organiseres af formandskabet den 30. november 1999, med repræsentanter fra institutionerne, NGO'er samt universitetsfolk, vil udgøre det første skridt mod en dybtgående dialog. Endvidere hilser Kommissionen med glæde oprettelsen i 1997 af en kontaktgruppe på initiativ af Amnesty International, Human Rights Watch og den internationale menneskerettighedssammenslutning med henblik på at muliggøre en åben debat om menneskerettighedsspørgsmål mellem NGO'er, parlamentsmedlemmer, Kommissionen og Rådet samt repræsentanter fra medlemsstaterne. Denne kontaktgruppe, som udgør kimen til et NGO-netværk til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, kunne eventuelt udvikles videre på baggrund af de heldige erfaringer, der allerede er gjort på dette område, såsom NGO's generalforsamling for udvikling. Kommissionen regner med at forelægge en meddelelse om menneskerettigheder i år 2000. Under dennes forberedelse vil NGO'erne blive konsulteret. Nogle af de emner, der behandles i denne meddelelse, vil dreje sig om den merværdi, som NGO kan bidrage med til Kommissionens arbejde vedrørende menneskerettigheder, og den eventuelle udarbejdelse af et netværk.