Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 91999E001817

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1817/99 af Heidi Hautala (Verts/ALE) til Kommissionen. Indførelse af en europæisk norm for forskningsdykkere.

EFT C 203E af 18.7.2000, p. 57–57 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

European Parliament's website

91999E1817

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1817/99 af Heidi Hautala (Verts/ALE) til Kommissionen. Indførelse af en europæisk norm for forskningsdykkere.

EF-Tidende nr. 203 E af 18/07/2000 s. 0057 - 0057


SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1817/99

af Heidi Hautala (Verts/ALE) til Kommissionen

(12. oktober 1999)

Om: Indførelse af en europæisk norm for forskningsdykkere

Den Europæiske Videnskabelige Dykkerkomité (ESDC) blev nedsat i maj 1998. Marco Weydert (PO XII D/3) og den arbejdsgruppe, der var samlet til seminaret den 1.-11.5.1997 på den italienske ø Elba, deltog i det forberedende arbejde med komiteens nedsættelse. Seminaret blev finansieret med Kommissionens stipendium MAS3-CT96-6351. ESDC's målsætning er at indføre en norm for uddannelse af europæiske forskningsdykkere og på denne måde fremme mobiliteten for forskningsdykkere i og uden for EU. Hvordan er situationen og tidsplanen for vedtagelsen af en europæisk norm for forskningsdykkere og ESDC's stiftelsesoverenskomst?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Philippe Busquin

(12. november 1999)

Et par workshopper og et seminar med støtte fra Kommissionen i 1995-1997 har gjort det muligt at udarbejde et udkast til en godkendt europæisk norm for uddannelse af forskningsdykkere med scubaudstyr (scuba = self contained underwater breathing apparatus, dvs. lungeautomat med dykkerflaske). Normen omfatter to niveauer, nemlig ESD (European Scientific Diver) og AESD (Advanced European Scientific Diver). Det laveste niveau (ESD) er for forskningsdykkere, der stadig er under videregående uddannelse.

I henhold til udkastet til den godkendte norm, og efter samråd med Kommissionen, er der oprettet et foreløbigt udvalg, ESDSC (European Scientific Diving Supervisory Committee Den Europæiske Videnskabelige Dykkerkomité), under ledelse af EMaPS (European Maríne and Polar Secretariat, nu benævnt Maríne Board) ved ESF (European Science Foundation) i Strasbourg. For øjeblikket er ESDSC stadig et uofficielt udvalg, der endnu ikke har fastsat sin forretningsorden. Der er endvidere oprettet eller ved at blive oprettet tilsvarende nationale udvalg i en række medlemsstater. ESDSC forventes at opstille og føre en liste over certifikater, der opfylder betingelserne i udkastet til godkendt norm. ESDSC har også knyttet forbindelser til de nationale myndigheder med henblik på at fremme anerkendelsen af uddannelsen af forskningsdykkere under ordningen i Rådets direktiv 92/51/EØF af 18. juni 1992 om anden generelle ordning for anerkendelse af erhvervsuddannelser til supplering af direktiv 89/48/EØF(1). Hvis betingelserne i Rådets direktiv 92/51/EØF kan opfyldes, vil medlemsstaterne skulle anerkende de kvalifikationer, der opnås på det højeste af de to niveauer (AESD).

(1) EFT L 209 af 24.7.1992.

Top