51994AC1401

Udtalelse om Kommissionens forslag til Raadets direktiv 77/388/EOEF om fastlaeggelse af anvendelsesomraadet for artikel 14, stk. 1, litra d), for saa vidt angaar fritagelse for mervaerdiafgift ved visse former for endelig indfoersel af goder () (94/C 397/18)

Raadet for Den Europaeiske Faelleskaber besluttede den 12. oktober 1994 under henvisning til EOEF-traktatens artikel 99, at anmode om Det OEkonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om det ovennaevnte emne.

Det forberedende arbejde henvistes til OESU's Sektion for OEkonomiske, Finansielle og Monetaere Spoergsmaal, som udpegede Ronald Janssen til ordfoerer. Sektionen vedtog sin udtalelse den 6. december 1994.

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg vedtog paa sin 321. plenarforsamling den 21. december 1994, enstemmigt foelgende udtalelse.

1. Direktivets indhold og baggrund

1.1. De relevante direktiver (77/388/EOEF og 83/181/EOEF) kaeder momsfritagelsen ved visse former for endelig indfoersel af goder sammen med toldfritagelsesordningen. Lovteknisk er dette sket ved, at naesten hele teksten paa toldomraadet er inkorporeret i momsdirektivteksten.

Denne form for sammenkaedning kan forsvares med:

- at den imoedekommer de afgiftsmaessige forpligtelser, der foelger af internationale aftaler,

- at de praktiske opgaver i forbindelse med fritagelser i de fleste medlemsstater er overdraget til toldmyndighederne.

Med aabningen af de indre graenser siden januar 1993 er denne tilgang blevet endnu mere oplagt: Med ophaevelsen af kontrollen og toldformaliteterne ved Faellesskabets indre graenser er begreberne im- og eksport kun relevante i forbindelse med Faellesskabets samhandel med tredjelande.

1.2. En logisk foelge af denne sammenkaedning er imidlertid, at aendringer i toldfritagelsesforordningen noedvendigvis maa foeres over i momsfritagelsesdirektivet.

I juni d.aa. fremlagde Kommissionen et forslag til udskiftning af toldfritagelsesforordningen (94/212). Dette forslag suppleres derfor med et forslag til udskiftning af direktiv 83/181/EOEF om momsfritagelser. Det er om sidstnaevnte forslag, Raadet anmoder om OESU's udtalelse.

1.3. AEndringen af toldfritagelsesforordningen har til formaal

- at kodificere teksterne: den oprindelige forordning har vaeret gaeldende lige siden 1984 og er blevet aendret seks gange i loebet af denne tiaarsperiode,

- at tilpasse visse fritagelsesbeloeb til inflationsudviklingen og regulere dem op til mere realistiske beloebsstoerrelser,

- at forenkle: alle afgiftsfritagelser for varer i privates smaaforsendelser og i rejsendes personlige bagage samles i et enkelt kapitel,

- at omformulere urealistiske eller vanskeligt kontrollerbare betingelser.

Alt i alt indebaerer dette forslag, at den »gamle« lovgivning konsolideres, opdateres og forenkles, uden at der er tale om vidtgaaende indholdsmaessige aendringer.

1.4. Denne nye »toldtekst« faar gyldighed for det nu fremlagte forslag til aendring af momsfritagelsesdirektivet.

Herudover anvendes foelgende specifikke fremgangsmaader:

- Kommissionen har valgt en ny lovteknisk fremgangsmaade: Medens teksten om toldfritagelser tidligere var inkorporeret i momsteksten, bruges nu i stedet den teknik at henvise til toldfritagelsesordningen.

- Samtidig bliver direktivet om momsfritagelse for varer indfoert i rejsendes personlige bagage og direktivet om momsfritagelse for varer i privates smaaforsendelser overfloedige, og de ophaeves. Fritagelserne er nu inkorporeret i toldfritagelsesordningen og gaelder via henvisning ogsaa paa afgiftsomraadet.

- I visse tilfaelde afviger told- og momsfritagelserne fra hinanden. Disse forskelle opretholdes og optages i et bilag til direktivet. Bilaget rummer foelgende saerregler:

visse varer, for hvilke der kan indroemmes toldfritagelse, er fortsat momspligtige (f.eks. instrumenter til videnskabeligt arbejde, brugt loesoere og bohave bestemt til moeblering af sekundaer bolig),

visse varer, som er fritaget for told, kan af medlemsstaterne goeres momspligtige (f.eks. varer af ringe vaerdi indfoert i forbindelse med postordresalg),

for en raekke andre varer er indroemmelse af momsfritagelse betinget af, at visse supplerende krav er opfyldt (f.eks. kan der kun indroemmes momsfritagelse for goder bestemt til handicappede, saafremt goderne indfoeres af institutioner for handicappede eller foraeres saadanne institutioner af en giver uden erhvervsmaessig interesse),

saerlige momsfritagelser kan fortsat indroemmes af medlemsstaterne (f.eks. i henhold til graenseaftaler indgaaet med tilgraensende tredjelande).

2. OESU's bemaerkninger

2.1. Skoent OESU ikke formelt hoeres om forslaget til forordning om toldfritagelser, har det under behandlingen af momsdirektivet i videst muligt omfang taget hoejde for sammenhaengen mellem direktivet og forordningen; det lod sig goere, fordi Kommissionens tjenestegrene stillede sig til raadighed med relevante oplysninger.

2.2. Den aendrede lovtekniske fremgangsmaade, hvor man i direktivet om momsfritagelser henviser til toldforordningen uden eksplicit at overtage alle detailreguleringer, er utvivlsomt en praktisk forenkling og kan stoettes af OESU. Eventuelle fremtidige aendringer i toldfritagelserne vil nu automatisk have foelger for momsfritagelserne.

2.3. Imidlertid vil OESU advare om, at det kan have utilsigtede finansielle virkninger for det offentliges indtaegter, hvis toldfritagelserne udvides uden hensyntagen til den automatiske effekt, dette har paa momsfritagelserne. Det er Kommissionens opgave paa dette punkt at soerge for den noedvendige samordning mellem toldfritagelserne paa den ene side og momsfritagelserne paa den anden.

OESU vil ogsaa paapege, at forenkling ikke altid er ensbetydende med gennemsigtighed og tydelighed. For nogle af de involverede (borgere, forbrugere, smaa og mellemstore virksomheder) vil »henvisningsteknikken« kunne give anledning til visse fortolkningsproblemer.

OESU vil henlede Kommissionens og Raadets opmaerksomhed paa, at en raekke af de regler og undtagelser, der er optaget i bilag K, er af vaesentlig betydning for den konkurrencemaessige stilling i det indre marked. Naermere bestemt maa man undgaa en situation, hvor indfoersel af bestemte varer fra tredjelande tilgodeses med fritagelse, medens en europaeisk producent af samme varer er pligtig at betale moms. Noget saadant vil enten have konsekvenser for europaeiske producenters konkurrencemaessige stilling, foere til udflytning af virksomheder eller til forvridning af handelsstroemmene, med provenutab for det offentlige til foelge. I sidste tilfaelde udfoerer producenterne foerst varen for dernaest at genindfoere den i Faellesskabet, men denne gang momsfrit.

Bruxelles, den 21. december 1994.

Carlos FERRER

Formand for

Det OEkonomiske og Sociale Udvalg

() EFT nr. C 282 af 8. 10. 1994, s. 3.