This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32020R0424
Commission Implementing Regulation (EU) 2020/424 of 19 March 2020 on submitting information to the Commission as regards non-application of technical specifications for interoperability in accordance with Directive (EU) 2016/797
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/424 af 19. marts 2020 om forelæggelse af oplysninger for Kommissionen om ikkeanvendelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet i henhold til direktiv (EU) 2016/797
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/424 af 19. marts 2020 om forelæggelse af oplysninger for Kommissionen om ikkeanvendelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet i henhold til direktiv (EU) 2016/797
C/2020/1646
EUT L 84 af 20.3.2020, p. 20–23
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
20.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 84/20 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/424
af 19. marts 2020
om forelæggelse af oplysninger for Kommissionen om ikkeanvendelse af tekniske specifikationer for interoperabilitet i henhold til direktiv (EU) 2016/797
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Den Europæiske Union (1), særlig artikel 7, stk. 5, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ifølge artikel 7, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797 må medlemsstaterne tillade en ansøger ikke at anvende en eller flere tekniske specifikationer for interoperabilitet (»TSI'er«) eller en del heraf i tilfælde, der er udtømmende angivet i samme artikels litra a)-e). |
(2) |
Medlemsstaternes meddelelse af deres beslutning i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), eller medlemsstaternes anmodning om ikkeanvendelse i de tilfælde, der er omhandlet i litra c), d) og e), bør indeholde oplysninger, der begrunder anmodningen om ikkeanvendelse, og en specifikation af, hvilke alternative bestemmelser der skal anvendes i stedet for TSI'erne. |
(3) |
Anmodningen bør indeholde en henvisning til, hvilke TSI-bestemmelser der ikke anvendes, beskrive det pågældende projekt, dets anvendelsesområde og tidsfrister samt forelægge alle øvrige relevante oplysninger, der kan bistå Kommissionen med at vurdere, hvorvidt den pågældende ikkeanvendelse er i overensstemmelse med kravene i artikel 7, stk. 1. |
(4) |
Efter udløbet af de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i en TSI, bør medlemsstaterne kun i behørigt begrundede tilfælde tillade ansøgere ikke at anvende TSI'en eller dele heraf i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra a). I den forbindelse bør meddelelsen til Kommissionen indeholde alle nødvendige oplysninger og begrundelser. |
(5) |
For at lette kommunikationen med Kommissionen bør medlemsstaterne anvende en skabelon, når de forelægger deres beslutning om ikkeanvendelse i forbindelse med et projekt på et avanceret udviklingstrin, jf. artikel 7, stk. 1, litra a). Denne skabelon kan også anvendes til at forelægge en liste over projekter, der befinder sig på et avanceret udviklingstrin, jf. direktivets artikel 7, stk. 2. |
(6) |
Anmodningen om ikkeanvendelsen af en eller flere TSI'er eller dele heraf bør forelægges Kommissionen elektronisk for at sikre en papirløs offentlig forvaltning. Datoen for, hvornår medlemsstaterne indgiver en anmodning eller supplerende oplysninger til Kommissionens e-mailadresse, bør være indgivelsesdatoen, jf. direktivets artikel 7, stk. 7. |
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Railway Interoperability and Safety Committee — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Anvendelsesområde
Ved denne forordning fastsættes, hvilke oplysninger der skal indgives i, samt hvilket format og hvilken metode, der skal anvendes til fremsendelse af en anmodning om ikkeanvendelse af en eller flere tekniske specifikationer for interoperabilitet (»TSI'er«) eller dele heraf, jf. artikel 7, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/797 (i det følgende benævnt »anmodning om ikkeanvendelse«), som medlemsstaterne benytter til enten at meddele Kommissionen en beslutning om ikkeanvendelse i henhold til direktivets artikel 7, stk. 1, litra a) eller forelægge Kommissionen en anmodning om ikkeanvendelse i henhold til litra c), d) eller e).
Artikel 2
Oplysninger i anmodningen om ikkeanvendelse
1. En anmodning om ikkeanvendelse skal indeholde følgende oplysninger:
a) |
en henvisning til det tilfælde, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/797, ifølge hvilket ikkeanvendelse anses for at være berettiget |
b) |
en henvisning til titlen på den eller de TSI'er, der er omfattet af anmodningen om ikkeanvendelse, og den eller de bestemmelser, der ikke anvendes. Hvis det er relevant for overensstemmelsesvurderingen, angives i hver henvisning et tidsinterval eller et skøn over dette, i løbet af hvilket ikkeanvendelsen vil fortsætte |
c) |
de væsentlige oplysninger om det pågældende projekt bestående af projektets tekniske, operationelle og geografiske elementer, herunder en detaljeret beskrivelse af det delsystem, det køretøj eller den infrastruktur, som er omfattet af ikkeanvendelsen ifølge anmodningen, samt relevante vigtige frister eller andre oplysninger, der adskiller det fra andre projekter |
d) |
en henvisning til og nærmere oplysninger om de alternative bestemmelser, som medlemsstaten påtænker at anvende for at kompensere for enhver ikkeanvendelse på baggrund af de relevante væsentlige krav, herunder de foranstaltninger, der træffes for at overvåge gennemførelsen, og — hvis der er indgået en aftale om driftsmæssige alternativer — den løbende anvendelse af disse. |
e) |
hvis mere end én medlemsstat er berørt, oplysninger om den koordinering, der finder sted i overensstemmelse med artikel 7, stk. 4, sidste punktum, i direktiv (EU) 2016/797 og/eller artikel 17, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 (2), når anmodninger om ikkeanvendelse vedrører køretøjsgodkendelser; de samme oplysninger skal gives for grænseoverskridende infrastrukturprojekter |
f) |
en økonomisk og/eller teknisk analyse, som sikrer, at ikkeanvendelsen er berettiget og begrænset til det nødvendige omfang under de særlige omstændigheder. |
2. Anmodningen om ikkeanvendelse skal også indeholde følgende specifikke oplysninger:
a) |
for anmodninger, der indgives i medfør af artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/797, skal begrundelsen omfatte:
|
b) |
for anmodninger, der indgives i medfør af artikel 7, stk. 1, litra c), i direktiv (EU) 2016/797, skal begrundelsen alt efter arten af den ønskede ikkeanvendelse omfatte:
|
c) |
for anmodninger, der indgives i henhold til artikel 7, stk. 1, litra d), i direktiv (EU) 2016/797, skal begrundelsen omfatte en liste over de berørte medlemsstater og tredjelande samt de jernbanestrækninger, hvor de køretøjer, som er genstand for anmodningen, er i omløb |
d) |
for anmodninger, der indgives i henhold til artikel 7, stk. 1, litra e), skal begrundelsen angive det eller de net eller netområder, der er relevante for anmodningen, og begrunde adskillelsen og/eller isoleringen heraf fra resten af Unionens jernbanenet. |
Artikel 3
Fremsendelsesformat og -metode
1. Anmodningen om ikkeanvendelse skal begrænses til højst 10 sider. Supplerende oplysninger må tilføjes i bilag til anmodningen.
2. En meddelelse eller en anmodning om ikkeanvendelse og eventuelt senere forelagte oplysninger med henblik på at fuldstændiggøre dossieret må kun indgives elektronisk til Kommissionens særlige e-mailadresse:
MOVE-RAIL-DEROGATIONS@ec.europa.eu.
3. Datoen, jf. artikel 7, stk. 7, i direktiv (EU) 2016/797 er den dato, hvor anmodningen eller efterfølgende oplysninger med henblik på at fuldstændiggøre anmodningen blev indgivet pr. e-mail i henhold til stk. 2.
4. Det modtagelsesbevis, som Kommissionen udsteder til medlemsstaten inden for 7 dage, skal indeholde en entydig identifikationskode med henvisning til den berørte medlemsstat, projektet og året for indgivelsen.
Medlemsstaterne henviser til den entydige identifikationskode, når de kommunikerer med Kommissionen om den pågældende ikkeanvendelse.
Artikel 4
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning finder anvendelse fra den 16. september 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 19. marts 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 138 af 26.5.2016, s. 44.
(2) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 af 4. april 2018 om praktiske bestemmelser for jernbanekøretøjsgodkendelses- og jernbanekøretøjstypegodkendelsesprocessen i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 (EUT L 90 af 6.4.2018, s. 66).
BILAG
Skabelon, som benyttes ved forelæggelse af et projekt på et avanceret udviklingstrin, hvis der for dette projekt anmodes om ikkeanvendelse af en eller flere TSI'er eller dele heraf i henhold til artikel 7, stk. 1, litra a), i direktiv (EU) 2016/797 og i overensstemmelse med de oplysninger, der anmodes om i denne forordnings artikel 2, stk. 1, og artikel 2, stk. 2, litra a)
Navn på projektet |
Nærmere oplysninger om projektets omfang |
Alle datoer og foranstaltninger af relevans for godtgørelsen af, at projektet befinder sig på et avanceret udviklingstrin, eller den indgåede kontrakt |
Ikkeanvendte tekniske specifikationer og anvendte alternative bestemmelser og/eller standarder |
Eventuelle andre relevante oplysninger, såsom anvendelsesområde(r), herunder koordinering i henhold til artikel 17, stk. 2, i gennemførelsesforordning (EU) 2018/545 |
Oplysninger, der kan berettige projektets manglende levedygtighed |
Eventuelle undtagelser, som allerede er indrømmet til dette projekt |