91999E1638

SKRIFTLIG FORESPØRGSEL E-1638/99

af Efstratios Korakas (GUE/NGL) til Kommissionen

(22. september 1999)

Om: De katastrofale følger af den fælles landbrugspolitik og behovet for en revision af den

Revisionen af den fælles landbrugspolitik, som er foretaget inden for rammerne af Maastricht-traktaten og Agenda 2000, som vil blive gennemført indtil år 2006, bremser på dramatisk vis udviklingsrytmen for landbruget for at tilpasse det til markedsbetingelserne, som de er blevet udformet af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og ØMU'en.

Denne bremsning af udviklingsrytmen for landbruget har resulteret i en nedgang i beskæftigelsen inden for landbruget og tilintetgørelse af små og mellemstore landbrug, særligt i lande som Grækenland, hvor landbrugsbefolkningen procentvis udgør en stor andel. Den har ligeledes medført økonomisk stagnation og affolkning af landområder samt forringelse af miljøet.

Vil Kommissionen fortsætte med den samme politik, som vil fremskynde denne katastrofale udvikling for landområderne, eller har den til hensigt at foreslå som landmændene, navnlig fra de små og mellemstore landbrug, kræver det at denne proces afbrydes og ændres, idet der træffe egnede foranstaltninger?

Svar afgivet på Kommissionens vegne af Franz Fischler

(20. oktober 1999)

Et af målene med reformen af den fælles landbrugspolitik i henhold til Agenda 2000 er at sikre bedre tilpasning til markedsvilkårene. Herudover er formålet med reformen at nå en række andre mål som opretholdelse af en rimelig levestandard for landbobefolkningerne, integrering af miljømålsætninger og indførelse af en politik til udvikling af landdistrikterne som en anden søjle i den fælles landbrugspolitik.

Det er korrekt, at antallet af beskæftigede i landbrug, skovbrug og fiskeri er faldet med 21 % i perioden 1987-1997 i Grækenland. I de tolv medlemslande faldt dette tal med 31 % i den samme periode. Det er også korrekt at det største fald i antallet af landejendomme i Grækenland kunne ses blandt små landejendomme med et landbrugsområde på under 10 hektar. På den anden side var de små og mellemstore landejendomme i stand til at forbedre deres økonomiske grundlag takket være en produktionskapacitet. Foranstaltningerne til udvikling af landdistrikterne, særlig mål 1-regionerne, tager særligt sigte på at løse eventuelle problemer med hensyn til affolkning og miljøspørgsmål. Til trods for forskelle på lokalt plan viser befolkningsstatistikkerne en befolkningsstigning i de seneste ti år i størstedelen af de græske landområder (nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS) niveau 3).

Til opfølgning af Rådets og Parlamentets beslutninger vil Kommissionen fortsætte med gennemførelsen af Agenda 2000. Yderligere vil Kommissionens stillingtagen til den fremtidige udvikling af den fælles landbrugspolitik blive bestemt af en lang række mål, som f.eks. styrkelse af udviklingen i landdistrikterne, det generelle behov for at integrere forbrugernes ønsker om f.eks. levnedsmiddelsikkerhed, miljø eller dyrevelfærd, forsvar af den europæiske landbrugsmodel på den internationale scene, udfordringerne i forbindelse med udvidelsen samt behovet for en yderligere forenkling af fællesskabsbestemmelserne.

I forbindelse med Agenda 2000 er der planlagt en række rapporter eller midtvejsrevisioner som skal analysere virkningen af reformen. I henhold til forordningerne er der planlagt en midtvejsrevision for markafgrøder (2002) en rapport om direkte betalinger for oliefrø (2002), en rapport om budgetsituationen (2002) og en revision af mælkekvoteordningen (2003). Efter afgørelserne om olivenolie i juni 1998 er der ved at blive udarbejdet en reform, der skal træde i kraft for produktionsåret 2001/2002. Der er planlagt reformforslag for rissektoren og for hør- og hampsektoren. I sukkersektoren vil kvoteordningen udløbe i 2000/2001, og der skal fremsættes forslag til en reform af den fælles markedsordning. Desuden skal der forelægges en rapport om funktionen af den fælles markedsordning for frugt og grønsager i slutningen af år 2000.