91999E1719

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL P-1719/99

af Giuseppe Nisticò (PPE-DE) til Kommissionen

(27. september 1999)

Om: Luftfartstakster

- Kommissionen og Domstolen har for længe siden inden for rammerne af deres respektive beføjelser opfordret de europæiske luftfartsselskaber til at følge principperne for fri konkurrence og hensyntagen til brugernes forventninger.

- Mange nationale luftfartsselskaber, herunder Alitalia, har imidlertid med Kommissionens velsignelse modtaget enorme beløb i statsstøtte.

- Luftfartssektoren er næsten helt igennem reguleret af en stribe EU-retsakter, hvis overholdelse Kommissionen efter ganske præcise bestemmelser har til opgave at kontrollere.

- Luftfartstaksterne pr. km på de italienske indenrigsafgange og navnlig på de direkte flyvninger til syden er betydeligt dyrere end på de europæiske forbindelser.

- Denne situation er en anselig og urimelig begrænsning af udviklingsmulighederne i de syditalienske regioner og ikke mindst i Calabria på grund af denne regions geografiske beliggenhed.

- I EU's retsakter fremstår public service-kontrakter som det mest velegnede redskab til sikring af ugunstigt stillede befolkningers behov.

- Under høringen i Europa-Parlamentet har De, hr. Prodi, tilkendegivet, at De er fuldt indstillet på at følge initiativer, der kommer fra Europa-Parlamentet.

- Finder Kommissionen gennemførelsen af principperne og reglerne i EU's retsakter tilfredsstillende?

- Mener Kommissionen, at public service-kontrakter er et brugbart instrument ikke blot for medlemsstaternes regeringer, men også for lokalregeringerne?

- Vil Kommissionen træffe foranstaltninger til indførelse af en fælles kilometertakst for luftfartssektoren, der skal gælde i alle europæiske lande, eventuelt med en begrænset udsvingsmargen, således at der sikres større samhørighed og integration i Fællesskabet?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Loyola de Palacio

(21. oktober 1999)

De rådsforordninger, der udgør den tredje luftfartspakke, nemlig Rådets forordning (EØF) nr. 2407/92 af 23. juli 1992 om udstedelse af licenser til luftfartsselskaber(1), Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet(2) samt Rådets forordning (EØF) nr. 2409/92 af 23. juli 1992 om billetpriser og rater inden for luftfart(3), og som trådte i kraft den 1. januar 1993, har betydet en liberalisering af luftfartsaktiviteterne inden for Fællesskabet. Specielt er det fastsat i forordning nr. 2409/92, at luftfartsselskaberne i Fællesskabet frit kan fastsætte billetpriserne for passagerer. Det er ikke Kommissionens hensigt at fremsætte forslag om nogen ændring af denne tekst.

Kommissionen er imidlertid af den opfattelse, at de nugældende forordninger allerede imødekommer de krav, det ærede medlem giver udtryk for. Dels har den frie konkurrence medført et fald i flybilletpriserne i Europa, og dels giver artikel 4 i forordning (EØF) nr. 2408/92 medlemsstaterne mulighed for under bestemte vilkår at indføre forpligtelser til offentlig tjeneste og i den forbindelse bl.a. begrænse den frie prisfastsættelse. Sidstnævnte bestemmelser er med tilfredsstillende resultat blevet anvendt ca. hundrede gange siden den 1. januar 1993 af en række medlemsstater, ofte efter anmodning fra udviklingsmæssigt tilbagestående regioner, som ønsker passende og permanente flyforbindelser. Italien har endnu ikke benyttet sig af disse bestemmelser på sine indenrigsruter.

(1) EFT L 240 af 24.8.1992.

(2) EFT L 240 af 24.8.1992.

(3) EFT L 240 af 24.8.1992.