1.   Det system til identifikation af landbrugsparceller, der er omhandlet i artikel 68 i forordning (EU) 2021/2116, anvendes på referenceparcelniveau og omfatter oplysninger, der gør det muligt at udveksle data med den ordning med geospatiale støtteansøgninger, der er omhandlet i artikel 69 i nævnte forordning, og det arealovervågningssystem, der er omhandlet i artikel 70 i nævnte forordning.

2.   I denne forordning forstås ved »referenceparcel« et geografisk afgrænset areal med en entydig identifikation på grundlag af det system til identifikation af landbrugsparceller, der er omhandlet i artikel 68 i forordning (EU) 2021/2116. En referenceparcel omfatter en enhed jord, der svarer til et landbrugsareal, jf. artikel 4, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2115. Hvis det er relevant, skal en referenceparcel også omfatte ikkelandbrugsmæssige arealer, som medlemsstaterne anser for berettigede til at modtage støtte til arealbaserede interventioner, jf. artikel 65, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2116.

3.   Referenceparcellerne tjener som grundlag for at hjælpe støttemodtagerne i forbindelse med indgivelse af geospatiale ansøgninger om arealbaserede interventioner, jf. artikel 65, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2116.

4.   Medlemsstaterne afgrænser referenceparcellerne således, at det sikres, at hver parcel er stabil over tid og målelig, og at den muliggør specifik og utvetydig stedfæstelse af hver landbrugsparcel og arealenhed for ikkelandbrugsmæssige arealer, som medlemsstaterne anser for berettigede til at modtage støtte til arealbaserede interventioner som omhandlet i artikel 65, stk. 2 og 3, i forordning (EU) 2021/2116, der anmeldes årligt.

5.   Medlemsstaterne sørger for, at oplysningerne om alle referenceparceller i identifikationssystemet ajourføres mindst en gang hvert tredje år. Desuden tager medlemsstaterne hvert år hensyn til alle foreliggende oplysninger fra geospatiale støtteansøgninger, arealovervågningssystemet og enhver anden pålidelig kilde.

6.   Medlemsstaterne sikrer, at systemet til identifikation af landbrugsparceller indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at udtrække data, der er relevante for korrekt rapportering om indikatorer, jf. artikel 66, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116.

7.   I identifikationssystemet skal medlemsstaterne for hver referenceparcel som minimum

8.   For så vidt angår skovbrugsrelaterede interventioner, der støttes i henhold til artikel 70 og 72 i forordning (EU) 2021/2115, kan medlemsstaterne indføre passende alternative systemer til entydig identifikation af de arealer, der er omfattet af støtte, hvis de pågældende arealer er dækket af skov.

9.   Det geografiske informationssystem skal anvendes på grundlag af et nationalt koordinatsystem som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/2/EF (9), der muliggør standardiserede opmålinger og entydig identifikation af landbrugsparceller i hele den pågældende medlemsstat. Anvendes der forskellige koordinatsystemer, skal de udelukke hinanden, og begge skal sikre overensstemmelse mellem informationselementer, der henviser til samme sted.

1.   Medlemsstaterne foretager årligt den kvalitetsevaluering, der er omhandlet i artikel 68, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116, med henblik på den grundlæggende indkomststøtte, der skal sikre bæredygtighed. Kvalitetsevalueringen omfatter følgende aspekter:

Medlemsstaterne sikrer desuden, at alle anmodninger om ajourføring af systemet til identifikation af landbrugsparceller behandles på en sådan måde, at det kan spores, om de stammer fra arealovervågningssystemet, støttemodtagerens foranstaltninger eller andre kilder.

2.   Medlemsstaterne foretager den i stk. 1 omhandlede evaluering på grundlag af en stikprøve af referenceparceller. De anvender oplysninger, som sætter dem i stand til at vurdere den aktuelle situation på parcelniveau.

3.   Hvis resultaterne af kvalitetsevalueringen afslører mangler, skal medlemsstaterne foreslå passende afhjælpende aktioner.

1.   Den årlige kvalitetsevaluering, der er omhandlet i artikel 69, stk. 6, i forordning (EU) 2021/2116, skal vurdere pålideligheden af oplysningerne i den geospatiale ansøgning og korrektheden af de oplysninger, som anvendes til rapportering om de indikatorer, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2021/2115. Kvalitetsevalueringen skal navnlig vurdere fuldstændigheden og korrektheden af de oplysninger, der på forhånd er udfyldt i den geospatiale ansøgning, fuldstændigheden og korrektheden af de vejledende advarsler, der gives til støttemodtagerne under ansøgningsprocessen, og sporbarheden af alle ændringer, der er registreret i de geospatiale ansøgninger efter indgivelsen.

2.   Kvalitetsevalueringen skal omfatte følgende:

3.   Den kvalitetsevaluering, der er omhandlet i stk. 2, litra a), c) og d), foretages ved hjælp af IT-test og gentagelse af ansøgningsprocessen på et repræsentativt udsnit af støtteansøgninger.

4.   Med henblik på kontrol i henhold til stk. 2, litra b), foretages kvalitetsevalueringen ved hjælp af besøg på stedet eller analyse af billeder fra samme kalenderår og af mindst samme kvalitet, som kræves til den kvalitetsevaluering, der er omhandlet i artikel 68, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116. Denne kontrol foretages ved opmåling af det areal, der er anmeldt i forbindelse med en intervention, på den stikprøve, som er udvalgt til kvalitetsevalueringen af arealovervågningssystemet, jf. artikel 5 i denne forordning.

5.   Medlemsstaterne sikrer, at alle arealbaserede interventioner, der forvaltes af det integrerede system, indgår i de stikprøver, som er omhandlet i stk. 3 og 4, og kontrolleres under kvalitetsevalueringen.

6.   Hvis resultaterne af kvalitetsevalueringen afslører mangler, skal medlemsstaterne foreslå passende afhjælpende aktioner.

1.   Den årlige kvalitetsevaluering, jf. artikel 70, stk. 2, i forordning (EU) 2021/2116, skal vurdere pålideligheden af gennemførelsen af arealovervågningssystemet, tilvejebringe diagnostiske oplysninger om kilderne til ukorrekte beslutninger på interventionsniveau og støtteberettigelsesbetingelser samt navnlig vurdere korrektheden af de oplysninger, der gives med henblik på rapporteringen om de indikatorer, der er omhandlet i artikel 7 i forordning (EU) 2021/2115.

2.   Kvalitetsevalueringen foretages ved hjælp af besøg på stedet eller analyse af billeder fra samme kalenderår og, hvis det er relevant, af mindst samme kvalitet, som kræves til den kvalitetsevaluering, der er omhandlet i artikel 68, stk. 3, i forordning (EU) 2021/2116. Besøg på stedet kan gennemføres når som helst i løbet af året og skal så vidt muligt omfatte alle betingelser for støtteberettigelse, der er relevante for en given støttemodtager under samme besøg. De billeder, som medlemsstaterne anvender til kvalitetsevalueringen, skal kunne give endegyldige og pålidelige resultater med hensyn til den faktiske situation på stedet. Hvis medlemsstaterne anvender geotaggede fotos til observation, sporing og vurdering af landbrugsaktiviteter som data af mindst samme værdi som Copernicus Sentinels-satellitdata, kan medlemsstaterne foretage kvalitetsevalueringen af afgørelserne på grundlag af de geotaggede fotos ved hjælp af ikke-automatiseret analyse af disse, forudsat at de giver afgørende og pålidelige resultater.

3.   På interventionsplan skal kvalitetsevalueringen omfatte følgende:

4.   De rapporter, der skal foreligge senest den 15. februar 2025 og den 15. februar 2027, skal også omfatte verifikation af, at alle støtteberettigelsesbetingelser for de arealbaserede interventioner, der anses for at kunne overvåges, var omfattet af arealovervågningssystemet i henholdsvis 2024 og 2026. Det kan være nødvendigt at træffe afhjælpende aktioner på baggrund af vurderingen af resultaterne i disse rapporter.

5.   Kvalitetsevalueringen foretages ved at kontrollere alle støtteberettigelsesbetingelser for alle de interventioner, der ansøges om, på en repræsentativ stikprøve af parceller.

6.   Af forenklingshensyn, og da stikprøven af kvalitetsevalueringen af arealovervågningssystemet giver tilstrækkelig sikkerhed med hensyn til opfyldelsen af betingelserne for støtteberettigelse for hver enkelt intervention, kan medlemsstaten beslutte at tage hensyn til de kvalitetsevalueringer, der er omhandlet i artikel 4 og 5 i nærværende forordning, for så vidt angår forpligtelsen til at oprette et kontrolsystem, jf. artikel 72 i forordning (EU) 2021/2116.

7.   Medlemsstaterne sikrer, at alle arealbaserede interventioner, der forvaltes af det integrerede system, indgår i stikprøven af parceller og kontrolleres i kvalitetsevalueringsprocessen, uanset muligheden for gradvist at oprette arealovervågningssystemet, jf. artikel 70, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116.

8.   Hvis resultaterne af de i stk. 3, litra a) og b), omhandlede kvantificeringer afslører mangler, foreslår den pågældende medlemsstat passende afhjælpende aktioner.

9.   Afhjælpende aktioner vedrørende betingelser for støtteberettigelse, som slet ikke overvåges eller ikke overvåges fyldestgørende, kan omfatte besøg på stedet. I tilfælde, hvor der er behov for afhjælpende aktioner som følge af resultaterne af kvalitetsevalueringen for det pågældende kalenderår, kan det være nødvendigt at medtage yderligere oplysninger i kvalitetsevalueringsrapporten for det følgende år for så vidt angår de mangler, der skal afhjælpes.

1.   Med henblik på at fastslå, om en manglende overholdelse har fundet sted igen, tages manglende overholdelse af de regler om krydsoverensstemmelse, der er fastsat i henhold til delegeret forordning (EU) nr. 640/2014, i betragtning.

2.   Hvor »omfattende« den manglende overholdelse er, fastslås navnlig under hensyntagen til, om den manglende overholdelse har vidtrækkende virkninger eller er begrænset til selve bedriften.

3.   Hvor »alvorlig« en manglende overholdelse er, afhænger navnlig af, hvor betydelige dens virkninger er under hensyntagen til formålene med de pågældende krav eller standarder.

4.   Om en manglende overholdelses er »varig« afhænger navnlig af, hvor længe dens virkninger gør sig gældende eller af muligheden for at bringe dens virkninger til ophør med rimelige midler.

5.   Med henblik på dette kapitel anses en manglende overholdelse for at være »fastslået«, hvis den er konstateret i forbindelse med en af de former for kontrol, der foretages i henhold til forordning (EU) 2021/2116, eller hvis kontrolmyndighederne eller eventuelt betalingsorganet på anden måde er blevet gjort bekendt hermed.

1.   Den administrative sanktion, der er omhandlet i artikel 84, stk. 1, i forordning (EU) 2021/2116, pålægges kun, hvis der konstateres manglende overholdelse inden for 3 på hinanden følgende kalenderår beregnet fra og med det år, hvor den manglende overholdelse fandt sted.

2.   Hvis den samme manglende overholdelse forekommer kontinuerligt i flere kalenderår, pålægges der en administrativ sanktion for hvert kalenderår, hvor den manglende overholdelse har fundet sted. De administrative sanktioner beregnes på grundlag af de betalinger, der er tildelt eller skal tildeles den pågældende støttemodtager i forbindelse med støtteansøgninger eller betalingsanmodninger, som er indgivet eller vil blive indgivet i løbet af de kalenderår, hvor den manglende overholdelse fandt sted.

3.   Hvis støttemodtageren i kalenderåret for konstateringen ikke indgiver en støtteansøgning, eller den administrative sanktion overstiger det samlede beløb af de betalinger, der er ydet eller skal tildeles støttemodtageren i forbindelse med støtteansøgninger, som støttemodtageren har indgivet eller vil indgive i løbet af kalenderåret for konstateringen, inddrives den administrative sanktion i overensstemmelse med artikel 30 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 (10).

1.   Hvis der konstateres utilsigtet manglende overholdelse, kan betalingsorganet på grundlag af den kompetente kontrolmyndigheds vurdering af den manglende overholdelse under hensyntagen til kriterierne i artikel 85, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116 beslutte at nedsætte den procentsats, der er fastsat i artikel 85, stk. 2, i nævnte forordning, til op til 1 %.

2.   Hvis en konstateret utilsigtet manglende overholdelse har alvorlige konsekvenser for opfyldelsen af målet for den pågældende standard eller det pågældende krav eller udgør en direkte risiko for folke- eller dyresundheden, kan betalingsorganet på grundlag af den kompetente kontrolmyndigheds vurdering af den manglende overholdelse og under hensyntagen til kriterierne i artikel 85, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) 2021/2116 beslutte at forhøje den procentsats, der er omhandlet i artikel 85, stk. 5, i nævnte forordning, til op til 10 %.

3.   Hvis en konstateret utilsigtet manglende overholdelse af samme krav eller standard varer ved inden for tre på hinanden følgende kalenderår, finder den nedsættelsesprocent, der er fastsat i artikel 85, stk. 6, første afsnit, i forordning (EU) 2021/2116, kun anvendelse, hvis støttemodtageren er blevet underrettet om den tidligere konstaterede manglende overholdelse. Hvis den samme manglende overholdelse varer ved uden berettigede årsager fra støttemodtagerens side, betragtes det som et tilfælde af tilsigtet manglende overholdelse.

4.   Hvis en konstateret manglende overholdelse ikke har nogen eller kun ubetydelige konsekvenser for opfyldelsen af målet for den pågældende standard eller det pågældende krav, og der ikke pålægges nogen administrativ sanktion i henhold til artikel 85, stk. 3, første afsnit, i forordning (EU) 2021/2116, tages den manglende overholdelse ikke i betragtning med henblik på at fastslå, om en manglende overholdelse forekommer igen eller varer ved.

5.   Hvis en medlemsstat anvender det arealovervågningssystem, der er omhandlet i artikel 66, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2021/2116, til at opdage tilfælde af manglende overholdelse, kan den nedsættelse, der skal foretages for konstateret utilsigtet manglende overholdelse, være lavere end den nedsættelse, som er fastsat i nærværende artikels stk. 1, men mindst 0,5 % af det samlede beløb, der følger af de betalinger og den støtte, som er omhandlet i artikel 83, stk. 1, litra a), b) og c), i nævnte forordning.

1.   Hvis en konstateret manglende overholdelse af en standard også udgør en manglende overholdelse af et krav, betragtes den manglende overholdelse som én enkelt manglende overholdelse. Ved beregningen af nedsættelser betragtes den manglende overholdelse som en del af kravets konditionalitetsområde.

2.   Hvis der i samme kalenderår er konstateret mere end én ikketilbagevendende utilsigtet manglende overholdelse, anvendes proceduren for fastsættelse af nedsættelsen individuelt på hver enkelt manglende overholdelse, og de deraf følgende procentsatser lægges sammen. Den samlede nedsættelse må dog ikke overstige

3.   Hvis der i samme kalenderår er konstateret mere end én gentagen utilsigtet manglende overholdelse, anvendes proceduren for fastsættelse af nedsættelsen individuelt på hver enkelt manglende overholdelse, og de deraf følgende nedsættelsesprocentsatser lægges sammen. Nedsættelsen må dog ikke overstige 20 % af det samlede beløb, der følger af de betalinger og den støtte, som er omhandlet i artikel 83, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2021/2116.

4.   Hvis der i samme kalenderår er konstateret mere end én tilsigtet manglende overholdelse, anvendes proceduren for fastsættelse af nedsættelsen individuelt på hver enkelt manglende overholdelse, og de deraf følgende nedsættelsesprocentsatser lægges sammen. Nedsættelsen må dog ikke overstige 100 % af det samlede beløb, der følger af de betalinger og den støtte, som er omhandlet i artikel 83, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2021/2116.

5.   Hvis der er forekommet flere tilfælde af utilsigtet, gentagen og tilsigtet manglende overholdelse i samme kalenderår, lægges de deraf følgende nedsættelsesprocentsatser sammen, hvor det er relevant efter anvendelsen af denne artikels stk. 2, 3 og 4. Nedsættelsen må dog ikke overstige 100 % af det samlede beløb, der følger af de betalinger og den støtte, som er omhandlet i artikel 83, stk. 1, litra a), b) og c), i forordning (EU) 2021/2116.