Når de nationale kompetente konkurrencemyndigheder handler inden for det område, som er reguleret af den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, er de forpligtet til at undlade at træffe foranstaltninger, som kan fravige eller skade denne fælles ordning.

Navnlig må de foranstaltninger, som de nationale kompetente konkurrencemyndigheder træffer på det område, som er reguleret af den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, ikke have virkninger, som kan hindre den nævnte fælles ordnings mekanismer i at fungere. Imidlertid er den blotte omstændighed, at et mejerikooperativs priser allerede var lavere end indikativprisen på mælk før de nævnte myndigheders indgriben, ikke i sig selv tilstrækkelig til at gøre de foranstaltninger, som disse træffer over for nævnte kooperativ i medfør af deres nationale konkurrenceregler, ulovlige i henhold til fællesskabsretten. For det første er denne form for vejledende pris nemlig en politisk målsætning på fællesskabsplan og udgør ikke en garanti for, at samtlige producenter i hver medlemsstat vil opnå en indkomst svarende til indikativprisen. For det andet er opretholdelse af en effektiv konkurrence en af målsætningerne med den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, hvorfor artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 804/68, som bestemmer, at der hvert år fastsættes en indikativpris for mælk for Fællesskaber, ikke kan fortolkes således, at mælkeproducenterne har ret til at søge at opnå en indkomst svarende til indikativprisen med ethvert middel, herunder gennem misbrug og konkurrencebegrænsninger.

Desuden kan sådanne foranstaltninger ikke bringe de målsætninger for den fælles landbrugspolitik, som er defineret i artikel 33, stk. 1, EF, i fare. I den forbindelse er de nationale kompetente konkurrencemyndigheder forpligtet til i givet fald at sikre, at en eventuel modstrid mellem de forskellige målsætninger i artikel 33 EF bilægges, uden at tillægge en af disse en betydning, som gør gennemførelsen af de øvrige umulig.

(jf. præmis 63, 67, 80, 87-89, 91 og 94 samt domskonkl. 1)

Det fremgår nemlig af denne bestemmelses stk. 2, læst i sammenhæng med artikel 33, stk. 1, EF, at indikativprisens væsentlige funktion er på fællesskabsplan at fastsætte det hensigtsmæssige balancepunkt mellem på den ene side det formål, som består i at sikre landbefolkningen en rimelig levestandard, og på den anden side det formål, som består i at sikre forbrugerne rimelige priser. De nationale kompetente konkurrencemyndigheders anvendelse af indikativprisen som indikator i forbindelse med undersøgelsen af den markedsstyrke, som en landbrugsvirksomhed har på det nationale marked, påvirker på ingen måde indikativprisens væsentlige funktion. Der er i øvrigt ingen bestemmelse i primær eller afledt fællesskabsret, som forbyder en sådan anvendelse af indikativprisen.

(jf. præmis 99-102 og domskonkl. 2)

For det første forbyder artikel 28 EF enhver af medlemsstaternes bestemmelser eller foranstaltninger, som direkte eller indirekte, aktuelt eller potentielt, kan hindre samhandelen i Fællesskabet. En medlemsstat har imidlertid ret til at træffe foranstaltninger, der skal forhindre, at dens statsborgere ved hjælp af de muligheder, der er skabt i traktaten, unddrager sig anvendelsen af de nationale bestemmelser. Restriktioner, som omfatter varer, der udelukkende eksporteres med henblik på reimport for derved at omgå nationale bestemmelser, udgør ikke foranstaltninger med tilsvarende virkning som kvantitative indførselsrestriktioner i artikel 28 EF’s forstand, og det samme må gælde, når der er tale om eksport af varer efterfulgt af en reimport med det formål at undgå anvendelsen af foranstaltninger, som er truffet i henhold til de nationale konkurrenceregler, som f.eks. forbuddet mod, at et mejerikooperativ, som har en dominerende stilling på markedet, indgår aftaler om forarbejdning af mælk for egen regning.

For det andet omfatter artikel 29 EF nationale foranstaltninger, hvis formål eller virkning særligt er at hindre eksporthandelen og således skabe forskelsbehandling mellem handelen på hjemmemarkedet i en medlemsstat og dens eksporthandel, således at der herved sikres den pågældende medlemsstats indenlandske produktion eller hjemmemarked en særlig fordel. Dette er ikke tilfældet for foranstaltninger som det nævnte forbud, som henhører under den nationale konkurrencepolitik, der har til formål at begrænse et enkelt landbrugskooperativs konkurrencebegrænsende praksis, og som finder anvendelse uden forskel på forarbejdningsaftaler med virksomheder i en medlemsstat og på sådanne aftaler med virksomheder i andre medlemsstater.

(jf. præmis 113-116 og 118-120 samt domskonkl. 3)

Selv om det er korrekt, at artikel 12 EF forbyder medlemsstaterne at anvende deres nationale konkurrenceregler forskelligt under hensyn til de berørtes nationalitet, tager bestemmelsen imidlertid ikke sigte på eventuel forskellig behandling, som for de af fællesskabsretten omfattede personer og virksomheder kan følge af eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes love, såfremt disse rammer alle personer, der henhører under deres anvendelsesområde, efter objektive kriterier og uden hensyn til nationalitet. Den blotte omstændighed, at der er vertikalt integrerede kooperativer i andre medlemsstater, medfører ikke, at vedtagelsen af nævnte foranstaltninger udgør en forskelsbehandling på grundlag af nationalitet.

Desuden er artikel 34, stk. 2, andet afsnit, EF, som inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik indeholder et forbud mod forskelsbehandling, alene et specifikt udtryk for det generelle lighedsprincip, som indebærer, at ensartede forhold ikke må behandles forskelligt, og at forskellige forhold ikke må behandles ensartet, medmindre en sådan behandling er objektivt begrundet.

(jf. præmis 124-126 og 128 samt domskonkl. 4)

DOMSTOLENS DOM
9. september 2003(1)

»Fælles landbrugspolitik – artikel 32 EF-38 EF – forordning (EØF) nr. 804/68 – fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter – indikativpris for mælk – forordning nr. 26 – anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer – medlemsstaternes adgang til at anvende de nationale konkurrenceregler over for mælkeproducenter, som har valgt at organisere sig i kooperativer, og som har en dominerende stilling på markedet«

I sag C-137/00,

angående en anmodning, som High Court of Justice (England & Wales), Queen’s Bench Division (Crown Office) (Det Forenede Kongerige) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,

The Queen

mod

The Competition Commission, tidligere The Monopolies and Mergers Commission, Secretary of State for Trade and Industry, The Director General of Fair Trading, ex parte: Milk Marque Ltd, National Farmers’ Union, procesdeltager: Dairy Industry Federation (DIF),

at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 12 EF, artikel 28 EF-30 EF, artikel 32 EF-38 EF, artikel 49 EF og 55 EF, af Rådets forordning nr. 26 af 4. april 1962 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (EFT 1959-1962, s. 120) og af Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (EFT 1968 I, s. 169), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1587/96 af 30. juli 1996 (EFT L 206, s. 21),har

DOMSTOLEN,,

sammensat af afdelingsformanden for Første og Femte Afdeling, M. Wathelet, som fungerende præsident, afdelingsformændene R. Schintgen og C.W.A. Timmermans samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, A. La Pergola, P. Jann, V. Skouris (refererende dommer), F. Macken, N. Colneric og J.N. Cunha Rodrigues,

generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,

efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

–

Milk Marque Ltd ved K.P.E. Lasok, QC, og barrister A. Griffiths, begge for solicitors Freshfields

–

National Farmers’ Union ved S. Isaacs, QC, og barrister C. Lewis, for solicitor C. Holme

–

Dairy Industry Federation (DIF) ved N. Green, QC, for solicitor N. Parr

–

Det Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins, som befuldmægtiget, bistået af D. Anderson, QC, og barrister K. Beal

–

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved P. Oliver og K. Wiedner, som befuldmægtigede,

efter at der i retsmødet den 5. februar 2002 er afgivet mundtlige indlæg af Milk Marque Ltd ved K.P.E. Lasok, af National Farmers’ Union ved S. Isaacs og C. Lewis, af Dairy Industry Federation (DIF) ved N. Green og barrister M. Lester, af Det Forenede Kongeriges regering ved G. Amodeo, som befuldmægtiget, bistået af D. Anderson og K. Beal, samt af Kommissionen ved P. Oliver og K. Wiedner,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 17. september 2002,

afsagt følgende

Dom

a)

at forøge landbrugets produktivitet ved fremme af den tekniske udvikling, ved rationalisering af landbrugsproduktionen og ved den bedst mulige anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften

b)

herigennem at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved en forhøjelse af de individuelle indkomster for de i landbruget beskæftigede personer

c)

at stabilisere markederne

d)

at sikre forsyningerne

e)

at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer.«

–

havde hævet gennemsnitsprisen på mælk til et højere niveau end det, der ellers ville have kunnet opnås, ved at anvende prisdifferentiering i forskellige former

–

havde forbudt den sekundære handel med mælk mellem producenter, ved at pålægge eksorbitante gebyrer for videreforsendelse og ved at indføre begrænsninger for salg af mælk

–

havde udtaget mælk af den formelle salgsprocedure, hvorved de mængder af mælk, der blev tilbudt dets kunder, begrænsedes, over for en stort set uændret efterspørgsel, hvorved marginalprisen på mælk øgedes

–

organiserede sit salgssystem således, at der opstod en asymmetri med hensyn til informationer mellem Milk Marque selv og dets kunder, hvorigennem det skabte unødvendig usikkerhed hos dets kunder, hvorved det opnåede, at de aftog mælk til en højere gennemsnitspris end det ellers ville have været tilfældet

–

havde været sen til at anerkende betydningen af proaktiv identifikation og været afvisende over for kundernes krav i denne retning

–

tog utilstrækkeligt hensyn til såvel store som små kunders retmæssige krav, for så vidt angik den kontrakttype, som det havde tilbudt dem, såvel som i andre henseender.

»i)

stigninger i prisen på råmælk, der i det mindste delvis er blevet overvæltet på forbrugerne, således at forbrugerne betaler mere for frisk mælk end de ville have gjort, hvis Milk Marque ikke havde været i stand til at sikre mælkepriserne på et niveau, der ligger over konkurrenceniveau, og

ii)

øgede omkostninger og større usikkerhed for mejerisektoren i Storbritannien, således at producenter i Storbritannien har investeret mindre og er blevet mindre konkurrencedygtige for så vidt angår internationalt forhandlede produkter, end de ellers havde været, og således at resultatet i Storbritannien er på et lavere niveau og af mindre værdi, end det ellers ville have været«.

»a)

at træffe yderligere foranstaltninger med henblik på at indgå eller gennemføre aftaler om at erhverve eller bygge nye anlæg til forarbejdning

b)

at indgå nye aftaler om forarbejdning, medmindre omstændighederne nødvendiggjorde dette for at undgå destruktion af mælk som eneste alternativ

c)

at indgå nye aftaler om levering af mælk med forarbejdningsvirksomheder på det vilkår, at disse ikke blev offentliggjort, og som ikke kunne opnås af alle aftagere

d)

at indgå nye aftaler om levering af mælk, der indeholdt betingelser med hensyn til anvendelsen af den mælk, der leveredes i henhold til disse aftaler, og

e)

at foreskrive begrænsninger for omledning af mælk fra et leveringssted til et andet og undlod at opkræve gebyrer for omledning, bortset fra beløb til dækning af yderligere faktiske omkostninger«.

–

de nye kooperativer ville træffe selvstændige beslutninger og foretage mælkesalg uafhængigt af hinanden

–

de nye kooperativer ikke ville indgå i fælles tiltag med hensyn til markedsføring eller forarbejdning af mælk

–

de nye kooperativer ikke ville få fælles direktører, og

–

ingen af virksomhederne ejede andele af de andre.

»1)

Skal artikel 32 EF-38 EF [...], Rådets forordning nr. 26 [af 4. april 1962] og Rådets forordning (EØF) nr. 804/68, med senere ændringer, fortolkes således, at de er til hinder for, at en medlemsstat anvender national lovgivning, som f.eks. Fair Trading Act 1973 og Competition Act 1998, på de omstændigheder, hvorunder mælkeproducenter organiserer sig i kooperativer og på deres adfærd i forbindelse med salg og forarbejdning af deres mælk:

a)

under alle omstændigheder, eller

b)

hvor den tilsigtede eller faktiske virkning er at fratage producenterne muligheden for at øge den pris, de opnår for deres mælk, eller

c)

hvor den tilsigtede eller faktiske virkning er at reducere den pris, producenterne opnår for deres mælk, hvor denne pris allerede ligger under den indikativpris, der fastsættes i medfør af artikel 3 i forordning nr. 804/68, eller

d)

på en måde, som ikke er forenelig med et eller flere af følgende punkter:

i)

målsætningerne i artikel 33 EF [...], og/eller

ii)

politikken, målsætningerne og virkningen af den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, og/eller

iii)

politikken i medfør af artikel 36 EF [...] og forordning nr. 26?

2)

Afskærer funktionen af indikativprisen for mælk, som fastsættes af Rådet i henhold til forordning (EØF) nr. 804/68, en medlemsstat fra:

a)

at anvende indikativprisen som indikator for aktuelle pristendenser som følge af den fælles landbrugspolitik, og

b)

at anse den omstændighed, at et kooperativ af mælkeproducenter i denne stat på vegne af sine medlemmer har opnået mælkepriser, der ligger under indikativprisen, men priser nærmere indikativprisen i en periode end i en anden, som støtte for den antagelse, at kooperativet indtager en dominerende stilling på markedet, som bidrager til, at priserne er højere end de ville have været under mere konkurrenceprægede vilkår?

3)

Skal artikel 28 EF-30 EF [...] og artikel 49 EF-55 EF [...] fortolkes således, at de afskærer en medlemsstat fra at anvende nationale bestemmelser, som f.eks. Fair Trading Act 1973 og Competition Act 1998, for at forbyde et kooperativ af mælkeproducenter, der indtager en dominerende stilling på markedet, at sende mælk fra sine medlemmer til forarbejdning hos andre virksomheder, herunder i andre medlemsstater, med den begrundelse, at kooperativet anvender dette skridt til at udnytte sin stilling på markedet til egen fordel?

4)

Hvor der findes store vertikalt integrerede mejerikooperativer, som må virke i andre medlemsstater, skal det generelle princip om forbud mod forskelsbehandling da, enten selvstændigt eller i henhold til det særlige udtryk, dette princip har fundet i artikel 12 EF og/eller artikel 34 EF [...], fortolkes således, at en medlemsstat er afskåret fra at anvende national ret, som f.eks. Fair Trading Act 1973 og Competition Act 1998 for at forbyde, at et kooperativ af mælkeproducenter, der indtager en dominerende stilling på markedet:

a)

erhverver eller bygger nye anlæg til forarbejdning af mælk, som produceres af dets medlemmer, hvilket ville give kooperativet adgang til yderligere at udnytte sin stilling på markedet til egen fordel, eller

b)

sender mælk, som produceres af dets medlemmer, til forarbejdning hos andre virksomheder, enten i den pågældende medlemsstat eller i en anden medlemsstat, med den begrundelse at kooperativet anvender dette skridt til at udnytte sin stilling på markedet til egen fordel?«

På grundlag af disse præmisser

DOMSTOLEN